Indhold

Dette afsnit beskriver de generelle karakteristika for punktafgifter.

Afsnittet indeholder:

• Historik
• Lovenes grundlag
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Historik

Punktafgifter, i den form vi kender i dag, er ikke en ny beskatningsform. Allerede i 1887 vedtog Rigsdagen den første lov om afgift på spiritus. Siden dengang har området for punktafgifter udviklet sig, så der udover punktafgifter på alkohol også er punktafgifter på en række andre områder.

Ved gennemførelsen af EU's indre marked den 1. januar 1993 skete der en harmonisering af visse told- og afgiftsregler. For punktafgifter blev harmoniseringen gennemført ved, at Rådet i løbet af 1992 vedtog en række direktiver og forordninger, der trådte i kraft den 1. januar 1993, og som omfatter afgifter på:

• Mineralolieprodukter (fra 1. januar 2004 udvidet til energiprodukter og elektricitet)
• Alkohol og alkoholholdige drikkevarer
• Forarbejdede tobaksvarer.

EU-direktiverne er gennemført i de respektive danske punktafgiftslove for afgifter af spiritus, vin, øl, tobaksvarer og energiprodukter (mineralolieprodukter, kul, naturgas, elektricitet) samt i toldloven.

Der skelnes derfor mellem

• de nævnte EU-harmoniserede punktafgifter (EU-punktafgifter), som har visse fællestræk, især ved samhandel inden for EU og
• de ikke-harmoniserede punktafgifter (også kaldet "nationale afgifter", fordi de kun er reguleret af danske afgiftslove).

Lovenes grundlag

De danske punktafgiftslove kan inddeles i

• ikke-harmoniserede punktafgiftslove (nationale afgifter) og
• EU-harmoniserede punktafgiftslove (EU-punktafgifter).

Alle punktafgiftslove er i hovedtræk bygget op over den samme skabelon. Den ensartede opbygning betyder dog ikke nødvendigvis ensartede bestemmelser, fordi afgiftsreglerne handler om meget forskelligartede områder og aktiviteter. Man kan ikke umiddelbart slutte, at når man kender en detailbestemmelse i én lov, så gælder den tilsvarende på andre lovområder.

Særligt om de harmoniserede afgifter

Indenfor de harmoniserede afgifter er reglerne om

• det afgiftspligtige vareområde,
• de enkelte afgifters struktur,
• afgiftssatser og
• afgiftsfritagelser

fastsat i såkaldte rammedirektiver. Disse direktiver er delt op, så bestemmelserne for hver af de tre hovedvaregrupper (alkohol, tobak og mineralolieprodukter) findes dels i strukturdirektiverne, dels i satsdirektiverne. På tobaksområdet er det relevante strukturdirektiv og satsdirektiv sammenskrevet til ét kodificeret direktiv.

Strukturdirektiverne fastsætter reglerne for afgiftsstrukturen, dvs. afgrænsning af vareområde, definitioner og fritagelser, mens satsdirektiverne fastlægger, dels hvordan selve afgiften skal opbygges, dels efter hvilke satser afgiften skal opkræves.

De afgiftssatser, som fremgår af satsdirektiverne, er karakteriseret ved at være minimumssatser. Det betyder, at medlemslandene skal opkræve afgifter, der er højere eller lig med den minimumssats, der er fastsat i EU. Minimumssatserne kan være meget lave og endog nul.

I direktiverne er der også fastsat bestemmelser om afgiftsfritagelser og afgiftslempelser, hvoraf nogle er valgfrie for det enkelte EU-land. EU-landene kan desuden opretholde visse nationale særregler.

Derudover er reglerne om oplægning og omsætning af EU-punktafgiftspligtige varer samt kontrol hermed fastsat i Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF. Direktiv 2008/118 EF er omarbejdet ved RÅDETS DIREKTIV (EU) 2020/262 af 19. december 2019 om den generelle ordning for punktafgifter.

Det geografiske anvendelsesområde

Det geografiske anvendelsesområde for de danske punktafgiftslove omfatter som hovedregel de danske landområder, søterritoriet, samt luftrummet over disse områder. Søterritoriet udgøres af det indre territoriale farvand og det ydre territoriale farvand indtil 12 sømil (22.224 meter) fra kyst- eller basislinier.

Det geografiske anvendelsesområde er fastsat efter bestemmelsen i EF-Traktatens (Romtraktatens) artikel 299 (tidligere artikel 227). Punktafgiftslovene gælder ikke for Færøerne og Grønland, der i denne sammenhæng sidestilles med lande uden for EU. Det samme gælder for Københavns Frihavn i det omfang, der er tale om levering af varer til oplag med henblik på senere udførsel. Se SKM2001.655.ØLR.

For de harmoniserede punktafgiftslove, gælder også et udvidet anvendelsesområde med hensyn til forsendelse af varer til og fra Danmark, hvor afgiftspligten er suspenderet. Reglerne gælder for EU's punktafgiftsområde, der er EU-landenes samlede punktafgiftsområder, som fastsat i cirkulationsdirektivet, Rådets direktiv 2008/118/EF, artikel 5, herunder det danske punktafgiftsområde. De områder, der ikke er omfattet af EU-landenes punktafgiftsområder, betragtes som steder uden for EU.

EU-punktafgiftsområdet omfatter følgende lande:

• Belgien
• Bulgarien
• Cypern
• Danmark, ekskl. Færøerne og Grønland
• Estland
• Finland, ekskl. Ålandsøerne
• Frankrig, inkl. Monaco, men ekskl. de franske territorier nævnt i artikel 349 og artikel 355, stk. 1, i
  traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, herunder Fransk Guyana, Martinique, Guadaloupe og Réunion
• Grækenland, ekskl. bjerget Athos
• Holland
• Irland
• Italien, inkl. San Marino, men ekskl. Livigno
• Kroatien
• Letland
• Litauen
• Luxembourg
• Malta
• Nordirland samt de baseområder i Cypern, hvorover Det Forenede Kongerige udøver overhøjhed, men ikke andre dele af Det Forenede Kongerige
• Polen
• Portugal, inkl. Azorerne og Madeira
• Rumænien
• Slovakiet
• Slovenien
• Spanien, ekskl. Ceuta, Melilla og De kanariske Øer
• Sverige
• Tjekkiet
• Tyskland, ekskl. Büsingen og øen Helgoland
• Ungarn
• Østrig.

Andorra, Gibraltar og Vatikanstaten er ikke omfattet af EU's punktafgiftsområde.

Rådets afgørelse (EU) 2020/135 af 30. januar 2020 om indgåelse af aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab indeholder blandt andet en protokol om Irland/Nordirland og en protokol om de baseområder i Cypern, hvorover Det Forenede Kongerige udøver overhøjhed. Begge protokoller indeholder artikler, henholdsvis artikel 8 og artikel 3, hvorefter de harmoniserede punktafgifter finder anvendelse på de pågældende områder. For så vidt angår militærbaseområderne i Cypern bør der dog også være opmærksomhed på protokollens artikel 4, der i nogle tilfælde fritager varer til blandt andet væbnede styrker for afgift.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: