G.A.3.1.7.5.3 Restanceinddrivelsesmyndighedens anmeldelse af krav

Indhold

Afsnittet handler om, hvordan restanceinddrivelsesmyndigheden skal forholde sig i forbindelse med anmeldelse af fordringer i en gældssaneringssag.

Afsnittet indeholder:

• Anmeldelse af fordringer
• Anmeldelsens indhold

Anmeldelse af fordringer

Når restanceinddrivelsesmyndigheden, på grundlag af bekendtgørelsen i Statstidende, eller ved skifterettens tilsendelse af genpart heraf, er blevet bekendt med, at der er indledt gældssaneringssag for en skyldner, som er registreret ved myndigheden, skal restanceinddrivelsesmyndigheden anmelde sine fordringer over for skifteretten. Dette skal ske inden 8 uger efter bekendtgørelsen. Se konkurslovens § 208, stk. 1.

Hvis skifteretten har overladt indrykningen af bekendtgørelsen til en medhjælper, skal fordringen anmeldes overfor denne. Se konkurslovens § 219, stk. 1.

Restanceinddrivelsesmyndigheden skal anmelde alle fordringer, der er til opkrævning eller inddrivelse hos Skatteforvaltningen, og som vil være omfattet af en kendelse om gældssanering. Altså som hovedregel de fordringer, der er stiftet inden skæringstidspunktet. For en nærmere gennemgang af fordringer, der omfattes af gældssaneringskendelsen, se G.A.3.1.7.3 Gældssaneringens indhold. Om renter se nedenfor under "Renter".

Er der udstedt proklama for skyldneren, inden fordringen er overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden, kan fordringen ikke overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden. I denne situation skal fordringshaver selv anmelde fordringen i skyldners bo. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 1, stk. 2.

Anmeldelse af udenlandske fordringer

Der gælder det særlige for udenlandske fordringer, at en gældssanering, der gennemføres i den stat, der anmodes om bistand (inddrivelsesstaten), ikke er retligt bindende i den stat, der anmoder om bistand (ansøgerstaten/den stat der har et krav på den pågældende skyldner). Derfor har Danmark indgået en række aftaler med andre lande, hvorefter der mellem de enkelte staters kompetente myndigheder kan indgås aftale om, at inddrivelsesstaten, efter aftale med ansøgerstaten, anmelder det udenlandske krav i gældssaneringen, hvis dette er en mulighed efter inddrivelsesstatens lovgivning.

Indholdet af aftalerne kan variere, men generelt gælder det, at når Danmark agerer som inddrivelsesstat, skal den udenlandske myndigheds krav anmeldes i gældssaneringssagen i overensstemmelse med de danske regler herfor. Dette medfører også, at restancemyndigheden herefter ikke kan yde bistand med inddrivelse af den del af kravet, der bortfalder i forbindelse med gældssaneringen. Danmark kan heller ikke yde bistand vedrørende andre krav, der prækluderes i forbindelse med gældssaneringen.

Se mere om international inddrivelse i G.A.3.6 International inddrivelse

Renter

De fordringer, der skal anmeldes, opgøres med morarenter mv., indtil gældssaneringssagens indledning, da renter for perioden herefter bortfalder. Se konkurslovens § 200, stk. 1. Dette gælder også, selv om skifteretten bestemmer, at kendelsen kun skal omfatte fordringer, der er stiftet inden et af skifteretten fastsat tidspunkt. Se konkurslovens § 199, stk. 1. Fordringer, der er afgangsført som uerholdelige, anmeldes også med renter. Renter af fordringer, som er sikret ved udlæg, skal dog anmeldes fuldt ud, fordi renter af pantesikrede fordringer mv. ikke bortfalder.

Anmeldelsens indhold

I anmeldelsen anføres de enkelte fordringers størrelse og forfaldstid, og for personlige skatter også hvilket indkomstår disse vedrører.

Restanceinddrivelsesmyndigheden skal desuden oplyse, at overskydende skat, der modsvares af det beløb, der bortfalder ved gældssaneringskendelsen, ikke kan udbetales, under forudsætning af at betingelserne for modregning er opfyldt.

Bemærk

Det er B-skattetilsvaret, og ikke den reelt betalte B-skat, der indgår i årsopgørelsen. Der kan derfor fremkomme overskydende skat, der er baseret på B-skatteraterne. Denne overskydende skat skal derfor ikke udbetales, men modregnes efter reglerne om konneks modregning. Se hertil punkt 95 i CIRK 1988-11-04 nr. 135 - cirkulære om opkrævning af indkomst- og formueskat efter kildeskatteloven.

Fordringer uden for gældssaneringskendelsen

Pantefordringer er, i det omfang pantet strækker til, ikke omfattet af gældssaneringen, selvom fordringen er stiftet før indledningen af gældssaneringssagen. Fordringen er dog omfattet i det omfang, den ikke dækkes af pantet. Dette gælder også for andre sikrede krav. Se konkurslovens § 199, stk. 2 og G.A.3.1.7.3 Gældssaneringens indhold.

Restanceinddrivelsesmyndigheden skal derfor, ved anmeldelsen over for skifteretten, gøre opmærksom på, om der er foretaget udlæg for dele af de anførte fordringer i anmeldelsen. Det skal desuden oplyses, hvilke aktiver der er foretaget udlæg i.

Restanceinddrivelsesmyndigheden er bemyndiget til at "dele" et pantesikret krav, hvis det vil være ødelæggende for en i øvrigt velbegrundet gældssanering at holde sig til pantet for hele kravets vedkommende. Der vil typisk være tale om udlæg i fast ejendom "langt oppe over skorstenen", det kan blive aktuelt at dele. I sådanne tilfælde anmeldes den del af en pantesikret fordring, som på anmeldelsestidspunktet ligger uden for pantets værdi, kun som en usikret fordring. Værdien for fast ejendom er som udgangspunkt den seneste offentlige vurdering.

Restanceinddrivelsesmyndigheden skal anmode skifteretten om, at provenuet ved realisering af de aktiver under gældssaneringssagen, som restanceinddrivelsesmyndigheden har udlæg i, udbetales af skifteretten til restanceinddrivelsesmyndigheden. Derudover skal restanceinddrivelsesmyndigheden henlede skifterettens opmærksomhed på, at de anmeldte fordringer nedskrives med de modtagne beløb.

Skifteretten eller en eventuel medhjælper skal underrettes om fordringer, der falder uden for en kendelse om gældssanering, f.eks. B-skatterater for indledningsåret.