Indhold

Dette afsnit omhandler bedst mulige anvendelse og udnyttelse i økonomisk henseende.

I forhold til definitionen af grundværdi følger det af EVL § 17, stk. 1, 1. pkt., at det er en forudsætning, at grunden vil blive "anvendt og udnyttet bedst muligt i økonomisk henseende".

Ved ansættelsen af grundværdien skal der skelnes mellem "anvendelse" af en grund og "udnyttelse" af den.

Ved "anvendelse" af en grund skal forstås den type af byggeri, som er opført, eller som kan opføres, på grunden. En grund kan fx anvendes til opførelse af en kontorejendom, en butiksejendom eller en boligejendom, eller der kan være tale om kombinationer af forskellige muligheder.

Ved "udnyttelse" af en grund skal forstås omfanget af det byggeri, som er opført, eller som kan opføres, på grunden. Udnyttelsen kan komme til udtryk i form af opførelsen af et bestemt etageareal, eller den kan være angivet i form af en bebyggelsesprocent, dvs. det opførte etageareals procentvise andel af grundstykkets areal, jf. byggelovens § 8, stk. 3, eller der kan være tale om kombinationer. Det fremgår af byggelovens § 8, stk. 3, at de nærmere regler for beregningen af etagearealet og grundstykkets areal er fastsat i bygningsreglementet, der er udstedt i medfør af byggelovens § 5. Der henvises om bygningsreglementet i afsnit H.A.5.1.2 Forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen eller anden offentlig regulering vedrørende forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen eller anden offentlig regulering.

I betegnelsen "bedst muligt i økonomisk henseende" ligger, at grunden skal vurderes til det, som den inden for vurderingsnormens spænd vil være værd, hvis den anvendes og udnyttes bedst muligt. Det har som et eksempel principielt ingen betydning for ansættelsen af grundværdien, at der kun er opført et lille hus på en parcelhusgrund, selv om der ville kunne opføres et stort.

Det er derfor ved anvendelse af det overordnede princip for grundværdiansættelse nødvendigt at tage hensyn til de muligheder, der er for at anvende og udnytte grunden. Vurderingen af, hvad en grund kan anvendes og udnyttes til, sker på baggrund af de forskrifter, der er udstedt i medfør af planlovgivningen eller anden offentlig regulering, som gælder for grunden.

Udtrykket "forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen eller anden offentlig regulering" skal forstås bredt. Udtrykket omfatter således lokalplaner, kommuneplanrammer, byplanvedtægter, landzonetilladelser, strandbeskyttelseslinjer efter naturbeskyttelsesloven og enhver anden form for offentlige forskrifter, som regulerer, om en grundejer kan opføre byggeri på sin grund, og hvad der i givet fald kan opføres.

Der henvises til afsnit H.A.5.1.2 Forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen eller anden offentlig regulering vedrørende forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen eller anden offentlig regulering.

Særligt om udstykning og byggemodningsomkostninger

Der tages ved ansættelsen højde for, om grunden kan udstykkes. Udgangspunktet i disse tilfælde vil være, at der beregnes en værdi af hver udstykningsmulighed, der tilsammen repræsenterer grundværdiansættelsen. Da grunden vurderes i ubebygget stand, er det uden betydning, om der er placeret bebyggelse på grunden, der forhindrer udstykning.

Vurderingsstyrelsen vil således i udgangspunktet forudsætte, at der kan ske udstykning, i det omfang grunden har en sådan størrelse, at plangrundlagets mindstegrundstørrelse muliggør opdeling af grunden i flere udstykninger. Værdiansættelsen af hver udstykningsmulighed vil således blive foretaget ved, at hver udstykningsmulighed vurderes via grundværdikurven.

Grundværdikurven baserer sig bl.a. på salg af ubebyggede grunde og nedrivningssalg, men disse indgår i grundværdikurven som input i form af salg af selvstændigt udmatrikulerede og byggemodnede grunde. Dette betyder, at værdiansættelsen af en potentiel udstykning af grunden vurderes, som om den er både selvstændigt udmatrikuleret og byggemodnet, jf. også afsnit. H.A.5.1.1.1 Værdien af grunden i ubebygget stand. Det er imidlertid ikke altid i fuldt omfang tilfældet, når udstykningen ikke faktisk er gennemført, idet udstykningens gennemførelse vil forudsætte, at der afholdes udgifter til udmatrikulering og i nogle tilfælde også til yderligere byggemodning.

Efter EVL § 17, stk. 5, kan told- og skatteforvaltningen [Vurderingsstyrelsen] ved ansættelsen af grundværdien for ejendomme, hvorfra der i medfør af planlovgivningen eller anden offentlig regulering kan foretages maksimalt to frastykninger til opførelse af ejendomme til helårsbeboelse eller sommerhuse og andre fritidshuse, jf. § 4, stk. 1, nr. 1 og 3, medmindre andet dokumenteres af ejendomsejeren, foretage vurdering efter EVL §§ 5 og 6 og deklaration efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 20 a ud fra en forudsætning om, at omkostningerne til udmatrikulering og byggemodning af grunden vil udgøre 25.000 kr. pr. frastykning (2020-niveau). Beløbet reguleres efter PSL (personskatteloven) § 20.

Bestemmelsen afspejler, at der for ejendomme, hvorfra der ikke kan foretages mere end to frastykninger, typisk ikke vil være andre nævneværdige omkostninger ved udstykningens gennemførelse end udgiften til selve udmatrikuleringen af ejendommen, dvs. udgifterne til landinspektør, udstykningsafgift, som aktuelt udgør 5.000 kr., samt gebyr for registrering i matriklen, som aktuelt udgør 3.350 kr.

Er det muligt at foretage mere end to frastykninger, vil Skatteforvaltningen af egen drift forud for deklarationen skulle forholde sig konkret til, hvilke omkostninger der er forbundet med at realisere den forudsatte udstykningsmulighed på den enkelte grund. Skatteforvaltningen vil i denne forbindelse være berettiget til at tage udgangspunkt i en standardiseret og gennemsnitlig tilgang til omkostningerne i forbindelse med deklaration og vurdering.

Hvis Skatteforvaltningen skønner, at det vil være nødvendigt at gennemføre byggemodning på en strækning på eksempelvis 10 m frem til skelgrænsen af en forudsat udstykningsmulighed, vil myndigheden ved opgørelsen tage udgangspunkt i den nedenstående generelle standard, som er udregnet på baggrund af de gennemsnitlige og sædvanlige udgifter, der på overordnet plan er forbundet med etableringen af byggemodning pr. meter.

I 2020-niveau er priser for 1 m:

I 2020-niveau er priser for øvrige omkostninger:

For så vidt angår kloakering vil det blive forudsat, at der sker etablering af henholdsvis spildevandsledning og regnvandsledning samt en kloakbrønd for hver ledning. Dette er baseret på en typisk og sædvanlig kloakering for parcelhuse med anlæggelse af Ø110 pvc-ledninger i 2 meters dybde til spildevand og regnvand og med en Ø 315/110 kloakbrønd til hver ledning.

For så vidt angår elforsyning vil det blive forudsat, at der sker etablering af ledning i 0,7 meters dybde samt et kabelskab. Dette er baseret på en typisk og sædvanlig elforsyning til parcelhuse med anlæggelse af 4×50 mm² elkabel frem til et kabelskab.

For så vidt angår varmeforsyning vil det blive forudsat, at der sker etablering af fjernvarmeledning samt en stophane. Dette er baseret på en typisk og sædvanlig varmeforsyning til parcelhuse med anlæggelse af to fjernvarmeledninger Ø 26,9/110 i 1 meters dybde og med 2 Ø 25 mm stikledningsventiler.

For så vidt angår vandforsyning vil det blive forudsat, at der sker etablering af vandledning samt en stophane. Dette er baseret på en typisk og sædvanlig vandforsyning til et parcelhus med anlæggelse af pe-ledning Ø 32 i 1,35 meters dybde og med en stophane Ø 25-50.

For så vidt angår vej vil det blive forudsat, at der sker etablering af en vej med en bredde på 3 m. Dette er baseret på en typisk og sædvanlig vejadgang til parcelhuse med anlæggelse af en vej med traditionel opbygning med asfalt, hvor der sker afgravning til 500 mm og opbygning med grus og asfalt.

Da der er tale om udstykningsmulighed i forhold til opførelse af ejendomme til helårsbeboelse eller sommerhuse og andre fritidshuse, jf. EVL § 4, stk. 1, nr. 1 og 3, forudsættes i denne sammenhæng anvendt dimensioner og funktionalitet i forhold til disse forsyningsledninger, der svarer til betjeningen af sådanne ejendomme.