Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-2
<< >>

Hvad forstås ved et dansk skib? Hvad forstås ved et udenlandsk skib? Hvad forstås ved skibe i begrænset fart?

C.A.3.4.6.3 Sømandsbeskatningslovens definitioner

Indhold

Sømandsbeskatningsloven indeholder definitioner af visse udtryk, der er anvendt i loven.

Afsnittet indeholder:

  • Dansk skib
  • Udenlandsk skib
  • Begrænset fart
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Dansk skib

Et dansk skib er et skib, som

  • er registreret med hjemsted her i landet med en bruttotonnage på 20 t eller derover, eller
  • er registret med hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i udlandet med en bruttotonnage på 20 t eller derover, og som uden besætning overtages til befragtning af et dansk rederi (bareboat-charter).

Se SØBL § 2, stk. 1, nr. 1. Bestemmelsen er ændret ved lov nr. 2613 af 28. december 2021 § 1, nr. 1. Ændringen skal ses i sammenhæng med ændringen af SØBL § 3, stk. 1, 1. pkt., ved samme lovs § 1, nr. 3

Et skib, som er registreret med hjemsted her i landet, og som uden besætning overtages til befragtning (bareboat-charter) af et færøsk, grønlandsk eller udenlandsk rederi, anses ikke for et dansk skib. Se SØBL § 2, stk. 1, nr. 1.

Eksempel - dansk skib

Skatterådet har i et bindende svar sidestillet et skib registreret på Malta med et dansk skib. Skibet er omfattet af tonnageskatteordningen, da det anvendes til bugser- og bjærgningsopgaver til søs i mere end 50 pct. af den tid skibet er i drift. Søfolkene om bord er skattepligtige til Danmark og har mulighed for lempelse efter SØBL. Se SKM2008.932.SR

Højesteret har anvendt en analog anvendelse af bestemmelsen i daværende KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 1, litra j (vedrørende skattepligt for søfolk om bord på skibe med hjemsted i Danmark) på et skib registreret på Bahamas. Skibet var ejet af et dansk kommanditselskab, der havde overladt driften af skibet til et dansk managementselskab og indgået en tidsbefragtningsaftale med et andet dansk rederi. Søfolkene om bord blev omfattet af begrænset skattepligt til Danmark. Se SKM2001.518.HR

Eksempel - ikke dansk skib

Landsskatteretten har ikke godkendt sømandsfradrag for søfolk om bord på et skib, der blev anvendt til lejrskoleophold og chartersejlads. Skibet var ikke omfattet af definitionen "dansk skib", da det ikke udelukkende blev anvendt til befordring af personer eller gods eller som bjærgningsfartøj. Se SKM2001.243.LSR

Landsskatteretten har afgjort at et skib, der foretog tur- og chartersejlads, skulle beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler. En del af tur- og chartersejladserne havde et sports-, udflugts- og fritidsformål eller repræsentative formål omfattet af TSL § 8. Skibet kunne derfor ikke anvende tonnageskatteordningen med den konsekvens at søfolkene ikke kunne få DIS-lempelse. Se SKM2007.731.LSR.

Landsretten har i en sag afgjort, at en flydekran ikke var omfattet af definitionen "dansk skib", da det ikke udelukkende blev anvendt som bugser- og bjærgningsfartøj eller til erhvervsmæssig transport af godset. Retten anvendte en snæver fortolkning af ordet "udelukkende" i SØBL § 2, nr. 1. På baggrund af skibets indretning fandt retten, at der var tale om en flydekran omfattet af TSL § 8, og som derfor ikke kunne anvende tonnageskatteordningen. Søfolkene om bord var dermed udelukket fra at få DIS-lempelse. Se SKM2008.430.VLR og SKM2009.99.HR, som stadfæster afgørelsen.

Udenlandsk skib

Et udenlandsk skib er et skib med en bruttotonnage på 20 t eller derover, og som ikke anses for et dansk skib.

Se SØBL § 2, nr. 2. Bestemmelsen er ændret ved lov nr. 2613 af 28. december 2021 § 1, nr. 2. Ændringen skal ses i sammenhæng med ændringen af SØBL § 3, stk. 1, 1. pkt., ved samme lovs § 1, nr. 3.

Begrænset fart

Begrænset fart er:

a)      Fart eller bugser- og bjærgningsvirksomhed med skibe, der væsentligst sejler på danske indsøer, indre vandveje og fjorde.
b)      Anvendelse af skibe i stationær virksomhed, herunder havnefart og lign.
c)      Fart eller bugser- og bjærgningsvirksomhed med skibe uden egne fremdrivningsmidler.
d)      Rutetrafik, hvor sejldistancen fra havn til havn er mindre end 50 sømil.
e)      Anden fart eller bugser- og bjærgningsvirksomhed, når forholdene er sådan, at den pågældende person har mulighed for regelmæssigt at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Se SØBL § 2, stk. 1, nr. 3, litra a-e.

Bemærk

Ved vurderingen af om en sømand har mulighed for at overnatte på sædvanlig bopæl anvendes de samme kriterier, som ved vurdering af fradrag efter rejsereglerne. Se afsnit C.A.7.1 Om rejsebegrebet.

Kabellægningsfartøjer, stenfiskerfartøjer og sandsugere

Definitionen af begrænset fart, bortset fra punkt d) om rutetrafik, omfatter også virksomhed med kabellægningsfartøjer. Se SØBL § 2, stk. 2. ►Bemærk, at begrebet »begrænset fart« er ændret ved lov nr. 289 af 7. marts 2022, § 2, stk. 2, hvorefter reglerne for »begrænset fart« ikke længere finder anvendelse for sandsugningsfartøjer. Dette gælder i forhold til sømandsfradrag i SØBL § 3 og refusionsordningen for sandsugere i SØBL § 10.◄

Eksempel - ikke begrænset fart

Gennemsejling fra Nordsøen til Kattegat er ikke begrænset fart.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2009.99.HR

Afgørelsen vedrører SØBL § 5, herunder afgrænsning af "dansk skib" i SØBL § 2, nr. 1.

Højesteret stadfæstede Landsretsdommen med de grunde som er anført der.

Landsretten afgjorde, at en flydekran ikke var omfattet af definitionen "dansk skib", da det ikke udelukkende blev anvendt som bugser- og bjærgningsfartøj eller til erhvervsmæssig transport af godset.  Retten anvendte en snæver fortolkning af ordet udelukkende i SØBL § 2, nr. 1. På baggrund af skibets indretning fandt Landsretten, at der var tale om en flydekran omfattet af TSL § 8, og som derfor ikke kunne anvende tonnageskatteordningen.

Da fartøjet ikke er et "dansk skib" kan søfolkene om bord ikke få DIS-lempelse efter SØBL § 5.

Tidligere instans se SKM2008.430.VLR.

SKM2001.518.HR

Højesteret har anvendt en analog anvendelse af bestemmelsen i daværende KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 1, litra j (vedrørende skattepligt for søfolk om bord på skibe med "hjemsted i Danmark") på et skib registreret på Bahamas.

Skibet var ejet af et dansk kommanditselskab, der havde overladt driften af skibet til et dansk managementselskab og indgået en tidsbefragtningsaftale med et andet dansk rederi.

Søfolkene om bord blev omfattet af begrænset skattepligtigt til Danmark.

KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 1, litra j, er nu ændret til KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 2.

Landsskatteretten

SKM2007.731.LSR

Landsskatteretten har afgjort at et skib, der foretog tur- og chartersejlads, skulle beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler.

En del af tur- og chartersejladserne havde et sports-, udflugts- og fritidsformål eller repræsentative formål omfattet af TSL § 8.

Skibet kunne derfor ikke anvende tonnageskatteordningen med den konsekvens, at søfolkene ikke kunne få DIS-lempelse.

SKM2001.243.LSR

Landsskatteretten har i en afgørelse ikke godkendt sømandsfradrag for søfolk om bord på et skib, der blev anvendt til lejrskoleophold og chartersejlads.

Skibet var ikke omfattet af definitionen "dansk skib", da det ikke udelukkende blev anvendt til befordring af personer eller gods eller som bjærgningsfartøj.

Afgørelsen vedrører indkomståret 1998 og de dagældende regler. Afgrænsningen af "dansk skib" er fortsat gældende i forhold til de nye regler i SØBL § 2, stk. 1, nr. 1.

Skatterådet

SKM2008.932.SR

Bindende svar vedrørende DIS-lempelse efter SØBL § 5 og afgrænsning af "dansk skib" i SØBL § 2.

Skatterådet har i et bindende svar sidestillet et skib registreret på Malta med dansk skib.

Skibet er omfattet af tonnageskatteordningen, da det anvendes til bugser- og bjærgningsopgaver til søs i mere end 50 pct. af den tid skibet er i drift.

Søfolkene om bord er skattepligtige til Danmark og har mulighed for lempelse efter sømandsbeskatningsloven.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.