Hvad forstås ved creditmetoden? Hvornår er der tale om fuld credit? Hvornår er der tale om almindelig credit? Hvad betyder matching credit?
C.F.8.2.2.23.3 Creditlempelse
Indhold
Dette afsnit handler om creditmetoden, der er en af de metoder, der bruges, når bopælsstaten skal give nedslag i skatten.
Afsnittet indeholder:
- Creditmetoden
- Danske DBO'er
- Matching credit
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.23.2 Exemptionlempelse om exemptionlempelse.
Creditmetoden
Denne metode betyder, at bopælslandet beregner sin skat på grundlag af skatteyderens samlede indkomst, inklusive den indkomst, som den anden stat kan beskatte efter DBO'en.
Metoden eksisterer i to udgaver:
- Fuld credit
- Almindelig credit.
Fuld credit
Denne metode betyder, at bopælslandet giver lempelse for det fulde beløb, der er betalt i den anden stat af indkomst, som kan beskattes i den anden stat.
Almindelig credit
Denne metode betyder, at bopælslandet giver lempelse for den skat, der er betalt i den anden stat af indkomst, som kan beskattes i den anden stat, men lempelsen er begrænset til den del af skatten i bopælslandet, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst.
Denne metode findes i modeloverenskomstens artikel 23 B.
Bopælslandet er aldrig forpligtet til at give lempelse for mere end den skat, der er betalt i kildelandet.
Hvis skatten på indkomsten fra den anden stat er lavere end den skat, bopælslandet beregner på indkomsten, bliver skatteyderen stillet, som om hele indkomsten kom fra bopælslandet.
Hvis skatten på indkomsten fra den anden stat er højere end den skat, bopælslandet beregner på indkomsten, vil skatteyderen blive stillet ringere, end hvis hele indkomsten kom fra bopælslandet.
Eksempel: USA kunne beskatte deltagerne i et dansk selskab efter artikel 17
Skatterådet fandt, at USA havde beskatningsretten til indkomst for kunstnerisk virksomhed, som blev udøvet af direktørerne i det danske selskab, som var rette indkomstmodtager til vederlaget. Det danske selskab kunne derfor få creditlempelse i sin danske selskabsskat for betaling af den skat, som direktørerne i selskabet betalte i USA. Se SKM2012.415.SR.
Danske DBO'er
Danske DBO'er anvender primært creditmetoden (almindelig credit), når der gives nedslag for skat, som er betalt i den anden stat. Hvis den anden stat som kildeland har den udelukkende beskatningsret til en indkomst, bestemmes dog normalt, at Danmark lemper efter en variant af exemptionmetoden. Se afsnit C.F.8.2.2.23.2 Exemptionlempelse.
Se også
Se også afsnit C.F.4.3.2 Lempelsesmetoder om lempelsesmetoder.
Matching credit
Nogle lande, fx udviklingslande, som har en særlig interesse i udenlandske kapitalinvesteringer, har bestemmelser i deres interne lovgivning, som gør, at skatten bortfalder helt eller delvis for virksomheder, der har udenlandske ejere.
Når den stat, hvor den udenlandske investor er hjemmehørende, anvender creditmetoden, vil den skattefordel, som kildelandet giver investoren, blive begrænset, hvis bopælslandet kun giver credit for den skat, der faktisk er betalt i kildelandet.
DBO'en vil i sådanne tilfælde ofte indeholde en bestemmelse om, at creditlempelsen skal beregnes ud fra den skat, som kildelandet kunne have opkrævet, hvis skattebegunstigelsen ikke havde eksisteret. Det er en forudsætning, at der foreligger dokumentation for den opgjorte indkomst og den skat, der kunne være opkrævet.
Se eksempel på matching credit af indisk royaltyskat i SKM2009.309.SR.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Skatterådet | ||
| SKM2021.649.SR | Spørgers kunder i Frankrig og Spanien tilbageholdt "Foreign Withholding Tax" i forbindelse med spørgers levering af ydelser til disse. Spørger skulle betale 22 % i skat efter interne danske regler. For Spaniens vedkommende blev der tilbageholdt 24 % i skat. For Frankrigs vedkommende blev der tilbageholdt 33,3 % i skat, men det var muligt at få en vis refusion fra de franske skattemyndigheder. Skatterådet fandt, at der kunne gives lempelse efter ligningslovens § 33, stk. 1. Skatterådet fandt således, at spørger kunne få creditlempelse, op til 22 %, for skat betalt i Spanien. Skatterådet fandt endvidere, at spørger kunne få creditlempelse for den endelige beskatning i Frankrig (33 % fratrukket den omtalte refusion), dog højest 22 %. Indien ville kræve 10,4 % i skat, hvilket svarede til beskatningsprocenten i intern indisk ret. Det fremgår af dobbeltbeskatningsoverenskomsten, at indisk skat i relation til lempelse skal anses for betalt med 20 % af honoraret for teknisk bistand - uanset at der opkræves en skat på honorarer for teknisk bistand, der er mindre end 20 %. Protokollen til dobbeltbeskatningsoverenskomsten angiver imidlertid, at lempelsen er maksimeret til den til enhver tid gældende normale interne sats for beskatning af honorarer for teknisk bistand i Indien. Da den gældende indiske skattesats var 10,4 %, kunne der kun gives lempelse for de 10,4 %, der faktisk blev betalt i skat i Indien. Skattestyrelsen kunne således ikke bekræfte, at spørger kunne få creditlempelse på op til 22 %, for skat betalt i Indien. Creditlempelsen kunne højest udgøre de 10,4 %, der skulle betales i skat i Indien. | |
| SKM2012.415.SR | Skatterådet fandt, at USA havde beskatningsretten til indkomst for kunstnerisk virksomhed, som blev udøvet af direktørerne i det danske selskab, som var rette indkomstmodtager til vederlaget. Det danske selskab kunne derfor få creditlempelse i sin danske selskabsskat for betaling af den skat, som direktørerne i selskabet betalte i USA. | |
| SKM2009.309.SR | Skatterådet kunne bekræfte, at der kunne opnås lempelse for indisk royaltyskat efter princippet om matching credit, og at denne lempelse udgjorde det mindste beløb af enten 20 pct. af royaltyindkomsten eller den til enhver tid gældende interne sats for beskatning i Indien af den pågældende royaltyindkomst. Da den gældende skattesats efter indisk skattelovgivning var 10 pct., kunne der kun gives lempelse for de 10 pct., der faktisk blev betalt i skat i Indien. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil