Til forside
tax.dk - skat og afgift
Den Juridiske Vejledning 2017-1
<< indholdsfortegnelse >>

G.A.3.4.1.3.1.3 Skyldnerens insolvens

Indhold

Afsnittet handler om den insolvens, som skyldner skal befinde sig i for at kunne blive taget under konkursbehandling. 

Afsnittet indeholder:

  • Hvornår er skyldneren insolvent?
  • Bevisbyrden
  • Formodningsregel. 

Hvornår er skyldneren insolvent?

En skyldner er insolvent, hvis han ikke kan opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder, medmindre betalingsudygtigheden blot er forbigående. Se KL § 17, stk. 2. 

Hvis en skyldner er insolvent, skal hans bo tages under konkursbehandling, når det begæres af skyldneren eller en fordringshaver. Skyldnerens insolvens er derfor en betingelse for hans konkurs. Se KL § 17, stk. 1. Hvis skyldner har aktiver i udlandet, som SKAT ikke kan foretage udlæg i, påvirker disse ikke insolvensvurderingen. Se UfR 2014, 3140 Ø og SKM2016.131.BR.

Hvor længe må betalingsudygtigheden vare?

Skyldneren skal med andre ord være illikvid. Der er ikke i loven indsat nogen tidsfrist for, hvor længe betalingsudygtigheden må vare. Vurderingen er relativ, men udgangspunktet er formentlig nogle måneder. Der kan evt. skeles til den tid, som det vil tage at inddrive fordringen gennem individualforfølgning. Er der tale om en sæsonbetonet virksomhed, kan tidsfristen måske udstrækkes yderligere, især hvis de tilstedeværende aktiver har en vis værdi. Hvis skyldner kan betale, såfremt han får mulighed for at realisere sine aktiver, bør konkursdekret ikke afsiges. 

En skyldner kan være insolvent, selv om han kan betale forfalden gæld, hvis det skønnes, at han er ude af stand til at betale den øvrige gæld, efterhånden som den forfalder. Jo længere tid der går inden forfaldstidspunktet, desto stærkere skal beviserne for en insolvens være.

Forhold og materiale, der kan inddrages i insolvensvurderingen

Ved vurderingen af, om betalingsudygtigheden kun er midlertidig og dermed udelukker en konkurs eller har den mere permanente karakter, der kræves til en konkurs, vil der som regel blive skelet til skyldnerens budgetter og regnskaber mv. Budgetter kan dog være urealistiske, da de er skyldners bud på fremtiden, og regnskaber kan bevidst være slørede for at skjule et underskud, der kan true virksomhedens fortsatte eksistens. Efter omstændighederne må der derfor indhentes supplerende materiale. 

Hvis skyldners pengeinstitut har opsagt kreditengagementet, vil det i reglen være umuligt at fortsætte virksomheden, da andre pengeinstitutter typisk vil udvise forsigtighed med at påtage sig et kreditengagement med en virksomhed, der netop har mistet samarbejdet med det tidligere pengeinstitut. Skifteretten vil i et sådant tilfælde være skeptisk med hensyn til skyldners påstand om, at betalingsudygtigheden kun er forbigående. 

Bevisbyrden

Bevisbyrden for, at skyldneren er insolvent, påhviler fordringshaver. Skyldneren har derimod bevisbyrden for, at betalingsudygtigheden kun er forbigående. 

Formodningsregel

Skyldner antages at være insolvent i disse tilfælde: 

  1. Skyldner erkender at være insolvent
  2. Skyldner er under rekonstruktionsbehandling
  3. Skyldner har standset sine betalinger
  4. Der er inden for de sidste tre måneder før konkursbegæringens modtagelse foretaget et forgæves udlæg hos skyldneren. 

Se KL § 18.

Ad a: Skyldner erkender at være insolvent

Det kan ske ved, at skyldneren på skifteretsmødet anerkender insolvensen eller skriftligt anerkender dette over for fordringshaver, med henblik på at denne indgiver konkursbegæring. Skyldners erklæring om sin insolvens er ikke tilstrækkelig, hvis han selv indgiver konkursbegæringen. Skyldneren skal i dette tilfælde vedlægge sin konkursbegæring en opgørelse over aktiver og passiver samt en liste over fordringshaverne. Se KL § 22. Skifteretten vil kunne kræve yderligere oplysninger, hvis den ikke er overbevist om insolvensen.

Ad b: Skyldner er under rekonstruktionsbehandling

Indledning af rekonstruktionsbehandling kan kun ske, hvis skyldner er insolvent. Se KL § 11, stk. 1. Det kan dog ikke udelukkes, at insolvensen er ophørt. Derfor opstiller reglen kun en formodning om insolvens.

Ad c: Skyldner har standset sine betalinger

Reglen omfatter både situationen, hvor skyldner underretter sine fordringshavere om, at han ikke kan betale sin gæld og derfor er ophørt hermed, og en faktisk undladelse af at betale væsentlig forretningsmæssig gæld.

Ad d: Forgæves udlæg inden for tre måneder før konkursbegæringens modtagelse

En arrest har ikke samme virkning, da der ikke med denne følger en opfordring til at betale gælden. Er aktiver, hvori udlæg er foretaget, endnu ikke realiseret, må vurderingssummen for disse aktiver lægges til grund. Udlægget behøver ikke være søgt foretaget af den fordringshaver, der nu begærer en konkurs.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre 

Skemaet viser relevante afgørelser på området: 

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

UfR 2014, 3140 Ø

SKATs skyldner havde aktiver i udlandet (Schweiz). Da SKAT ikke kunne foretage individualforfølgning i Schweiz, havde skyldners aktiver i udlandet ingen betydning for insolvensvurderingen. Se KL § 17, stk. 1. Skyldner kunne derfor tages under konkursbehandling.

Se KL § 17, stk. 1  

Byretsdomme

SKM2016.131.BR


 

 

Sagsøgeren gjorde i sagen blandt andet gældende, at SKAT havde handlet ansvarspådragende i forbindelse med indgivelse af konkursbegæringen, jf. KL § 28, stk. 1, idet sagsøgeren støttede sit erstatningskrav på, at sagsøgeren var solvent, og at SKAT i stedet skulle have benyttet andre retsmidler.

Skatteministeriet gjorde gældende, at sagen ikke var anlagt rettidigt, da erstatningskrav efter KL § 28 skal fremsættes over for skifteretten eller de almindelige domstole senest 3 måneder efter det tidspunkt, da skylderen blev i stand til at gøre krav gældende, jf. KL § 242a. Desuden gjorde Skatteministeriet gældende, at betingelserne i KL § 28, stk. 1, ikke var opfyldt.

Retten bemærkede, at kravet kunne være gjort gældende på det tidspunkt, hvor det lå fast, at A ikke var insolvent og ikke havde været det. Retten fandt, at sagsøgerens konkursbo blev solvent i 2012, da et værdipapirdepot blev hjemtaget fra Schweiz. Da A ikke havde fremsat kravet rettidigt, afviste retten sagen. 

Se KL § 17, stk. 1 og KL § 28

 

 

Sagsøgeren gjorde i sagen blandt andet gældende, at SKAT havde handlet ansvarspådragende i forbindelse med indgivelse af konkursbegæringen, jf. konkurslovens § 28, stk. 1, idet sagsøgeren støttede sit erstatningskrav på, at sagsøgeren var solvent, og at SKAT i stedet skulle have benyttet andre retsmidler.

 

Skatteministeriet gjorde gældende, at sagen ikke var anlagt rettidigt, da erstatningskrav efter konkurslovens § 28 skal fremsættes over for skifteretten eller de almindelige domstole senest 3 måneder efter det tidspunkt, da skylderen blev i stand til at gøre krav gældende, jf. konkurslovens § 242a. Desuden gjorde Skatteministeriet gældende, at betingelserne i konkurslovens § 28, stk. 1, ikke var opfyldt.

 

Retten bemærkede, at kravet kunne være gjort gældende på det tidspunkt, hvor det lå fast, at A ikke var insolvent og ikke havde været det. Retten fandt, at sagsøgerens konkursbo blev solvent i 2012, da et værdipapirdepot blev hjemtaget fra Schweiz. Da A ikke havde fremsat kravet rettidigt, afviste retten sagen.

 

Kilde: Skat
 

,, Der er slået skår i tilliden til SKAT

Skatteminister Karsten Lauritzen på SKM.DK 30. maj 2016

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.