Indhold

Dette afsnit handler om de regler, der var gældende fra og med den 1. januar 2013, jf. lov nr. 925 af 18. september 2012 om ændring af vurderingsloven og skatteforvaltningsloven, til lov nr. 688 af 8. juni 2017 trådte i kraft den 1. januar 2018.

De før den 1. januar 2013 gældende regler er beskrevet i afsnit A.A.8.4.2.3.3 Regler til og med den 31. december 2012, og overgangsreglerne er beskrevet i afsnit A.A.8.4.2.3.2 Overgangsregler.

Afsnittet indeholder:

• Hvilke vurderinger, der kan ændres ved genoptagelse
• Hvilke forhold kan ændres ved genoptagelse
• Hvilken myndighed kan genoptage
• Ordinær ansættelse og genoptagelse
• Ekstraordinær genoptagelse
• Told- og skatteforvaltningen kan genoptage nyere vurderinger som følge af ankenævnets eller Landsskatterettens afgørelse
• Skema med oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Ved lov nr. 688 af 8. juni 2017 om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love er der med virkning fra den 1. januar 2018 sket ændringer i skatteforvaltningsloven, herunder vedrørende genoptagelse og revision i SFL § 33 og § 33 a. Disse ændringer er omtalt i afsnit A.A.8.4.2.2.

De hidtil gældende regler er nedenfor beskrevet i nutidsform.

Hvilke vurderinger, der kan ændres ved genoptagelse

De vurderinger, der foretages er

• de ordinære vurderinger, der finder sted hvert andet år,
• omvurderinger efter VUL §§ 3 og 4.

Ejerboliger vurderes i ulige år, øvrige ejendomme i lige år. Se bekendtgørelse nr. 814 af 26. juni 2007.

Fra og med 2003 til og med 2006 blev der i året mellem to ordinære vurderinger foretaget en årsregulering, se dagældende VUL § 3 A. Bestemmelsen i § 3 A blev ophævet med virkning fra og med 2007, således at året mellem to ordinære vurderinger er vurderingsfrie år.

Det vil således være muligt at få genoptaget

• ordinære vurderinger
• omvurderinger efter VUL §§ 3 og 4
• årsreguleringer efter dagældende VUL § 3 A
• vurderingsfrie år.

At årsreguleringer kan genoptages følger af Højesterets dom SKM2011.1.HR.

Efter SKATs opfattelse gælder de hensyn, Højesteret lagde vægt på i nævnte dom, også for vurderingsfrie år, og dermed vil de vurderingsfrie år også kunne genoptages. I den forbindelse kan henvises til SKM2013.755.HR, hvoraf fremgår, at selv om et reguleringsår/vurderingsfrit år kan genoptages, kan vurderingen i dette år ikke ændres, hvis den forudgående almindelige vurdering har været korrekt. Som følge heraf kunne der ikke ske ændring af den pr. 1. januar 2003 fastsatte årsregulering, selv om der var sket forbedringer af ejendommen, idet disse forbedringer først var sket efter den 1. januar 2002, som var tidspunktet for den seneste almindelige vurdering.

Hvilke forhold kan ændres ved genoptagelse

Hovedregel

Hensigten med at genoptage er, at stille ejeren som om vurderingen havde været foretaget ud fra de nu kendte oplysninger. Det er dog ikke alle forhold, der kan berettige en genoptagelse af vurderingen. Der skal være tale om, at den pågældende vurdering er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering af følgende forhold vedrørende ejendommen

• grundareal
• bygningsareal
• planforhold eller
• lignende faktiske forhold, se SFL § 33, stk. 1.

Uanset de nævnte betingelser i SFL § 33, stk. 1, fremgår det af bemærkningerne til lov nr. 1635 af 26. december 2013 om ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme og tinglysningsafgiftsloven, at det fortsat vil være muligt for SKAT efter almindelige forvaltningsretlige principper at korrigere simple tastefejl og lignende åbenbare sagsbehandlingsfejl, uanset at grundlaget for vurderingen i øvrigt er korrekt. Udgangspunkt er således, at en afgørelse kan genoptages og ændres i det omfang, der er tale om skrivefejl i afgørelsen i henseende til ord, blotte regnefejl, samt sådanne fejl og forglemmelser, som alene vedrører afgørelsens form. Dvs. at denne grundlæggende berigtigelsesadgang ikke kan medføre nogen form for ændret stillingtagen til de materielle spørgsmål, som afgørelsen vedrører.

SKAT har den 19. maj 2016 offentliggjort et styresignal SKM2016.228.SKAT vedrørende SFL § 33, stk. 1 og 2 - SKAT har foretaget et juridisk eftersyn af SFL (skatteforvaltningsloven) § 33. Det er herefter SKATs vurdering, at muligheden for genoptagelse efter SFL § 33, stk. 1 og 2, også omfatter vurderinger foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering, hvis denne fejl er opstået i SKATs egne registreringer/interne systemer.

Det fremgår af praksis, at SKATs mulige manglende inddragelse af en skovbyggelinje ikke udgjorde et sådant fejlagtigt grundlag, at der var grundlag for genoptagelse efter SFL § 33, stk. 1, se fx SKM2018.355.BR. Det blev i sagen lagt til grund, at SKAT ved vurderingen var i besiddelse af oplysningen om skovbyggelinjen, og at det derfor som udgangspunkt måtte antages, at denne oplysning var indgået i det foretagne skøn. Det blev af grundejeren ikke sandsynliggjort, at oplysningen ikke var indgået i skønnet.

En afgrænsning af begrebet faktiske forhold, der kan begrunde genoptagelse, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 33, stk. 1, fremgår endvidere af SKM2018.602.LSR. I sagen fandt Landsskatteretten, at et nedslag for jordforurening ikke er at betragte som et faktisk forhold, der kan begrunde genoptagelse, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 33, stk. 1. Derimod henhører oplysningen til SKATs vurderingsskøn.

Undtagelser

Det er ikke muligt at genoptage beløbsmæssige vurderingsskøn foretaget på et korrekt grundlag. Se SFL § 33, stk. 1, sidste pkt.

Se SKM2021.618.ØLR og SKM2021.573.ØLR, hvor retten anførte som tidligere fastslået af Højesteret, at anvendelse af byggeretsprincippet alene er et vurderingsteknisk hjælpemiddel. Retten fandt det, at sagsøgerens anbringende om, at SKAT ved sin vurdering havde været forpligtet til at anvende differentierede satser, var en retlig indsigelse, hvorfor betingelserne for genoptagelse efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 33 ikke var opfyldt.

Det følger af SFL § 14, at forhold ved en given vurdering, der har været behandlet af Skatterådet, Landsskatteretten eller et vurderingsankenævn, ikke kan ændres efterfølgende af SKAT. Hvis der fremkommer nye oplysninger, der kunne have medført en anden afgørelse, skal genoptagelse søges ved den instans, der senest har truffet afgørelse.

Ved ordinær genoptagelse af vurderingsfrie år er det en betingelse, at det, der ønskes ændret, også kunne have været ændret i det forudgående vurderingsår, og dette vurderingsår skal ligge inden for fristen for ordinær genoptagelse, se SKM2013.755.HR, der er beskrevet ovenfor.

Det er SKATs opfattelse, at denne betingelse er en følge af, at vurderingsfrie år ikke kan stå alene, men i modsætning til ordinære vurderinger har samme grundlag som det vurderingsår, der går forud.

Endelig kan SKAT af egen drift inden den 1. juli i det andet kalenderår efter vurderingsårets udløb give besked om, at en vurdering vil blive foretaget eller ændret, uden at betingelserne i SFL § 33, stk. 1-3, er opfyldt. Se SFL § 33 a og nærmere i afsnittene om ordinær og ekstraordinær genoptagelse nedenfor.

Hvilken myndighed kan genoptage

Hovedregel

Som hovedregel er det efter SKATs opfattelse kun SKAT, der som vurderingsmyndighed kan foretage ordinære genoptagelser af vurderinger. Denne opfattelse støttes af en afgørelse, hvor Landsskatteretten pålagde den regionale vurderingsmyndighed at genoptage ansættelserne. Se SKM2004.421.LSR.

Undtagelser

Den klagemyndighed, der tidligere har truffet afgørelse i en klagesag, kan genoptage sagen, SFL (skatteforvaltningsloven) § 35 g, stk. 1. Genoptagelse forudsætter at,

• at en part i sagen anmoder klagemyndigheden om genoptagelse,
• at klagemyndigheden får forelagt oplysninger, som ikke har været fremme i sagen på et tidligere tidspunkt, og
• at klagemyndigheden skønner, at de nye oplysninger kunne have medført, at klagemyndigheden var kommet til et væsentligt andet resultat, hvis de pågældende oplysninger havde foreligget tidligere.

Herudover kan den klagemyndighed, der har truffet afgørelse i sagen genoptage sagen, selvom betingelserne i SFL § 35 g, stk. 1, ikke er opfyldt, såfremt klagemyndigheden modtager en anmodning herom og myndigheden skønner, at der er ganske særlige omstændigheder, der taler for en genoptagelse,  SFL (skatteforvaltningsloven) § 35 g, stk. 2.

Ordinær ansættelse og genoptagelse

Hovedregel

Hvis en klageberettiget mener, at en vurdering er foretaget på et forkert grundlag, kan den klageberettigede bede om genoptagelse af vurderingen inden den 1. maj i det 4. kalenderår efter vurderingsåret udløb. Det er dog en betingelse, at den første gang vurderingen blev foretaget på dette forkerte grundlag, ligger inden for samme frist. Se SFL § 33, stk. 1. Det er samtidig en betingelse, at det forkerte grundlag skyldes fejl eller mangler i registrering af faktiske forhold; se ovenfor om de forkerte forhold, der kan begrunde genoptagelse.

Kredsen af klageberettigede fremgår af SFL § 35 a, stk. 2, se afsnit A.A.10.2.1 Klageberettigede (partsbegrebet)

Samtidig med anmodningen om genoptagelse skal den klageberettigede over for SKAT dokumentere, at vurderingen er foretaget på et fejlagtigt eller mangelfuldt grundlag.

SKAT kan på eget initiativ foretage genoptagelser af vurderinger inden for samme frister og på samme betingelser som netop beskrevet for en klageberettiget. Se SFL § 33, stk. 2.

Undtagelse

SKAT kan dog altid foretage en vurdering, hvis en sådan ved en fejl ikke er foretaget. Se SFL § 33, stk. 2, sidste pkt.

Der er efter SKATs opfattelse ikke foretaget en vurdering, hvis VULs bestemmelser om, hvad der skal foretages ved en vurdering, ikke er opfyldt. Hvis vurderingen er foretaget, men udført med fejl eller mangler, vil der stadig være foretaget en vurdering.

Det er SKATs opfattelse, at hvis den modsatte situation foreligger - altså at der er foretaget en vurdering, der ikke skulle have været foretaget - fx fordi ejendommen er undtaget fra vurdering - vil det også være muligt at ophæve en sådan vurdering med hjemmel i bestemmelsen ud fra en udvidende fortolkning af bestemmelsen.

Frem til den 1. juli i det andet kalenderår efter vurderingsårets udløb, kan SKAT give besked om, at en vurdering vil blive foretaget eller ændret. Dette kan ske, uden at opfylde betingelserne om, at vurderingen er foretaget på et forkert grundlag som følge af forkert eller mangelfuld registrering af faktiske forhold. Se SFL § 33 a.

Vurderingen skal være gennemført inden den 1. oktober i samme år. Se SFL § 33 a.

Bestemmelsen er indsat ved lovændring i juni 2013 og trådte i kraft den 1. juli 2013. Bestemmelsens ordlyd er den samme som den ind til den 1. januar 2013 gældende SFL § 33, stk. 1. Det fremgår af ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 16, stk. 7, i lov nr. 649 af 12. juni 2013 om ændring af skatteforvaltningsloven og forskellige andre love, at vedrørende vurderinger foretaget i vurderingsåret 2012 kan beføjelsen i SFL § 33 a alene anvendes til gunst for borgeren.

Ved lov nr. 61 af 16. januar 2017 om ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme er det fastsat i VUL § 44, at vedrørende den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2011 kan SKATs beføjelse efter SFL § 33 a anvendes indtil den 1. januar 2019, som er seneste frist for afsendelse af varsel om ændring af vurderingen for 2011. For den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2012 er fristen den 1. januar 2020. Denne forlængelse af fristen i SFL § 33 a gælder kun, når den varslede ændring er til gunst for borgeren i form af en nedsættelse af vurderingen. 

En yderligere undtagelse forekommer, når et vurderingsankenævn eller Landsskatteretten har truffet afgørelse om en vurdering. I den situation kan SKAT ændre nyere vurderinger for den pågældende ejendom, hvis ankenævnets eller Landsskatterettens afgørelse giver anledning til det. Se SFL § 34.

Ordinær genoptagelse har skattemæssig virkning fra tidspunktet for den vurdering, der genoptages, se SFL § 33, stk. 5. Dette betyder, at den ændrede vurdering træder i stedet for den oprindelige i alle forhold af skattemæssig betydning, herunder fx ejendomsværdiskat og afskrivningsgrundlag. Der kan derfor blive tale om, at ejerens indkomstforhold skal genoptages som følge af genoptagelsen af ejendomsvurderingen.

Ekstraordinær genoptagelse

Ekstraordinær genoptagelse af en vurdering af en fast ejendom kunne enten foretages efter anmodning fra en klageberettiget eller på SKATs eget initiativ, se SFL § 33, stk. 3-8. Det, der adskiller ekstraordinær fra ordinær genoptagelse, er som udgangspunkt den tidsmæssige udstrækning. Der kan først blive tale om ekstraordinær genoptagelse, når tidsfristen for ordinær genoptagelse er overskredet. Tidsmæssigt er man kun begrænset af forældelsesreglerne for de underliggende krav, se SFL § 34 a og afsnit A.A.9.6 Særligt om forældelse af skattekrav - hovedregler, undtagelser, forfaldstidspunkt og foreløbig afbrydelse særligt om forældelse af skattekrav og A.A.9.7 Særligt om skattekrav - afgrænsning og samspil med fristreglerne om afgrænsning og samspil med fristreglerne.

For at ekstraordinær genoptagelse kan ske, skal betingelserne i SFL § 33, stk. 3 eller stk. 4, opfyldes. Samtidig skal betingelserne i stk. 5 være opfyldt for både genoptagelse efter stk. 3 og stk. 4.

Betingelserne i stk. 3 er at

• betingelserne for ordinær genoptagelse er opfyldt og
• genoptagelsen vil medføre en ændring af ejendomsværdi eller grundværdi med mindst 15 %.

Det skal også understreges, at 15-procentskravet skal være opfyldt for hver enkelt ansættelse i hver enkelt vurdering, der ønskes genoptaget. Der vil derfor i praksis kunne opstå situationer, hvor eksempelvis ejendomsværdien og /eller grundværdien ikke ville kunne genoptages ekstraordinært for alle relevante vurderinger af en given ejendom, hvis 15-procentskravet ikke er opfyldt for den pågældende ansættelse i en given vurdering.

Det skal i forlængelse af ovenstående også påpeges, at 15-procentskravet ikke gælder for ændring eller foretagelse af dele af vurderinger, herunder eksempelvis ejerboligfordelinger.

Betingelserne i stk. 4 er at

• den hidtidige praksis er endeligt underkendt ved dom eller kendelse fra Landsskatteretten eller
• praksisændring i andre tilfælde offentliggøres af Skatteministeriet.

De yderligere betingelser i stk. 5, der skal være opfyldt for genoptagelse efter både stk. 3 og stk. 4 er

• anmodningen om genoptagelse skal indgives til SKAT senest 6 måneder efter, at den klageberettigede har fået kendskab til det forhold, der berettiger genoptagelsen og
• samtidig med anmodningen skal den klageberettigede over for SKAT dokumentere, at vurderingen er foretaget på et forkert grundlag.

I SKM2019.323 LSR fandt Landsskatteretten ikke, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af grundværdiansættelsen var opfyldt, uanset at der i vurderingen var lagt et forkert areal til grund, idet en genoptagelse ikke ville resultere i en ændring af grundværdien på mindst 15 %.

SKM2017.274.LSR er et eksempel på en sag, hvor Landsskatteretten ikke anså fristen i SFL § 33, stk. 6, for overholdt. Da en ændring i benyttelseskode, ejendomsværdi, grundværdi samt de omberegnede grund- og ejendomsværdier fremgik af vurderingsmeddelelsen for 2005, der var sendt til klager primo 2006, fandtes en anmodning om genoptagelse, der var indsendt den 1. april 2014, ikke at opfylde 6 måneders kravet i SFL § 33, stk. 5, hvorfor der allerede af denne grund ikke at kunne ske genoptagelse.

I stk. 5 er nævnt, at anmodning om genoptagelse efter stk. 4 altid kan ske inden for fristen for ordinær genoptagelse. Dette betyder, at når der er tale om praksisændring, vil det være muligt at foretage genoptagelse ekstraordinært før fristen for ordinær genoptagelse er udløbet.

SKM2018.101.LSR er et eksempel på en sag, hvor Landsskatteretten ikke fandt grundlag for ekstraordinær genoptagelse, da det ikke fandtes godtgjort, at vurderingen var foretaget på et faktisk fejlagtigt grundlag. Landsskatteretten fandt, at en eventuel forkert henførelse af en grund til et givent grundværdiområde ikke udgør et forhold, der kan begrunde genoptagelse af vurderingen i henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 33, da opdeling i grundværdiområder alene er en beregningsteknisk hjælp til udøvelse af skønnet over handelsværdien af grunden.

Den skattemæssige virkning af ekstraordinær genoptagelse er bestemt i SFL § 33, stk. 7 og stk. 8.

Når genoptagelsen sker efter stk. 3, dvs. når der er tale om, at vurderingen er foretaget på et forkert grundlag, vil ændringen som hovedregel have skattemæssig virkning for vurderinger, der foretages efter det tidspunkt, hvor genoptagelsen sker; altså fremadrettet skattemæssig virkning. Der er dog en undtagelse herfra, hvis ejeren vidste eller burde have vidst, at den genoptagne vurdering var foretaget på et forkert grundlag og ændringen er til ugunst for ejeren. Hvis det er tilfældet, får genoptagelsen skattemæssig virkning fra tidspunktet for den vurdering, der genoptages, se SFL § 33, stk. 7.

Genoptagelser efter stk. 4, dvs. i forbindelse med praksisændringer, tillægges som hovedregel skattemæssig virkning fra tidspunktet for den vurdering, som sagen ved domstolene eller Landsskatteretten handlede om. Hvis genoptagelse af andre ejendomme end den, sagen drejede sig om, vil betyde en ændring, der er til ugunst for ejeren, får genoptagelsen af disse andre ejendomme skattemæssig virkning for vurderinger, der foretages efter, genoptagelsen er sket.

Genoptagelser, der foretages på grund af praksisændring, der ikke skyldes en underkendende afgørelse, har skattemæssig virkning for vurderinger, der foretages efter det tidspunkt, hvor praksisændringen gælder fra, se SFL § 33, stk. 8.

Told- og skatteforvaltningen kan genoptage nyere vurderinger som følge af ankenævnets eller Landsskatterettens afgørelse

Efter SFL § 34 kan told- og skatteforvaltningen genoptage nyere vurderinger af den pågældende ejendom, når et vurderingsankenævn eller Landsskatteretten har påkendt en vurdering og afgørelsen giver anledning til at ændre i de nyere vurderinger.

I SKM2017.369.LSR fandt Landsskatteretten, at SKAT havde været berettiget til at foretage de omhandlede ændringer af grundværdiansættelserne i medfør af SFL § 34.

I SKM2018.167.LSR fandt Landsskatteretten, at en tilbagekaldelse af en klage til vurderingsankenævnet ikke medførte, at SKAT var afskåret fra at foretage de omhandlede ændringer af grundværdiansættelser i medfør af SFL § 34.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: