Indhold

Dette afsnit beskriver mulighederne for afgiftsfritagelse for busser.

Afsnittet indeholder:

• Definition af busser
• Rutekørsel/turistkørsel
• Busser, som anvendes af plejehjem, ældrecentre og lignende institutioner
• Busser til kørestolsbrugere
• Teater- og orkesterbusser samt film- og tv-hold
• Køreskolebusser
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Definition af busser

En bus er en stor personbil, der utvivlsomt er konstrueret og indrettet til befordring af mere end 9 personer, føreren indbefattet. Bussen skal have et antal passagersæder, der svarer til køretøjet, og må ikke være indrettet til andet formål end personbefordring. 

For en bus udgør afgiften 0 kr. af de første 12.100 kr. af den afgiftspligtige værdi og 60 pct. af resten.

Se REGAL (registreringsafgiftsloven) § 5 a, stk. 1.

Rutekørsel/turistkørsel

Køretøjer, der er omfattet af lov om buskørsel, er fritaget for afgift. Der er tale om køretøjer med tilladelse til rutekørsel eller turist- og bestillingskørsel, som bliver brugt til følgende former for erhvervsmæssig personbefordring (buskørsel):

• Almindelig rutekørsel (uanset køretøjets størrelse)
• Speciel rutekørsel (mindst 10 personers bus)
• Andre former for buskørsel (turistkørsel, eller andre former for buskørsel inden for landets grænser eller i forbindelse med kørsel i udlandet) (minimum 10 personers bus).

Se REGAL (registreringsafgiftsloven) § 2, stk. 1, nr. 5.

Busser, som anvendes af plejehjem, ældrecentre og lignende institutioner

Busser, der bruges af plejehjem, ældrecentre og lignende institutioner, og som eventuelt med reduceret sædeantal anvendes til befordring af egne beboere, er fritaget for afgift. Det gælder også, når bussen anvendes til befordring af hjemmeboende ældre, der er visiteret til aktiviteter på institutionen for at få vedligeholdt deres fysiske eller psykiske færdigheder. Køretøjet kan herudover benyttes til andre formål, der er i institutionens interesse. En bus er en stor personbil (min. 10 personer), der skal/vil kunne godkendes af synsvirksomheden som køretøjskategori M2. Se REGAL (registreringsafgiftsloven) § 2, stk. 1, nr. 7a, om afgiftsfritagelse for busser, som anvendes af plejehjem, ældrecentre og lignende institutioner.

Det er en betingelse for afgiftsfritagelse, at køretøjerne i original skikkelse er beregnet til befordring af mere end 9 personer, føreren medregnet, dvs. at de med fuld "bestoling" opfylder den afgiftsmæssige definition for busser efter REGAL (registreringsafgiftsloven) § 5 a, stk. 1. Det er derimod uden betydning for afgiftsfritagelsen, hvor mange sæder, der er fjernet fra køretøjet (reduceret sædeantal). Fjernelse af sæder er ikke betinget af, at der befordres beboere/klienter i kørestole. Bussen skal ikke nødvendigvis ejes af (tilhøre) plejehjemmet eller institutionen. Et leasing-arrangement mellem forhandler og plejehjem vil eksempelvis også kunne accepteres.

Bemærk

En afgiftsfri bus kan ejes og anvendes af 2 eller flere plejehjem i fællesskab.

Lignende institution, regel

Ved vurderingen af om en konkret institution kan anses for at være en lignende institution, bliver der taget hensyn til, om:

• hovedparten af beboerne/klienterne er pleje- eller behandlingskrævende.
• opholdet ikke overvejende er af midlertidig karakter (under 3-6 måneder).
• der er ansat eller permanent tilknyttet plejepersonale, og at der foregår en egentlig pleje/behandling.

Der bliver ikke stillet krav om, at institutionen skal være en døgninstitution. Det betyder eksempelvis, at dagcentre, der på en række områder har overtaget plejehjemmenes funktioner, kan benytte en afgiftsfri bus, og at der i bussen kan medtages hjemmeboende ældre.

Hjemmeboende ældre, der er visiteret til en institution med det formål at få vedligeholdt deres fysiske eller psykiske færdigheder, bliver dermed ligestillet med beboerne på plejehjem. Ansøgere skal give en fyldestgørende beskrivelse af institutionen og institutionens behandling af beboerne/klienterne m.m. Bussen må kun anvendes til befordring af egne beboere/klienter. Hvis flere institutioner har anskaffet en institutionsbus i fællesskab, kan bussen anvendes til befordring af beboere på disse institutioner. 

Køretøjerne skal afgiftsekspederes hos Motorstyrelsen, før indregistrering kan finde sted. Køretøjerne registreres med gule nummerplader.

Anvendelse

For så vidt angår transport af beboerne findes der ingen særlige begrænsninger af formålet med transporten. Det afgørende er, at transporten er i beboernes interesse og sker på baggrund af disses behov. Det er således muligt at transportere beboere til både fælles aktiviteter og private gøremål, herunder besøg hos læge, frisør, bank, familiearrangementer mv. I forbindelse med transport af beboere, er det også muligt at transportere beboernes pårørende.

For så vidt angår hjemmeboende ældre, der er visiteret til aktiviteter på plejehjemmet, må transporten kun ske med henblik på deltagelse i de aktiviteter, som vedkommende er visiteret til. Busserne må således ikke anvendes til transport af sådanne personer til andre formål, eksempelvis kørsel til frisør eller læge. Se Skatteministerens svar på spørgsmål TRU nr. 787 af 13. september 2018.

Lov om ændring af lov om drift af landbrugsjorder, registreringsafgiftsloven, lov om kommunale borgerservicecentre og forskellige andre love (udvidet benyttelse af afgiftsfri institutionsbusser)

Køretøjer fritaget for afgift efter REGAL (registreringsafgiftsloven) § 2, stk. 1, nr. 7, litra a, kan ud over kørsel som nævnt i bestemmelsen i registreringsafgiftsloven, benyttes til andre formål, der er i institutionens interesse. Hvis køretøjet har flere brugere, skal benyttelsen være i mindst en af brugernes interesse.

Institutionen skal ikke ansøge om tilladelse til at benytte busserne til andre formål end de hidtil tilladte. I stedet fremgår det direkte af loven, hvilke betingelser der gælder for udvidet benyttelse.

I henhold til bestemmelsen gives der for afgiftsfritagne institutionsbusser i kommuner mulighed for, at busserne også kan benyttes til andre formål end befordring af beboere eller hjemmeboende ældre, der er visiteret til aktiviteter på institutionen for at få vedligeholdt deres fysiske eller psykiske færdigheder, uden at det medfører registreringsafgift, når denne benyttelse kan siges at være i institutionens interesse.

Formål, der er i institutionens interesse, kan eksempelvis være benyttelse til indkøb, uddannelsesaktiviteter, bortkørsel af affald til losseplads mv. Se Skatteministerens svar på spørgsmål TRU nr. 787 af 13. september 2018.

Hvis flere institutioner har anskaffet en institutionsbus i fællesskab, skal benyttelsen af bussen blot være i mindst en af institutionernes interesse, dette kunne f.eks. være benyttelse til indkøb, uddannelsesaktiviteter, bortkørsel af affald til losseplads. Se lov om ændring af lov om drift af landbrugsjorder, registreringsafgiftsloven, lov om kommunale borgerservicecentre og forskellige andre love, lov nr. 710 af 8. juni 2017.

Eksempler på institutioner mv.

I relation til begrebet "og lignende institution", har Landsskatteretten tidligere truffet en række afgørelser, der ikke er offentliggjort:

• Et personligt drevet socialpædagogisk opholdssted er ikke anset som "en lignende institution". Institutionen arbejder med langvarige anbringelser. Der er plads til 5 unge i alderen 14-18 år. Målgruppen er unge, som er normalt begavede med sociale og emotionelle problemer. Det kan være unge med kontaktvanskeligheder og tilknytningsforstyrrelser som følge af følelsesmæssige omsorgssvigt og unge med en udpræget indadvendt adfærdsform, eller unge som må betegnes som sent udviklede. Det daglige arbejde varetages af socialpædagoger, som superviseres gennem samarbejde med en psykolog, ligesom der er et samarbejde med en klinisk psykolog om testning af de unge.

Told- og skatteregionen begrundede sit afslag med, at hovedformålet må anses at være af resocialiserende, opdragende og indlæringsmæssig karakter.

Landsskatteretten traf afgørelse om, at klageren ikke er omfattet af fritagelsesbestemmelsen. Der er i afgørelsen lagt vægt på det oplyste om institutionen, herunder at beboernes problemer ikke er af en art, der kræver intensiv eller konstant pleje, samt det oplyste om personalets sammensætning. Landsskatteretten fandt på denne baggrund ikke, at de arbejdsopgaver, der varetages af opholdsstedet, er af en karakter, der kan sidestilles med den pleje og behandling, der foretages på plejehjem eller ældrecentre.

• En amtslig specialinstitution for 12-16 årige drenge, som i døgninstitutionsverdenen kaldes uanbringelige, og som er nogle af de mest behandlingskrævende børn i Danmark, er ikke anset som "en lignende institution". De unge, som indskrives til institutionen, er voldelige, kriminelle og misbrugere og de modtager en særlig intensiv pædagogisk observation og længerevarende behandling.

Landsskatteretten traf afgørelse om, at institutionen ikke er omfattet af fritagelsesbestemmelsen. Der er i afgørelsen henvist til institutionens virke, herunder især at de unge ikke bor på selve institutionen eller opholder sig i bygninger tilhørende institutionen for at tage del i aktiviteter på institutionen, og at man på denne baggrund ikke finder, at institutionen kan sidestilles med de plejehjem og ældrecentre, der anvender busser til befordring af egne beboere eller hjemmeboende ældre, der er visiteret til aktiviteter på institutionen.

• Landsskatteretten traf afgørelse om, at et hospital ikke kan anses for omfattet af fritagelsesbestemmelsen, idet hospitaler ikke er omfattet af ordlyden i lovens fritagelsesbestemmelse. Endvidere, at de arbejdsopgaver, der varetages af et hospital, ikke efter deres formål og karakter ganske kan sidestilles med de opgaver, der varetages af plejehjem og ældrecentre.

Retten udtalte, at man ikke fandt grundlag for at anse de enkelte ungdomsafsnit for selvstændige institutioner, der muligvis vurderet særskilt kunne anses at varetage sådanne opgaver, som kan sidestilles med den pleje og behandling, der foretages på plejehjem eller ældrecentre. Der er i denne forbindelse lagt vægt på, at de omhandlede ungdomsafsnit indgår i hospitalets samlede aktiviteter, og at de er under samme overordnede ledelse.

• En skole (selvejende institution), der bl.a. fungerer som opholdssted for 8-10 sent udviklede unge i alderen 17-25 år med fysiske, psykiske og sociale handicap, og som bor på skolen i en periode på 3 år, er ikke anset som en "lignende institution". De unge visiteres til skolen med henblik på vedligeholdelse af deres fysiske, psykiske og sociale handicap (manglende færdigheds- og funktionskompetence inden for disse områder) gennem bo-, arbejds- og fritidstræning og aktivering. Der er ansat 10 medarbejdere, hvoraf centerlederen er uddannet speciallærer med speciale i psykologi. Formålet er bl.a. at støtte de unge med arbejdstræning, herunder fx "Grøn pedelmedhjælperuddannelse".

Landsskatteretten udtalte, at det må lægges til grund, at institutionen i overvejende grad har et uddannelsesmæssigt formål, og at der ikke foregår pleje eller behandling af en art eller et omfang, så institutionen kan anses at varetage opgaver, der må sidestilles med de opgaver, der varetages på plejehjem og ældrecentre. Institutionen kunne derfor ikke anses for en lignende institution i henhold til fritagelsesbestemmelsen.

• To ungdomsafsnit på et børne- og ungdomspsykiatrisk hospital, der modtager og behandler unge i alderen 14-21 år for ungdomspsykiatriske lidelser, såsom akutte og kroniske psykotiske tilstande, depression, tvangslidelse og angst, spiseforstyrrelser samt visse former for udviklingsforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser, er ikke anset som "en lignende institution". Patienterne henvises fra hospitalets egne læger, kommunen samt Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning. Mindste opholdstid for patienterne er 3 måneder.

• En privatejet behandlingsinstitution, godkendt af amtet, med plads til 8 døgnbeboere og 5 dagbeboere er anset som "en lignende institution". Der er oprettet en intern skole på institutionen med tilbud til 13 beboere. Der er 18 personer ansat ved institutionen, herunder socialpædagoger, speciallærere, psykolog mv. Endvidere er der tilknyttet ergoterapeut og en talepædagog. Målgruppen for institutionen er stærkt psykosocialt behandlingskrævende og psykisk udviklingshæmmede børn i alderen 7-16 år med behov for døgnbehandling. Beboerne er på institutionen i en periode på 3-7 år.

Landsskatteretten udtalte, at beboerne visiteres til institutionen og er fast tilknyttet institutionen over en periode på minimum 3 år. Under henvisning hertil og til karakteren af børnenes psykiske handicap med deraf følgende behov for konstant pleje samt personalets sammensætning, fandt Landsskatteretten, at den omhandlede institution udfører opgaver med egentlig pleje af de tilknyttede børn, der ganske må sidestilles med de opgaver, der varetages på plejehjem og ældrecentre.

• En selvejende institution under Spastikerforeningen, som fungerer som værested og fritidsordning for børn, der er spastikere, har rygmarvsbrok eller muskelsvind er anset som "en lignende institution". Der er ansat 11 pædagoger. Formålet med børnenes tilknytning til institutionen er vedligeholdelse og udvikling af deres fysiske, psykiske og sociale behov. Børnene, der er i alderen fra 6 til 18 år, er typisk tilknyttet institutionen i en længere årrække. Børnene bor hjemme, og de modtager om formiddagen undervisning og behandling på en nærliggende skole, hvor der bl.a. er ansat fysioterapeuter, ergoterapeuter og psykologer.

• En plejeinstitution, der bliver drevet som privat opholdssted til weekendaflastning med godkendelse og tilsyn fra amtet, er anset som "en lignende institution". Der er tilknyttet 27 børn til institutionen, og der er ansat 12 personer i form af plejer, skolelærer og pædagoger. De børn, der visiteres til institutionen, har en betydelig varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Børnene bor ikke fast på institutionen, men opholder sig på denne mellem 3-15 dage om måneden. Børnene går enten i specialskoler eller specialbørnehaver, og behandlingen af dem består i almindelig daglig pleje af fysisk handicappede børn samt i at undervise dem i pleje og behandling, som de modtager andre steder, fx svømning, ridning, fysioterapi. Institutionen er overalt indrettet med hejselifter og hæve/sænkesenge og -pusleborde mv.

Landsskatteretten udtalte, at børnene visiteres til institutionen og har fast tilknytning til institutionen, som i en stor del af tilfældene har varet i ca. 3½ år. Under henvisning til karakteren af børnenes handicap med det deraf følgende behov for konstant pleje, fandt Landsskatteretten, at det må lægges til grund, at den omhandlede institution udfører opgaver med egentlig pleje af de tilknyttede børn, der ganske må sidestilles med de opgaver, der varetages på plejehjem og ældrecentre.

• En fritidsordning for udviklingshæmmede børn, tilknyttet en bestemt skole, er anset som "en lignende institution". Der er tilknyttet 13 børn til ordningen, og der er ansat 7 specialpædagoger. Børnene er visiteret til ordningen efter folkeskolelovens § 20, stk. 2. Børnene, der er hjemmeboende, er børn med asbergers syndrom og autisme, og de er ikke i stand til selv at færdes på egen hånd. De følges tæt i forløbet i fritidsordningen såvel af en psykolog som af en handicapkonsulent. Børnene er pleje- og behandlingskrævende, og de er tilknyttet ordningen gennem en længere periode.

Landsskatteretten traft afgørelse om, at institutionen måtte anses for omfattet af fritagelsesbestemmelsen for plejehjem og lignende institutioner. Der blev lagt afgørende vægt på den faktiske aktivitet, der udøves på institutionen, med vedligeholdelse og udvikling af børnenes fysiske og psykiske behov. Endvidere blev der lagt vægt på, at karakteren af børnenes handicap indebærer et behov for intensiv pleje, hvilket bl.a. har givet sig udslag i normeringen med 7 specialpædagoger til 13 børn. Institutionen ansås for at udføre opgaver med egentlig pleje af de tilknyttede børn, der ganske må ligestilles med de opgaver, der varetages på plejehjem og ældrecentre

• En lille Kost- og Dagskole (selvejende institution), der drives i henhold til lov om frie grundskoler er anset som "en lignende institution". På skolen er ansat en psykolog, en speciallærer og terapeut, en socialrådgiver og 15 pædagoger/lærere. Skolen samarbejder derudover fast med 3 privatpraktiserende psykologer og har et ad hoc samarbejde med en overlæge på en børnepsykiatrisk afdeling. Skolen består dels af en dagskole, og dels af en kostskole for 36 elever. Alle kostelever og de fleste dagelever er henvist fra kommunale socialforvaltninger, børnepsykiatriske afdelinger, børnerådgivninger og behandlingshjem. Anbringelser sker efter bistandslovens § 33 med kommunalt tilsyn af børnene. I tæt tilknytning til skolen drives en anden selvejende institution med plads til 6 børn i alderen 7-13 år, som alle er elever på skolen. Denne institution er godkendt efter bistandslovens § 66 for omsorgssvigtede børn. Der er ansat 4 pædagoger. Skolens virksomhed baserer sig på undervisning, socialpædagogik, omsorg, terapi og anden behandling. Skolens fastansatte kliniske psykolog følger løbende børnenes ophold og behandling på skolen via samtaler, tests, observationer og gruppeforløb med eleverne.

Landsskatteretten har lagt vægt på, at institutionen udfører opgaver med en egentlig pleje af de tilknyttede børn, der ganske må sidestilles med de opgaver, der varetages på plejehjem og ældrecentre, som er omfattet af fritagelsesbestemmelserne i registreringsafgiftsloven.

Der kan gives afgiftsfritagelse for busser til institutioner, hvis de anses for at udføre opgaver med en egentlig pleje af de tilknyttede børn, der må sidestilles med de opgaver, der varetages på plejehjem og ældrecentre.

Børnene skal på en eller anden måde være visiteret til behandling eller kræve en særlig pleje for, at institutionen kan anses for at være omfattet af fritagelsesbestemmelsen som en "lignende institution".

Hvis der er tale om en institution, der har både pleje- og behandlingskrævende børn og normalt fungerende børn, er det en forudsætning for afgiftsfritagelse efter REGAL (registreringsafgiftsloven) § 2, stk. 1, nr. 7 a, at de pleje- og behandlingskrævende børn normalt udgør mere end halvdelen af institutionens samlede antal børn. Køretøjet må i givet fald anvendes til transport af alle børn i institutionen.

Busser til kørestolsbrugere

Køretøjer, der er fritaget for vægtafgift efter VÆGTAL § 16 eller omfattet af BRÆNDAL § 7 (bevilling til støtte til køb af bussen efter bistandsloven), og som eventuelt med reduceret sædeantal ("nedbestoling") bliver anvendt af eller er til brug for private kørestolsbrugere, herunder familier og plejefamilier med børn i kørestole, er fritaget for afgift. Det vil normalt fremgå af bevillingen, at der er tale om en kørestolsbruger. Se REGAL (registreringsafgiftsloven) § 2, stk. 1, nr. 7b om afgiftsfritagelse for busser til kørestolsbrugere.

Spørgsmålet om omfanget af "nedbestoling" af den enkelte bus afgøres konkret under hensyn til den pågældendes handicap. Det er således ikke afgørende, om der eksempelvis skal fjernes 2 eller flere sæder. Det kan derimod ikke accepteres, at alle eller næsten alle sæderne fjernes, idet bussen herefter anses for at være indrettet til andet formål end personbefordring.

Bestemmelsen giver således ikke adgang til at fjerne sæder i øvrigt fra bussen, fx med henblik på en mere permanent indretning til ophold og beboelse eller anbringelse af andre hjælpemidler end kørestole. Anvendelse af gangrollator (gangstativ med hjul og eventuelt sæde) eller specialindrettet klapvogn kan ikke sidestilles med registreringsafgiftslovens krav om at være kørestolsbruger.

Køretøjet skal fremstå, så det er muligt at indrette den til befordring af mere end 9 personer føreren indbefattet. Køretøjet skal med fuld "bestoling" opfylde den afgiftsmæssige definition for busser i REGAL § 5a, stk. 1, dvs. køretøjet skal være konstrueret og indrettet til befordring af mere end 9 personer, føreren indbefattet. Det er uden betydning for afgiftsfritagelsen, hvor mange sæder der fjernes fra køretøjet (reduceret sædeantal).

Det er Skatteforvaltningens opfattelse, at en bus er omfattet af fritagelsesbestemmelsen, når passagerrummet er indrettet med et topersoners sæde, mens resten af pladsen er anvendt til lift og el-kørestol, som skal anvendes i halvt liggende stilling, og en kombineret toilet-/hvileplads, der kan fjernes fra køretøjet.

Bussen skal afgiftsekspederes hos Motorstyrelsen, før indregistrering kan finde sted. Bussen registreres med gule nummerplader.

Teater- og orkesterbusser samt film- og tv-hold

Busser, der specielt er indrettet til erhvervsmæssig transport af teater- og orkestergrupper, film- og TV-hold samt deres udstyr, er fritaget for afgift. Køretøjerne må ikke benyttes til privat personbefordring. Bussen skal afgiftsberigtiges hos Motorstyrelsen, før indregistrering kan finde sted. Bussen skal registreres med gule nummerplader. Se REGAL (registreringsafgiftsloven) § 2, stk. 1, nr.  7c om afgiftsfritagelse for teater- og orkesterbusser.

Det er en betingelse for afgiftsfritagelse, at køretøjerne i original skikkelse er beregnet til befordring af mere end 9 personer, føreren medregnet, dvs. opfylder den afgiftsmæssige definition for busser efter REGAL (registreringsafgiftsloven) § 5a, stk. 1. Det er derimod uden betydning, om nogle af de originale bussæder er fjernet fra køretøjerne for at give plads til medbragt udstyr. Bestemmelsen omfatter kun køretøjer af bustyper med sædvanligt sædearrangement for sådanne personkøretøjer. Den tilladte specielle indretning (ofte i form af reduceret sædeantal) omfatter således ikke faciliteter til ophold og beboelse.

Lovbestemmelsens udformning betyder, at radiostationer og fotografer ikke er berettiget til en afgiftsfri bus.

Bussen skal afgiftsekspederes hos Motorstyrelsen, før indregistrering kan finde sted. Bussen registreres med gule nummerplader.

Køreskolebusser

Busser, der alene bliver anvendt til brug for undervisning af køreskolelever (undervisningsformål), er fritaget for afgift. Det er en betingelse, at de fritagne køreskolebusser ikke bliver benyttet til privat personbefordring eller anden erhvervsmæssig anvendelse, herunder udlejning. Se REGAL (registreringsafgiftsloven) § 2, stk. 1, nr. 7d, om afgiftsfritagelse for busser til køreskoler.

Bussen skal afgiftsekspederes hos Motorstyrelsen, før indregistrering kan finde sted. Bussen skal registreres med gule nummerplader.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området: