Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-1
<< >>

Hvor meget nedsættes afgiften, hvis der er en selealarm? Hvor stort er nedslaget som følge af lavt brændstofforbrug? Hvor stort er afgifttillægget ved højt brændstofforbrug? Hvor stort er nedslaget i afgift, hvis der er integrerede sæder? Nedsættes registreringsafgiften, hvis der er sikkerhedspuder? Gives der nedslag i registreringsafgiften, hvis en bil har fået stjerne EuroNCAP testen? Hvordan beregnes registreringsafgiften for en brugt bil? Hvordan beregnes registreringsafgiften for en brugt motorcykel?

I.A.1.4.2 Personbiler og motorcykler

Indhold

Dette afsnit beskriver afgiften for personbiler og motorcykler, herunder fradrag i og tillæg til afgiften

Afsnittet indeholder:

  • Regel og afgiftssatser
  • Tillæg for CO2-udledning
  • Fastsættelse af CO2-udledning
  • Bundfradrag i registreringsafgiften
  • Brugte personbiler og motorcykler
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.

Regel og afgiftssatser

Afgiften for nye motorkøretøjer og for genopbyggede køretøjer, der skal afgiftsberigtiges efter REGAL (registreringsafgiftsloven) § 7 (køretøjer, der skal afgiftsberigtiges efter de særlige regler for køretøjer, der genopbygges efter færdselsuheld, eksplosion, ildebrand og lignende) er:

Køretøj Afgift for 202►2◄
Personbiler 25 pct. 65.►8◄00 kr., 85 pct. af 65.►8◄00-20►4.6◄00 kr. og 150 pct. af resten. 
Motorcykler

25 pct. 20.►3◄00 kr., 85 pct. af 20.►3◄00-68.►8◄00 kr. og 150 pct. af resten. 

Se REGAL (registreringsafgiftsloven) § 4, stk. 1, om betaling af registreringsafgift for personbiler og motorcykler. For køretøjer, som ikke opfylder betingelserne for at blive afgiftsberigtiget efter REGAL (registreringsafgiftsloven) § 5 (varebiler), eller REGAL (registreringsafgiftsloven) § 5 a (busser og autocampere), betales registreringsafgift efter de samme satser som personbiler.

Tillæg for CO2-udledning

For personbiler, som afgiftsberigtiges efter REGAL (registreringsafgiftsloven) § 4, stk. 1, nr. 2, beregnes et tillæg i registreringsafgiften, som fastsættes ud fra, hvor mange gram CO2 bilen udleder pr. kilometer. 

0-►121◄ gram CO2 25►3◄ kr. pr. gram CO2
►121-155 ◄gram CO2 50►6◄ kr. pr. gram CO2
> ►155◄ gram CO2

9►61◄ kr. pr. gram CO2

Ovenstående satser for tillæg for CO2-udledning gælder ikke for autocampere. 

Se REGAL (registreringsafgiftsloven) § 4, stk. 2.

Regulering af grænseværdierne for CO2-udledning

Grænseværdierne for CO2-udledning, der er angivet i REGAL (registreringsafgiftsloven) § 4, stk. 2, reguleres med et reguleringstal. Reguleringstallet udgør 1,00 i årene 2020 og 2021 og nedsættes med 0,033 årligt i hvert af årene 2022-25 og med 0,011 i hvert af årene 2026-2035. De ved reguleringen fremkomne grænseværdier afrundes til nærmeste hele gram. Fra og med 2036 anvendes de samme grænseværdier som for 2035. 

Fastsættelse af CO2-udledning

Fastsættelsen af CO2-udledningen til brug for beregningen af tillægget, afhænger af, om der for bilen er fastsat en CO2-udledning eller et brændstofforbrug efter hhv. WLTP- eller NEDC-målenormen. Foreligger der hverken en angivelse af CO2-udledning eller brændstofforbrug efter WLTP eller NEDC, beregnes CO2-udledningen i stedet på baggrund af bilens forbrug af brændstof beregnet i liter pr. 100 kilometer, jf. BRÆNDAL § 3, stk. 2, 9 eller 10. Det beregnede brændstofforbrug i liter pr. 100 kilometer omregnes til CO2-udledning i gram pr. kilometer ved at multiplicere det beregnede brændstofforbrug med 29 for benzindrevne biler og med 32 for dieseldrevne biler. 

CO2-udledning eller brændstofforbrug er fastsat efter WLTP-målenormen

Grundlaget for tillægget er bilens CO2-udledning som fastsat i overensstemmelse med den på verdensplan harmoniserede prøvningsprocedure for lette køretøjer (WLTP), jf. Kommissionens forordning nr. 1151/2017 af 1. juni 2017.

Foreligger der ikke en måling af CO2-udledningen efter WLTP, men alene et brændstofforbrug efter WLTP, beregnes CO2-udledningen ved at multiplicere det angivne brændstofforbrug i liter pr. 100 kilometer med 24 for benzindrevne biler og med 26,5 for dieseldrevne biler. Er brændstofforbruget opgjort til eksempelvis 8,5 liter benzin pr. 100 kilometer, kan CO2-udledningen beregnes som 8,5 x 24 = 204 gram CO2 pr. kilometer. 

Se REGAL (registreringsafgiftsloven) § 4, stk. 3. 

CO2-udledning eller brændstofforbrug er fastsat efter NEDC-målenormen

Grundlaget for tillægget er bilens CO2-udledning opgjort efter Rådets direktiv 80/1268/EØF eller forordning (EF) nr. 692/2008 (NEDC) multipliceret med 1,21. Er CO2-udledningen efter NEDC-målenormen eksempelvis fastsat til 100 gram CO2 pr. kilometer, skal CO2-udledningen til brug for beregningen af tillægget fastsættes til 121 gram (100 x 1,21).

Foreligger der ikke en måling af CO2-udledningen efter NEDC, men alene et brændstofforbrug efter NEDC, beregnes CO2-udledningen ved at multiplicere det angivne brændstofforbrug i liter pr. 100 kilometer med 29 for benzindrevne biler og med 32 for dieseldrevne biler. 

Se afsnit I.A.3.3 Afgiftens størrelse og beregning om fastsættelse af brændstofforbruget.

Bundfradrag i registreringsafgiften

For personbiler gives et fradrag i afgiften efter REGAL (registreringsafgiftsloven) § 4, stk. 1, nr. 2, og efter tillæg for CO2-udledning, jf. REGAL (registreringsafgiftsloven) § 4, stk. 2, på 21.►9◄00 kr. (►2022◄-niveau). Fradraget kan højst udgøre summen af den beregnede afgift efter § 4, stk. 1, nr. 2, og tillæg for CO2-udledning. Registreringsafgiften kan derfor aldrig blive negativ.

Brugte personbiler og motorcykler

Afgiften for brugte personbiler og motorcykler bliver som udgangspunkt beregnet på samme måde som for nye personbiler og motorcykler.

Bundfradraget og tillægget for CO2-udledning nedsættes med samme procentdel, som køretøjets værdi inklusive afgift er ændret, sammenholdt med et tilsvarende køretøj, der er afgiftsberigtiget som nyt (værditabsprocent).

Det samme gælder de særlige bundfradrag, som gives nul-emissionskøretøjer og lav-emissionsbiler Fradrag i den afgiftspligtige værdi, som gives til eldrevne biler, brændselscelledrevne biler (fra 2022) og lav-emissionsbiler for den del af batterikapaciteten, som anvendes til fremdrift, nedskrives dog ikke med værditabsprocenten. Se afsnit I.A.1.4.5 Nul-emissionskøretøjer og lav-emissionsbiler for en nærmere beskrivelse af de særlige fradrag, der gælder for nul-emissionskøretøjer og lav-emissionsbiler.

På samme måde nedskrives den beregnede registreringsafgift - både over og under skalaknækkene - med værditabsprocenten.

Det betyder, at der skal foretages både en værdifastsættelse af det brugte køretøj til den aktuelle markedspris inklusive registreringsafgift og en fastsættelse af det tilsvarende køretøjs oprindelige nypris inklusive registreringsafgift. Disse to priser er grundlaget for afgiftsberegningen. Se REGAL (registreringsafgiftsloven) § 4, stk. 6, om beregning af afgift for brugte biler og motorcykler.

Ved fastsættelse af oprindelig nypris inklusive afgift bliver der taget udgangspunkt i enten standardprisen, eller den pris, der kan siges at have været markedsdannende for det pågældende køretøj på det tidspunkt, hvor køretøjet var nyt.

Bilens eller motorcyklens konkrete værditab indgår således i afgiftsberegningen ved afgiftsberigtigelse af brugte køretøjer. Det betyder eksempelvis, at en bil, der har mistet 50 pct. af sin værdi på 3 år, bliver afgiftsberigtiget på helt samme måde med hensyn til skalaknæk, fradrags- og tillægsbeløb som en bil, der har været 5 år om at miste de samme 50 pct. af sin værdi.

Selve beregningen af registreringsafgiften følger herefter helt samme metode som beregningen af registreringsafgiften for nye biler, blot er alt nedskrevet med fx de 50 pct., se eksemplet nedenfor.

Bemærk, at der ved beregning af tillæg, fradrag og afgift anvendes de satser, der er gældende på tidspunktet for værdifastsættelsen af den brugte bil. De beløb for tillæg, fradrag og afgift, der er beregnet på grundlag af køretøjets pris som nyt, svarer således ikke nødvendigvis overens med den beregning, der ville have været foretaget, hvis køretøjet rent faktisk var blevet afgiftsberigtiget, da det var nyt.

Eksempel på en afgiftsberegning for en brugt bil, der udleder 180 gram CO2 pr. km, og som er faldet 50 pct. i værdi

►(Regnestykket er lavet med udgangspunkt i satserne for 2021.)◄

   

Bil som ny

Værditab

Brugt bil

Pris på gaden inkl. registreringsafgift men ekskl. leveringsomkostninger

 

600.000

50 %

300.000

Her af afgiftspligtig værdi

289.752

144.876

Afgiftsberegning

25 % i afgift af værdi op til 65.000 kr.

 

16.250

 

8.125

85 % i afgift af værdi mellem 65.000 kr. og 202.200 kr.

116.620

58.310

150 % i afgift af værdi mellem 202.200 kr. og 289.752 kr.

131.328

65.664

Foreløbig beregnet registreringsafgift

264.198 132.099

Reguleringer til den foreløbigt beregnede afgift

CO2-tillæg - 250 kr. pr. gram for 0-125 gram

31.250

15.625

CO2-tillæg - 500 kr. pr. gram for 125-160 gram

 

17.500

 

8.750

CO2-tillæg - 950 kr. pr. gram for > 160 gram

 

19.000

 

9.500

CO2-tillæg - i alt

 

67.750

 

33.875

Beregnet registreringsafgift inkl. tillæg for CO2-udledning

 

331.948

 

165.974

Bundfradrag

 

-21.700

 

-10.850

Samlet registreringsafgift

 

310.248

 50 %

155.124

Der henvises til regnemaskinen på skat.dk.

Se også

Afsnit I.A.1.5.3 Værdifastsættelse af brugte køretøjer om værdifastsættelse af motorkøretøjer.

Regulering af beløb efter personskattelovens § 20

Beløbene i REGAL (registreringsafgiftsloven) § 4, stk. 1 (skalaknækkene), § 4, stk. 2 (beløbssatser til beregning af tillæg for CO2-udledning), og § 4, stk. 5 (bundfradrag), reguleres efter ►PSL◄  § 20. De regulerede beløb i § 4, stk. 1, og § 4, stk. 5, afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 100. Se ►PSL◄ § 20, stk. 2. De regulerede beløb i ►REGAL◄§ 4, stk. 2, afrundes dog til nærmeste hele kronebeløb.

Se REGAL (registreringsafgiftsloven) § 4, stk. 8.

 

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

SKM2016.549.VLR

Sagen angik, om der var grundlag for at tilsidesætte det af vurderingsmyndigheden (Motorankenævnet) foretagne skøn over handelsværdien af et brugt køretøj i forbindelse med anmeldelse af køretøjet til eksport og anmodning om eksportgodtgørelse efter ►REGAL◄ § 7 b.

Sagsøgeren anmeldte den 16. februar 2013 en brugt bil 1 til eksport og udbetaling af eksportgodtgørelse. SKAT skønnede handelsværdien af køretøjet til kr. 35.000, hvilket Motorankenævnet efterfølgende nedsatte til kr. 30.000. Byretten tilsidesatte Motorankenævnets skøn og foretog sit eget skøn over handelsværdien, som byretten fastsatte til kr. 60.000, jf. SKM2015.263.BR. Skatteministeriet ankede dommen til landsretten af flere grunde, bl.a. fordi byrettens retsanvendelse ikke kunne tiltrædes, lige som det ikke kunne tiltrædes, at byretten satte sit eget skøn i stedet for det skøn, som var udøvet af de sagkyndige medlemmer i Motorankenævnet.

Landsretten anførte, at Motorankenævnets vurderingsmænd ans►å◄s for at være i besiddelse af en særlig sagkundskab og erfaring med vurdering af biler, hvorfor det kræver et sikkert grundlag at tilsidesætte deres vurdering.

Landsretten fandt på baggrund af en konkret vurdering, at skønnet over handelsværdien af køretøjet var udøvet på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, da Motorankenævnet ikke havde inddraget, om køretøjet var en liebhaverbil, hvilket efter landsrettens opfattelse måtte anses at være et forhold af væsentlig betydning for værdiansættelsen. Hertil kom, at Motorankenævnet havde inddraget annoncemateriale, der efter landsrettens opfattelse var mindre relevant.

Idet landsretten bemærkede, at landsretten ikke havde tilstrækkeligt grundlag for at skønne køretøjets værdi, hjemviste landsretten værdiansættelsen til SKAT til fornyet behandling.

Byretsdomme

   

SKM2019.613.BR

Sagen angik, om sagsøgeren skulle betale yderligere registreringsafgift og erhvervelsesmoms af to køretøjer af typen Mercedes-Benz, som blev parallelimporteret fra Tyskland i efteråret 2005 og kort herefter videresolgt til en dansk erhverver.

For så vidt angår køretøj nr. 1 fandt retten, at Skatteministeriet havde løftet bevisbyrden for, at sagsøgeren reelt havde betalt væsentlig mere for bilen end den pris, som sagsøgeren havde oplyst i forbindelse med indregistreringen. Skatteministeriet fik derfor medhold i, at sagsøgeren skulle betale yderligere registreringsafgift og erhvervelsesmoms vedrørende bilen.

Køretøj nr. 2 var ifølge købsfakturaen og registreringspapirerne importeret af en bekendt til sagsøgeren. Spørgsmålet i sagen var derfor, om sagsøgeren med henvisning til pengestrømmene vedrørende køb, indregistrering og videresalg af bilen skulle anses som den reelle importør og ejer af bilen. Henset til indholdet af forklaringerne fra sagsøgeren og dennes bekendt, og idet retten ikke fandt det dokumenteret, at sagsøgeren havde modtaget salgsprovenuet ved bilen, havde Skatteministeriet ikke løftet sin bevisbyrde for, at sagsøgeren var den reelle importør af køretøj nr. 2. Sagsøgeren hæftede derfor hverken for registreringsafgift eller erhvervelsesmoms, og sagsøgeren fik som følge heraf medhold i sin påstand vedrørende dette køretøj

 

SKM2013.568.ØLR

Landsretten tiltrådte, at der ikke var noget grundlag for at tilsidesætte de af SKAT anvendte principper for værdiansættelsen af en af appellanten fra Tyskland parallelimporteret brugt Smart-bil efter ►REGAL◄ § 4, stk. 12.

Det var således med rette, at SKAT ved værdiansættelsen havde taget udgangspunkt i bilens oprindelige nypris inklusive registreringsafgift beregnet efter de regler, der var gældende, da køretøjet blev indregistreret første gang som nyt. Det første registreringstidspunkt for køretøjet var inden afgiftslempelserne for brændstoføkonomiske biler som f.eks. Smartbiler, som blev indført med virkning fra 25. april 2007 ved lov nr. 541 af 6. juni 2007.

Appellanten havde ikke krav på, at værdiansættelsen af køretøjet efter ►REGAL◄§ 4, stk. 12, skulle tage udgangspunkt i de regler, der blev indført ved lov nr. 541/2007. Det var ikke i strid med EU-retten, at der ved værdiansættelsen blev taget udgangspunkt i køretøjets nypris inklusive registreringsafgift på tidspunktet for køretøjets første indregistrering, idet det er uden betydning, at den første indregistrering fandt sted i Tyskland. SKAT's beregning af afgiftsindholdet i den konkrete importerede bil blev på denne baggrund opretholdt.

Stadfæstelse af SKM2013.18.BR

SKM2015.780.BR

Sagen omhandlede beregningen af registreringsafgift på en importeret brugt bil. Sagen drejede sig nærmere om, hvorvidt SKATs generelle beregningsmetode var lovhjemlet, idet der mellem parterne var enighed om, at SKAT ikke havde begået konkrete fejl vedrørende beregningen af registreringsafgiften på netop sagsøgerens bil. Dog havde Skatteministeriet under sagen taget bekræftende til genmæle vedrørende et mindre beløb på 485 kr., der relaterede sig til beregningen af det såkaldte radiofradrag, som følge af en generel beregningsfejl vedrørende netop dette fradrag.

Sagsøgeren gjorde gældende, at beregningsmetoden ikke havde hjemmel i ►REGAL◄ § 4, stk. 7, om beregningen af afgift på brugte biler. SKATs beregningsmetode (og beregningen af den såkaldte værdifaldsprocent) tager udgangspunkt i den oprindelige nypris inkl. dagældende afgifter. Det var sagsøgerens synspunkt, at beregningen skulle tage udgangspunkt i den oprindelige nypris inkl. afgifterne på importtidspunktet, og at SKATs beregningsmetode førte til en uhjemlet forhøjelse af køretøjets afgiftspligtige værdi med tilbagevirkende kraft.

Sagsøgeren nedlagde under hovedforhandlingen en hjemvisningspåstand med henvisning til, at der efter sagsøgerens opfattelse var tvivl om de forskellige beregninger, der var fremlagt i sagen. Byretten tillod ikke denne påstand fremsat, idet betingelserne herfor mod Skatteministeriets protest ikke var opfyldt, jf.►RPL◄§ 358.

Retten fandt i overensstemmelse med Skatteministeriets synspunkter, at spørgsmålet om beregningsmetodens lovlighed var blevet afgjort med Højesterets dom af 12. juni 2014 (SKM2014.427.HR), hvor Højesteret havde fundet, at den beregningsmetode, som SKAT havde anvendt i de foreliggende sager, var i overensstemmelse med ændringen af registreringsafgiftsloven i 2008. Sagerne for Højesteret vedrørte den særlige overgangsregel i 2008-lovens § 4, stk. 2, hvorefter der for visse brugte køretøjer, der var afgiftsberigtiget efter de hidtil gældende regler, efter ansøgning kunne foretages omberegning af registreringsafgiften efter registreringsafgiftsloven som affattet efter den nye lov. Denne omberegning skulle således i givet fald ske efter bestemmelsen i ►REGAL◄ § 4, stk. 7. Da Højesteret således havde tiltrådt den anvendte beregningsmåde for beregning af registreringsafgift for brugte biler, som også var anvendt i sagen for byretten, tog retten Skatteministeriets påstand til følge om frifindelse mod anerkendelse af et tilbagebetalingskrav på 485 kr.

Skatterådets Afgørelser

SKM2016.472.SR Skatterådet bekræfter, at spørger kan få fradrag i den afgiftspligtige værdi for integrerede børnesæder. Fradraget gælder for synet og godkendte integrerede børnesæder i både nye og brugte køretøjer. Fradraget udgør 6.000 kr. pr. sæde.
Styresignal fra Skatteforvaltningen
SKM2017.78.SKAT

Skatterådet har i SKM2016.472.SR truffet afgørelse om, at den afgiftspligtige værdi af en brugt personbil, der er synet og godkendt med integrerede børnesæder, kan nedsættes med 6.000 kr. pr. integrereret sæde, jf. ►REGAL◄ § 8, stk. 6, jf. § 4, stk. 7, 1. pkt. Skatterådet har endvidere truffet afgørelse om, at værdien af fradraget ikke skal nedsættes som følge af, at bilen er brugt, jf. ►REGAL◄ § 4, stk. 7, 2. pkt. modsætningsvis.

Skatterådets afgørelse indebærer en praksisændring, idet fradraget for integrerede børnesæder tidligere alene har været beregnet for nye personbiler, der var synet og godkendt med integrerede børnesæder. 

Det betyder, at borgere og virksomheder, der har fået afgiftsberigtiget en brugt personbil, der var synet og godkendt med integrerede børnesæder, kan anmode om genoptagelse af afgiftsberegningen.

I styresignalet fastsættes frister for genoptagelse, reaktionsfrist og krav til den dokumentation, der skal ledsage en anmodning om genoptagelse.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.