Indhold

Dette afsnit handler om hvordan en databaseundersøgelse laves. Beskrivelsen er særligt rettet mod brug af databaseundersøgelser, når de avancebaserede transfer pricing-metoder anvendes, og der søges efter sammenlignelige forretningsmæssige aktiviteter hos uafhængige virksomheder.

Afsnittet indeholder

• Hvilke databaser kan anvendes til databaseundersøgelser
• Udsøgningsprocessen, kvantitative og kvalitative udsøgningskriterier

Hvilke databaser kan anvendes til databaseundersøgelser

Valget af database afhænger af, hvilken type transaktioner der skal testes. Skatteyder skal udarbejde en databaseundersøgelse, såfremt den anvendte transfer pricing-metode nødvendiggør dette. Herudover, kan skatteforvaltningen - når skatteyder har valgt en metode, som ikke kræver udarbejdelse af databaseundersøgelse - bede om databaseundersøgelser, til brug for vurdering af om prisen for den kontrollerede transaktion er fastsat korrekt. I disse situationer kan kommercielle databaser anvendes til databaseundersøgelsen.

Ved kommercielle databaser forstås her databaser, der indeholder data mv. baseret på informationer fra fx virksomheders årsrapport for en flerårig periode. Kommercielle databaser indeholder typisk oplysninger fra et bestemt land eller region (fx Europa). De kommercielle databaser indeholder forskellige udsøgnings- og databehandlingsværktøjer, der gør dem anvendelige til at udsøge sammenligningsgrundlag og databehandling.

Kommercielle databaser er baseret på offentligt tilgængelig information. Hvilke informationer, der er offentligt tilgængelige, kan variere efter de enkelte landes forskellige krav til offentliggørelse af data. Nationalt kan der også være forskelle. Fx kan oplysningspligten være forskellig alt efter virksomhedernes juridiske form, type eller størrelse.

Udsøgningsprocessen, kvantitativ og kvalitativ udsøgningskriterier

Udsøgningsprocessen indeholder en række valg i forhold til, hvordan man finder det bedst mulige grundlag for fastsættelse af armslængdevilkår og priser for de kontrollerede transaktioner eller forretningsmæssige aktiviteter.

Disse valg er betinget af, hvilken transaktion eller aktivitet den konkrete udsøgning vedrører. Derfor kan der ikke laves en standardiseret udsøgningsproces med foruddefinerede objektive kriterier for, hvilke udsøgningskriterier, der skal vælges, og hvordan de skal anvendes i forhold til udsøgningen.

Ved vurderingen af, hvilke udsøgningskriterier der er de egnede til at finde sammenlignelige transaktioner, tages der udgangspunkt i de sammenlignelighedsfaktorer der er mest væsentlige for den konkrete kontrollerede transaktion eller aktivitet, den valgte metode samt tilgængeligheden af data for det potentielle sammenligningsgrundlag.

En databasesøgning starter med, at der søges efter potentielt sammenlignelige transaktioner eller aktiviteter ud fra nogle kvantitative/objektive kriterier. Den kvantitative udsøgningsproces er baseret på de oplysninger, der er tilgængelige i databasen, og foretages ved hjælp af databasens udsøgningsværktøjer.

Målet med den kvantitative udsøgning er at bortsortere alle de transaktioner eller forretningsmæssige aktiviteter, der objektivt set ikke hverken er uafhængige eller sammenlignelige.

Ved den kvantitative udsøgning opnås også, at datagrundlaget, som efterfølgende ved den kvalitative vurdering skal undergives en nærmere undersøgelse, nedbringes. Dette er også væsentligt at tage i betragtning ved fastsættelsen af de kvantitative kriterier.

Er datagrundlaget efter den kvantitative udsøgning meget stort, så bør det overvejes at stramme på udsøgningskriterierne. Og er datagrundlaget efter den kvantitative udsøgning omvendt meget lille, så bør det overvejes, om kriterierne kan lempes. Se også TPG 3.38.

De endelige kriterier for den kvantitative udsøgning findes bedst gennem en repetitiv proces, hvor de forskellige kriterier og grænser afprøves og sammenholdes med indvirkningen på datagrundlaget, justeres og så gentages, indtil det bedst mulige grundlag for den efterfølgende kvalitative gennemgang er fundet.

Den endelige udvælgelse af sammenligningsgrundlaget foretages på baggrund af en kvalitativ vurdering af de transaktioner eller virksomheder der blev udsøgt ved den kvantitative udsøgning. Ved den kvalitative gennemgang skal sammenligningsgrundlaget bedømmes i forhold til de væsentlige sammenlignelighedsfaktorer ved den kontrollerede transaktion eller aktivitet. Den kvantitative udsøgning kan derfor ikke stå alene, ligesom en gennemsnitlig indtjening i branchen heller ikke kan lægges til grund ved fastsættelsen af armslængdevilkår og priser.

Ved den kvalitative vurdering af de udsøgte transaktioner eller aktiviteters sammenlignelighed søges der også efter oplysninger i andre informationskilder end databasen, fx i årsrapporter, på hjemmesider eller i andre databaser, for at verificere uafhængighed og sammenlignelighed.

Udsøgningskriterierne skal anvendes konsistent, hvormed menes, at hvis en potentiel sammenlignelig transaktion eller virksomhed er frasorteret med en bestemt begrundelse, så skal samtlige virksomheder og transaktioner, hvor samme begrundelse kan gøres gældende, også frasorteres.

Hvis en transaktion eller virksomhed ikke er inkluderet i datagrundlaget efter den kvantitative udsøgning, så vil det være inkonsistent, hvis transaktionen eller virksomheden alligevel medtages i det endelige sammenligningsgrundlag. Problemet ved en sådan inkonsistent tilgang er i sammenhængen kendt som "cherry picking", hvormed menes, at gunstige observationer tages med i det endelige grundlag, mens ugunstige observationer holdes ude. Det samlede resultat af databaseundersøgelsen bliver derved misvisende.

Se også

TPG 3.42 - 3.46.