Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

TfS 1998.188

Spørgsmålet var, om en overlæge var skattepligtig af værdien af en rejse til Australien som led i afholdelse af en verdenskongres om mave- og tarmsygdomme. Rejsen blev betalt af et medicinalfirma. Skatteyderen var specialist i mave- og tarmsygdomme og ansat som overlæge på et hospital, og ved siden af sin ansættelse drev han en mindre speciallægeklinik. Medicinalfirmaet havde inviteret læger og ægtefæller samt ansatte, i alt 45 personer, og skatteyderen havde betalt 15.525 kr. for sin ægtefælles deltagelse i rejsen. Medicinalfirmaet havde udgifter svarende til ca. 25.000 kr. pr. person.

Det stedlige skatteankenævn fandt, at rejsen havde været af overvejende turistmæssig karakter og forhøjede derfor skatteyderens ansættelse for det pågældende år med 34.475 kr., beregnet ud fra 2 x 25.000 kr. med fradrag af skatteyderens betaling for ægtefællens deltagelse. Landsskatteretten fandt, at værdien af frirejsen som udgangspunkt var skattepligtig for skatteyderen efter SL (statsskatteloven) § 4, stk. 1, litra c, og at værdien af rejsen skønsmæssigt kunne sættes til 15.525 kr. for skatteyderen, svarende til egenbetalingen for ægtefællens deltagelse. Skatteyderen anlagde sag mod Skatteministeriet ved Østre Landsret, som i en tilkendegivelse bemærkede, at rejsen fandtes at indeholde et så betydeligt turistmæssigt element, at den ikke ville have været fradragsberettiget efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a. På denne baggrund foreslog landsretten sagen forligt, således at skatteyderen hævede sagen. Skatteyderen hævede herefter sagen.

Beskatning

LSRM1967.106

Klageren havde i 1963 haft en lønnet stilling i en erhvervsvirksomhed og havde samtidigt ført hus og haft frit ophold hos virksomhedens indehaver, som hun var forlovet med og senere blev gift med.

Klageren havde også ledsaget arbejdsgiveren på dennes rekreationsrejse til udlandet, hvor alle udgifter for begge var betalt af arbejdsgiveren.

Landsskatteretten afgjorde, at værdien af klagerens frie ophold i arbejdsgiverens hjem skulle fastsættes skønsmæssigt, uden at ligningsmyndighederne var bundet af de normalsatser for husholdningsmedhjælperes kost og logi, som det daværende ligningsråd havde vedtaget. Retten tiltrådte derfor statens ligningsdirektorats indstilling om, at værdien skulle sættes til 6.000 kr., og at indkomsten på dette punkt blev sat ned med 6.000 kr.

Landsskatteretten afgjorde også, at rejsen var en indkomstskattepligtig gave. Det fremgik af sagen, at det beløb, som amtsskatterådet havde beskattet, svarede til det udgiftsbeløb, som arbejdsgiveren havde fradraget ved opgørelsen af sin selvangivne indkomst. Arbejdsgiveren havde uberettiget betragtet beløbet som et løntillæg til klageren. Landsskatteretten fandt imidlertid, at klageren kun kunne beskattes af et beløb, der svarede til den reelle økonomiske værdi, som gaverejsen havde haft for hende, og efter det oplyste, fandtes denne værdi at kunne anslås til 450 kr. Indkomstansættelsen blev derfor på dette punkt nedsat med forskelsbeløbet på 3.805 kr.

Beskatning

LSRM1963.105

En skatteyder rejste i slutningen af 1960 til USA, fordi hans derboende datter og svigersøn havde bedt ham om at komme til USA for at vidne i en sag, der var anlagt mod svigersønnen. Myndighederne i den stat, hvor datteren og svigersønnen boede, havde rejst straffesag mod svigersønnen, fordi det ægteskab, han havde indgået med datteren, blev anset for ulovligt. Da straffesagen kunne få meget alvorlige følger for svigersønnen, havde datteren og svigersønnen efter tilskyndelse fra deres advokat bedt skatteyderen om at komme og vidne under straffesagen. Det viste sig dog efter hans ankomst til USA, at det ikke var nødvendigt, at han vidnede, og han vendte derfor efter en kortere tids ophold derovre tilbage til Danmark. Landsskatteretten fandt, at der allerede under hensyn til skatteyderens formål med rejsen ikke var tilstrækkelig grund for at beskatte ham af nogen del af værdien af rejsen.

Ikke beskatning

LSRM1960.29

En togfører og hans hustru foretog i 1957 en rejse af cirka tre måneders varighed til USA for at besøge familie, blandt andet hustruens bror, som ved forskellige tidligere lejligheder sammen med sin hustru havde besøgt ægteparret i Danmark. Rejsen tur/retur blev foretaget med skib og ved ankomsten til New York afhentede hustruens bror sammen med sin hustru dem i sin bil, hvorefter de kørte igennem USA til Los Angeles. Undervejs havde man blandt and besøgt og boet vederlagsfrit hos forskellige familiemedlemmer, og man havde også opholdt sig knapt en måned hos hustruens ovennævnte bror. Hustruens bror betalte hendes billet imellem Danmark og New York, mens skatteyderen betalte sin egen billet til og fra New York og betalte visse udgifter til hotel og mad til sig selv og hustruen under bilturen. Da den omhandlede gaveydelse havde bestået i, at skatteyderens svoger havde stillet befordring til disposition for sin søster, for at hun skulle besøge ham, fandt Landsskatteretten, at gaven var af en sådan art, at den ikke kunne anses for skattepligtig for modtageren. Landsretten bemærkede, at den økonomiske værdi af forplejningen under rejsen for hustruens vedkommende måtte antages at være så ringe, at man efter omstændighederne kunne se bort herfra. Landsskatteretten fandt heller ikke grundlag for at beskatte skatteyderen af værdien af opholdet hos familien i Amerika.

Ikke beskatning

LSRM1952.136

En skatteyder var blevet anset for indkomstskattepligtig af værdien af en rejse, hans hustru i 1949 havde foretaget til Frankrig og Nordafrika sammen med en veninde. Veninden havde betalt de udgifter, der var forbundet med rejsen. Skatteyderen påstod principalt ansættelsen nedsat til det selvangivne beløb under henvisning til, at rejsen var en betaling for venindens ophold i hans hjem i to sommerferier. Subsidiært påstod han ansættelsen nedsat således, at han kun skulle beskattes af den økonomiske værdi, rejsen havde haft for hustruen. Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at give skatteyderen medhold i hans principale påstand, hvorimod retten var enig med ham i, at han kun var indkomstskattepligtig af den økonomiske værdi af selve opholdet under rejsen. Denne værdi skønnede Landsskatteretten til 10 kr. pr. dag eller i alt 140 kr.

Beskatning