Indhold

Dette afsnit handler om opgørelse af den skattepligtige indkomst ved udlejning af en fritidsbolig, som ejeren selv benytter, en del af indkomståret.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Hvilke fritidsboliger og hvornår?
• Indtægter ved udlejning
• Skematisk opgørelse af resultatet af udlejningen
• Regnskabsmæssig opgørelse af resultatet af udlejningen
• Skift af opgørelsesmetode
• Virksomheds- og kapitalafkastordningen
• Indberetning til Naturstyrelsen
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

• C.H.3.4.1.1.1 Opgørelse af den skattepligtige indkomst ved udlejning af helårsbolig efter LL (ligningsloven) § 15 P
• C.H.3.4.1.1.2 Opgørelse af den skattepligtige indkomst ved udlejning af helårsbolig efter LL (ligningsloven) § 15 Q

Regel

Indtægter fra udlejning af en fritidsbolig skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der gives ved indkomstopgørelsen fradrag for udgifter i forbindelse med udlejningen.

Fradraget kan beregnes efter forskellige regler, der afhænger af, om resultatet af udlejningen opgøres efter en skematisk metode eller en regnskabsmæssig metode. Se LL (ligningsloven) § 15 O.

Bemærk

Ejeren skal anvende den skematiske eller regnskabsmæssig metode, når betingelserne i LL (ligningsloven) § 15 O er opfyldt.

Resultatet af udlejningen medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst som kapitalindkomst, jf. PSL (personskatteloven) § 4, stk. 1, nr. 6.

Hvilke fritidsboliger og hvornår?

Reglerne gælder for ikke-erhvervsmæssig udlejning af en fritidsbolig, som ejeren selv benytter til fritidsformål.

Det er en betingelse for at anvende regelsættet, at fritidsboligen er omfattet af reglerne om ejendomsværdiskat. Se EVSL (ejendomsværdiskatteloven) § 4.

Reglerne kan anvendes ved udlejning af en hotelejerlejlighed, som ejeren selv benytter som fritidsbolig, når betingelserne i øvrigt er opfyldte. 

Ifølge flexbolig-ordningen kan der gives tilladelse til, at ejerne af en helårsbolig anvender denne som fritidsbolig. Boligen bevarer dog sin karakter af helårsbolig.

Udlejes en helårsbolig lovligt til fritidsbolig eksempelvis efter flexbolig-ordningen, opgøres resultatet efter regelsættet i LL (ligningsloven) § 15 O.

Det er en betingelse for anvendelsen af regelsættet, at anvendelsen til fritidsbolig er lovlig. Se SKM2011.434.SR og TfS1999,108 LSR. 

Reglerne gælder dog ikke ved udlejning af en fritidsbolig, der efter tilladelse anvendes som helårsbolig. Se LL (ligningsloven) § 15 O, stk. 1. Så gælder reglerne om udlejning af helårsboliger, se afsnit C.H.3.4.1 Udlejning af privat helårsbolig.

Ved erhvervsmæssig udlejning af en fritidsbolig gælder reglerne i statsskatteloven. Se afsnit C.H.3.2 Udlejningsejendomme med videre.

►Bemærk

Udlejning af annekser og udhuse anses ikke for at være omfattet af reglerne i ligningsloven om udlejning af privat bolig. Se SKM2022.146.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at klagerens udlejning ikke kunne anses for at være omfattet af ligningslovens regler, idet den udlejede bygning var registreret som et udhus. Der var således ikke tale om udlejning af en del af boligen (værelsesudlejning) og der var heller ikke tale om udlejning af hele ejendommen en del af indkomståret. Landsskatteretten fandt herefter, at klagerens resultat skulle opgøres efter reglerne i statsskatteloven. Landsskatteretten fandt grundlag for at indrømme klageren et skønsmæssigt fradrag for udgifter forbundet med el og vand på 3.000 kr. Udgifter på selve ejendommen kan ikke fratrækkes i denne situation, jf. LL (ligningsloven) § 15 J, stk. 1.►◄►◄◄

Indtægter ved udlejning

Ejeren af en fritidsbolig skal ved indkomstopgørelsen medregne bruttolejeindtægt ved udlejning af fritidsboligen.

Bruttolejeindtægten omfatter lejerens betaling for husleje samt alt, hvad lejeren i øvrigt betaler i forbindelse med lejemålet.

Betalingerne kan fx ud over husleje være betalinger for

• varme
• el
• vand
• telefon
• rengøring af fritidsboligen.

Betalingen for sådanne ydelser indgår også i bruttolejeindtægten. Ejeren kan derfor ikke modtage særskilt betaling for de nævnte ydelser. De skal medregnes i bruttolejeindtægten. Se TfS 1998, 409 ØLR.

Udlejes fritidsboligen via bureau, omfatter den bruttoleje, der skal indberettes, dog ikke bureauets indtægt ved udlejningen.

Skematisk opgørelse af resultatet af udlejningen

En ejer af en fritidsbolig, som ejeren også selv benytter til fritidsformål, kan vælge at foretage en skematisk opgørelse af resultatet af udlejningen. Se LL (ligningsloven) § 15 O, stk. 1.

Resultatet af udlejningen opgøres ved, at der gives et bundfradrag i bruttolejeindtægten.

Bundfradragets størrelse afhænger af, om udlejningen af fritidsboligen sker gennem et udlejningsbureau, eller om ejeren selv forestår udlejningen af fritidsboligen. Se nærmere nedenfor.

I den del af bruttolejeindtægten, der overstiger bundfradraget, gives et yderligere fradrag på 40 pct. 40 pct.-fradraget dækker alle udgifter i forbindelse med udlejningen, herunder fradrag for eventuelle ejendomsskatter. 40 pct.-fradraget dækker også ejerens ejendomsværdiskat i udlejningsperioden.

Ejendomsværdiskat

Når den skematiske metode anvendes, betales ejendomsværdiskat for hele indkomståret, uanset om fritidsboligen har været udlejet.

Bundfradrag

Bundfradragets størrelse afhænger af om

1. udlejningen af fritidsboligen sker gennem et udlejningsbureau, eller
2. ejeren selv står for udlejningen af fritidsboligen.

Ad a. Udlejning via bureau

Når udlejning af fritidsboligen sker gennem et udlejningsbureau, der indberetter bruttolejeindtægten til Skattestyrelsen, kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst gives et bundfradrag i bruttolejeindtægten. Det er en betingelse, at udlejningsbureauet foretager indberetning til Skattestyrelsen af lejeindtægten efter SIL § 43. Se LL (ligningsloven) § 15 O, stk. 1, 2. pkt.

Bundfradraget udgør som udgangspunkt det indberettede beløb, dog maksimalt 36.500 kr. (2010-niveau). Hvis det indberettede beløb er mindre end 10.000 kr., er bundfradraget dog 10.000 kr. (2010-niveau).

Bundfradraget kan ikke overstige bruttolejeindtægten.

Bundfradraget, der gælder for hver udlejet fritidsbolig, reguleres efter PSL (personskatteloven) § 20.

Bemærk

Ved lov nr. 2219 af 29. december 2020 blev der vedtaget en midlertidig forhøjelse af bundfradraget ved udlejning af fritidsboliger for indkomståret 2020. Loven trådte i kraft den 1. januar 2021. Dette betyder, at bundfradraget for indkomståret 2020 udgør henholdsvis 60.000 kr. og 11.500 kr. For skattepligtige med bagudforskudt indkomstår 2020, der begynder den 1. oktober 2019 eller tidligere, har loven virkning for indkomståret 2021.

For indkomståret 2022 udgør bundfradraget henholdsvis 43.200 kr. og 11.900 kr.

Eksempel for indkomståret 2020

En ejer af en fritidsbolig har i 2020 eksempelvis bruttolejeindtægter på 150.000 kr. ved udlejning af fritidsboligen gennem et udlejningsbureau, der indberetter lejeindtægten til Skattestyrelsen.

Ejeren kan foretage et bundfradrag på 60.000 kr. i bruttolejeindtægten. I den reducerede lejeindtægt på 90.000 kr. kan fratrækkes 40 pct. svarende til 36.000 kr. Beskatningsgrundlaget udgør herefter 54.000 kr.

Ad b. Ejeren selv står for udlejningen af fritidsboligen

Når udlejeren af fritidsboligen selv forestår udlejningen, kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst gives et bundfradrag i bruttolejeindtægten. Bundfradraget udgør maksimalt 10.000 kr. (2010-niveau).

Bundfradraget kan dog ikke overstige bruttolejeindtægten.

Bundfradraget, der gælder for hver udlejet fritidsbolig, reguleres efter PSL (personskatteloven) § 20.

Bemærk

For indkomståret 2021 udgør bundfradraget 11.700 kr. For indkomståret 2022 udgør bundfradraget 11.900 kr.

Eksempler på beregning af bundfradrag for indkomståret 2020

Eksempel 1: Hvis der alene udlejes gennem et bureau, der indberetter til indkomstregisteret, udgør bundfradraget op til 60.000 kr., hvis der er tale om udlejning af fritidsbolig.

Eksempel 2: Hvis der både foretages privat udlejning og udlejning via et bureau, der indberetter til indkomstregisteret, og den højeste lejeindtægt opnås via udlejning via bureauet anvendes bundfradraget for udlejning via bureau på maksimalt 60.000 kr. Bundfradraget udgør derfor 15.000 kr. 

Eksempel 3: Situationen svarer til eksempel 2, men her opnår udlejer størstedelen af sin lejeindtægt ved privat udlejning. Det indebærer, at vedkommende skal benytte det lave skematiske bundfradrag på 11.500 kr., og at vedkommende ikke kan anvende bundfradrag ved indkomsten på 5.000 kr. fra udlejning gennem et bureau, der indberetter lejeindtægter til indkomstregisteret.

Eksempel 4: Situationen svarer til eksempel 3, hvor udlejer opnår størstedelen af sin lejeindtægt ved privat udlejning, men lejeindtægten for udlejning via et  bureau, der indberetter til indkomstregisteret, er større end det lave bundfradrag ved privat udlejning på 11.500 kr. Det indebærer, at bundfradraget for udlejning via bureau på maksimalt 60.000 kr. kan anvendes. Bundfradraget udgør derfor 30.000 kr. svarende til lejeindtægten ved udlejning gennem et bureau. Når lejeindtægten via udlejning gennem et bureau, der indberetter lejeindtægterne er større end det lave bundfradrag på 11.500 kr., vil bundfradraget udgøre lejeindtægterne fra udlejningen via bureauet, dog maksimalt 60.000 kr.

Eksempel 5: Hvis der både foretages privat udlejning og udlejning via et bureau, der indberetter til indkomstregisteret, og lejeindtægten fra udlejningen via bureauet er mindre end det lave bundfradrag ved privat udlejning på 11.500 kr. samtidig med at lejeindtægterne fra privat udlejning også er mindre end 11.500 kr. fås dette bundfradrag i lejeindtægterne. Det indebærer, at bundfradraget for udlejning vil være 11.500 kr. svarende til bundfradraget ved privat udlejning.

Eksempel 6: Hvis der både foretages privat udlejning og udlejning via et bureau, der indberetter til indkomstregisteret, og lejeindtægterne er lige store (eller lejeindtægterne opnået via bureauet alternative er større end det lave bundfradrag ved privat udlejning på 11.500 kr.) anvendes bundfradraget for udlejning via bureau på maksimalt 60.000 kr. Bundfradraget udgør derfor 17.000 kr. svarende til eksempel 2.

Flere ejere

Er der tale om udlejning af en fritidsbolig, som er ejet af flere i forening, er det samlede antal ejere alene berettiget til ét bundfradrag i forbindelse med opgørelse af den skattepligtige lejeindtægt. Se tilsvarende TfS 1994, 449 DEP.

Der gives i den situation et forholdsmæssigt fradrag i forhold til hvor stor en del af fritidsboligen personen ejer.

Flere private fritidsboliger

Bundfradraget gælder pr. fritidsbolig. Udlejer den samme person flere private fritidsboliger, kan der derfor opnås bundfradrag for hver enkelt fritidsbolig.

Salg

Hvis ejendommen sælges, kan både køber og sælger få et bundfradrag for salgsåret. Bundfradraget opgøres for sælger og køber hver for sig efter de angivne regler.

Kapitalindkomst

Bruttolejeindtægten efter fradrag for bundfradrag (positiv) og 40 pct.-fradraget indgår ved opgørelsen af kapitalindkomsten.

Regnskabsmæssig opgørelse af resultatet af udlejningen

Når en ejer af en fritidsbolig, der udlejes en del af året, vælger ikke at foretage en skematisk opgørelse af resultatet af udlejningen efter reglerne i LL (ligningsloven) § 15 O, stk. 1, skal resultatet opgøres efter et regnskabsmæssigt princip. Se LL (ligningsloven) § 15 O, stk. 2. 

Den regnskabsmæssige opgørelse medfører, at hele bruttolejeindtægten skal indtægtsføres, og at de dokumenterede udgifter, der er forbundet med udlejningen, herunder afskrivninger, kan fratrækkes. Det samlede fradragsbeløb kan dog ikke overstige bruttolejeindtægten. Se LL (ligningsloven) § 15 O, stk. 2.

Fradraget for udgifter i forbindelse med udlejningen fremgår af LL (ligningsloven) § 15 O, stk. 2, og LL (ligningsloven) § 14, stk. 3, samt af afskrivningsloven.

De udgifter, der er direkte forbundet med udlejningen kan trækkes fra i regnskabet. Det er fx driftsudgifter til el, gas, vand og varme.

Herudover kan de faktiske udgifter, der er afholdt til vedligeholdelse af indbo og inventar, fratrækkes.

Ejeren kan foretage skattemæssige afskrivninger efter reglerne om delvist erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler, som nævnt i kapitel 2 i afskrivningsloven, fx på inventar (møbler mv.).

Fradraget foretages med så stor en del af henholdsvis den afholdte vedligeholdelsesudgift og det beregnede afskrivningsbeløb, som svarer til forholdet mellem antallet af udlejede uger og kalenderåret. Se SKM2009.269.BR.

Bemærk

Hvis det udlejede er møbleret, kan eventuelle vedligeholdelsesudgifter og afskrivninger på inventaret fratrækkes. Se kapitel 2 i afskrivningsloven om blandet benyttede driftsmidler.

Der kan ikke fratrækkes udgifter til vedligeholdelse af selve ejendommen. Se LL (ligningsloven) § 15 J, stk. 1 og 2.

Ejendomsskat

Når en ejendom benyttes erhvervsmæssigt i et ikke uvæsentligt omfang, kan den del af ejendomsskatten, der vedrører det erhvervsmæssigt benyttede, fratrækkes. Se LL (ligningsloven) § 14, stk. 3.

Efter praksis anses udlejning til beboelse i denne forbindelse for erhvervsmæssig benyttelse af ejendommen. Se TfS 1991, 403 LSR.

Efter praksis er der tale om en uvæsentlig erhvervsmæssig benyttelse, hvis benyttelsen svarer til mindre end 10 pct. af ejendommen.

Når betingelserne er opfyldt, kan ejendomsskatter, som svarer til den del af året, hvor udlejning har fundet sted, fratrækkes.

Bemærk

Det samlede fradragsbeløb kan dog ikke overstige bruttolejeindtægten. Se LL (ligningsloven) § 15 O, stk. 2.

Ejendomsværdiskat

Når resultatet af udlejningen opgøres efter den regnskabsmæssige metode, skal den beregnede ejendomsværdiskat for hele indkomståret nedsættes forholdsmæssigt, så der kun beregnes ejendomsværdiskat for den periode, fritidsboligen rent faktisk ikke har været udlejet.

Skift af opgørelsesmetode

En ejer af en fritidsbolig kan altid overgå fra at anvende en skematisk opgørelse af resultatet af udlejning af en fritidsbolig til i stedet at anvende en regnskabsmæssig opgørelse. Er den regnskabsmæssige metode valgt, kan ejeren ikke vælge senere at overgå til at anvende en skematisk opgørelse.

Bemærk

Hvis benyttelsen af en fritidsbolig ændres, så den overgår fra at være anvendt udelukkende erhvervsmæssigt til blandet benyttelse, kan ejeren vælge mellem at opgøre resultatet af udlejningen efter den skematiske opgørelse med bundfradrag i LL (ligningsloven) § 15 O, stk. 1, og den regnskabsmæssige opgørelse i LL (ligningsloven) § 15 O, stk. 2. Se SKM2001.288.LSR.

Virksomheds- og kapitalafkastordningen

Hverken virksomheds- eller kapitalafkastordningen kan anvendes på resultatet ved udleje af en fritidsbolig en del af året, fordi der ikke i skattemæssig forstand er tale om erhvervsmæssig virksomhed.

Indberetning til Erhvervsstyrelsen

Når en ejer udlejer mere end to fritidsboliger en del af året, er Skatteforvaltningen efter nærmere regler forpligtet til at foretage indberetning til Erhvervsstyrelsen om erhvervsmæssig udlejning af fritidsboliger mv. Se nærmere i afsnit C.C.1.3.2.4 Sommerhusudlejning. Afgrænsningen mellem erhvervsmæssig virksomhed og ikke erhvervsmæssig virksomhed om sommerhusudlejning.

Se om Erhvervsstyrelsens regler om erhvervsmæssig udlejning af fritidshuse i afsnit C.H.3.4.2.2 Udlejning af fritidsbolig hele indkomståret om udlejning af fritidsbolig hele indkomståret.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: