Afgørelse 

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2008.9.HR

En hovedanpartshaver havde i to indkomstår undladt at opkræve renter på en mellemregningskonto med sit selskab. Skattemyndighederne anså de ikke-opgjorte renter for at være et skattepligtigt tilskud efter LL (ligningsloven) § 2. Højesteret fandt efter en konkret bevisvurdering, at hovedanpartshaveren alene havde indrømmet selskabet henstand med rentebetalingen og ikke afkald på renterne (rentefrihed). Højesteret lagde videre til grund, at også i forholdet mellem uafhængige parter vil det regelmæssigt forekomme, at kreditor yder henstand med betaling af renter i en tilsvarende situation som i sagen. Derfor fandt Højesteret ikke grundlag for at fastslå, at indrømmelsen af rentehenstand ikke var forretningsmæssigt begrundet. Højesteret fandt herefter ikke grundlag for at foretage korrektion efter LL (ligningsloven) § 2. Ikke Rentefiksering.

Ændring af SKM2006.396.ØLR

SKM2007.635.HR

Et selskab havde en uforrentet mellemregningskonto med aktionærerne. Denne blev tilsidesat, idet selskabet var i besiddelse af en ikke ubetydelig værdipapirbeholdning, og at selskabet var eller ved salg af værdipapirerne kunne komme i besiddelse af en likviditet, der gav mulighed for at betale forretningsmæssigt begrundede renter af mellemregningskontoen. Endvidere fandt landsretten ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighederne skøn, hvorefter renten sattes til diskontoen + 4 pct. Rentefiksering.

Landsretsdomme

SKM2017.366.VLR

Sagen omhandlede, hvorvidt skatteyderen (et selskab) skulle beskattes af en fikseret jagtleje ved at have stillet selskabets jagtarealer til rådighed for ægtefællen til selskabets eneanpartshaver og et jagtkonsortium, som ægtefællen var deltager i. 

Selskabet havde for ingen af indkomstårene registreret indtægter af jagtretten, og da det ikke i øvrigt var godtgjort, at driften af jagtarealerne havde tilgodeset andet end JS´ personlige interesse for jagt, lagde landsretten til grund, at anpartshaverens ægtefælle for indkomstårene 2010-12 havde disponeret over jagtretten på en måde og i et omfang, der svarede til en ejers, og at der ikke var ydet selskabet vederlag herfor.

Den omstændighed, at ægtefællens deltagelse i jagten i indkomståret 2010 var begrænset af hans helbredsmæssige forhold, kunne efter indholdet af de lægelige oplysninger om hans mobilitet og almene velbefindende ikke føre til en anden vurdering.

Da jagtretten således vederlagsfrit havde været stillet til JS´ rådighed i hele indkomståret, tiltrådte landsretten, at selskabet i medfør af SL (statsskatteloven) § 4 og LL (ligningsloven) § 2 skulle beskattes af et beløb svarende til markedsværdien af jagtretten. Lejefiksering

Stadfæster SKM2016.337.BR.

Om jagtret, se også SKM2020.48.BR.

SKM2010.607.ØLR

En hovedaktionær havde ydet sit selskab et rentefrit lån.

Retten fandt det ikke godtgjort, at rentefriheden var udtryk for markedsvilkår, hvorfor der var adgang til rentekorrektion, jf. LL (ligningsloven) § 2.

Retten fandt endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte den fikserede rentesats på diskontoen + 4 pct., idet retten lagde til grund, at de tilgængelige rentefastsættelsessystemer ikke var velegnede i sager vedrørende mindre lån, ligesom en erklæring fra sagsøgerens bank ikke gav grundlag for at fastslå, at selskabet uafhængig af sagsøgeren kunne have opnået et tilsvarende lån til en væsentlig lavere rente end den fastsat af skattemyndighederne. Rentefiksering.

SKM2009.28.ØLR

En anpartshaver havde sammen med sin mand udlånt ca. 1,1 mio. kr. til deres fælles anpartsselskab. Lånet var uforrentet, ligesom der heller ikke var stillet sikkerhed for lånet.

Skattemyndighederne foretog derfor rentefiksering, og ansatte i den forbindelse forrentningen til diskontoen + 4 pct.

Landsretten fandt ikke, at skattemyndighederne havde foretaget et sådant individuelt skøn, som krævedes efter en ændring af Ligningsvejledningen foretaget for indkomståret 2001 og senere, men den skønsmæssige fastsættelse af renten kunne ikke anses for urimelig, hvorfor der ikke forelå en så væsentlig mangel ved skattemyndighedernes afgørelse, at det kunne begrunde en hjemvisning af sagen. Rentefiksering.

Byretsdomme

SKM2009.427.BR

En eneanpartshaver havde givet afkald på forrentning af et tilgodehavende hos sit selskab. Retten fandt det ikke godtgjort, at den manglende forrentning var forretningsmæssigt begrundet. Rentefiksering.

SKM2008.300.BR

Retten fandt i en sag om fastsættelsen af den fikserede leje for en fast ejendom, at denne skulle fastsættes i overensstemmelse med den under den administrative behandling af sagen indhentede syns- og skønsrapports vurdering af markedslejen, hvorfor det af skattemyndighederne udøvede skøn blev tilsidesat.

Landsskatteretskendelser

SKM2020.1.LSR

Et selskab købte en racerbil og stillede den til rådighed for hovedanpartshaveren.

SKAT anså selskabets underskud ved driften af bilen for maskeret udlodning. Selskabet kunne således ikke fratrække underskuddet, og hovedanpartshaveren skulle udbyttebeskattes heraf.

SKAT havde endvidere forhøjet selskabet og hovedanpartshaveren med en fikseret leje. Den fikserede leje var beregnet som diskontoen plus 4 % af selskabets anskaffelsessum for bilen.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse, dog således at ansættelsen af den fikserede leje blev hjemvist til fornyet behandling ved Skattestyrelsen. Herved bemærkede Landsskatteretten, at SKAT ved ansættelsen alene havde henset til finansieringsomkostningerne.

Den fikserede leje skulle ansættes til den værdi, som hovedanpartshaveren havde haft af at have fået bilen stillet til rådighed af selskabet, hvori også indgik andre forhold end finansieringsomkostningerne, herunder risikoen for værditab på bilen som følge af deltagelsen i motorløb og omfanget af arbejdet med udlejningen.

SKM2004.48.LSR

Vederlaget for overdragelse af et selskabs driftsmidler blev posteret på en uforrentet mellemregningskonto med køberen, der havde finansieret stiftelsen af selskabet. Gældsbrevet kunne kræves indfriet med en måneds varsel, og alene ved overdragelse af anparterne i selskabet. Betingelsen om rådighed over mere end 50 pct. af stemmerne iLL § 2 var opfyldt, og der var hjemmel til en korrektion af forrentningen. Rentefiksering.

SKM2003.445.LSR

Fiksering af rente for mellemregningskonto mellem en hovedaktionær og selskabet blev undladt, idet der alene var tale om et ubetydeligt beløb i hovedaktionærens favør. Ikke rentefiksering

SKM2003.225.LSR

Et selskab skulle ikke medregne en fikseret renteindtægt af lån til fire anpartshavere, idet betingelserne om kontrol af selskabet ikke var opfyldt. Ikke rentefiksering.

TfS 1996, 750 LSR

Landsskatteretten fandt, at der, henset til et selskabs skattemæssige regnskaber samt til, at det i øvrigt måtte anses for forretningsmæssigt begrundet, at der i en virksomheds opstartsfase blev foretaget en konsolidering af virksomheden, ikke var grundlag for at statuere indkomstforvridning. Der var således ikke grundlag for fiksering af løn hos klageren efter SL (statsskatteloven) § 4. Ikke lønfiksering.

LSRM 1985, 13 LSR

En hovedaktionærs afkald på kontraktsbestemt leje for en begrænset periode som følge af selskabets svigtende indtjening medførte ikke bortfald af hans skattepligt, for så vidt angik nogen del af det fastsatte lejebeløb.

Skatterådet

SKM2010.431.SR

Skatterådet bekræftede, at der i en sag omkring bl.a. rette indkomstmodtager efter praksis ikke ville ske lønfiksering og at ejeren af et selskab efter eget valg kunne disponere, om selskabets overskud skulle udbetale som løn eller opspares i selskabet. Ikke lønfiksering.

SKM2009.829.SR

Skatterådet bekræftede, at skattemyndighederne efter praksis normalt ikke fikserer løn. I sagen blev et selskabs ejere, dog anset som rette indkomstmodtagere af et honorar. Ikke lønfiksering

Andet

TfS 1997, 80 DEP

Skatteministeren har redegjort for den administrative praksis om lønfiksering i hovedaktionærforhold. Det fremgår af redegørelsen, at der har været en helt klar administrativ praksis om, at der som absolut altovervejende hovedregel ikke blev foretaget lønfiksering.