E.A.4.6.13.6 Undtagelser fra reglen om måling af procesforbrug

Indhold

Dette afsnit beskriver undtagelser til hovedreglen om måling. Afsnittet vedrører ikke elektricitet, se bemærkningen nedenfor. 

Afsnittet indeholder:

• Anvendelse af kvadratmeterafgift
• Forbrug af mindre end 50 GJ varmt brugsvand
• Særregler for måling (damp- og hedtvandsanlæg samt anlæg med helt overvejende godtgørelsesberettiget energiforbrug)
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Bemærk

Ved lov nr. 2225 af 29. december 2020 er der sket omfattende ændringer i reglerne om godtgørelse af elafgift. Godtgørelsen for rumvarme m.v. er øget, hvorved elafgiften godtgøres bortset fra 0,4 øre pr. kWh (hel godtgørelse). Der gælder herefter samme godtgørelse for rumvarme m.v. og proces. Afgifterne af rumvarme m.v. og procesforbrug er herefter ens. I den forbindelse er der sket ophævelse af en række regler, herunder målerregler, for elektricitet til både procesformål og varmeleverancer/rumvarme/varmt brugsvand/komfortkøling (rumvarme m.v.).

Anvendelse af kvadratmeterafgift

Virksomheder kan, i stedet for at basere fordelingen af energiforbruget mellem rumvarme/komfortkøling og procesformål ved måling, vælge at betale en afgift for rumvarme/komfortkøling opgjort på basis af en standardafgift pr. m² pr. måned. Dette bliver også kaldt for kvadratmeterafgift.

Anvendelse af kvadratmeterafgift gælder hele året uanset om rummet opvarmes eller ej.

Se GASAL § 10, stk. 6 og 7, KULAL § 8, stk. 5 og 6, og MINAL § 11, stk. 6 og 7, hvor reglerne for virksomheders betaling af kvadratmeterafgift findes.

For at anvende kvadratmeterafgiften er det en betingelse, at der benyttes samme forsyningsnet til både rumvarme mv. og procesformål. 

Virksomheders adgang til at benytte bestemmelsen om kvadratmeterafgift omfattede oprindeligt opvarmning af et areal under 100 m².

For rumareal over 100 m² er det en betingelse, at virksomheden kan sandsynliggøre, at en direkte måling ville medføre en større godtgørelse, dvs. at der skal mindst betales det samme i kvadratmeterafgift, som hvis afgiften af energi til opvarmning af rum mv. blev opgjort på grundlag af en egentlig måling. Især skal

• virksomheder med et særligt stort forbrug af rumvarme mv., fx som følge af ventilation

være opmærksomme på denne forudsætning.

Opgørelse af kvadratmeterafgiften

Afgiften betales ved, at den samlede godtgørelse efter energiafgiftslovene, herunder elafgiftsloven, nedsættes med 10 kr. pr. m² pr. måned mod, at det omhandlede energiforbrug henregnes til proces.

Beregningen og fradraget af kvadratmeterafgift skal vises i virksomhedens regnskab. Den samlede godtgørelse skal opgøres med fradrag af kvadratmeterafgiften, og herefter reguleres ud fra virksomhedens momsfradragsprocent.

Eksempel på en opgørelse for en virksomhed med delvis momsfradragsret:

Hvis der er anvendt andre varer til opvarmningen, og virksomheden ikke har fået godtgjort afgift for disse varer, kan den betalte afgift modregnes i kvadratmeterafgiften.

Hvis virksomheden fx bruger fyringsgasolie ved fremstilling af varme, trækkes kvadratmeterafgiften forlods fra i den godtgørelsesberettigede olieafgift. Evt. overskydende kvadratmeterafgift trækkes fra i anden godtgørelsesberettiget energiafgift.

Kvadratmeterafgiften omfatter ikke forbrug af varmt brugsvand i en virksomhed.

Ved bestemmelse af antal kvadratmeter bruges det antal bruttokvadratmeter, som er anført i Bygnings- og Boligregisteret (BBR). Hvis BBR ikke er retvisende, kan der anvendes en anden retvisende opmåling. Se også SKM2010.656.BR.

Forbrug af mindre end 50 GJ varmt brugsvand

Ved LOV nr. 444 af 10/06 1997 "Lov om ændring af forskellige energiafgiftslove m.v. (Justering af rumvarmeafgiften m.v.)" blev der indført en regel om, at hvis det samme ledningsnet forsyner virksomheden med både varmt brugsvand og varmt vand til procesformål, kan forbruget af varmt brugsvand fastsættes ved andet end en måling. Det er dog en betingelse, at det faktiske forbrug er mindre end 50 GJ årligt. Se GASAL § 10, stk. 7, KULAL § 8, stk. 6, og MINAL § 11, stk. 7.

Det er en betingelse for at fastsætte forbruget af varmt brugsvand ved andet end måling, at virksomheden kan sandsynliggøre, at en direkte måling ville medføre en større godtgørelse, dvs. at der skal mindst betales det samme i afgift som ved direkte måling.

Som en tommelfingerregel kan der regnes med et forbrug på 0,2 GJ varmt brugsvand pr. måned pr. ansat. Hvis det varme brugsvand også bruges til badning, skal der regnes med et større forbrug pr. ansat.

Bagatelgrænse

Der kan ved opgørelse af forbrug af varmt vand til andet end procesformål ses bort fra en enkelt varmtvandshane på et procesnet, hvis der kun lejlighedsvis bruges varmt vand.

Baggrunden for bagatelgrænsen fremgår af bemærkningerne til lovforslag L 218; § 1, nr. 14 (senere LOV nr. 444 af 10/06 1997): "almindelig konduite vil dog stadig foreskrive, at en enkelt varmtvandshane på et procesnet, der kun helt lejlighedsvis benyttes, henregnes til procesformål, uanset om forbruget strengt taget burde beskattes som rumvarme."

Særregler for måling (damp- og hedtvandsanlæg samt anlæg med helt overvejende godtgørelsesberettiget energiforbrug)

Hovedreglen er, at der skal ske måling af det energiforbrug, som virksomheden kan opnå den højeste godtgørelse for. Se også afsnit E.A.4.6.14 Krav til målere af energiforbrug om krav til målere.

Ved fordeling mellem rumvarme/varmt brugsvand mv. og procesformål kan der for brændsler ses bort fra hovedreglen i følgende tilfælde:

• Anlæg, hvor fremløbstemperaturen er over 90 grader C (hedtvandsanlæg og dampanlæg)
• Andre anlæg, hvor det ikke-godtgørelsesberettigede energiforbrug til rumvarme mv. udgør under 10 pct. af den samlede fremstillede mængde energi (gælder ikke damp)
• Andre anlæg, hvor det ikke-godtgørelsesberettigede energiforbrug udgør mindre end 200 GJ årligt (gælder ikke for damp).

Se GASAL § 10, stk. 5, nr. 4, KULAL § 8, stk. 4, nr. 4, og MINAL § 11, stk. 5, nr. 4.

Virksomheden kan vælge mellem at opgøre brændselsandelen, der anvendes til ikke-godtgørelsesberettigede formål, enten

a) som forholdet mellem på den ene side den målte mængde energi, som forbruges til rumvarme mv., og på den anden side den samlede mængde fremstillede energi på anlægget, eller

b) ved direkte at opgøre brændselsforbruget til ikke godtgørelses-berettigede formål. Den direkte opgjorte mængde sker ved måling af forbruget omfattet af reglerne for rumvarme mv., divideret med energiindholdet i de indfyrede brændsler, jf. oversigten nedenfor. Den herved beregnede mængde divideres derefter med anlæggets virkningsgrad.

Oversigt over brændslers energiindhold:

MJ = megajoule, GJ = gigajoule, Nm³ = normal kubikmeter

Virkningsgraden er

• 0,90 for gasfyrede anlæg
• 0,85 for oliefyrede anlæg
• 0,80 for andre anlæg.

De nævnte virkningsgrader skal anvendes, dvs. at der ikke er mulighed for at bruge beregnede virkningsgrader (fx kedelproducentens oplysning om virkningsgrad).

Den resterende mængde brændsel regnes med til den godtgørelsesberettigede del (proces).

Det tillades, at opgørelsen beregningsteknisk i stedet kan ske ved, at der foretages en beregning af kedlens samlede produktion. Kedlens samlede produktion skal beregnes på baggrund af det indfyrede brændsels energiindhold og kedlens virkningsgrad. Der kan herefter ske en opgørelse på samme måde som nævnt under metode a).

Tillæg til forbrug af rumvarme mv. på 10 pct.

Hvis målingen af energiforbruget til rumvarme mv. ikke sker i umiddelbar nærhed af det anlæg, der fremstiller varmen, skal rumvarme mv. ved både metode a) og b) tillægges yderligere 10 pct. (ledningstab), eller hvis ledningstabet fra kedlen til radiatoren registreres ved måling, tillægges det faktisk målte ledningstab.

Eksempler

Principskitse over måling af energi til rumvarme fremstillet på basis af damp:

Skitse over måling af energi til rumvarme (almindeligt varmtvandsanlæg), hvor der bruges mindre end 10 pct. af den fremstillede energi til rumvarme:

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: