Indhold

Dette afsnit handler om oplysningspligter til brug for Skatteforvaltningens afgørelser vedrørende en afdød og dødsboet.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Oversigt over ændringer
• Hvem påhviler oplysningspligten
• Hvilke oplysninger, frister m.v.
• Skifterettens indberetningspligt

Se SKL (skattekontrolloven) § 63.

Regel

Skifteretten, bobestyreren, privat skiftende arvinger eller en efterlevende ægtefælle skal efter anmodning give Skatteforvaltningen enhver oplysning af betydning for en korrekt skatteansættelse af afdøde og af boet. Se SKL (skattekontrolloven) § 63.

Bestemmelsen i SKL (skattekontrolloven) § 63, er en videreførelse af den tidligere SKL (skattekontrolloven) § 6 C, men indeholder nu alene oplysningspligt vedrørende oplysninger til brug for skatteansættelsen, idet det er skifteretten, der har oplysningspligten om boets behandling.

I SKL (skattekontrolloven) § 63 er det endvidere præciseret, at oplysningspligten ikke kun gælder oplysning af betydning for en korrekt skatteansættelse af afdøde, men også gælder oplysninger af betydning for boets skatteansættelse. 

Oversigt over ændringer

Hvem påhviler oplysningspligten

Det er enten arvingerne, bobestyreren eller den længstlevende ægtefælle, der er ansvarlige for, at pligterne i henhold til lov om skifte af dødsboer opfyldes og dermed også har oplysningspligten over for Skatteforvaltningen om afdødes forhold eller boets skattepligtsforhold.

Hvilke oplysninger, frister m.v.

Der er oplysningspligt om enhver oplysning af betydning for en korrekt skatteansættelse af

• Afdøde og/eller

• Af boet

For så vidt angår boets skattepligt, er der oplysningspligt om boets forhold, hvad enten boet bliver et skattepligtigt dødsbo eller ej. Det følger af dødsboskattelovens § 85, stk. 1, at det er den ansvarlige for boet, der har oplysningspligten.

Dødsboskattelovens § 85, stk. 2, angiver fristen for indsendelse af oplysninger til brug for årsopgørelsen m.v., når boet er skattepligtigt, og det fremgår af dødsboskattelovens § 85, stk. 3, at skattekontrollovens bestemmelser om oplysningsfrister i forbindelse med årsopgørelse etc. og om sanktioner ved ikke rettidig eller manglende oplysninger finder tilsvarende anvendelse efter dødsboskattelovens § 85, stk. 2.

Det betyder, at der kan gives skattetillæg, der kan pålægges daglige tvangsbøder for at få oplysningerne frem, og endelig kan der foretages en skønsmæssig ansættelse. Se SKL (skattekontrolloven) § 72, § 73 og § 74.

For så vidt angår afdødes skattemæssige forhold, herunder om skattepligt, omfatter oplysningspligten enhver oplysning af betydning for opgørelsen af skattekrav, der udspringer af afdødes skattepligt, både vedrørende dødsåret og tidligere indkomstår. Denne pligt er ikke kun en pligt til at afgive skatterelevante oplysninger, men også en pligt til efter anmodning at redegøre for grundlaget for de afgivne oplysninger.

En manglende efterlevelse af oplysningspligten i relation til afdødes skattemæssige forhold vil ikke kunne sanktioneres med pålæg af daglige tvangsbøder, men Skatteforvaltningen vil i stedet kunne rette henvendelse til tredjemand for at få de relevante oplysninger, ligesom Skatteforvaltningen kan foretage en skønsmæssig ansættelse.

Bestemmelsen om oplysningspligt i forbindelse med dødsboer kan ikke bruges til at indhente oplysninger hos arvingerne om deres egne formuer og indkomstforhold, men hvis der er formodning for, at afdøde har givet afgiftspligtige gaver inden dødsfaldet, kan boafgiftslovens § 26 anvendes. Det fremgår af boafgiftslovens § 26, stk. 2, at bobestyreren, afdødes arvinger og legatarer senest 8 uger efter dødsfaldet skal indgive anmeldelse om afgiftspligtige gaver, som afdøde dem bekendt har givet eller modtaget, og hvoraf der ikke er betalt afgift. Hvis oplysninger ikke modtages rettidigt, kan Skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig ansættelse af værdien af gaven.

Oplysninger fra arvinger om deres egne formue- og indkomstforhold kan være relevante, når arvingen ikke er nærtstående familie og derfor skal betale indkomstskat af en eventuel gave fra den afdøde. Disse sager vil kunne behandles efter skattekontrolloven. Skatteforvaltningen kan altid med henblik på eventuelt at genoptage en skatteansættelse anmode en skattepligtig om at redegøre for sine indkomstforhold, og Skatteforvaltningen kan efter SKL (skattekontrolloven) §§ 55 og 56 indhente formueoplysninger hos enhver skattepligtig person.

Fristen for Skatteforvaltningens fremsættelse af skattekrav over for boet forlænges, såfremt boet ikke efterkommer en anmodning om oplysninger inden for den frist, der er fastsat i anmodningen, til to måneder fra den dag, hvor Skatteforvaltningen har modtaget oplysningerne, jf. § 87, stk. 3, i dødsboskatteloven. Efter dødsboskattelovens § 87, stk. 3 suspenderes Skatteforvaltningens frist for en afgørelse om skatteansættelse, således indtil oplysningerne er modtaget, og fristen er herefter 2 måneder regnet fra den dag, hvor oplysningerne er modtaget.

Skifterettens indberetningspligt

Efter SKL (skattekontrolloven) § 63, stk. 2 skal skifteretten foretage indberetning til Skatteforvaltningen om hvert enkelt dødsbo, der behandles af skifteretten. Efter SKL (skattekontrolloven) § 63, stk. 3, har skatteministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om skifteretternes automatiske indberetningspligt om alle dødsboer.

Bestemmelserne er en videreførelse af den tidligere SKL (skattekontrolloven) § 6, stk. 2 om skatteministerens bemyndigelse til at pålægge skifteretterne indberetningspligt med den ændring, at det nu er fastsat, at skifteretten løbende skal foretage indberetning til Skatteforvaltningen om hvert enkelt dødsbo, der behandles af skifteretten.

Bemyndigelsen er udnyttet i Bekendtgørelse nr. 1508 af 20.oktober 2020 om skatteindberetning m.v., hvor der i § 50 er oplistet de oplysninger, som skifteretten skal indberette vedrørende hvert enkelt dødsbo, der behandles af skifteretten.

Der skal herefter gives oplysninger om identiteten af den indberetningspligtige skifteret, afdødes identitet, datoen for dødsfaldet, skiftesagsnummer, om skifte efter afdøde sker her i landet, om der er mere end et bo efter afdøde, om afdøde var gift på dødstidspunktet, og i givet fald oplyses ægtefællens identitet, om boets behandlingsmåde, identiteten af den, der repræsenterer boet, hvis det er udleveret til privat skifte eller til behandling ved bobestyrer, identiteten af arvinger i boet, hvis det er udleveret til privat skifte, opgørelse over aktiver og passiver pr. dødsdagen (åbningsstatus), når en sådan skal indgives til skifteretten, om en efterlevende ægtefælle er eller f.eks. på grund af arveafkald bliver eneste arving, når der bortses fra arvinger efter testamente, samt om et afsluttet bo genoptages.

Sker der efterfølgende ændringer i oplysninger, der er indberettet af skifteretten, herunder ændringer af boets behandlingsmåde, skal ændringen meddeles Skatteforvaltningen.

Det bemærkes, at skifteretten således har oplysningspligt om, hvem der er arvinger i boet, og detaljerede oplysninger om boets skiftebehandling.