S.I.2.12.2 EF-voldgiftskonventionen

Opstår en uoverensstemmelse om den skattemæssige behandling af en grænseoverskridende kontrolleret transaktion mellem foretagender i to EU-lande, kan der i stedet for den gensidige aftaleprocedure, jf. afsnit S.I.2.12.1 Mutual agreement - gensidig aftaleprocedure, henvises til EF-voldgiftskonventionen, jf. lbek nr. 111 af 21. februar 2006 om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud (EF-voldgiftskonventionen).

Ved lov nr. 1407 af 21. december 2005 blev konventionens anvendelsesområde udvidet med de nye EU-medlemsstater. Loven træder i kraft den 1. maj 2006, jf. bekendtgørelse nr. 40 af 25. januar 2006. Udvidelseskonventionen er på nuværende tidspunkt ikke ratificeret af alle EU-medlemsstater, hvorfor EF-voldgiftskonventionen for de nye medlemsstater kun finder anvendelse indbyrdes mellem de nye medlemsstater, som har ratificeret udvidelseskonventionen, samt mellem de nye medlemsstater, som har ratificeret, og de af de gamle medlemsstater, som har ratificeret. Se i skemaet nedenfor, hvilke lande som har ratificeret udvidelseskonventionen.

I modsætning til den gensidige aftaleprocedure er der ved anvendelsen af voldgiftskonventionen sikkerhed for, at en dobbeltbeskatningssituation ophæves, idet landene ifølge konventionen er forpligtet til at nå en forhandlingsløsning i løbet af 2 år.

EF-voldgiftskonventionen omhandler foretagender samt faste driftssteder, hvorefter de fleste i praksis forekommende situationer vil være omfattet. Konventionen omhandler dog ikke fysiske personer, som ikke driver selvstændig erhvervsvirksomhed. Det betyder derfor, at selvom en dansk hovedaktionærs udlån til et selskab i udlandet vil være omfattet af reglerne i SKL (skattekontrolloven) § 3 B, vil forholdet ikke kunne anses for omfattet af reglerne i EF-voldgiftskonventionen (med mindre udlånet eksempelvis foretages i forbindelse med selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark).

Sager om tynd kapitalisering kan efter SKATs opfattelse behandles efter EF-voldgiftskonventionens regler. En betingelse herfor er, at det andet lands kompetente skattemyndighed er af den samme opfattelse. Dette må afklares fra sag til sag. Se SKM2005.106.TSS.

SKAT, Center for Store Selskaber, Kontoret for International Selskabsbeskatning, har foretaget en rundspørge til EU-landene, hvor landene er blevet bedt om at tilkendegive, hvorvidt de mener, at sager om tynd kapitalisering er omfattet af EF-voldgiftskonventionen. De foreløbigt indkomne svar er medtaget i nedenstående skema, hvor det tillige er anført, hvilke lande som har ratificeret udvidelseskonventionen. Kun de lande, som har svaret på forespørgslen om tynd kapitalisering og/eller har ratificeret udvidelseskonventionen, er medtaget i skemaet.

Med henblik på at effektivere anvendelsen af EF-voldgiftskonventionen har Rådet for Den Europæiske Union vedtaget en fælles adfærdskodeks om den praktiske anvendelse af konventionen, jf. SKM2005.2.TSS.

Spørgsmålet om, hvorvidt armslængdeprincippet er blevet overholdt i forbindelse med en skattemæssig korrektion, skal indbringes for den kompetente myndighed i den stat, hvor foretagendet er hjemmehørende. Kompetencen er administrativt tillagt Center for Store Selskaber, Kontoret for International Selskabsbeskatning. Sagen skal være indbragt senest 3 år efter, at foretagendet har fået første underretning om transfer pricing reguleringen, jf. artikel 6 i EF-voldgiftkonventionen. I Danmark regnes kendelsen som den første underretning. Sker den primære regulering i udlandet, kan man i tvivlstilfælde tage udgangspunkt i, hvornår den udenlandske part har fået besked, og derefter gå ud fra denne dato med tillæg af eksempelvis en uge.

Når sagen er blevet "forelagt" rettidigt for den kompetente myndighed, har de to landes kompetente myndigheder herefter 2 år til at indgå en aftale om ophævelse af dobbeltbeskatning. Ifølge Adfærdskodeksen begynder to-års fristen først at løbe, når den skattepligtige har fremlagt følgende materiale (minimumsinformationen):

1. identifikation (såsom navn, adresse, skatteidentifikation) af den virksomhed i den kontraherende stat, der indgiver sin anmodning, og af de øvrige parter i de relevante transaktioner
2. detaljerede oplysninger om relevante forhold og omstændigheder ved sagen (inkl. detaljerede oplysninger om forbindelserne mellem virksomheden og de øvrige parter i de relevante transaktioner)
3. en fastlæggelse af de relevante beskatningsperioder
4. genparter af meddelelser om skatteansættelse, rapporter om skatterevision eller tilsvarende, som har ført til den påståede dobbeltbeskatning
5. deltajlerede oplysninger om indbringelser og tvistemålssager, som virksomheden eller de øvrige parter i de relevante transaktioner har taget initiativ til, og alle domstolsafgørelser i sagen
6. en redegørelse fra virksomheden for, hvorfor den mener, at principperne i artikel 4 i voldgiftskonventionen ikke er overholdt
7. et tilsagn om, at virksomheden vil svare så komplet og hurtigt som muligt på alle rimelige og relevante anmodninger fra en kompetent myndighed og har dokumentation til rådighed for de kompetente myndigheder og
8. al yderligere særlig information, som den kompetente myndighed anmoder om inden for to måneder efter modtagelsen af den skattepligtiges anmodning.

Starttidspunktet for den to årige periode er den seneste af følgende datoer:

1. datoen for meddelelsen om skatteansættelsen, dvs. skatteadministrationens endelige afgørelse om den supplerende indkomst, eller tilsvarende
2. den dato, på hvilken den kompetente myndighed modtager anmodningen og minimumsinformationen.

Såfremt den kompetente myndighed indenfor to måneder efter anmodningens modtagelse indkalder yderligere information, løber to års fristen først fra tidspunktet for modtagelsen af denne supplerende information. Det er Kontoret for International Selskabsbeskatnings vurdering, som lægges til grund for, om det modtagne er tilstrækkeligt omfattende til, at sagen kan betragtes som værende "forelagt".

Ifølge EF-voldgiftskonventionen er landene forpligtede til at forsøge at undgå dobbeltbeskatning via en gensidig aftaleprocedure. Såfremt landene ikke kan nå til en aftale om at ophæve dobbeltbeskatningen inden 2 år fra den dato, hvor en af de berørte parter forelagde sagen for en af de kompetente myndigheder, er myndighederne forpligtede til at nedsætte et rådgivende udvalg. Det rådgivende udvalg afgiver sin udtalelse om fordelingen af indtægter og udgifter senest 6 måneder fra den dag, hvor sagen blev forelagt udvalget. De involverede myndigheder har herefter 6 måneder til at træffe en afgørelse, som ophæver dobbeltbeskatningen. Såfremt der ikke inden for denne 6 måneders periode opnås enighed om fordelingen af indtægter og udgifter, bliver det rådgivende udvalgs udtalelse endelig.

EF-voldgiftskonventionen trådte i kraft den 1. januar 1995. Konventionen var i første omgang gældende for 5 år. Ved protokol af 25. maj 1999 blev EF-voldgiftskonventionen forlænget med yderligere 5 år med automatisk forlængelse herefter. Da de sidste af de såkaldte "gamle" lande først fik ratificeret forlængelsesprotokollen i sommeren 2004, trådte forlængelsen imidlertid først i kraft den 1. november 2004, jf. bekendtgørelse nr. 1253 af 7. december 2004.

I protokollen fra 25. maj 1999 er det bestemt, at 3-årsfristen for indbringelse af en sag for EF-voldgiftskonventionen blev suspenderet, indtil forlængelsen trådte i kraft igen. Såfremt en sag er blevet indbragt for Told-og Skattestyrelsen efter EF-voldgiftskonventionen i den såkaldte interimsperiode (1. januar 2000 - 31. oktober 2004) vil den være blevet startet som en mutual agreement-sag. En sådan sag overgår til behandling efter EF-voldgiftskonventionen pr. 1. november 2004. To-års fristen regnes fra sidstnævnte tidspunkt.