Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for fordeling af brændsler mellem el- og varmeproduktion i kraftvarmeværker.

Afsnittet indeholder:

• Fælles regler for fordeling af brændsler mellem el- og varmeproduktion
• Regler for V-formel 1,20
• Regler for E-formel 0,67
• Valg af enten V-formel 1,20 eller E-formel 0,67
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

Se også afsnit E.A.4.2.9 Energi fra separate forbrændingsenheder til et fælles anlæg om energi fra separate forbrændingsenheder til et fælles anlæg.

Fælles regler for fordeling af brændsler mellem el- og varmeproduktion

Andelen af varer, som værket har afgiftsfrihed for til produktion af elektricitet ved samproduktion af elektricitet og varme, skal opgøres på grundlag af enten varmeproduktionen (V-formel 1,20) eller af el-produktionen (E-formel 0,67).

Opgørelsesperioden er kalendermåneden.

For kraftvarmeværker er det således værkets produktion af elektricitet og kraftvarme i kalendermåneden, som samlet skal indgå i opgørelsen.

Hvis et kraftvarmeværk har været ude af drift i en hel kalendermåned, eller værket i en hel kalendermåned kun har produceret elektricitet, er der i afgiftsmæssig forstand tale om et rent kraftværk.

Hvis et kraftvarmeværk i en kalendermåned udelukkende producerer varme, er der i afgiftsmæssig forstand tale om et rent varmeproduktionsanlæg.

Ved lov nr. 555 af 2. juni 2014 er der givet adgang til, at kraftvarmeværker på visse betingelser kan få tilladelse til at anvende timebaseret opgørelse i stedet for månedsbaseret opgørelse ved fordeling af brændsel mellem elproduktion og varmeproduktion. Se afsnit E.A.4.4.10.6 Timebaseret opgørelse for kraftvarmeværker om timebaseret opgørelse for kraftvarmeværker.

Måling af el- og kraftvarmeproduktion

Principperne for et kraftvarmeanlæg er illustreret i følgende skitse:

Værker, der anvender V-formel 1,20 til at opgøre andelen af varer til produktion af elektricitet, skal måle både den samlede produktion af kraftvarme og elektricitet på kraftvarmeanlægget.

Produktionen af kraftvarme skal måles før den eventuelt tilføres en varme-akkumuleringstank.

Dette princip er i ovenstående skitse vist som den mængde kraftvarme, der måles på varmemåler "1". Der skal anvendes godkendte varmemålere.

El-produktionen skal måles så tæt på generatoren som teknisk muligt. Der skal anvendes godkendte elmålere.

Kravene til måling af den producerede elektricitet gælder både for værker, der har valgt V-formel 1,20 og for værker, der har valgt E-formel 0,67 til at opgøre andelen af varer til produktion af elektricitet.

Dette princip er i ovenstående skitse vist som den mængde elektricitet, der måles på elmåler "2".

Regler for V-formel 1,20

Andelen af brændsel til produktion af elektricitet beregnes som det samlede forbrug af varer fratrukket kraftvarmeproduktionen divideret med 1,20.

Værket kan dog højst få afgiftsfrihed for brændsel svarende til el-produktionen divideret med 0,35.

Se GASAL § 8, stk. 2, KULAL § 7, stk. 1 og MINAL § 9, stk. 2.

Opgørelse af afgiftsgrundlaget

For værker, der anvender V-formel 1,20, baserer opgørelsen sig på produktionen af kraftvarme i opgørelsesperioden.

Grundlaget for denne opgørelse benævnes herefter som afgiftsgrundlaget.

For dampbaserede kraftvarmeanlæg er den producerede mængde kraftvarme den varme, der produceres på damp-/vandvekslere, som overfører varmeenergien fra damp-/kondensatsystemet til det vandbaserede system. Det betyder samtidig, at varmeproduktionen måles på vandsiden af vekslerne. Målingen skal ske umiddelbart efter veksleren.

En eventuel anden produktion af kraftvarme end på dampbasis skal også medregnes ved opgørelse af den producerede mængde kraftvarme, fx ikke-dampbaseret kraftvarme fra røggaskondensatorer.

Hvis kraftvarmen leveres som damp til fjernvarmenettet, skal dampen/kraftvarmen måles så tæt på selve kraftvarmeanlæggets dampudtag, som det er teknisk muligt. En lidt senere placering af varmemåleren kan dog accepteres, hvis der er meget store omkostninger forbundet ved den nævnte placering af måleren. Det forudsætter dog under alle forhold, at der er tale om et minimalt varmetab.

Hvis kraftvarmeanlægget er forsynet med en kondensationsturbine, skal den varmeenergi, der ledes bort til havvand, åvand, luftkøler eller lignende ikke indgå i afgiftsgrundlaget.

På motordrevne kraftvarmeanlæg er den producerede kraftvarme typisk den varme, der produceres på oliekølere, kappekølere og røggaskedler/-vekslere, og anden nyttiggjort varme fx fra køling af ladeluften.

På anlæg med gasturbiner er der typisk tale om varme fra røggaskedlen.

Varme, der produceres på selvstændige varmeproduktionsanlæg, må ikke medregnes til afgiftsgrundlaget.

V-formel 1,20 kombineret med reglen om, at der højst (maksimalt) kan opnås afgiftsfrihed for brændsel svarende til el-produktionen divideret med 0,35 indgår i nedenstående beregningsformler.

I formlerne tages der udgangspunkt i, at værket anvender gas som brændsel.

Anvendte udtryk for driftsdata:

Brændsel til varmeproduktion (afgiftsgrundlaget): [Gas_varme] = [Varme]/1,20.

Brændsel til elproduktion: [Gas_el] = [Gas] - [Gas_varme], dog max brændsel til elproduktion: [Gas_el] = [El]/0,35.

Eksempel på brug af E-formel 0,35 (værnsregel):

Ifølge V-formel 1,20 er der brugt 62,5 enheder brændsel (75/1,20) til varmeproduktion og 37,5 enheder (100 - 62,5) til el-produktion.

Men værnsreglen siger, at der er brugt 30 enheder brændsel (10,5/0,35) til el-produktion og 70 enheder (100 - 30) til varmeproduktion.

Det er den laveste mængde af de to regnestykker (elektricitet = 30) og det højeste (varme = 70), som skal anvendes.

Det vil sige, at værket kan opnå afgiftsfrihed for en brændselsmængde på 30 enheder og skal betale afgift af en brændselsmængde på 70 enheder.

Metodeeksempel

Forudsætninger:

Beregningerne i eksemplet er baseret på nedennævnte brændselsmængde og produktion af kraftvarme og elektricitet (målernumrene refererer til den tidligere viste skitse over et kraftvarmeanlæg). Det er forudsat i eksemplet, at der kun er anvendt afgiftspligtige brændsler.

Hvis der også er anvendt afgiftsfri brændsler, indregnes disse forholdsmæssigt på baggrund af energiindholdet i de anvendte brændsler.

Beregning af brændsel til el- og varmeproduktion:

Kraftvarmeværket kan højst opnå afgiftsfrihed for brændsel til el-produktion svarende til en elvirkningsgrad på 0,35.

"Kontrolberegning" vedrørende brændselsforbrug til el-produktion:

Resultatet af kontrolberegningen (154.286 GJ) overstiger brændsel til el-produktion (93.333 GJ) ifølge V-formel 1,20. Værket er derfor berettiget til afgiftsfrihed for 93.333 GJ brændsel.

Regler for E-formel 0,67

Andelen af varer til produktion af elektricitet beregnes som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den producerede mængde elektricitet divideret med 0,67 og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler.

Se GASAL § 8, stk. 2, KULAL § 7, stk. 1 og MINAL § 9, stk. 2.

Afgiftsgrundlaget

Ved E-formel 0,67 er det forbruget af brændsel til el-produktion, der gøres op.

Det er herefter det resterende forbrug, som der skal betales afgift af.

Afgiftsgrundlaget ved E-formel 0,67 er herefter brændselsforbruget fratrukket el-produktionen delt med 0,67.

I formlen tages der udgangspunkt i, at værket anvender gas som brændsel.

Anvendte udtryk for driftsdata:

Brændsel til elproduktion: [Gas_el] = [El]/0,67.

Brændsel til varmeproduktion (afgiftsgrundlaget): [Gas_varme] = [Gas] - [Gas_el].

El-produktionen er den samlede produktion af elektricitet (bruttoproduktionen) for hver kalendermåned.

Metodeeksempel

Forudsætninger:

Beregningerne i eksemplet er baseret på nedennævnte brændselsmængde og produktioner med videre (målernumrene refererer til den tidligere viste skitse over et kraftvarmeanlæg). Det er forudsat i eksemplet, at der kun er anvendt afgiftspligtige brændsler.

Hvis der også er anvendt afgiftsfri brændsler, indregnes disse forholdsmæssigt på baggrund af energiindholdet i de anvendte brændsler.

Beregning af brændsel til el- og varmeproduktion:

Værket er ved brug af E-formel 0,67 berettiget til afgiftsfrihed for 80.597 GJ brændsel.

Valg af enten V-formel 1,20 eller E-formel 0,67

Værket skal vælge opgørelsesmetode (V-formel 1,20 eller E-formel 0,67) ved begyndelsen af et kalenderår.

I praksis vil det sige, at der skal vælges metode senest ved opgørelsen (fordelingen af brændslet mellem el- og varmeproduktion) for januar i det pågældende år.

Den valgte metode skal anvendes i hele kalenderåret. Der kan ikke efterfølgende foretages ændring (omvalg) af den metode, som værket valgte at anvende ved kalenderårets begyndelse.

Se GASAL § 8, stk. 2, KULAL § 7, stk. 1 og MINAL § 9, stk. 2.

Genoptagelse kan dog finde sted efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 31, stk. 2, i de tilfælde, hvor der fremlægges nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af afgiftstilsvaret.

Se styresignalet SKM2017.255.SKAT.  

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.