Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-2
<< >>

C.G.3.2.3.1 Renteindtægter eller lign. (PAL § 15, stk. 1)

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan renteindtægter og lignende skal medregnes til beskatningsgrundlaget. Skattepligtige, der opgør beskatningsgrundlaget efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) §§ 3, 6 og 7, skal som hovedprincip opgøre det skattepligtige formueafkast efter skattelovgivningens almindelige principper for retserhvervelse. Efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) 15, stk. 1 gælder der dog særlige regler for periodisering af renteindtægter. Ved § 3 i lov nr. 1124 af 19. november 2019 er det præciseret, at PAL § 15, stk. 1, foruden at finde anvendelse på renteindtægter også finder anvendelse på lignende indtægter, dvs. på løbende betalinger på hybrid kernekapital m.v. og tilsvarende gældslignende instrumenter udstedt af ikke-finansielle virksomheder.

Afsnittet indeholder:

  • Ordninger i pengeinstitutter med flere
  • Skattepligtige pensionsinstitutter efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 1, stk. 2, nr. 1-9
  • Behandling af renter af skattebeløb efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven).

Ordninger i pengeinstitutter med flere

Personer med pensionsafkastskattepligtige ordninger i pengeinstitutter med flere, der opgør beskatningsgrundlaget efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 3, skal medregne de renter, der er forfaldet til betaling i indkomståret.

Dette gælder for renter af

Hæver den skattepligtige sin ordning i pengeinstitutter mv., skal den skattepligtige, udover de forfaldne renter, også medregne de påløbne, ikke-forfaldne renter på ophævelsestidspunktet.

Pengeinstitutters puljeordninger

Renteindtægter fra pengeinstitutters puljeordninger skal medregnes til beskatningsgrundlaget jævnfør PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 3. Kravene fremgår af § 6 i bekendtgørelse nr. 1138 af 22. oktober 2014 om visse regler i pensionsafkastbeskatningsloven.

Rentetilskrivningen sker på baggrund af puljens afkast. Renten vil således være variabel.

Ifølge PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 3, stk. 3, er det dog kun hele det årlige nettoafkast, der medregnes, det vil sige efter fradrag af pengeinstituttets udgift til udenlandsk skat vedrørende disse værdipapirer.

Afkastet i puljen skal opgøres efter principperne i PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 15, således:

  • Rente af værdipapirer skal opgøres efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 15, stk. 1, 2. pkt., som de renter der er påløbet i året. Således skal puljeordninger foretage fuld renteperiodisering.
  • Gevinster og tab opgøres efter lagerprincippet, jævnfør PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 15, stk. 3.

Puljens regnskabsår er kalenderåret.

For nyoprettede puljer omfatter regnskabsperioden tiden fra oprettelsen til og med førstkommende 31. december.

Skattestyrelsen kan i særlige tilfælde tillade, at reglerne om regnskabsperiode fraviges.

Obligationer

Reglerne om opgørelse af beskatningsgrundlaget i forbindelse med køb og salg af obligationer fremgår af § 7 i bekendtgørelse nr. 1138 af 22. oktober 2014 om visse regler i pensionsafkastbeskatningsloven.

Salg af obligationer med vedhængende kuponrenter

Påløbne renter fra sidste rentetermin indtil afviklingsdagen, hvor obligationerne sælges, skal medregnes til beskatningsgrundlaget i det indkomstår, hvor afviklingsdagen indtræder.

Køb af obligationer med vedhængende kuponrenter

Påløbne renter fra sidste rentetermin indtil afviklingsdagen, hvor obligationerne købes, skal fratrækkes i beskatningsgrundlaget i det indkomstår, hvor afviklingsdagen indtræder.

Da de købte obligationer befinder sig i den skattepligtiges beholdning ved den efterfølgende rentetermin, medregnes hele terminsrenten i dennes beskatningsgrundlag i det indkomstår, hvor renteterminen forfalder.

Salg af obligationer uden vedhængende kuponrenter

Renter, der refunderes fra afviklingsdagen og indtil den efterfølgende rentetermin, kan fratrækkes i beskatningsgrundlaget i det indkomstår, hvor obligationerne sælges. Den efterfølgende rentetermin skal herefter medregnes fuldt ud i beskatningsgrundlag i det indkomstår, hvor renteterminen forfalder.

Køb af obligationer uden vedhængende kuponrenter

Den godtgjorte rente medregnes fra afviklingsdagen indtil den efterfølgende rentetermin i køberens beskatningsgrundlag i det indkomstår, hvor obligationerne købes.

Opgørelse af renteindtægter ved indtræden af skattepligt

Renteindtægter, der er påløbet, inden skattepligt efter pensionsafkastbeskatningsloven er indtrådt, medregnes ikke ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningslovens § 3. Se pensionsafkastbeskatningslovens § 15, stk. 1.

Skattepligtige pensionsinstitutter efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 1, stk. 2, nr. 1-9

PAL-skattepligtige pensionsinstitutter, der opgør beskatningsgrundlaget efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) §§ 6 og 7, skal medregne de renteindtægter, der er påløbet i indkomståret. De pensionsinstitutter, der opgør beskatningsgrundlaget efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) §§ 6 og 7, er pensionsinstitutter der er omfattet af PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 1, stk. 2 nr. 1-9, det vil sige danske pensionskasser, ATP, LD mv.

Pensionsinstitutionerne skal foretage fuld renteperiodisering i forhold til det respektive indkomstår. Dette gælder både,

  • når indkomståret er lig med kalenderåret, dvs. omfatter perioden 1. januar - 31. december, og
  • når indkomståret i tilfælde af indtræden og ophør af skattepligten efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 1, stk. 2, nr. 1-9, omfatter en periode, der er mindre end 365 dage.

Behandling af renter af skattebeløb efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven)

Renter af skattebeløb efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) §§ 23 og 27 skal medregnes til beskatningsgrundlaget i betalingsåret.

Renter efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 23

Normalt ind-/udbetales renter efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 23, først efter, at kontohaverens skattepligt er ophørt. Renterne er derfor hverken skattepligtige eller fradragsberettigede for kontohaveren efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) i betalingsåret. Renter skal derimod medregnes til kapitalindkomsten i den almindelige indkomst. Se PSL (personskatteloven) § 4, stk. 1, nr. 1.

Kun i tilfælde hvor en skattepligtig kontohaver efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 1, stk. 2, delvist ophæver eller overfører eller på anden måde disponerer over sin pensionsopsparingskonto, kan renter efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 23, fratrækkes/medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget i betalingsåret.

Renter efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 23, beregnes, når et pengeinstitut efterfølgende finder, at der er sket fejl i forbindelse med en ophævelse, overførsel m.v. af en skattepligtig pensionsopsparingskonto efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 1, stk. 1.

Renter efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 27

Renter efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 27 skal beregnes, når told- og skatteforvaltningen, landsskatteretten eller domstolene ændrer skattetilsvaret for et givet indkomstår.

Renten efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 27 beregnes af ændringen i skattetilsvaret fra 20. februar året efter det pågældende indkomstår, til betaling sker, dog skal en ændring af skattetilsvaret, der er indbetalt efter §§22-23 a af et pengeinstitut, et kreditinstitut eller en kapitalpensionsfond, forrentes fra den 8. januar i året efter indkomståret til betaling sker. Renter, der beregnes efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 27, kan være både en renteindtægt og en renteudgift for den skattepligtige.

Se afsnit C.G.4.5 Manglende oplysninger om værdi på unoterede aktier og anparter, samt andele af kommanditselskaber (PAL § 30) om kontrol og ændring af opgørelsen.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.