Til forside
tax.dk - skat og afgift
Ligningsvejledningen 2009-2
<< indholdsfortegnelse >>

B.L.1.1 Proklamareglerne

Obligatorisk proklama

I DSL (dødsboskifteloven) §§ 81 -83 (kapitel 20) er fastsat regler om, at der i dødsboer skal udstedes proklama med den virkning, at krav mod afdøde, der ikke anmeldes rettidigt, prækluderes. Denne regel gælder generelt, såfremt der ikke i anden lovgivning er fastsat særlige regler om præklusion, herunder regler i skatte- og afgiftslovgivningen.

Efter §§ 81-83 i DSL (dødsboskifteloven) er udstedelse af proklama obligatorisk i alle egentligt skiftede boer, dvs. privatskiftede boer og bobestyrerbehandlede boer. Endvidere skal også boer udlagt til ægtefællen efter DSL (dødsboskifteloven) § 22 (ægtefælleudlæg) og efter DSL (dødsboskifteloven) § 24 (uskiftet bo) udstede proklama. Anmeldelse af eventuelle krav skal foretages af de enkelte kreditorer.

Der skabes således sikkerhed for, dels om boet er solvent eller ej, og dels at afdødes kreditorer får dækning i boets aktiver, inden aktiverne deles mellem arvingerne. Arvingerne sikrer sig samtidig, at de ikke bliver mødt med krav efter boets afslutning.

8 ugers præklusionsfrist

Som hovedregel vil der skulle udstedes proklama umiddelbart efter, at der er truffet afgørelse om et bos behandlingsmåde. Fra proklamaets udstedelse løber der en frist på 8 uger, hvorefter et krav prækluderes, hvis det ikke er opgjort og anmeldt. Kan et krav ikke opgøres endeligt inden for denne frist, kan en skønsmæssig angivelse af kravet anmeldes. Det endeligt opgjorte krav skal da anmeldes inden for en yderligere frist på 8 uger.

Krav der ikke prækluderes

Proklamaet vedrører alle krav mod afdøde indtil dødstidspunktet. Visse nærmere opregnede krav prækluderes dog ikke. Det gælder bl.a. skatter og afgifter i det omfang, det er bestemt i anden lovgivning.

Skattekrav

Efter DBSL (dødsboskatteloven) § 87, stk. 5, se afsnit B.G.2.2 Efterbetaling - § 87 finder reglerne i dødsboskifteloven om udstedelse af proklama i dødsboer således ikke anvendelse over for skattekrav, medmindre kravet er opgjort på tidspunktet for proklamaets udstedelse. Dette gælder, uanset om skattekravet vedrører indkomstår forud for dødsåret eller mellemperioden. Restskatter m.v., der er overført til dødsåret efter KSL (kildeskatteloven) § 61, stk. 3, og § 61 A er dog ikke omfattet af et proklama.

Skattekrav under påklage omfattes af proklama

Skattekrav, der er under påklage, anses for opgjort forud for proklamaets udstedelse, uanset at opgørelsen ikke er endelig. Sådanne krav er således omfattet af et proklama.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning
Så grådige er dommerne: I strid med reglerne scorede dommer 444.873 kr. på bijobs

,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.

Folketingets Ombudsmand i redegørelse af 21. marts 2018

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.