Hvornår er der skattefrihed efter reglen i Statsskattelovens § 5 Bliver man beskattet ved salg af en ting?
C.C.2.1.3.3.1 Oversigt og hovedreglen i SL § 5 om skattefrihed
Hovedregel
Det er et grundlæggende princip, at fortjenester og tab, der konstateres ved salg af den skattepligtiges formuegoder (aktiver), ikke beskattes. Se SL (statsskatteloven) § 5, stk. 1, litra a, som altså indeholder en negativ afgrænsning af indkomstbegrebet i SL (statsskatteloven) § 4.
Undtagelser - skatterelevante aktiver
Reglen i SL (statsskatteloven) § 5 om undtagelse fra skattepligt har flere undtagelser:
1)
SL (statsskatteloven) § 5 undtager selv gevinst og tab, som er konstateret ved salg eller anden afståelse af aktiver, der har karakter af omsætningsformue, dvs.:
- Hvor salget sker som led i skatteyderens næringsvej. Se afsnit C.C.2.1.3.3.2 Næring "Næring"
- Hvor der er tale om spekulation. Se afsnit C.C.2.1.3.3.3 Spekulation "Spekulation".
I disse tilfælde er det altså hovedreglen om skattepligt efter SL (statsskatteloven) § 4, som gælder. Fortjenesten skal derfor påvirke indkomsten, og det samme gælder for tab.
2)
Hovedreglen i SL (statsskatteloven) § 5, stk. 1, litra a, om, at det kun er gevinst og tab på omsætningsformuen (næring eller spekulation), der skal medregnes ved indkomstopgørelsen, er desuden senere blevet erstattet af særlovgivning for langt de fleste aktivtypers vedkommende.
Som de vigtigste eksempler kan nævnes ejendomsavancebeskatningsloven, kursgevinstloven om pengefordringer, gæld og finansielle kontrakter, aktieavancebeskatningsloven, afskrivningsloven om fx immaterielle aktiver samt LL (ligningsloven) § 12 B. Reglerne i disse love kan medføre, at også afståelse af anlægsaktiver beskattes. Beskatningen efter disse særlige regler og deres forhold til reglerne i statsskatteloven, er beskrevet i særlige afsnit.
Eksempel
En støtte som følge af en omstruktureringsordning for sukker skal ikke medregnes til indkomsten efter SL (statsskatteloven) § 4, idet den er omfattet af SL (statsskatteloven) § 5 a. Støtten skal i stedet for medregnes på den saldo, som skal opgøres efter AL (afskrivningsloven) § 40 C. Se afsnit C.C.2.4.5.3 Afskrivning på kvoter og betalingsrettigheder efter EU-landbrugsstøtteordninger om betalingsrettigheder, mælkekvoter, sukkerkvoter mv. og afgørelsen SKM2011.705.SR.
Se også
Se også afsnit C.C.2.1.3.3.4 Private aktiver om private aktiver.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Højesteretsdomme | ||
| SKM2004.259.HR | Fondsbørsvekselerernes Garantiforening under afvikling, udloddede 400.000 kr. til hver af foreningens medlemmer. Udlodningen kunne ikke anses for at være skattefri i medfør af SL (statsskatteloven) § 5, stk. 1, litra a, fordi der ikke var tale om udlodning af en del af en formue, som medlemmerne allerede ejede. Under henvisning til, at medlemmerne i medfør af vedtægterne ikke kunne anses for at have et retligt krav på en andel i foreningens formue ved foreningens likvidation, fandt Højesteret, at medlemmerne ikke havde en andelsret til foreningens formue, og LL (ligningsloven) § 16 A kunne derfor ikke anvendes. Udlodningen blev derimod anset for at være skattepligtig efter SL (statsskatteloven) § 4. | |
| Landsskatteretskendelser og -afgørelser | ||
| SKM2012.181.LSR | Et dødsbo solgte afdødes landbrugsejendom til den ene af tre arvinger til markedsprisen. Køberen forpligtede sig i skødet til at indgå aftale med de andre arvinger om fordeling af salgssummen, hvis en del af ejendommen senere blev solgt efter at være kommet i byzone. Der blev imidlertid ikke indgået en sådan aftale. Skatterådet fandt i et bindende svar, at hvis de andre arvinger modtog en afløsningssum for at opgive retten til en andel i salgssummen, ville den være skattepligtig, jf. SL (statsskatteloven) § 4. Dette skyldtes bl.a, at der alene var tale om en eventualret. De andre arvinger var derfor ikke ejere af en formuegenstand, og vederlaget var derfor ikke en formueforøgelse, der var skattefri jf. SL (statsskatteloven) § 5. Landsskatteretten var enig med Skatterådet. | Tidligere instans SKM2010.796.SR. |
| TfS 1998, 92 LSR | Skatteyderen havde arvet halvdelen af et grundareal på 20 tdr. land i Norge. Arealet var hovedsageligt beplantet med skov, men der havde aldrig været drevet erhvervsmæssig skovdrift på grunden. Skatteyderen solgte grunden efter at have opnået udstykningstilladelse. Skatteyderen fældede træerne, fordi grunden skulle leveres til køberen i ryddet stand. Indtægten ved salget af det skovede træ var skattefri efter SL (statsskatteloven) § 5, litra a. | |
| Skatterådet | ||
| SKM2017.687.SR | Skatterådet tog stilling til en række spørgsmål om behandlingen af modtagne betalinger og modtagne underskud efter UK corsortium relief regler under dansk international sambeskatning. Skatterådet kunne herunder ikke bekræfte, at et engelsk selskabs modtagelse af betalinger for overdragelse af underskud til et andet engelsk selskab eller et dermed koncernforbundet selskab under de engelske Consortium Relief regler var undtaget fra skattepligt efter SL (statsskatteloven) § 5. | |
| SKM2014.94.SR | Salg af bolværkstræ. Et selskab havde i 2009 erhvervet et areal, der tidligere havde været benyttet til trafikhavn. Erhvervelsen skete med henblik på at udvikle arealet til til lystbådehavn. På stedet befandt sig et havneanlæg bestående af mole og kajanlæg i beton beklædt med azobétræ og fyrretræ. Selskabet havde ikke i forbindelse med købet tillagt træet særlig værdi. Da det ikke skulle anvendes i forbindelse med udviklingen af havnen, blev det i 2013 solgt til et møbelfirma, som havde henvendt sig, fordi det ønskede at anvende træet til møbelproduktion. Selskabet havde aldrig afskrevet skattemæssigt på anlægget eller budgetteret med salg af træet. Skatterådet fandt, at bolværket var fast ejendom, og at bolværkstræet som udgangspunkt var en del af den faste ejendom. En særskilt afståelse af de enkelte bygningsmaterialer på den måde, som det var tilfældet i sagen, var imidlertid ikke en skattepligtig afståelse efter ejendomsavancebeskatningsloven. Efter afmonteringen fremtrådte bolværkstræet som løsøre, der kunne afstås skattefrit jf. SL (statsskatteloven) § 5. Skatterådet fandt ikke anledning til at anse forholdet som næring eller spekulation. | Se også TfS 1998, 92 LSR. |
| SKM2011.705.SR | En støtte som følge af en omstruktureringsordning for sukker skal ikke medregnes til indkomsten efter SL (statsskatteloven) § 4, fordi den er omfattet af SL (statsskatteloven) § 5 a. Støtten skal i stedet for medregnes på saldoen efter AL (afskrivningsloven) § 40 C. | Se afsnit C.C.2.4.5.3 Afskrivning på kvoter og betalingsrettigheder efter EU-landbrugsstøtteordninger om AL (afskrivningsloven) § 40 C. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil