Indhold

Dette afsnit beskriver, hvornår dødsboet skal betale restskat for mellemperioden.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Regel
• Når dødsboet bliver insolvent alene på grund af restskatten
• Eksempler.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af mellemperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet er omfattet af reglerne for skattefritagne dødsboer. Se afsnit C.E.3.1.5 Hvornår er et dødsbo skattefritaget? om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Regel

Når restskatten overstiger et grundbeløb, skal dødsboet betale restskat - med det beløb, som restskatten overstiger grundbeløbet. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 15, stk. 4.

Grundbeløbet i § 15, stk. 4, udgør 32.700 kr. (2010-niveau) og reguleres efter PSL (personskatteloven) § 20. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 15, stk. 7.

Se også

Se også afsnit C.E.15 Satser og beløbsgrænser der kan variere fra år til år om, hvor meget grundbeløbet i DBSL (dødsboskatteloven) § 15, stk. 4, er reguleret til for dødsåret. 

Når dødsboet bliver insolvent alene på grund af restskatten

Når et ellers solvent dødsbo bliver insolvent alene på grund af restskatten for mellemperioden, nedsætter Skattestyrelsen restskatten til et beløb svarende til dødsboets aktiver med fradrag af alle passiver undtagen den opgjorte restskat. Hvis der er sket acontoudlodning af aktiver, indgår disse aktiver i vurderingen af, om dødsboet bliver insolvent som følge af restskatten. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 15, stk. 6.

Var afdøde gift ved dødsfaldet og afdøde efterlader sig fællesformue, skal der tages hensyn til boslodsudvekslingen. Det følger af de almindelige regler om deling af fællesbo, når ægteskabet ophører - hvad enten det er i forbindelse med skilsmisse eller ved dødsfald -  at parterne deler hver enkeltes positive bodel med 50 pct. til hver. Der sker ikke deling af en negativ bodel mellem parterne. Har den ene ægtefælle negativ bodel, kan dennes kreditorer ikke rejse krav overfor den anden ægtefælle for den del, der ikke kan dækkes, efter boslodsudvekslingen er sket.

Når der i DBSL (dødsboskatteloven) § 15, stk. 6, omtales "boets aktiver med fradrag af alle passiver undtagen den opgjorte restskat", drejer det sig om boer, hvor der

• enten ikke er fællesformue
• eller ikke er en længstlevende ægtefælle med ret til sin halvdel af egen bodel ved delingen af fællesboet

Hvis afdødes negative bodel tillagt boslodsudvekslingen med længstlevende ægtefælles halvdel af dennes bodel ikke er tilstrækkeligt til at dække restskattekravet, skal restskatten nedsættes til det beløb, der så kan dækkes.

Eksempler

Eksempel 1

Eksemplet viser en skatteberegning, hvor restskatten for mellemperioden ikke er stor nok til, at dødsboet skal betale noget.

Det er i eksemplet forudsat, at dødsfaldet er sket i 2022.

Eksempel 2

Eksemplet viser en skatteberegning, hvor restskatten for mellemperioden er så stor, at dødsboet skal betale noget.

Det er i eksemplet forudsat, at dødsfaldet er sket i 2022.

Eksempel 3

Eksemplet viser en skatteberegning, hvor restskatten for mellemperioden er så stor, at dødsboet skal betale noget.

Efter boslodsudveksling er der ikke tilstrækkelige midler inden for afdødes boslod til at betale hele restskatten.

Det er i eksemplet forudsat, at

• dødsfaldet er sket i 2022
• afdødes bodel udgør -70.000 kr. og den længstlevende ægtefælles bodel udgør 200.000 kr. Den længstlevende ægtefælle får herefter 100.000 kr., mens afdøde har 30.000 kr. (100.000-70.000) til rest til dækning af skattekravet.