G.A.3.1.1.1.2.4 Kulanceaftale efter § 10, stk. 11

Indhold

Der stilles visse krav til, hvornår restanceinddrivelsesmyndigheden kan acceptere en skyldners forslag til en afdragsordning. Dette afsnit indeholder en beskrivelse af reglerne for, hvornår restanceinddrivelsesmyndigheden kan acceptere en afdragsordning, som en skyldner foreslår og dermed indgå en kulanceaftale efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 11.

Afsnittet indeholder:

• Regelgrundlag
• Hvad forstås ved en kulanceaftale? 
• Hvad er ikke en kulanceaftale? 
• Hvornår kan kulanceaftaler benyttes? 
• Hvilke krav stilles der for, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan indgå en kulanceaftale? 
• Hvad er særlige forhold? 
• Hvad er "indenfor en rimelig tidshorisont"? 
• Restanceinddrivelsesmyndighedens vejledningspligt i forbindelse med indgåelse af kulanceaftaler 
• Skriftlig begrundelse og bekræftelse
• Tilføjelse af nye fordringer til en kulanceaftale
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regelgrundlag

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan, efter en konkret vurdering, tiltræde et forslag til en afdragsordning fra en skyldner, når særlige forhold taler for det, og forslaget sikrer afvikling af gælden inden for en rimelig tidshorisont. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 11.

Bemærk

Der er ikke hjemmel til at gøre en afdragsordning betinget af, at skyldner betaler nye udgifter til tiden. Se SKM2011.470.LSR.

Hvad forstås ved en kulanceaftale?

Der foreligger alene en kulanceaftale, når skyldneren fremkommer med et forslag til en afdragsordning, der indebærer et mindre afdrag end afdrag fastsat efter tabeltrækket og/eller betalingsevnevurderingen, og restanceinddrivelsesmyndigheden, uden at anmode om yderligere dokumentation, tiltræder forslaget.

Kulanceaftaler efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 11, træder ikke i stedet for, men er et supplement til det eksisterende regelgrundlag om henstand og betalingsevnevurdering.

Hvad er ikke en kulanceaftale?

Afdragsordninger, der indgås mellem fordringshaver og skyldner anses ikke som en kulanceaftale. Disse afdragsordninger er en mulighed som følge af gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 3, 2 pkt., hvormed en fordringshaver eller den, der opkræver fordringen på vegne af fordringshaveren, kan tillade afdragsvis betaling eller henstand med betalingen.

De situationer, hvor skyldner tilbyder at afdrage større beløb end tabeltrækket, anses ikke for at være kulanceaftaler, men anses i stedet for at være frivillige indbetalinger.

Hvornår kan kulanceaftaler benyttes?

For at en kulanceaftale kan indgås, skal skyldneren være en fysisk person. Dette betyder, at kulanceaftaler efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 11 ikke kan anvendes på afdragsordninger vedrørende gæld, der hidrører fra en igangværende virksomhed, herunder igangværende enkeltmandsvirksomheder. Betingelserne for indgåelse af afdragsordninger med igangværende virksomheder er nærmere beskrevet i afsnit G.A.3.1.1.2 Afdragsordninger for virksomheder.

Gældsinddrivelsesbekendtgørelsen sondrer mellem følgende typer af afdragsordninger, der angives i prioriteret rækkefølge:

1. Afdragsordninger, der fastsættes af restanceinddrivelsesmyndigheden med udgangspunkt i tabeltræk,
2. Afdragsordninger, der fastsættes af restanceinddrivelsesmyndigheden på baggrund af en konkret betalingsevnevurdering,
3. Afdragsordninger der fastsættes af restanceinddrivelsesmyndigheden ud fra gældens størrelse i de tilfælde, hvor der ikke foreligger oplysning om skyldners indkomst.
4. Kulanceaftaler, hvorefter restanceinddrivelsesmyndigheden tiltræder et forslag til afdragsordning fra skyldneren.

Se nærmere i afsnit G.A.3.1.1.1.1 Typer af afdragsordninger ► ◄

Det følger heraf, at det kun er i de tilfælde, hvor særlige forhold taler for det, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan tiltræde en afdragsordning, der tilbydes af skyldneren og alene i de tilfælde, hvor forslaget sikrer afvikling af restancen indenfor en rimelig tidshorisont.

Hvilke krav stilles der for, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan indgå en kulanceaftale?

En kulanceaftale kan, efter en konkret vurdering, indgås med en skyldner, når skyldner fremkommer med et forslag til en afdragsordning, under forudsætning af, at

• der foreligger særlige forhold hos skyldner og
• skyldners forslag sikrer afvikling af gælden indenfor en rimelig tid

uanset om skyldners forslag fremsættes skriftligt eller mundtligt.

Hvad er særlige forhold?

Det er alene særlige forhold hos skyldneren eller i dennes husstand, der kan medføre, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan tiltræde en kulanceaftale.

Der foreligger derfor alene særlige forhold, når

• sociale eller økonomiske forhold i skyldners husstand, f.eks. alvorlig sygdom, dødsfald i den nærmeste familie, skilsmisse eller skyldners ægtefælles indtægtsforhold medfører, at skyldners betalingsevne er væsentlig lavere end betalingsevnen beregnet ud fra skyldners egen nettoindkomst.
• andre forhold hos skyldner af lignende karakter, der efter en konkret vurdering og begrundelse opfylder betingelserne for at være særlige forhold.

Der er ikke tale om særlige forhold omfattet af reglen, når der hos restanceinddrivelsesmyndigheden er ringe eller manglende mulighed for inddrivelse, i forbindelse med at

• der alene foreligger et civilretligt krav uden eksekutionsfundament (dom, forlig m.v.),
• skyldner alene modtager B-indkomst, eller
• skyldner er bosat i udlandet.

Derfor kan forekomsten af ovenstående forhold ikke føre til indgåelse af en kulanceaftale, ligesom kravets størrelse er underordnet.

Hvad er "indenfor en rimelig tidshorisont"?

Hvis en skyldners forslag medfører, at afdragsperioden forlænges væsentligt, kan restanceinddrivelsesmyndigheden ikke tiltræde afdragsordningen. Restanceinddrivelsesmyndigheden må i stedet henvise skyldner til at fremsende budgetskema m.m., således, at der kan udarbejdes en konkret betalingsevnevurdering efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 7. Se hertil G.A.3.1.1.1.2.3 Betalingsevnevurdering efter § 10, stk. 6 om betalingsevnevurdering efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 6.

Ved vurdering af hvorvidt en skyldners tilbudte afdragsordning kan afvikles indenfor rimelig tid, kan der som udgangspunkt anvendes et proportionalitetsprincip således, at jo større afvigelse der foreligger fra afdragsperioden ved et tabeltræk, des større krav stilles der til graden/karakteren og omstændighederne ved de særlige forhold.► Ved vurderingen skal der således foretages en afvejning af på den ene side hensynet til skyldner og på den anden side hensynet til at få inddrevet gælden.◄

Dette medfører at de særlige forhold hos en skyldner, der vil kunne begrunde en afvigelse fra tabeltrækket i en længere periode, på eksempelvis 6-8 måneder, må anses for at være mere "alvorlige/indgribende" overfor skyldner end de særlige forhold, der kan begrunde en afvigelse i en kortere periode, på eksempelvis 1-3 måneder. Se yderligere i eksemplerne nedenfor.

Når restanceinddrivelsesmyndigheden modtager en henvendelse om en kulanceaftale, skal restanceinddrivelsesmyndigheden derfor altid vurdere tilbuddet ud fra

• hvor "alvorlige/indgribende" de særlige forhold, der begrunder en afvigelse fra tabeltrækket, er
• det tilbudte afdrag i forhold til afdrag efter tabeltræk, og
• længden på den tilbudte afdragsordning i forhold til en afdragsordning efter tabeltræk.

Restanceinddrivelsesmyndigheden skal også være særligt opmærksom på, hvorvidt gælden er omfattet af specielle retsregler, f.eks. absolutte forældelsesregler, bortfaldsregler eller om gældsposten eventuel har fortrinsret på fast ejendom, idet der så som udgangspunkt ikke kan indgås kulanceaftaler herfor.

Da det ikke findes hensigtsmæssigt, at mindre gældsposter således vil kunne afvikles over en forholdsvis lang periode, bør det tilbudte afdrag, i forbindelse med en kulanceaftale, være på► mindst 500,- kr. pr. måned. Det bemærkes, at minimumsbeløbet løbende tilpasses i forbindelse med, at gældsinddrivelsesbekendtgørelsens satser reguleres en gang årligt jf. gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 45.◄

Eksempler

Restanceinddrivelsesmyndighedens vejledningspligt i forbindelse med indgåelse af kulanceaftaler

Restanceinddrivelsesmyndigheden har en forvaltningsretlig forpligtigelse til at vejlede skyldner om, hvilke retsregler der finder anvendelse og reglernes betydning for skyldner. Dette medfører:

Herudover skal skyldneren altid vejledes om, at:

• Det er en betingelse for aftalen, at løbende forpligtelser betales rettidigt
• Afdragsordningen betragtes som misligholdt, hvis afdrag ikke betales rettidigt 
• Misligholdelse indebærer, at aftalen bortfalder uden yderligere varsel
• Restanceinddrivelsesmyndigheden kan foretage lønindeholdelse for restancen med udgangspunkt i tabeltrækket. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 13
• Selvom kulanceaftalen overholdes, er den ikke til hinder for at restanceinddrivelsesmyndigheden kan foretage og realisere udlæg, modregning, indtræde i udbetalinger fra det offentlige og gennemføre særskilt lønindeholdelse. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 12.

Skriftlig begrundelse og bekræftelse

Når restanceinddrivelsesmyndigheden tiltræder en kulanceaftale, skal aftalen skriftligt bekræftes overfor skyldner, og den skriftlige begrundelse skal desuden indeholde den ovenfor beskrevne vejledning.

Af hensyn til den efterfølgende dokumentation skal betingelserne for, at restanceinddrivelsesmyndigheden har kunnet tiltræde en kulanceaftale, fremgå af sagen.

Se også

SKM2011.470.LSR, hvor Landsskatteretten har udtalt, at der ikke er hjemmel til at gøre en afdragsordning betinget af, at skyldner betaler nye udgifter til tiden.

Tilføjelse af nye fordringer til en kulanceaftale 

Da en kulanceaftale indgås med skyldner og restanceinddrivelsesmyndigheden efter en konkret vurdering af, om der foreligger særlige forhold hos skyldner, og om aftalen sikrer, at skyldner får afviklet sin gæld inden for rimelig tid, er det Gældsstyrelsens (som restanceinddrivelsesmyndighed), opfattelse, at der ikke kan tilføjes nye gældsposter til en eksisterende kulanceaftale, da disse ikke har været en del af den konkrete vurdering på tidspunktet for indgåelsen af aftalen.

Hvis skyldner således har en aktiv kulanceaftale med restanceinddrivelsesmyndigheden, og der modtages nye gældsposter til inddrivelse, kan disse kun omfattes af en kulanceaftale ved, at der indgås en ny kulanceaftale, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden fortager en ny konkret vurdering, hvori de aktuelle omstændigheder tages i betragtning.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.