Indhold

Dette afsnit handler om den begrænsede dokumentationspligt for mindre virksomheder. Se SKL (skattekontrolloven) § 40.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Definition af mindre virksomheder
• Beregning af antal beskæftigede
• Beregning af årlig balance- og omsætningstal
• Opgørelse på konsolideret basis
• Transaktioner for hvilke der altid skal udarbejdes transfer pricing-dokumentation
• Bøde ved urigtige eller vildledende oplysninger.

Regel

Som udgangspunkt skal alle skattepligtige omfattet af SKL (skattekontrolloven) § 38, udarbejde dokumentation efter bekendtgørelse nr. 468 af 19. april 2022 om prisfastsættelsen af kontrollerede transaktioner (TP-dokumentationsbekendtgørelsen) for samtlige kontrollerede transaktioner. Dog skal der ikke udarbejdes dokumentation for transaktioner, der finder sted mellem danske virksomheder som beskattes under samme regelsæt, eller for transaktioner som i omfang og hyppighed anses for uvæsentlige. Se SKL (skattekontrolloven) § 39, stk. 1 og 2, samt TP-dokumentationsbekendtgørelsen § 3.

For mindre virksomheder er dokumentationspligten begrænset til kun at omfatte kontrollerede transaktioner med fysiske og juridiske personer samt faste driftssteder hjemmehørende i fremmed stat, hvormed Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst, og som samtidig ikke er medlem af EU eller EØS, jf. også nedenfor. Transfer pricing-dokumentationen for disse transaktioner følger af de almindelige regler for udarbejdelse og indgivelse af transfer pricing-dokumentation. Se herom afsnit C.D.13.1.3 med underafsnit.

Selvom mindre virksomheder som udgangspunkt er fritaget for dokumentationspligten efter SKL (skattekontrolloven) § 40, så skal alle transaktioner mellem forbundne parter dog fortsat gennemføres i overensstemmelse med armslængdeprincippet i LL (ligningsloven) § 2, og Skattestyrelsen kan også i forbindelse med en kontrol bede den skattepligtige om dokumentation for, at priser og vilkår for en ikke-dokumentationspligtig transaktion er fastsat i overensstemmelse med armslængdeprincippet.

Definition af mindre virksomheder

Definitionen af en mindre virksomhed er fastsat med udgangspunkt i Europa-Kommissionens definition af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder.

Mindre virksomheder afgrænses til virksomheder, der alene eller sammen med koncernforbundne virksomheder har:

• under 250 beskæftigede og enten
  • en årlig samlet balance på under 125 mio. kr., eller
  • en årlig omsætning på under 250 mio. kr.

Hvis koncernen opfylder kravet om at have under 250 beskæftigede, kan koncernen veksle fra år til år med hensyn til, om kravet om en årlig samlet balance på under 125 mio. kr. eller en årlig omsætning på under 250 mio. kr. kan opfyldes, idet blot en af disse betingelser skal være opfyldt for det pågældende indkomstår, for at koncernen bliver fritaget for sin fulde dokumentationspligt.

Beregning af antal beskæftigede

Ved antal beskæftigede forstås det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede i løbet af indkomståret. Dette svarer til den definition, der anvendes i ÅRL § 7 ved afgørelsen af, hvilken regnskabsklasse en virksomhed skal følge. Personer, der ikke har arbejdet hele året, eller som har arbejdet på deltid, medregnes således med relevante brøkdele.

Beregning af årlig balance- og omsætningstal

Balance- og omsætningstal tages fra de officielle regnskaber, opgjort efter de gældende regler på regnskabsområdet i Danmark og øvrige lande med anerkendte regnskabsstandarder.

Ved en årlig samlet balance forstås aktiver, som er opført i balancen.

Ved årlig omsætning forstås nettoomsætning, der defineres som salgsværdien af produkter og tjenesteydelser mv., der hører under selskabets ordinære aktiviteter med fradrag af prisnedslag, merværdiafgift og anden skat, der er direkte forbundet med salgsbeløbet.

Opgørelse på konsolideret basis

Opgørelse af antal beskæftigede, den samlede balance og omsætning skal ske på konsolideret basis. Der skal medregnes beskæftigede, balance og omsætning hos juridiske personer, som er koncernforbundne med den skattepligtige. Se SKL (skattekontrolloven) § 40, stk. 2.

Koncernforbindelsen skal være til stede ved regnskabsårets slutning.

Ved opgørelsen af koncernens samlede balance medregnes ikke koncerninterne mellemværender og indbyrdes kapitalandele. Ved opgørelsen af den samlede omsætning i koncernen skal der ikke medregnes intern omsætning. Se SKL (skattekontrolloven) § 40, stk. 2

Koncernforbundne selskaber er juridiske personer, hvor samme aktionærkreds (eller fonde) direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne. Opgørelse på konsolideret basis er kun relevant, hvis den skattepligtige er en juridisk person. 

►Der henvises i § 40, stk. 2, til definitionen af koncernforbundne selskaber i KGL (kursgevinstloven) § 4, stk. 2, hvorfor denne definition anvendes ved vurderingen efter § 40.

En kommune og et selskab anses ikke for koncernforbundne selskaber efter definitionen i KGL (kursgevinstloven) § 4, stk. 2. En kommune kan derimod godt være "aktionæren", som ejer flere selskaber. Disse selskaber skal i givet fald anses for koncernforbundne, men selskaberne er ikke koncernforbundne med kommunen. Tilsvarende kan en person eller et ægtepar godt være "aktionæren", som ejer flere selskaber, som derfor anses for koncernforbundne.

Det er ikke et krav at selskaber og fonde omfattet af KGL (kursgevinstloven) § 4, stk. 2, er skattepligtige.◄

Se også

Se også afsnit C.D.11.1.2.3 om, hvornår der foreligger koncernforbindelse mellem juridiske personer.

Transaktioner for hvilke der altid skal udarbejdes transfer pricing-dokumentation

Opfylder en skattepligtig betingelserne i SKL (skattekontrolloven) § 40, skal der som udgangspunkt ikke udarbejdes dokumentation for de kontrollerede transaktioner. Dette gælder dog ikke for kontrollerede transaktioner med:

• fysiske og juridiske personer, der er hjemmehørende i en fremmed stat, der ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, og som samtidig ikke er medlem af EU eller EØS
• et fast driftssted, der er beliggende i en fremmed stat, der ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, og som samtidig ikke er medlem af EU eller EØS
• et fast driftssted, der er beliggende i Danmark, forudsat at den skattepligtige er hjemmehørende i en fremmed stat, der ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, og som samtidig ikke er medlem af EU eller EØS.

Transfer pricing-dokumentationen for disse kontrollerede transaktioner skal følge de almindelige regler for udarbejdelse af transfer pricing-dokumentation. Se bekendtgørelse nr. 468 af 19. april 2022.

►Af forarbejderne til skattekontrollovens § 40, stk. 1, nr. 1, (L13-2017) fremgår: "Vestre Landsret har i en dom, jf. SKM2016.354.VLR, fundet, at voldgiftskonventionen i relation til en transfer pricing-sag måtte anses for at være en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Tilsvarende må andre overenskomster og internationale aftaler, der indeholder en bestemmelse om transfer pricing (dvs. bestemmelser som f.eks. artikel 9, stk. 1, i OECD's modeloverenskomst), efter Skatteministeriets opfattelse ligeledes anses for at være en dobbeltbeskatningsoverenskomst i forhold til forslagets § 40."

En dobbeltbeskatningsoverenskomst skal således indeholde en bestemmelse om transfer pricing for at være relevant ved vurderingen efter § 40, det kan fx ikke være en udvekslingsaftale.◄

Bøde ved urigtige eller vildledende oplysninger

Hvis den skattepligtige forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om opfyldelse af betingelserne for at være undergivet den begrænsede dokumentationspligt, straffes den skattepligtige med bøde. Se SKL (skattekontrolloven) § 84, stk. 1, nr. 2.