Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

TfS 1989, 2 HRD

Formodning om næring for murermester, henholdsvis 8 og 10 års ejertid.

En murermester blev næringsbeskattet af salget af udlejningsejendomme 8 og 10 år efter, at han havde erhvervet dem fra et aktieselskab, hvori han 7 år tidligere havde arvet samtlige aktier. Det forhold, at hans næringsvirksomhed ikke tidligere havde omfattet udlejningsejendomme, var ikke af betydning for resultatet. Næringsbeskatning.

TfS 1988, 45 HRD

Formodning om næring for tømrermester, 15 års ejertid.

En tømrermester, der som deltager i et interessentskab havde opført en udlejningsejendom, og som ved interessentskabets opløsning havde overtaget to blokke i ejendommen, som han - angiveligt af likviditetsmæssige grunde - udstykkede i ejerlejligheder, blev næringsbeskattet af salg efter 15 års ejertid. Tømrermesteren havde ikke for egen regning opført udlejningsejendomme, bortset fra en enkelt, som ikke var udstykket. Næringsbeskatning.

Skd. 1984.71.871

Bibeskæftigelse, 16 års ejertid.

En slagtermester, der drev bibeskæftigelse ved handel med fast ejendom, blev næringsbeskattet ved salg af parcelhus efter 16 års ejertid. Næringsbeskatning.

UfR 1981,1005 HRD

Arkitekt, næringsformodning afkræftet.

En arkitekt, som i foråret 1974 købte sine svigerforældres faste ejendom, der havde været deres bolig i 33 år, afkræftede en formodning om næring.

Svigerforældrene flyttede i beskyttet bolig på grund af alder. Ejendommen var ikke købt, for at arkitekten selv kunne bo i den, men for at sikre svigerforældrene en rimelig salgspris og for at bevare ejendommen i familiens eje. Formålet var muligvis også, at ét af arkitektens fire børn senere kunne overtage ejendommen. Arkitekten havde lejet ejendommen ud i 2 år for en leje, der gav et årligt driftsunderskud på 15-20.000 kr. På grund af økonomiske vanskeligheder blev han nødt til at sælge ejendommen i 1976 til tredjemand med en fortjeneste på 36.082 kr. Arkitekten blev ikke næringsbeskattet af fortjenesten, fordi han ikke ved købet af ejendommen havde regnet med et salg med fortjeneste. Ikke næringsbeskatning.

UfR. 1977,282 HRD

Formodning om næring for byggeadvokat. En byggeadvokat blev næringsbeskattet af fortjeneste ved salg af ejerlejligheder i ejendomme, som han havde erhvervet i 1954 og 1957, henholdsvis 14 og 11 år før salg af de første ejerlejligheder. Højesteret mente, at salget af ejerlejlighederne var omfattet af den almindelige næringsvirksomhed, byggeadvokaten drev inden for fast ejendom, da formodningen om næring ikke kunne anses for afkræftet. Næringsbeskatning.

Skd. 1972.21.170

Formodning om næring, håndværksvirksomhed. En gas- og vandmester og hans far, der sammen drev håndværksvirksomhed som sanitets-, gas- og vandmestre med reparationsarbejder mv., havde opført et parcelhus. Højesteret fandt, at fortjenesten ved salget skulle beskattes ud fra et næringssynspunkt. Det blev oplyst, at huset var opført med det formål, at sønnen skulle bebo ejendommen, men at han ved færdiggørelsen fandt, at huset på grund af forskellige, hovedsagelig familiemæssige, omstændigheder ikke mere var velegnet hertil, hvorefter det blev afhændet, uden at sønnen var flyttet ind. Højesteret begrundede afgørelsen med, at selv om det blev lagt til grund, at sønnen oprindeligt havde til hensigt at opføre et hus til egen bolig, måtte det antages, at byggeriet og salget skete som et led i sønnens og faderens næring, bl.a. fordi byggeregnskabet mv. i enhver henseende indgik i interessentskabets regnskaber, og at blikkenslagerarbejdet, der udgjorde en stor del af håndværkerudgifterne, var udført delvist inden for firmaets arbejdstid. Næringsbeskatning.

Landsretsdomme

SKM2012.295.VLR

Tømrer, parcelhusregel, aftalens indgåelse, formodningen om næring ikke afkræftet.

Sagen vedrørte dels spørgsmålet om, hvornår der forelå en endelig og bindende aftale, dels spørgsmålet om tømreren var omfattet af næringsbeskatning. Landsretten fandt ligesom byretten, at tømreren ikke havde løftet bevisbyrden for, at aftalen ikke var indgået i 2003. Efter en konkret vurdering fandt byretten, at Skatteministeriet havde løftet bevisbyrden for, at tømreren var næringsdrivende ved købet af ejendommen. Ud over de afgivne forklaringer lagde byretten bl.a. vægt på, at tømreren havde fratrukket et tab i 2005 på en anden ejendom, som han ejede, efter næringsreglerne, den nære tidsmæssig sammenhæng med hans øvrige næringsvirksomhed, og at han ikke havde klaget over at være blevet anset for næringsdrivende i 2004 til Landsskatteretten. Endelig fandt byretten, at han ikke havde afkræftet næringsformodningen. Landsretten stadfæstede byrettens dom. Næringsbeskatning.

UfR 1970, 552 ØLD

Arkitekt, arbejdsområde.

Arkitekts hustru købte i december 1958 en kro ved Svendborg og solgte den igen i marts 1964 med en fortjeneste på 58.879 kr. Arkitektens skattepligtige indkomst for 1965/66 blev forhøjet med dette beløb. Ægtefællerne var i marts 1959 flyttet ind på kroen, som blev drevet af hustruen. Arkitekten havde ikke i noget tilfælde bygget for egen regning. Ægtefællerne havde desuden i de første år som ejere bygget kroen om og indrettet beboelseslejlighed mv. Hustruen måtte imidlertid af helbredsgrunde opgive køkkenarbejdet i kroen, hvorfor denne blev solgt. Det var oplyst, at hustruen både før og efter besiddelsen af kroen havde købt og solgt kroer. Det fandtes ikke godtgjort, at de havde opnået fortjenesten ved krosalget som led i mandens virksomhed som arkitekt eller næringsvirksomhed i øvrigt, ligesom der heller ikke var tilstrækkeligt grundlag for at antage, at udsigt til senere at sælge kroen med fortjeneste havde været af væsentlig betydning for ægtefællernes beslutning om at købe den. Herefter var fortjenesten ikke skattepligtig, jf. SL (statsskatteloven) § 5, stk. 1, litra a. Ikke næringsbeskatning.

Byretsdomme

SKM2008.292.BR

Ejendomsmægler, salg af eget sommerhus.

Sagen vedrørte en ejendomsmæglers salg af sit eget sommerhus, som han havde ejet i 9 år. Sommerhuset havde været udlejet i et stort omfang, men også brugt privat. Ejendomsmægleren havde kun i særdeles begrænset omfang formidlet salg af ferieboliger. Retten lagde vægt på, at der var tale om et sommerhus, der i ret stort omfang havde været udlejet, og at der ikke var tale om et hus, der havde tjent som familiens faste bolig. På den baggrund fandt byretten ikke, at ejendomsmægleren havde ført det fornødne meget sikre bevis for, at sommerhuset alene var erhvervet i anlægsøjemed og ikke også af hensyn til muligheden for at opnå fortjeneste på et senere belejligt tidspunkt. Salget af sommerhuset var sket som et led i sagsøgerens næringsvirksomhed. Næringsbeskatning.

Landsskatteretskendelser

SKM2019.472.LSR

Ejendomsmægler, handler både i selskabs regi og i privat regi. Næringsformodning.

Sagen drejede sig om, hvorvidt en ejendomsmæglers køb og salg af to ejendomme var sket som led i næringsvirksomhed. I perioden 1994-2007 havde ejendomsmægleren købt 4 og solgt 2 ejendomme i personligt regi. To af ejendommene blev solgt med en større fortjeneste. Samtlige ejendomme var beliggende i de lokalområder, som klageren havde formidlet ejendomme i som ejendomsmægler. Som hovedaktionær og direktør i et selskab blev ejendomsmægleren anset for aktivt at have medvirket til selskabets køb og salg af ejendomme i de samme lokalområder i årene før og efter anskaffelsen af de omtvistede ejendomme. Landsskatteretten fandt, at ejendomsmæglerens salg af to ejendomme var sket som led i hans næringsvirksomhed, hvorfor han kunne fradrage tabet. Næringsbeskatning.

SKM2017.281.LSR

Revisor, ikke næringsformodning.

En revisor, der havde beskæftiget sig med revision af ejendomme, blev ikke anset for omfattet af formodningsreglen for, at alle salg af ejendomme var omfattet af næring. 3 ejendomshandler blev herefter ikke anset for erhvervet i næringsøjemed. Ikke næringsbeskatning.