Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-2
<< >>

Bliver man beskattet, hvis arbejdsgiveren betaler ens medielicens? Hvordan værdiansættes et avisabonnement?

C.A.5.3.1 TV, radio, streamingtjenester og lignende

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for beskatningen af medarbejdere, som får ►betalt deres udgifter til TV, radio, streamingtjeneste eller lignende af deres arbejdsgiver.◄

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Værdiansættelse ►og indberetningspligt◄
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

  • C.A.5.3.2 Avis
  • C.A.5.2  Telefon, computer og datakommunikation
  • C.A.5.1.3 Bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder
  • C.A.5.1.4 Bagatelgrænsen for mindre personalegoder.

Regel

►Arbejdsgivers betaling af en medarbejders TV, radio, streamingtjeneste eller lignende er skattepligtig for medarbejderen.◄ Det kan dog være omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder i LL (ligningsloven) § 16, stk. 3, 3. pkt. eller bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder i LL (ligningsloven) § 16, stk. 3, 6. pkt. Hvis beløbet er skattepligtigt, er det b-indkomst. Det følger af KSL (kildeskatteloven) § 43 modsætningsvis, og bekendtgørelse nr. 2104 af 23. november 2021, § 18, modsætningsvis. Den ansatte skal ikke betale AM-bidrag. Se AMBL ( arbejdsmarkedsbidragsloven) § 2, stk. 2 modsætningsvis.

 

I SKM2011.387.SR fandt Skatterådet, at et internet TV-abonnement kunne anses for i overvejende grad at være stillet til rådighed til brug for medarbejdernes arbejde ud fra en konkret vurdering. Abonnementet var dermed omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder. Skatterådet lagde afgørende vægt på:

  • Internet TV-abonnementet udelukkende gav adgang til at se nærmere afgrænsede egne TV-udsendelser eller produktioner, og abonnementet skulle anvendes som en form for dokumentarkiv, hvor medarbejderen såvel på arbejdspladsen som på bopælen skulle anvende dette i arbejdsmæssig sammenhæng.
  • Medarbejderne hos spørger havde adgang til de samme udsendelser via spørgers server. Det var primært af IT-sikkerhedsmæssige årsager, at spørger ønsker, at medarbejderne anvender internet TV-abonnementet til at fremfinde tidligere konkrete TV udsendelser. Derudover var internet TV-abonnementet mere brugervenligt.
  • Spørger stillede krav om, at de nævnte medarbejderkategorier som et led i deres ansættelse skulle modtage internet TV-abonnementet.
  • Den private værdi af internet TV-abonnementet begrænsedes dels af, at billedkvaliteten var forringet i forhold til traditionelle TV udsendelser, og abonnementet kun kunne anvendes via én internetopkobling ad gangen.
  • Internet TV-abonnementet anses ikke for at kunne erstatte medarbejdernes eventuelle abonnementer på øvrige betalingskanaler.

I en anden sag nåede Skatterådet til det modsatte resultat. I SKM2011.418.SR fandt Skatterådet, at medarbejderne i A A/S var skattepligtige af diverse programpakker og medielicens, der var betalt af A A/S. Til forskel fra SKM2011.387.SR var der i denne sag tale om at:

  • Medarbejderne fik adgang til en lang række betalingskanaler.
  • Spørger producerede ikke selv TV udsendelser.
  • Der var tale om direkte TV.
  • Der var tale om TV-betalingsabonnenter i traditionel forstand.

Værdiansættelse ►og indberetningspligt◄

Godet skal ansættes til den værdi, det må antages at koste den skattepligtige i almindelig fri handel. Se LL (ligningsloven) § 16, stk. 3. Det beløb, en medarbejder bliver skattepligtig af, kan derfor afvige fra arbejdsgivers faktiske udgifter. Indgår en TV-programpakke i en pakkeløsning med internet og telefonabonnement, er værdien af programpakken skattepligtig for modtageren, uanset at pakkeløsningen kan være billigere end internet og telefoni købt separat. Se SKM2009.520.SR.

Hvis arbejdsgiveren betaler for en medarbejders TV, radio, streamingtjeneste eller lignende, har arbejdsgiveren indberetningspligt. Se BEK nr. 888 af 15/06/2020, § 9, stk. 1. Der er dog ikke indberetningspligt, hvis godet er omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder (LL (ligningsloven) § 16, stk. 3, 3. pkt.) eller bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder (LL (ligningsloven) § 16, stk. 3, 6. pkt.). Se BEK nr. 888 af 15/06/2020, § 9, stk. 4, nr. 1 og 2. 

Får en medarbejder i forbindelse med arbejdsgiverbetalt internetadgang også dækket udgifter til TV- eller musikkanaler eller andre tjenester, kan det være omfattet af reglerne om fri datakommunikation i LL (ligningsloven) § 16, stk. 12. Se afsnit C.A.5.2.5 Datakommunikationsforbindelse om datakommunikationsforbindelse.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Skatterådet

SKM2012.513.SR En multimediepakke bestående af bredbåndsinternetforbindelse, telefoni og digitalt TV vederlagsfrit stillet til rådighed for medarbejderne ville udløser anden beskatning end beskatning af fri telefon, herunder datakommunikationsforbindelse.
SKM2012.511.SR Arbejdsgivers produkt, som er en multimediepakke bestående af bredbåndsinternetforbindelse, telefoni og digitalt TV, kunne ikke stilles vederlagsfrit til rådighed for medarbejdere hos spørgers kunder, uden at det udløser anden beskatning end beskatning af fri telefon, herunder datakommunikationsforbindelse.
SKM2011.418.SR

X-TV-programpakker betalt af A A/S for visse medarbejdere var ikke omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder. Dette gjaldt også andre TV-programpakker betalt af A A/S, medielicens samt en kombination af X-TV-programpakker og øvrige programpakker. 

 
SKM2011.387.SR

Et internet TV-abonnement stillet til rådighed for medarbejderne, kunne ikke anses som et arbejdsredskab. Skatterådet fandt imidlertid, at internet TV-abonnementet ud fra en konkret vurdering i overvejende grad at var stillet til rådighed til brug for medarbejdernes arbejde og dermed omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder. 

 

SKM2009.787.SR

TV-programpakker, der indgår i pakke med telefon og internet, blev på baggrund af oplysninger om internetabonnementer i danske husstande ikke anset for sædvanligt og ikke omfattet af multimediebeskatning. TV-programpakker beskattes selvstændigt som personalegode efter LL (ligningsloven) § 16, stk. 1 og 3. Kan indgå i kontantlønsnedgang men medarbejderne skal fortsat beskattes af goderne som henholdsvis multimedie og øvrige personalegoder. Beskatning.

Ledende afgørelse.

Se også

SKM2009.788.SR SKM2009.789.SR

lignende afgørelser om TV-programpakker.

SKM2009.520.SR

Værdien af en TV-programpakke, der indgik i en pakkeløsning med internet og telefonabonnement, var skattepligtig for modtageren, uanset at pakkeløsningen kunne være billigere end internet og telefoni købt separat. Godet skulle ansættes til den værdi, det måtte antages at koste den skattepligtige i almindelig fri handel. Se LL (ligningsloven) § 16, stk. 3. Beskatning.

 
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.