Indhold

Dette afsnit handler om den nye skatteindberetningslovs formål, samt den overordnede struktur i loven.

Afsnittet indeholder

• Opdeling af skattekontrolloven i en skattekontrollov og en skatteindberetningslov
• Skatteindberetningslovens formål og baggrund
• Videreførelse af gældende ret
• Strukturen i loven
• Ikrafttrædelse
• Overgangsbestemmelser
• De materielle reglers betydning for indberetningspligten

Opdeling af skattekontrolloven i en skattekontrollov og en skatteindberetningslov

Den tidligere skattekontrollov er blevet opdelt i:

• Skattekontrolloven (►Lov nr. 283 af 2. marts 2022◄. Oprindeligt lov nr. 1535 af 19. december 2017)

  Indeholder Skatteforvaltningens kontrolbeføjelser, bestemmelser om skatteyders oplysningspligt og tredjemands oplysningspligter på myndighedens anmodning.

• Skatteindberetningsloven (Lov nr.  1754 af 30. august 2021. Oprindeligt lov nr. 1536 af 19. december 2017)

Indeholder bestemmelser om tredjemands pligt til uden opfordring at indberette oplysninger til Skatteforvaltningen, herunder til Indkomstregisteret om tredjemand - fx arbejdsgiveres indberetning af løn og bankers indberetning af renter mv.

• Følgelovgivning (Lov nr. 1555 af 19. december 2017) med senere ændringer.

De nævnte love trådte i kraft den 1. januar 2019.

Skatteindberetningslovens formål og baggrund

Indberetningerne fra tredjemand, er med til at sikre datagrundlaget til brug for dannelsen af borgerens årsopgørelser og oplysningsskemaer. Indberetninger fra tredjemand er således væsentlige for den service, Skatteforvaltningen ønsker at yde borgerne, når borgerens årsopgørelser dannes på baggrund af de - i nogle tilfælde - komplicerede skatteregler. Skatteindberetningsloven har til formål at skabe et mere overskueligt og anvendeligt redskab for de indberetningspligtige.

Alle bestemmelser om tredjemands automatiske indberetningspligter i den tidligere skattekontrollov er således udskilt til en selvstændig lov nemlig skatteindberetningsloven.

En opdeling i en skattekontrollov og en skatteindberetningslov tydeliggør også, at lovene har forskellige formål. Skattekontrolloven handler, som navnet tilsiger, om kontrol, mens de automatiske indberetningspligter primært handler om at kunne anvende oplysningerne ved dannelsen af borgernes årsopgørelser og oplysningsskemaer, ligesom indberetninger til indkomstregisteret i øvrigt indgår i et fællesoffentligt samarbejde om at indhente oplysninger, således at borgerne ikke skal meddele de samme oplysninger til forskellige myndigheder.

Videreførelse af gældende ret

Skatteindberetningsloven viderefører indberetningsreglerne i den tidligere skattekontrollovs afsnit II. Loven indeholder kun enkelte nye indberetningspligter som led i en modernisering og med henblik på at skabe større ensartethed. Enkelte indberetningspligter er ikke videreføres. 

Der er i forbindelse med beskrivelsen af hver enkelt bestemmelse i skatteindberetningsloven angivet, dels i et oversigtsskema, dels i teksten, hvorvidt der er tale om videreførelse af gældende ret, eller om der er sket en ændring.

Strukturen i loven

Skatteindberetningslovens struktur er systematiseres efter pligtsubjektet - altså hvem der er indberetningspligtig. Dette primært af hensyn til netop pligtsubjektet, der i forbindelse med indberetning til Skatteforvaltningen i høj grad har brug for et overskueligt og anvendeligt redskab.

De første 7 kapitler indeholder lovens indberetningsbestemmelser fordelt efter pligtsubjekt:

• Kapitel 1 - Arbejds- og hvervgivere m.v.

• Kapitel 2 - Finansielle virksomheder m.v.

• Kapitel 3 - Fonde og foreninger m.v.

• Kapitel 4 - Selskaber m.v.

• Kapitel 5 - Fagforeninger og A-kasser

• Kapitel 6 - Offentlige myndigheder

• Kapitel 7 - Andre indberetninger

Kapitel 8 indeholder fælles bestemmelser om bl.a. territorial afgrænsning af indberetningspligten, registrering af indberetningspligtige, visse fælles undtagelser, indhentelse af identifikationsoplysninger til brug for indberetningen, indberetningsfrister, opbevaring af grundlaget for indberetningen og tvangsbøder.

Kapitel 9 indeholder lovens straffebestemmelser.

Kapitel 10 indeholder bestemmelserne om ikrafttrædelse og territorial gyldighed.

Ikrafttrædelse

Det fremgår af SIL § 64, stk. 1, at skatteindberetningsloven træder i kraft den 1. januar 2019.

I henhold til SIL § 65 gælder loven ikke for Færøerne og Grønland.

Overgangsbestemmelser

Det fremgår af SIL § 64, stk. 2, at skatteindberetningsloven ikke finder anvendelse på indberetninger vedrørende kalenderåret 2018 eller tidligere, jf. dog SIL § 64, stk. 3. For sådanne indberetninger finder de bestemmelserne i den tidligere skattekontrollov anvendelse.

Dette betyder for de indberetninger, der 

• skal ske månedligt, vil indberetningen efter skatteindberetningsloven ske første gang for januar måned 2019.

• skal ske kvartalsvist, vil indberetningen efter skatteindberetningsloven  ske første gang for 1. kvartal 2019.

• skal ske årligt, vil indberetningen efter skatteindberetningsloven ske første gang vedrørende kalenderåret 2019.

For indberetning vedrørende tidligere perioder finder de tidligere gældende regler om indberetning i den tidligere skattekontrollov anvendelse.

Det fremgår af SIL § 64, stk. 3, at indberetning efter SIL § 41 ikke finder anvendelse på indberetninger vedrørende indkomståret 2018 eller tidligere. For sådanne indberetninger finder de hidtil gældende regler i den tidligere SKL (skattekontrolloven) § 7 L anvendelse.

De materielle reglers betydning for indberetningspligten

Bestemmelserne i SIL hviler på de materielle skatteretlige regler. Hvorvidt den indberetningspligtige skal indberette en oplysning til Skatteforvaltningen afhænger af, hvordan oplysningen kvalificeres efter dets materielle skatteretlige definition. Som udgangspunkt gennemgås de materielle skatteretlige regler ikke i forbindelse med gennemgangen af indberetningsreglerne, idet de materielle skatteretlige regler er gennemgået i andre afsnit i Den juridiske vejledning. Der henvises til indholdsfortegnelsen for den samlede vejledning.