G.A.3.1.7.6.3 Afdragsperiodens længde

Indhold

Afsnittet handler om opgørelsen af afdragsperiodens længde.

Afsnittet indeholder:

• Afdragsperiode
• Længere afdragsperiode
• Forkortet afdragsperiode
• Opsparingsordning
• Forhøjet afdrag
• Afvikling af restgæld ved engangsbeløb
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Afdragsperiode

I almindelige gældssaneringer efter konkurslovens kapitel 25-28 udgør afdragsperioden fem år, og påbegyndes den første i måneden, efter at gældssaneringskendelsen er blevet endelig, medmindre retten fastsætter et senere begyndelsestidspunkt. Se gældssaneringsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, 1. pkt.

For at læse mere om afdragsperioden i gældssanering i forbindelse med konkurs, se G.A.3.1.7.10.4 Behandling af gældssaneringssager i konkurs eller rekonstruktion.

Når særlige forhold taler for det, kan afdragsperioden være kortere eller længere. Se gældssaneringsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, 3. pkt.

Længere afdragsperiode

Hvis den gæld der bortsaneres ved gældssanering, oprindeligt har været forudsat afviklet over en længere årrække, som f.eks. studiegæld, kan dette begrunde en længere afdragsperiode. Se FM 1996.146/1 ØLR, hvor en skyldners afdragsperiode blev fastsat til 10 år, under hensyn til at studiegæld sædvanligvis afdrages på over 15 år fra studiets afslutning.

Dette afhænger dog af, hvor mange år der er tilbage af den oprindelige låneperiode. Således vil studielån f.eks. ikke medføre en længere afdragsperiode, hvis det er 10 år siden, at skyldner afsluttede det studie, som lånet vedrører, og der således kun er 5 år tilbage af den oprindelige låneperiode.

Forkortet afdragsperiode

Muligheden for at forkorte afdragsperioden, er meget snæver. Det kræver en særskilt begrundelse, da udgangspunktet er, at skyldners gæld skal nedskrives så meget, at det er muligt at blive gældfri i løbet af 5 år. Se gældssaneringsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, 1. pkt. I praksis har muligheden for at forkorte afdragsperioden i gældssaneringssager hovedsageligt været anvendt for skyldnere, der har nået folkepensionsalderen.

Opsparingsordning

Der kan ved gældssaneringssagens indledning etableres en opsparingsordning for skyldneren. Har skyldneren opsparet et beløb til fordringshaverne i den periode, hvor gældssaneringssagen behandles ved skifteretten, kan dette beløb afkorte den periode, hvor skyldneren efter kendelsen om gældssanering skal afdrage på den bestående del af gælden. Se gældssaneringsbekendtgørelsens § 2, stk. 2. Har en skyldner f.eks. i en periode på fem måneder opsparet 10.000 kr. og fastsættes skyldnerens månedlige afdrag til 2.500 kr., er udgangspunktet, at afdragsperioden efter kendelsen skal forkortes med fire måneder.

For opsparinger foretaget under behandlingen af en sag om gældssanering i forbindelse med konkurs, gælder det særlige forhold, at der kan forløbe en årrække, inden konkursboet afsluttes, og der træffes endelig afgørelse i gældssaneringssagen. I denne situation er det derfor særligt relevant at påbegynde en opsparingsordning under sagens behandling.

Forhøjet afdrag

Hvis det må påregnes, at skyldner inden for afdragsperioden vil få en større indtægt, f.eks. fordi en uddannelse afsluttes, eller skyldner må antages at komme i arbejde, eller vil få færre udgifter, f.eks. fordi et afdrag ophører, eller et barn flytter hjemmefra, skal afdragene som hovedregel forhøjes fra dette tidspunkt.

Afvikling af restgæld ved engangsbeløb

Der er intet til hinder for, at skyldner afvikler restgælden ved betaling af et engangsbeløb, der f.eks. fremskaffes ved lån. Skifteretten fastsætter, hvor stort et beløb der i så fald skal betales.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: