A.D.1.5 Indskudsbeviser og indskud på særlige rentevilkår | Flere pengeinstitutter har særlige former for anfordringskonti. Der indskydes et - efter de til enhver tid gældende renteforhold - bestemt beløb på hvert bevis, og yderligere indskud på samme bevis kan ikke foretages. Hver fulde måned opskrives bevisets værdi successivt med forud fastsatte beløb, således at bevisets indfrielsesværdi f.eks. efter 5 år er 1.000 kr. Det tilskrevne beløb (renterne) kan ikke hæves særskilt, men hele indeståendet kan hæves på anfordring. Tilvæksten noteres ikke på beviset, men bevisets indfrielsesværdi (inkl. tilvæksten til enhver tid) kan aflæses af en til indskyderen udleveret tabel. Bevisejeren skal ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst medregne bevisets værdistigning i årets løb. Denne stigning udregnes efter nævnte tabel som differencen mellem bevisets værdi ved oprettelsen, eventuelt indkomstårets begyndelse, og sidste skæringsdag inden for indkomståret. |
|
Særlige rentevilkår | En bank anmodede Ligningsrådet om en bindende forhåndsbesked, idet banken påtænkte at modtage indlån med 1 års opsigelse, dog med mulighed for tidligere ophævelse mod rentedekort. Renten blev beregnet og forfaldt helårligt. Den samlede forrentning af indlånet blev beregnet således:| Der beregnes en grundrente på f.eks. | 7 pct | | Denne rente reguleres +/- svarende til et beløb | | | der ville opnås, hvis der var indgået termins- | | | forretning, hvor der solgtes D-mark på termin | x | | Samlet rente | 7 pct. +/- x |
Renten afhang således af kursudviklingen mellem D-mark og danske kroner og kunne i ekstreme tilfælde endog blive negativ. Ligningsrådet fandt, at det som grundrente betegnede afkast af den beskrevne indlånsform skattemæssigt skulle behandles som rente. Tillægget til grundrenten kunne efter Ligningsrådets opfattelse ikke anses som en rente i skattemæssig forstand. Tillægsbeløbet skulle beskattes efter kursgevinstloven som en kursregulering af hovedstolen og således skattemæssigt behandles som kursgevinst/tab på fordringer henholdsvis gæld i danske kroner, jf. TfS 1989, 249 LR (Skat 1989.4.350 LR).
I relation til United States Saving Bonds skal det merbeløb i forhold til indkøbsprisen, hvormed disse indfries, medregnes ved indkomstopgørelsen for indfrielsesåret, medmindre ejeren har medregnet merbeløbet successivt ved indkomstopgørelsen for de år, hvori han har ejet obligationerne. I særlige tilfælde anses engangsvederlag, der ydes for at lade et misligholdt pantebrev forblive indestående (undlade at kræve restgælden indfriet fuldt ud), som et supplement til renteindtægten og derfor indkomstskattepligtig. Det gælder i alt fald, når de oprindelige pantebrevsvilkår opretholdes. |
|
|
|
|
|
Læs også:
| Skatteankestyrelsen afskærer klagere fra retsmøder i strid med loven |
|
,, Det er et almindeligt princip i dansk retspleje, at man har mulighed for at tale sin sag i et retsmøde, forinden dommerne træffer afgørelse. |
|
|
|
|
|
| BEREGNER |
|
| Skatteberegning 2015 som Excel-regneark |
|
Med denne skatteberegner, kan du beregne skatten for indkomståret 2015. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. |
|
|
|
|
| En kreds af dommere i Højesteret og landsretterne holder altid med staten i skattesager |
|
,, I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
|
|
|
|
|
|
| Landsskatteretten tvunget til at fjerne kendelse fra afgørelsesdatabasen |
|
,, Da kendelsen således giver en læser det indtryk, at min klient har erkendt at have gjort sig skyldig i et muligt strafbart forhold, anmodede jeg Landsskatteretten om at fjerne kendelsen fra Landsskatterettens afgørelsesdatabase. |
|
|
|
|
|
| En beskidt eftertackling |
|
,, At man alligevel forfulgte en så tvivlsom sag, hænger formentlig sammen med, at udfaldet af kontrolsagerne skulle bruges som løftestang for at få gennemført en ændring af skattekontrolloven, således at udlejningsbureauerne fremover skulle forpligtes til at indberette udlejernes lejeindtægter til SKAT. Se hertil lovforslag 75, 2010/1, fremsat af skatteministeren den 17. november 2010. Loven blev vedtaget som lov 1560/2010. |
|
|
|
|
|
| Hvorfor får færre medhold i Landsskatteretten? |
|
Er SKAT blevet bedre til at træffe rigtige afgørelser? Er det faglige niveau blandt dommerne i Landsskatteretten faldet? Har sagsbehandlerne i Landsskatteretten for travlt? |
|
|
|
|
|
| Praksisændring eller ren og skær lovlydighed? |
|
,, Betragter man de tilfælde, i hvilke skattemyndighederne har skiftet kurs, synes der at være en overvægt af tilfælde, hvor disse kursændringer af skattemyndighederne er blevet betegnet som »praksisændringer«. Betegnelsen rammer ikke altid plet. |
|
|
|
|
|
| Skatteministeren under EU-tøflen |
|
,, Der var engang, hvor ministeren var herre i eget hus. Den tid er forbi. I dag må skatteministeren erkende, at EU-rettens regler til sikring af arbejdskraftens og kapitalens frie bevægelighed, skridt for skridt sætter stadigt snævrere grænser for, hvad han som minister kan tillade sig. |
|
|
|
|
|
| BEREGNER |
|
| Hvad koster det at få tid til børnene i 2015? |
|
Skatten på den sidst tjente krone er til at føle på. Det kan gøre det attraktivt at reducere arbejdstiden nogle timer om ugen. |
|
|
|
|
|
|
|
|
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.
|
