A.D.2.13.5 Særlige regler for nedskrivninger på udlån og hensættelser til tab på garantier m.v. (KGL § 25, stk. 6-9)

Pengeinstitutter, realkreditinstitutter, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed, Kreditforeningen af Kommuner og regioner i Danmark og aktieselskaber, der er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage beløb, der ved indkomstårets udløb er nedskrevet på udlån og hensat til tab på garantier m.v. efter de for instituttet gældende regnskabsretlige regler. For herværende filialer af udenlandske kreditinstitutter, der er hjemmehørende i et land inden for EU/EØS, skal beløbet dog opgøres efter de regnskabsretlige regler, der gælder for tilsvarende kreditinstitutter undergivet Finanstilsynets tilsyn. Nedskrivninger og hensatte beløb kan dog kun fradrages, idet omfang de vedrører tab, der er fradragsberettiget efter skattelovgivningens almindelige regler. Ved opgørelse af den skattepligtigeindkomst skal medregnes de fradragsberettigede nedskrivninger og hensatte beløb, jf. 1. pkt., for det forudgående indkomstår. Bestemmelsen har virkning fra og med den 1. januar 2004.

Efter KGL (kursgevinstloven) § 25, stk. 7 kan finansieringsselskaber i stedet for at medregne tab på udlån og garantier m.v. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 1-3, som opfylder betingelserne i KGL (kursgevinstloven) § 25, stk. 9, vælge én gang for alle at anvende reglerne i stk. 6 for samtlige de udlån og garantier m.v., der vedrører aktiviteterne, som er nævnt i litra a-m i stk. 9, nr. 2. Meddelelse om anvendelse af reglerne i stk. 6 skal indsendes til told- og skatteforvaltning senest den 1. december i det indkomstår, hvor reglerne ønskes anvendt første gang, idet meddelelsen skal være vedlagt en erklæring afgivet af en statsautoriseret revisor, hvorved det attesteres, at betingelsen i stk. 9, nr. 2, er opfyldt. Overskrides fristen, kan reglerne i stk. 6 først anvendes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fra og med det efterfølgende indkomstår.

Efter KGL (kursgevinstloven) § 25, stk. 9, er anvendelse af reglerne i stk. 7 betinget af, at

Nr. 1) selskabet er et aktie- eller anpartsselskab eller en herværende filial af et udenlandsk finansieringsselskab, der er hjemmehørende i et land inden for EU/EØS,

Nr. 2) selskabet som hovedvirksomhed erhverver kapitalinteresser eller udøver en eller flere af aktiviteterne, som er nævnt i litra a til k i følgende liste:

a) Udlånsvirksomhed.

b) Finansiel leasing.

c) Betalingsformidling.

d) Udstedelse og administration af betalingsmidler (kreditkort, rejsechecks, bankveksler).

e) Sikkerhedsstillelse og garantier.

f) Transaktioner for egen eller kunders regning vedrørende

1) pengemarkedsinstrumenter (checks, veksler, indskudsbeviser m.v.),

2) valutamarkedet,

3) finansielle futures og options,

4) valuta- og renteinstrumenter og

5) værdipapirer.

g) Medvirken ved emission af værdipapirer og tjenesteydelser i forbindelse hermed.

h) Rådgivning til virksomheder vedrørende kapitalstruktur, industristrategi og dermed beslægtede spørgsmål og rådgivning samt tjenesteydelser vedrørende sammenslutning og opkøb af virksomheder.

i) Pengeformidling (money broking).

j) Porteføljeadministration og -rådgivning.

k) Opbevaring og forvaltning af værdipapirer.

l) Kreditoplysninger.

m) Boksudlejning.

Nr. 3) selskabet anvender kalenderåret som regnskabsår og

Nr. 4) selskabet ved udarbejdelse af årsrapporten anvender reglerne i årsaregnskabslovens afsnit V, og at årsrapporten revideres af en statsautoriseret revisor.

Hvorvidt kravet i KGL (kursgevinstloven) § 25, stk. 9, nr. 2, til hovedvirksomhed er opfyldt, beror på en konkret vurdering. For at der kan siges at være tale om hovedvirksomhed forudsætter det, at erhvervelse af kapitalinteresser eller de aktiviteter, der er opregnet i listens nr. a-k (kerneaktiviteten), enten enkeltvis eller en eller flere til sammen udgør selskabets væsentligste aktivitet, idet de øvrige aktiviteter på listen vil kunne indgå i vurderingen. Hvis mere end 50 pct. af selskabets aktivitet (balancen) udgøres af aktiver relateret til kapitalinteresser eller punkterne a-k , vil kravet til hovedvirksomhed umiddelbart være opfyldt. Hvor erhvervelse af kapitalinteresser eller kerneaktiviteten ligger under 50 pct., vil vurderingen afhænge af den størrelsesmæssige sammensætning af selskabets forskellige aktiviteter. Hvis erhvervelse af kapitalinteresser eller kerneaktiviteten ligger tæt på 50 pct. og de øvrige aktiviteter er af mindre betydning, vil der være en klar formodning for, at kravet til hovedvirksomhed er opfyldt. Udgør erhvervelse af kapitalinteresser eller kerneaktiviteten mindre end 40 pct., har det omvendt formodningen imod sig, at der skulle være tale om hovedvirksomhed. Men ligger erhvervelse af kapitalinteresser eller kernevirksomheden inden for spændet ned til 40 pct., vil betingelsen kunne anses for opfyldt, forudsat at der kan argumenteres for, at selskabet ikke har en anden aktivitet, der er væsentlig set i forhold til den samlede aktivitet.

Kravet om hovedvirksomhed anses for opfyldt, såfremt aktiviteten pr. 31. december eller opgjort som et gennemsnit over det pågældende år opfylder ovennævnte grænser.

Bestemmelserne har virkning fra og med den 1. januar 2004.

Såfremt et selskab, efter at selskabet har valgt at anvende reglerne i stk. 6, ikke længere opfylder betingelserne i stk. 9, bortfalder adgangen til at anvende reglerne i stk. 6 én gang for alle. For så vidt angår betingelsen i stk. 9, nr. 2, indebærer en manglende overholdelse heraf i én fortløbende periode på maksimalt 3 år dog ikke, at adgangen til at anvende reglerne i stk. 6 bortfalder. Told- og skatteforvaltingen kan tillade, at et selskab kan anvende reglerne i stk. 6 efter udløbet af den periode, der er angivet i 2. pkt., selv om betingelsen i stk. 9, nr. 2, fortsat ikke er opfyldt. Tilladelsen kan gøres tidsbegrænset.

Der accepteres maksimalt 3 år, hvor betingelserne ikke er opfyldt. Dvs. at såfremt et selskab i en periode på f.eks 2 år ikke har overholdt betingelsen, afløst af en periode på f.eks. 4 år, hvor betingelsen overholdes, for derefter at komme i en situation, hvor betingelsen ikke overholdes, så er konsekvensen som udgangspunkt, at adgangen til at anvende reglerne om fradrag for nedskrivninger og hensættelser er bortfaldet én gang for alle.

Der kan gives dispensation i den situation, hvor størrelsen af de aktiviteter, der kan indgå i bedømmelsen af kravet om hovedvirksomhed, trods nedgangen fortsat ligger tæt på de opstillede grænser, og nedgangen ikke kan anses for varig. Dispensationen kan gøres tidsbegrænset netop for at undgå, at der gives adgang til en fortsat anvendelse af reglerne i situationer, hvor der er tale om en varig nedgang af de aktiviteter, der kan henregnes til hovedvirksomheden. Endvidere vil en tilladelse f.eks. kunne være aktuel i forbindelse med en skattefri fusion mellem to finansieringsselskaber, hvor det modtagende selskab har fortabt adgangen til at anvende reglerne, mens det indskydende selskab fortsat ville have haft muligheden. Uden dispensation vil reglerne ikke kunne anvendes, idet samme selskab (det modtagende selskab) har fortabt retten.

I tilfælde af bortfald skal selskabet ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer, der er erhvervet før det indkomstår, hvor bortfaldet indtræder, i stedet for anskaffelsessummen anvende anskaffelsessummen nedsat med den fradragsberettigede regnskabsmæssige ultimohensættelse i det sidste indkomstår, hvor reglerne om fradrag for de regnskabsmæssige nedskrivninger og hensættelser har kunnet anvendes.

Bestemmelsen har virkning fra og med den 1. januar 2004.

Selskaber m.v., som er omfattet af Ligningsrådets anvisninger for penge- og realkreditinstitutter, men som ikke er omfattet af KGL (kursgevinstloven) § 25, stk. 6, og som ikke efter KGL (kursgevinstloven) § 25, stk. 7, for indkomståret 2004 og efterfølgende år vælger at anvende reglerne i KGL (kursgevinstloven) § 25, stk. 6, skal ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer, der er erhvervet før lovens ikrafttræden, i stedet for anskaffelsessummen anvende anskaffelsessummen nedsat med den fradragsberettigede regnskabsmæssige ultimohensættelse i det sidste indkomstår, hvor Ligningsrådets anvisninger har kunnet benyttes, jf. § 4, i lov nr. 911 af 16 december 1998 som ændret ved § 2, nr. 4 og 5, i lov nr. 457 af 9. juni 2004. Loven er trådt i kraft den 11. juni 2004.