C.B.4.3.4 Personers fradrag for tab på aktier og investeringsbeviser mv. i aktiebaserede og obligationsbaserede investeringsselskaber

Personers fradrag for tab på aktier og investeringsbeviser m.v. efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) §§ 19 B eller C, der er udstedt af et investeringsselskab omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19, jf. ABL (aktieavancebeskatningsloven) §§ 19 B eller C, er betinget af, at Skatteforvaltningen inden udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens § 10, stk. 2, og § 11, jf. § 13, for det indkomstår, hvori erhvervelsen har fundet sted, har modtaget oplysninger om erhvervelsen af aktierne eller investeringsbeviserne mv. med angivelse af deres identitet, antal, kurs, anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum. Reglerne herom fremgår af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19 D.

Betingelsen gælder i forhold til den enkelte aktie henholdsvis det enkelte investeringsbevis og gælder både i forhold til tab, der konstateres under den løbende lagerbeskatning, og tab, der konstateres ved afståelse af aktien henholdsvis investeringsbeviset. Der kan ikke tages hensyn til tab, hvor oplysningspligten ikke er opfyldt.

Oplysningsfristen efter skattekontrollovens § 10, stk. 2, og § 11 er den 1. juli i året efter indkomstårets udløb.

Oplysningsbetingelsen i ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19 D, stk. 1, anses for opfyldt uanset fristen i stk. 1, hvis Skattestyrelsen har modtaget oplysning om erhvervelsen fra indberetningspligtige efter reglerne i skatteindberetningslovens § 17, stk. 3, eller §§ 19 og 20. Disse bestemmelser omhandler diverse formidlere af handel med aktier m.v. såsom danske fondshandlere og udenlandske fondshandlere, som investor har indgået en aftale om indberetning med. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19 D, stk. 2, 1. pkt.

Oplysningsbetingelsen i stk. 1 anses ligeledes for opfyldt uanset fristen i stk. 1, hvis den skattepligtige kan påvise, at de indberetninger, der er foretaget på dennes vegne, er ukorrekte. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19 D, stk. 2, 2. pkt.

Videre anses oplysningsbetingelsen i stk. 1 for opfyldt i forhold til aktier og investeringsbeviser m.v., der er erhvervet forud for indtræden af dansk skattepligt, hvis den skattepligtige har indsendt oplysninger til Skatteforvaltningen om beholdningen af aktier og investeringsbeviser m.v. ved indtræden af den danske skattepligt. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19 D, stk. 3, 1. pkt.

Oplysningerne efter 1. pkt. skal være afgivet til Skatteforvaltningen inden udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens § 11, jf. § 13, for det indkomstår, hvor den danske skattepligt er indtrådt, dvs. inden den 1. juli i året efter det indkomstår, hvori skattepligten er indtrådt. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19 D, stk. 3, 2. pkt.

Oplysningsbetingelsen i stk. 1, anses endvidere for opfyldt, for aktier og investeringsbeviser m.v., som er erhvervet ved udlodning fra et dødsbo, hvor boopgørelsen er indleveret efter fristen i stk. 1, hvis udlodningsmodtageren senest samtidig med indlevering af boopgørelsen afgiver de oplysninger, der fremgår af stk. 1, til Skattestyrelsen. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19 D, stk. 4.

Se også   

• A.B.1.2.3.15 Formidlere af handel med værdipapirer - indberetning efter aftale
• A.C.2.1.2.1.6.1 Fysiske personer

En tilsvarende regel gælder for aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 14, samt den nærmere beskrivelse i afsnit C.B.2.2.1.4 Personers og dødsboers tab ved afståelse af almindelige aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked.

Hvis skatteyderen i nogle indkomstår har gevinst på aktierne eller investeringsbeviserne, og i andre indkomstår tab, opstår spørgsmålet, om nægtelse af fradrag for tab efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19 D skal ske efter et brutto- eller et nettoprincip, idet gevinst og tab altid skal opgøres efter lagerprincippet. Efter Skattestyrelsens opfattelse skal nægtelse af fradrag for tab i henhold til ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19 D ske efter et bruttoprincip. Det betyder, at der skal ske beskatning af gevinst i de år, hvor skatteyderen har gevinst, selv om der ikke kan gives fradrag for tab i de år, hvor skatteyderen har tab. Er der tale om delsalg, sker nægtelse af tabsfradrag i henhold til ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19 D tilsvarende efter et bruttoprincip.  

Det kan også forekomme, at en skatteyder i samme indkomstår har gevinst ved salg af nogle aktier eller investeringsbeviser, men tab på andre aktier eller investeringsbeviser i samme selskab. Hvis skatteyderen ikke har givet skattemyndighederne underretning om erhvervelsen inden udløbet af oplysningsfristen for erhvervelsesåret, kan tabet ikke fradrages. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19 D.

Spørgsmålet er herefter, om det ikke fradragsberettigede tab skal opgøres efter netto- eller bruttometoden.

Efter Skattestyrelsens opfattelse skal det ikke fradragsberettigede tab også i disse tilfælde opgøres efter bruttometoden. Det betyder, at skatteyderen skal beskattes af bruttogevinster, selv om han/hun ikke kan fradrage tab. 

Landsskatteretten har i SKM2017.610.LSR fastslået, at der ikke er grundlag for en nettoopgørelse.

Skatterådet har i en række sager truffet afgørelse om, hvorvidt et selskab eller en investeringsforening er et investeringsselskab, der er omfattet af reglerne i ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19, eller ej. Se afsnit C.D.1.1.10.2.

Aktier og investeringsbeviser er kun omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven, hvis investeringsforeningen er et selvstændigt skattesubjekt. Er selskabet eller foreningen ikke et selvstændigt skattesubjekt, beskattes deltagerne af deres andel af indtægter og udgifter (fuld transparensbeskatning).

      Tilbagesalg af aktier mv. til det udstedende selskab skal undergives avancebeskatning og ikke udbyttebeskatning, uanset at investeringsinstituttet ikke er undergivet legale krav om risikospredning og tilbagekøbspligt, og uanset om aktierne mv.       er omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) §§ 19 A, 19 B eller 19 C.

Ved indberetning af anskaffelses- og afståelsessummer efter reglerne i skatteindberetningsloven er handelsomkostninger normalt taget i betragtning. Se indberetningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 888 af 15. juni 2020) § 40, nr. 7.

Eksempel på opgørelse af tab og gevinst

Det bemærkes, at der er tale om aktier eller investeringsbeviser i det samme selskab/investeringsforening:

Anskaffelsessum (hvis papirerne er købt i 2017) eller værdi primo 2017: 20.000 stk. aktier/investeringsbeviser á kurs 150: 30.000 kr.

Solgt den 1.3.2017: 10.000 stk. aktier/investeringsbeviser á kurs 100: 10.000 kr.

Tab: (15.000 - 10.000) kr. = 5.000 kr.

Solgt den 1.12.2017: 10.000 stk. aktier/investeringsbeviser á kurs 190: 19.000 kr.

Gevinst: (19.000 - 15.000) kr. = 4.000 kr.

I denne situation skal skatteyderen beskattes af gevinsten ved det sidste salg på 4.000 kr., selv om han/hun ikke kan fradrage tabet ved det første salg på 5.000 kr., og selv om han/hun samlet har haft et nettotab på 1.000 kr.