G.A.3.1.7.10.5 Genoptagelse af gældssaneringssagen i forbindelse med konkurs eller rekonstruktion

Indhold

Afsnittet handler om mulighederne for at få genoptaget en allerede stadfæstet gældssanering efter reglerne i konkurslovens kapitel 29.

Afsnittet indeholder:

• Gældssaneringssagens genoptagelse
• Underretningspligt for skyldneren.

Gældssaneringssagens genoptagelse

Ligesom tilfældet er ved almindelige gældssaneringssager, kan gældssaneringssager efter konkurslovens kapitel 29 genoptages. Se konkurslovens § 236 a, stk. 1, der henviser til konkurslovens § 228. Se også G.A.3.1.7.7.3 Genoptagelse af gældssaneringssagen.

Skifteretten kan dog også, på en fordringshavers begæring, forhøje den procent, hvortil fordringerne er nedskrevet til, hvis der indtræder en væsentlig forbedring af skyldners økonomiske situation, såfremt skyldneren på det tidspunkt, hvor kendelsen om gældssanering afsiges, har uafklarede økonomiske forhold. Se konkurslovens § 236 a, stk. 2.

Denne mulighed for at genoptage gældssaneringssagen, er begrundet i, at betingelserne for at få gældssanering efter konkurslovens kapitel 29, er lempeligere, end det er tilfældet ved almindelige gældssaneringssager. F.eks. er det ikke et krav, at skyldner har afklarede økonomiske forhold. Skyldner kan dermed forbedre sin økonomiske situation og mulighed for at afdrage til fordringshaverne betydeligt i gældssaneringsperioden, f.eks. ved at få et fast arbejde.

Dette indebærer, at kendelsen om gældssanering kan ændres, så skyldneren skal betale mere til fordringshaverne. Dette kan ske ved, at den periode, hvor der skal afdrages på gælden, forlænges, og ved at de månedlige afdrag forhøjes. En kendelse om gældssanering kan ændres flere gange efter denne bestemmelse.

Gældssaneringssagen kan genoptages i hele henstandsperioden, dvs. normalt 3 år fra det tidspunkt, hvor kendelsen om gældssanering er afsagt. Er skyldnerens gæld helt bortsaneret ved kendelsen om gældssanering, kan gældssaneringssagen, på en fordringshavers begæring, også genoptages med henblik på at fastsætte en dividende. 

I de sager, hvor skyldnerens økonomiske forhold er tilstrækkeligt afklarede på det tidspunkt, hvor kendelsen om gældssanering afsiges, kan kendelsen derimod ikke genoptages med henblik på, at skyldneren skal betale yderligere dividende til fordringshaverne.

For at skabe klarhed over, om en gældssanering efter konkurslovens kapitel 29 kan genoptages, og der derfor påhviler skyldneren en særlig oplysningsforpligtelse, skal skifteretten, i kendelsen om gældssanering, anføre, om skyldneren har uafklarede økonomiske forhold på kendelsestidspunktet.

Budgetforbedringer

Det er kun væsentlige budgetforbedringer, som udspringer af skyldnerens arbejde, enten som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende, der kan medføre krav om yderligere betaling til fordringshaverne. En væsentlig og mere permanent forøgelse af erhvervsindkomsten for den gældssaneredes ægtefælle eller samlever kan tillægges samme virkning.

Mere tilfældighedsprægede budgetforbedringer kan derimod ikke føre til, at det pålægges skyldneren at betale et yderligere beløb til fordringshaverne. Tilfældighedsprægede budgetforbedringer kan fx være en friværdi opstået i et formueaktiv eller en gevinst forbundet med et sådan aktiv, som ikke er knyttet til skyldnerens eventuelle erhvervsvirksomhed. I afdragsperioden kan der desuden tilfalde skyldner arv, lotterigevinster eller lignende, som skyldneren ikke på gældssaneringstidspunktet havde nogen nær udsigt til at modtage.

Hvis den erhvervsdrivende foretager en "opsparing" i sin virksomhed i stedet for at få udbetalt større lønudbetalinger, så en egentlig indtægtsfremgang ikke giver sig udtryk i en højere løn til skyldneren, men derimod i en konsolidering af erhvervsvirksomheden, er der mulighed for at ændre og eventuelt ophæve gældssaneringskendelsen. Dette vil kunne ske, hvis en nærmere gennemgang af den nye virksomheds regnskaber mv. efter gældssaneringskendelsen viser, at skyldnerens lønudbetalinger står i misforhold til virksomhedens overskud. Dette gælder både i tilfælde, hvor virksomheden ejes af skyldneren, og hvor det er skyldnerens ægtefælle eller samlever, som ejer virksomheden.

Underretningspligt for skyldneren

Skyldneren har underretningspligt i tilfælde af en væsentlig forbedring af dennes økonomiske forhold. Se konkurslovens § 236 a, stk. 3. Skyldneren skal, efter skifterettens nærmere bestemmelse, sende dokumentation for sine økonomiske forhold til skifteretten og fordringshaverne. Opfylder skyldneren ikke disse pligter, kan kendelsen om gældssanering ophæves. Se konkurslovens § 236 b, stk. 2.

Skifteretten skal normalt pålægge skyldneren at sende årsopgørelser, lønsedler mv. til skifteretten og fordringshaverne i den periode, hvor den pågældende skal afdrage på den resterende del af gælden (afdragsperioden). I de tilfælde, hvor skyldnerens gæld bortsaneres, dvs. at den procent, hvortil fordringerne nedsættes, fastsættes til 0, består pligten i en periode, der svarer til den normale afdragsperiode i sager om gældssanering efter konkurslovens kapitel 29. Det vil sige typisk tre år fra det tidspunkt, hvor kendelsen om gældssanering er afsagt.

Har skyldneren stiftet et nyt selskab, kan det desuden være relevant for skifteretten og fordringshaverne at modtage virksomhedens regnskab til gennemsyn. Økonomiske forhold kan også omfatte regnskaber fra en virksomhed, som indirekte er ejet af skyldneren, og hvor den pågældende arbejder. I denne situation anmodes skyldneren om at fremkomme med oplysninger for at forhindre, at skyldneren i afdragsperioden arbejder i en virksomhed, der er ejet af skyldneren selv eller skyldnerens ægtefælle eller samlever.

Det er fordringshaverne der må påse, om skyldneren opfylder sin pligt til at oplyse om væsentlige budgetforbedringer, og skifteretten har derfor ikke pligt til af egen drift at gennemgå det fremsendte materiale.