Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-2
<< >>

Hvordan beskattes et arbejdsgiverbetalt periodekort til tog og bus? Skal der betales skat af et frikort?

C.A.5.14.4.4 Frikort til offentlige transportmidler til transport mellem hjem og arbejdsplads

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for beskatningen af medarbejdere, som af deres arbejdsgiver får betalt frikort til offentlige transportmidler til privat brug.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Befordring for andre arbejdsgivere
  • Hindringer for at benytte frikort
  • Fraskrivelse af den fri befordring
  • Anden privat brug end mellem hjem og arbejde
  • Indberetning
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

  • C.A.5.14.4.2 om befordring
  • C.A.5.14.4.3 om befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads
  • C.A.5.14.4.5 om broafgift og færgeafgift.

Regel

Betaler arbejdsgiveren et frikort til offentlige transportmidler til privat brug, skal medarbejderen beskattes heraf efter LL (ligningsloven) § 16. Se afsnit C.A.5.14.4.2 Befordring om beskatning af befordring efter LL (ligningsloven) § 16.

Bruges frikortet til transport mellem bopæl og arbejdsplads, beskattes medarbejderen med et beløb, der svarer til befordringsfradraget for denne strækning, hvis den ansatte tager dette fradrag. Se LL (ligningsloven) § 9 C, stk. 7.

Hvis der ikke tages befordringsfradrag for transport mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads, sker der heller ikke beskatning, hvis frikortet ikke i øvrigt bruges privat. Se LL (ligningsloven) § 9 C, stk. 7.

Det er selve adgangen til den arbejdsgiverbetalte befordring mellem de relevante geografiske punkter, der beskattes. Der ses derfor bort fra, om den skattepligtige udnytter adgangen. Hvis den ansatte får fx frikort til offentlige transportmidler, sker der beskatning, hvis en strækning, som den ansatte befordrer sig på, helt eller delvis er betjent af de offentlige transportmidler, hvortil frikortet gælder. Der tages som udgangspunkt ikke hensyn til, om transporten indebærer ventetider, omveje eller lignende. Se afsnittet om hindringer for at benytte frikortet.

Indkomsten er B-indkomst. Der skal ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af beløbet jf. AMBL ( arbejdsmarkedsbidragsloven) § 2 stk. 1.

Eksempel 1

Ligningsrådet bekræftede, at medarbejdere, som undlod at tage befordringsfradrag, ikke skulle beskattes af arbejdsgiverens betaling af periodekort til bus og tog til brug for befordring mellem hjem og arbejde. Se SKM2004.343.LR.

Eksempel 2

En arbejdsgiver ønskede at give medarbejderne et togkort til DSB via en lønomlægning. Skatterådet fastslog, at der var tale om fri befordring omfattet af LL (ligningsloven) § 9 C, stk. 7. Hvis medarbejderen tog befordringsfradrag, skulle medarbejderne samtidig beskattes af det samme beløb som fri befordring. Tog medarbejderne ikke befordringsfradrag, skulle der ikke ske nogen beskatning. Se SKM2010.183.SR.

Befordring for andre arbejdsgivere

Det pågældende frikort beskattes efter bestemmelsen i LL (ligningsloven) § 9 C, stk. 7, også ved brug i forbindelse med arbejde for en anden arbejdsgiver (erhvervsarbejdet) end den arbejdsgiver, der har betalt befordringen.

Har en ansat frikort til offentlige transportmidler, som er stillet til rådighed af arbejdsgiver A til privat brug, er enhver transport på frikortet, herunder privat og erhvervsmæssig kørsel i forbindelse med et bijob for arbejdsgiver B, omfattet.

Hindringer for at benytte frikort

Hvis der ikke er offentlige transportmidler tilgængelige på strækningen på det tidspunkt, hvor den ansattes transport mellem hjemmet og arbejdspladsen sker, fx fordi den ansatte skal ud eller hjem inden første eller efter sidste afgang, kan der tages fradrag efter reglerne om hjem-arbejdsplads i LL (ligningsloven) § 9 C, uden at der sker beskatning af værdien af fri befordring for denne strækning.

I sådanne situationer kan der tages befordringsfradrag uden tilsvarende beskatning både for ud- og hjemtransporten, selv om det kun er transporten den ene vej, der er udelukket. Se TfS 1994, 695 DEP.

Desuden er den del af befordringen, hvor den ansatte faktisk er afskåret fra at benytte de offentlige transportmidler, undtaget fra beskatningen af fri transport.

Det kan forekomme, at en del af strækningen mellem hjem og arbejdsplads betjenes af offentlige transportmidler, mens der ikke findes offentlige transportmidler fx på en yderstrækning. I så fald sker beskatning vedrørende den del, der betjenes af offentlige transportmidler, mens der kan tages fradrag for den strækning, hvor der ikke er offentlig befordring.

Fraskrivelse af den fri befordring

Det er adgangen til den fri transport og ikke benyttelsen heraf, der beskattes.

Hvis fx en ansat i DSB har fået udleveret et frikort til DSB, men ikke bruger det til transport mellem hjem og arbejdsplads, fordi personen hellere vil køre i bil, er konsekvensen alligevel, at frikortet beskattes efter LL (ligningsloven) § 9 C, stk. 7, hvis der tages befordringsfradrag. Se nærmere herom i afsnit C.A.4.3.3.2.1 Normalfradraget.

Det er derfor nødvendigt at fraskrive sig adgangen til den fri transport, hvis man ikke ønsker at blive beskattet heraf. Dette kan ske ved at levere det pågældende frikort tilbage.

Anden privat brug end mellem hjem og arbejde

Den ansattes frikort medfører ikke anden beskatning end beskatning af fri befordring mellem hjem og arbejdsplads, medmindre frikortet i væsentligt omfang bruges til anden privat befordring.

I så fald skal den faktiske brug af frikortet beskattes i det omfang, benyttelsen har medført et sparet privatforbrug. Se afsnit C.A.5.14.4.2 Befordring Befordring.

Det er en konkret vurdering, om der er tale om, at kortet bruges til privat brug i et så væsentligt omfang, at der er tale om et sparet privatforbrug. Hvis frikortet dækker en længere strækning end strækningen mellem hjem og arbejde, er der en formodning om anden privat benyttelse, som er skattepligtig.

Skatteministeren har besvaret spørgsmål om beskatning af frikort og lignende hos DSB-ansatte. Se TfS 1994, 68.

Eksempel

Ligningsrådet bekræftede, at medarbejdere, som undlod at tage befordringsfradrag, ikke skulle beskattes af arbejdsgiverens betaling af periodekort til bus og tog til brug for befordring mellem hjem og arbejde. Ligningsrådet bekræftede desuden, at arbejdsgiverens udgift til periodekort kunne modregnes i medarbejdernes løn uden anden konsekvens, end at medarbejderne mistede deres befordringsfradrag. Sporadisk privat brug førte ikke til beskatning af privat brug, medmindre kortet blev brugt i et så væsentligt omfang, at der var tale om et sparet privatforbrug. De medarbejdere, som ikke ønskede at blive beskattet af et væsentligt omfang af privatkørsel ud over kørsel mellem hjem og arbejde, skulle fraskrive sig adgangen til periodekortet. Se SKM2004.343.LR.

Indberetning

Arbejdsgiveren skal indberette, hvis der som led i et ansættelsesforhold til nuværende ansatte ydes frikort til offentlig befordring. Se BEK nr. 888 af 15. juni 2020, § 9.

Dette gælder også for frikort, der ydes til kommunalbestyrelsesmedlemmer og folketingsmedlemmer, der som led i deres hverv, modtager et sådant frikort.

Der skal ikke ske indberetning om frikort til tidligere ansatte, tidligere kommunalbestyrelsesmedlemmer eller folketingsmedlemmer. Se TfS 1996, 825 TSS.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Skatterådet og Ligningsrådet

SKM2010.183.SR

En arbejdsgiver ønskede at give medarbejderne et togkort til DSB via en lønomlægning. Skatterådet fastslog, at der var tale om fri befordring omfattet af LL (ligningsloven) § 9 C, stk. 7. Hvis medarbejderen tog befordringsfradrag, skulle medarbejderne samtidig beskattes af det samme beløb som fri befordring. Beskatning.

Tog medarbejderne ikke befordringsfradrag, skulle der ikke ske nogen beskatning. Ikke beskatning.

SKM2004.343.LR

Medarbejdere, som ikke tog befordringsfradrag, skulle ikke beskattes af arbejdsgiverens betaling af periodekort til bus og tog til brug for befordring mellem hjem og arbejde. Ikke beskatning.

Hvis frikortet blev benyttet til privat befordring, der ikke var befordring mellem hjem og arbejde, var denne benyttelse principielt skattepligtig, hvis frikortet medførte et sparet privatforbrug. Værdien blev ansat til markedsværdien. Beskatning.

Medarbejdernes sporadiske brug af periodekortet til anden privat kørsel medførte ikke beskatning, medmindre kortet blev brugt i et så væsentligt omfang, at der var tale om et sparet privatforbrug. Ikke beskatning.

De medarbejdere, som ikke ønskede at blive beskattet af et væsentligt omfang af privatkørsel ud over kørsel mellem hjem og arbejde, skulle fraskrive sig adgangen til periodekortet. Ikke beskatning.

Arbejdsgiverens udgift til periodekort kunne modregnes i medarbejdernes løn uden anden konsekvens, end at medarbejderne mistede deres befordringsfradrag. Ikke beskatning.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.