S.B.1.1.1 Indkomstår

I henhold til SEL (selskabsskatteloven) § 10, stk. 1 foretages skatteansættelsen af den skattepligtige indkomst for selskaber og foreninger på grundlag af indkomsten i indkomståret. Indkomståret er kalenderåret. Består skattepligten kun en del af året, er indkomståret denne del.

Et nystiftet selskabs indkomstår vil automatisk blive fastsat i overensstemmelse med reglerne om indkomstårets placering, jf. SEL (selskabsskatteloven) § 10, stk. 1 og SEL (selskabsskatteloven) § 4, stk. 2, når meddelelsen fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen modtages.

For andre vil første indkomstår blive fastsat ved anmeldelse til registrering hos told- og skatteforvaltnignen ud fra vedtægternes oplysning om regnskabsåret og med respekt af samme regler i øvrigt.

Selskabet eller foreningen m.v. kan vælge et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår). Har et selskab eller en forening m.v. et andet indkomstår end kalenderåret, opgøres den skattepligtige indkomst efter de regler, der gælder for det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for.

Et bagudforskudt indkomstår kan tidligst begynde den 2. april i kalenderåret forud for det kalenderår, som det bagudforskudte indkomstår træder i stedet for. Et fremadforskudt indkomstår kan senest begynde den 1. april i det kalenderår, som det fremadforskudte indkomstår træder i stedet for.

Hvor det i lovgivningen anføres, at regler skal have virkning for eller fra og med et givet indkomstår, skal reglerne anvendes for selskaber m.v. med forskudt regnskabsår for den regnskabsperiode, der træder i stedet for det pågældende kalenderår. Således vil et indkomstår, der i lovgivningen betegnes f.eks. som indkomståret 2000, som det tidligste ved et bagudforskudt indkomstår omfatte perioden 2. april 1999 til 1. april 2000 og som det seneste ved et fremadforskudt indkomstår perioden 1. april 2000 til 31. marts 2001.

Selskaber eller foreninger m.v. kan vælge at omlægge deres indkomstår til et andet indkomstår efter reglerne i SEL (selskabsskatteloven) § 10, stk. 2, når omlægningen er begrundet i selskabets forhold såsom hensyn til sæson, brancheændring, personaleferie, nye forretningsforbindelser eller koncerntilhørsforhold.

Et selskab kan dog kun omlægge et tidligere benyttet indkomstår til et andet indkomstår, såfremt alle indkomstperioder kommer til beskatning, og såfremt intet indkomstår hverken overspringes eller dubleres (dvs. 2 indkomstår med samme "nummer"). En forlængelse af et indkomstår hen over den 1. april ville føre til, at et indkomstår overspringes. Og ved en forkortelse af et indkomstår tilbage over den 1. april, ville der opstå to indkomstår med samme nummer. Omlægningsåret kan maksimalt udgøre 24 måneder minus én dag, hvilket vil være tilfældet, hvis omlægningsåret løber fra den 2. april i år 1 (maksimalt bagudforskudt) til den 31. marts i år 3 (maksimalt fremadforskudt).

Selskabet skal inden udløbet af det indkomstår, der ønskes omlagt (dvs. det indkomstår selskabet hidtil har anvendt), give meddelelse herom til told- og skatteforvaltningen. Dette skyldes ønsket om at forhindre efterfølgende indkomstudjævning og hensynet til at kunne påse, om selskabet m.v. overholder selvangivelsesfristen, der er maksimalt 6 måneder efter indkomstårets udløb. Selskabet skal i den forbindelse give oplysning om, hvilken periode indkomståret ønskes omlagt til. SEL (selskabsskatteloven) § 10, stk. 2 giver ikke mulighed for at dispensere fra fristen for meddelelse om omlægning af indkomstår. Se SKM2001.29.LSR, hvor Landsskatteretten stadfæstede et af told- og skatteregionen meddelt afslag på anmodning om omlægning af regnskabsår. Selskabets revisor havde meddelt omlægning af regnskabsår til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, mens anmodningen først ca. 6 måneder efter udløbet af fristen i SEL (selskabsskatteloven) § 10, stk. 2, blev indgivet til told- og skatteregionen. Spørgsmål om, hvorvidt betingelserne for at anvende bestemmelsen er opfyldte, afgøres som et led i ligningen af told- og skatteforvaltningen. Afgørelsen kan påklages til Landsskatteretten.

Er der andre forhold i selskabet, der kan begrunde en omlægning af indkomståret, skal selskabet ansøge told- og skatteforvaltningen herom. Det kan eksempelvis dreje sig om hensynet til revisors arbejdstilrettelæggelse. Landsskatteretten er i henhold til Skatteforvaltningsloven § 11, stk. 1, klageinstans for afgørelser truffet af told- og skatteforvaltningen. Fristen for klage er 3 måneder.

Selskabet skal også give meddelelse eller ansøge om omlægning, når første indkomstperiode ændres, og reglerne om indkomstperiodens længde og placering for første indkomstperiode skal iagttages.

I medfør af SEL (selskabsskatteloven) § 10, stk. 3 kan told- og skatteforvaltnignen kræve, at et selskab eller en forening m.v. omlægger sit indkomstår, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1. En person, et selskab, en forening m.v. eller en kreds af personer, selskaber og foreninger m.v. udøver på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse en bestemmende indflydelse på det pågældende selskab eller forening m.v., og
2. der er med denne indflydelse forbundet en væsentlig interesse i selskabets eller foreningens driftsresultat.

Bestemmende indflydelse på grund af aktiebesiddelse foreligger altid, såfremt en person, en forening m.v. eller en kreds af personer, selskaber og foreninger m.v. på grund af ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet, jf. SEL (selskabsskatteloven) § 10, stk. 3, 2. pkt. Dette fortolkningsbidrag til § 10, stk. 3, 1. pkt. er indsat ved lov nr. 458 af 9. juni 2004.

Indkomståret vil blive krævet omlagt, således at det bliver sammenfaldende med det, der benyttes af vedkommende personer, selskaber eller foreninger m.v., som udøver den bestemmende indflydelse. Told- og skatteforvaltningens afgørelse kan påklages til Landsskatteretten.

Tvangsmæssig omlægning af et selskabs indkomstår kan f.eks. kræves i tilfælde, hvor et selskabs hovedaktionær driver en virksomhed som personligt ejet virksomhed, og der mellem selskabet og den personligt ejede virksomhed er sådanne indbyrdes økonomiske sammenhænge, at fælles indkomstår af kontrolmæssige hensyn er ønskelig. Indkomståret kan ikke kræves omlagt til at følge hovedaktionærens indkomstår, hvis hovedaktionæren alene er lønmodtager i selskabet.

I medfør af SEL (selskabsskatteloven) § 10, stk. 5, skal alle selskaber i en sambeskatning omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 31 eller SEL (selskabsskatteloven) § 31 A skal have samme indkomstår som administrationsselskabet. Hvis et selskab ved etableringen af koncernforbindelsen har et indkomstår, som afviger fra administrationsselskabets indkomstår, omlægges selskabets indkomstår, så det udløber samtidig med administrationsselskabets indkomstår. Der skal i den forbindelse henvises til gennemgangen af SEL (selskabsskatteloven) § 10, stk. 5, i afsnit S.D.4 National og international sambeskatning.

Normalt vil et indkomstår falde sammen med et regnskabsår og således omfatte en 12-måneders periode. Men ved regnskabsomlægning, ved første skatteansættelse eller ved en afsluttende skatteansættelse vil det hyppigt forekomme, at indkomståret omfatter en periode, der er kortere eller længere end 12 måneder. I enkelte tilfælde kan indkomståret omfatte mere end en regnskabsperiode. Dette vil f.eks. kunne forekomme, hvis et selskab med regnskabsåret 1. juli til 30. juni får tilladelse til regnskabsomlægning til kalenderåret med en overgangsperiode fra d. 1. juli til d. 31. december. Her kan indkomståret være opdelt på to regnskabsperioder f.eks. 1. juli til 30. juni og 1. juli til 31. december. Selv om indkomståret således er opdelt i to regnskabsperioder, skal perioderne tilsammen i skattemæssig henseende behandles som ét indkomstår.