E.A.1.4.1 Former for registrering

Indhold

Afsnittet beskriver de forskellige former for registrering, som en virksomhed kan vælge, når den skal registreres for punktafgifter hos Skatteforvaltningen.

Afsnittet indeholder:

• Hvilke former for registrering er der for virksomheder?
• Hvem skal registreres som oplagshaver?
• Hvem kan registreres som varemodtager?
• Hvem kan registreres som vareafsender?
• Udenlandske virksomheder og fiskale repræsentanter
• Registrering for fjernsalg
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

Se også afsnit A.B.2.1 Generelt om virksomhedsregistrering for skatter og afgifter om virksomhedsregistrering for skatter og afgifter generelt.

Bemærk

Ved lov nr. 1240 af 11. juni 2021 implementeres det omarbejdede cirkulationsdirektiv (RÅDETS DIREKTIV (EU) 2020/262 af 19. december 2019 om den generelle ordning for punktafgifter). Dette medfører bl.a. at der fra den 13. februar 2023 oprettes to nye registreringstyper (autoriseret afsender og autoriseret modtager). Ændringerne vil på et senere tidspunkt blive indarbejdet i Den juridiske vejledning. Ændringerne vedrører mineralolieafgiftsloven, spiritusafgiftsloven, tobaksafgiftsloven og øl- og vinafgiftsloven.

Hvilke former for registrering er der for virksomheder?

Virksomheder, som skal betale punktafgifter, skal registreres hos Erhvervsstyrelsen. Der findes flere former for registrering, som kan variere afhængigt af

• det afgiftspligtige vareområde, og
• hvilke transaktioner virksomheden ønsker at foretage.

Registreringstypen har betydning for, hvornår og hvordan afgiften skal indbetales til Skatteforvaltningen.

For flere af miljøafgifterne, fx affald, råstoffer, ledningsført vand og spildevand, er der kun én form for registrering, og bestemmelserne for denne registrering følger generelt reglerne for oplagshavere. For forsikringsafgifter og afgifter vedrørende spil (afgiftspligtige ydelser) gælder der også kun én form for registrering. De nøjagtige bestemmelser for registrering fremgår af afsnittet for den enkelte afgift.

For de afgifter, der giver mulighed for at vælge mellem flere former for registrering, gælder der forskellige betingelser for valget heraf. Reglerne for bl.a. registrering som oplagshaver og varemodtager har dog en række fællestræk.

Se også

Se også afsnit E.A.1.5 Sikkerhedsstillelse om sikkerhedsstillelse.

Hvem skal registreres som oplagshaver?

Virksomheder, der

• fremstiller,
• forarbejder eller
• modtager afgiftspligtige varer fra udlandet,

skal som hovedregel registreres eller autoriseres som oplagshaver.

En registrering eller autorisation som oplagshaver medfører som udgangspunkt, at oplagshaveren kan modtage og oplægge punktafgiftspligtige varer samt udlevere punktafgiftspligtige varer til andre oplagshavere, uden at varen betragtes som overgået til forbrug. Tidspunktet for varens overgang til forbrug og dermed pligten til at betale punktafgift opstår først ved forbrug hos oplagshaveren eller ved udlevering til andre, som ikke er registrerede eller autoriserede som oplagshavere.

Betegnelsen "registreret oplagshaver" er ændret til "autoriseret oplagshaver" i de love, som handler om de harmoniserede afgifter. Dette følger af implementeringen af Rådets direktiv 2008/118/EF ved lov nr. 1385 af 21. december 2009.

Særligt om lokalekrav for oplagshavere

Skattestyrelsen skal som hovedregel godkende de lokaler, som virksomheden vil bruge til

• fremstilling
• behandling
• aftapning
• opbevaring
• udlevering mv.

af afgiftspligtige og ubeskattede varer, før en virksomhed kan autoriseres eller registreres som oplagshaver. Ved ansøgning om autorisation eller registrering som oplagshaver, skal virksomheden derfor vedlægge plantegning over virksomhedens produktions- og opbevaringsanlæg.

Der kan være specielle krav til lokalegodkendelse i den enkelte afgiftslov. De nøjagtige krav fremgår af afsnittet for den enkelte afgift.

Lokalerne skal have en sådan størrelse og indretning, at der kan holdes en rimelig orden, og beskattede og ubeskattede afgiftspligtige varer skal kunne holdes adskilt fra hinanden. Beskattede varer omfatter ingredienser, som oplagshaver har indkøbt i beskattet stand samt returvarer, som oplagshaver opbevarer med henblik på destruktion.

Det er derfor ikke muligt for oplagshaver at lade egne varer overgå til forbrug (og dermed afgiftspligt) ved at flytte dem fra lagret med ubeskattede varer til lagret med beskattede varer. Egne varer kan først afgiftsberigtiges ved overgang til forbrug. Med overgang til forbrug forstås, at varen udleveres fra oplaget til en kunde eller eventuelt overgår til et detailudsalg fra den autoriserede oplagshaver.

Det er kun afgiftspligtige varer, redskaber, emballager, hjælpematerialer og råvarer til behandling og opbevaring af varerne samt brandsluknings- og sikkerhedsudstyr, som må opbevares i lokalerne.

Lokalerne må ikke bruges til beboelse, køkken og lignende, ligesom der ikke må være gennemgang til andre virksomheder. Adgangen til lokalet skal være uhindret og må ikke ske gennem private beboelsesrum eller en anden virksomhed.

Skattestyrelsen kan dog give dispensation, når den anden virksomhed er en speditør, et lagerhotel eller lignende, der udlejer lokaler til opbevaring af varer, og det fremgår af kontrakten, hvem der har adgang til varerne hos den anden virksomhed.

Hvis en autoriseret oplagshaver vil foretage ændringer af lokaler mv., som Skatteforvaltningen tidligere har godkendt, skal ændringerne først anmeldes til og godkendes af Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen kan tilbagekalde autorisationen som oplagshaver og en lokalegodkendelse, hvis lokalerne er indrettet på en sådan måde, at Skattestyrelsens kontrol ikke kan udføres på en rimelig måde.

Hvem kan registreres som varemodtager?

Følgende skal registreres som varemodtagere:

• Virksomheder eller personer, der som led i udøvelsen af deres erhverv, modtager (får tilsendt) varer fra udlandet
• Erhvervsdrivende, som selv henter varer i udlandet.

En registrering som varemodtager medfører, at virksomheden eller den erhvervsdrivende kan modtage afgiftspligtige varer uden krav om forhåndsanmeldelse af varetransporten til Skatteforvaltningen, og uden at der skal betales afgift i forbindelse med varemodtagelsen. Angivelse og indbetaling af punktafgiften skal i stedet ske efter udløbet af hver afgiftsperiode efter reglerne i opkrævningsloven.

Der er ingen særlige krav for at blive registreret som varemodtager. 

Midlertidig varemodtager 

Inden for de harmoniserede afgifter (tobak, alkoholholdige drikkevarer og mineralolie) samt inden for chokoladeafgiftsloven og emballageafgiftsloven, er det muligt at lade sig registrere som midlertidig varemodtager.

En registrering som midlertidig varemodtager gælder for:

• en nærmere bestemt mængde,
• en enkelt leverandør eller
• en nærmere bestemt periode.

Følgende kan registreres som midlertidig varemodtager:

• Virksomheder, institutioner eller personer, der lejlighedsvist som led i udøvelsen af deres erhverv modtager varer fra udlandet, eller
• erhvervsdrivende, som selv henter varer i udlandet.

En registrering som midlertidig varemodtager medfører, at virksomheden, institutionen eller den erhvervsdrivende kan modtage en nærmere bestemt mængde varer fra en leverandør inden for en nærmere bestemt periode. Leverancen kan ske som en eller flere forsendelser.

For at kunne virke som midlertidigt registreret varemodtager her i landet, skal virksomheden, institutionen eller den erhvervsdrivende inden vareafsendelsen:

• Registreres som midlertidigt registreret varemodtager hos Skatteforvaltningen,
• anmelde varetransporten til Skatteforvaltningen og
• indbetale afgiften af varer, der er afgiftspligtige her i landet.

Kravet om forhåndsanmeldelse af varetransporten mv. for en midlertidigt registreret varemodtager gælder, både når der er tale om varer fra EU-lande og varer fra lande udenfor EU.

Se også

Se om proceduren for midlertidig registrering/forhåndsanmeldelse på Skatteforvaltningens hjemmeside:

• Køb af varer fra andre EU-lande
• Køb af varer fra lande uden for EU.

Hvem kan registreres som vareafsender?

Registreringstypen "Registreret vareafsender" er en registreringstype, som er indført med implementeringen af Rådets direktiv 2008/118/EF ved lov nr. 1385 af 21. december 2009.

Virksomheder eller personer, der, som led i udøvelsen af deres erhverv, ønsker at afsende varer, der er indført fra steder uden for EU, til andre EU-lande under den ordning for afgiftssuspension, som gælder for harmoniserede afgifter, kan registreres som vareafsender.

Registreringen som vareafsender gælder kun varer, der er indført fra steder uden for EU, og må kun ske efter varernes overgang til fri omsætning i EU's toldområde.

For at kunne virke som registreret vareafsender her i landet, skal virksomheden eller personen registreres og stille sikkerhed for betaling af afgifter hos Skatteforvaltningen inden vareafsendelsen.

Transport af varerne skal ske i umiddelbar tilknytning til proceduren for indførsel af varer fra steder uden for EU. Varerne må ikke oplægges, men kan omlades, fx fra én transportform til en anden.

Udenlandske virksomheder og fiskale repræsentanter

Skatteforvaltningen kan efter punktafgiftslovene kun stille krav om, at en udenlandsk virksomhed udpeger en fiskal repræsentant, og en udenlandsk virksomhed har kun mulighed for at udpege en fiskal repræsentant, når der er hjemmel hertil i de enkelte love. Skatteforvaltningen kan endvidere kun stille krav om registrering af en udenlandsk virksomhed, og en udenlandsk virksomhed har kun mulighed for at blive registreret, når der er hjemmel hertil i de enkelte punktafgiftslove.

Indførsel af varer fra EU-lande

For de harmoniserede afgifter, bortset fra energiafgifterne el, gas og kul, har en udenlandsk oplagshaver og en fjernsælger mulighed for at udnævne en fiskal repræsentant.

Derimod vil der for en del nationale punktafgifter og for energiafgifterne el, gas og kul ikke være mulighed for, at udenlandske virksomheder kan eller skal registreres ved en fiskal repræsentant. Dette gælder også i de tilfælde, hvor afgiftsloven indeholder regler om fjernsalg.

Indførsel af varer fra steder uden for EU

De fleste punktafgiftslove indeholder regler om afgift af varer, der indføres fra steder uden for EU eller indføres fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområde. I afgiftslovene henvises ofte til toldlovens § 29, som indeholder regler om registrering af varemodtagere og vareafsendere, som enten er hjemmehørende i EU's toldområde eller uden for EU's toldområde. Se afsnit F.A.33.2 om vareindførsel i erhvervsmæssigt øjemed.

Afgiftspligtige serviceydelser leveret fra udlandet

De nationale punktafgiftslove, som omfatter serviceydelser (forsikringsydelser eller fx levering af online-spil fra udlandet), indeholder også bestemmelser om, hvornår den udenlandske leverandør af ydelserne kan eller skal være registreret ved en fiskal repræsentant. For leverandører inden for EU vil det være valgfrit, om man ønsker at benytte en fiskal repræsentant. Se nærmere herom i de enkelte afsnit under E.A.6 Forsikringer om forsikringer og E.A.9 Afgifter af spil om afgifter af spil, afsnittene E.A.9.7 Væddemål om væddemål og E.A.9.8 Onlinekasino om online-kasino.

Registrering for fjernsalg

Ved fjernsalg forstås salg af varer, hvor varen direkte eller indirekte forsendes eller transporteres af sælgeren eller på dennes vegne fra et andet EU-land til en privat køber i Danmark. Ved fjernsalg skal afgifterne betales i bestemmelseslandet. Herved følges princippet om, at afgifterne betales i det land, hvor varerne forbruges. Dette vil typisk dreje sig om postordresalg, herunder internethandel.

Ved direkte eller indirekte transport eller forsendelse forstås, at sælgeren i større eller mindre omfang er involveret i transporten eller forsendelsen af varen. Se afsnit D.A.6.1.6 om leveringssted ved fjernsalg og EU-domstolens dom i sag C-296/95, The Man in Black Ltd.

Der skelnes mellem udenlandske virksomheders fjernsalg til Danmark af varer, der er omfattet af reglerne om EU-harmoniserede punktafgifter, og varer, der er omfattet af nationale afgifter.

EU-harmoniserede punktafgifter

Den, der fra andre EU-lande sælger varer, som er omfattet af EU-harmoniserede punktafgifterne bortset fra energiafgifterne el, gas og kul, ved fjernsalg, skal inden vareafsendelsen autoriseres som oplagshaver eller registreres som varemodtager her i landet uanset omsætningens størrelse. Sælger kan vælge at udpege en fiskal repræsentant, som også skal autoriseres som oplagshaver eller registreres som varemodtager. Virksomheden eller den fiskale repræsentant skal stille sikkerhed for skyldige afgifter. Se afsnit E.A.1.5 Sikkerhedsstillelse om sikkerhedsstillelse.

Efter spiritusafgiftsloven skal sælger eller en fiskal repræsentant dog autoriseres som oplagshaver, da det ikke er muligt at blive registreret som varemodtager efter denne lov.

Efter tobaksafgiftsloven kan sælger eller en fiskal repræsentant registreres som varemodtager, men kun for så vidt angår cigarer, cerutter og cigarillos.

Hvis virksomheden ikke er registreret for fjernsalg, kan Skatteforvaltningen tilbageholde sådanne varer, indtil afgiften er betalt. Se afsnit A.C.2.5 Kontrolbestemmelser - punktafgifter om Skatteforvaltningens kontrolbeføjelser.

Fjernsalg til andre EU-lande

Danske virksomheder, der har fjernsalg af varer, som er omfattet af EU-harmoniserede punktafgifter, til private forbrugere i andre EU-lande, skal lade sig registrere og stille sikkerhed for betaling af punktafgiften hos de kompetente myndigheder i bestemmelseslandet. Dokumentation for sikkerhedsstillelsen skal forevises Skatteforvaltningen, inden varerne afsendes.

Nationale punktafgifter

Ved lov nr. 810 af 9. juni 2020 blev momsreglerne ved salg til private i EU ændret. De nye regler trådte i kraft den 1. juli 2021. Der er bl.a. indført en ny fælles EU-beløbsgrænse, som medfører, at virksomheder der er etableret i EU skal betale moms i forbrugslandet, når virksomhedens samlede fjernsalg af varer og salg af elektroniske ydelser, herunder teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester, til ikke erhvervsmæssige aftagere i andre EU-lande overstiger 10.000 euro pr. år.  For virksomheder, der er etableret i mere end et EU-land eller i et land uden for EU, finder beløbsgrænsen ikke anvendelse, og pligten til at afregne moms i forbrugslandet gælder for alle fjernsalgsleverancer uanset virksomhedens omsætning af varer og ydelser til andre EU-lande.

En række nationale punktafgiftslove indeholder bestemmelser om, at virksomheder, der er registreret efter ML (momsloven) § 47, stk. 1, og som sælger afgiftspligtige varer ved fjernsalg her til landet, skal registreres efter den pågældende punktafgiftslov.► Dette er ændret med virkning fra den 1. februar 2022, se nedenfor. ◄

Der kan ikke stilles krav om, at sælger skal registreres ved en fiskal repræsentant, og sælger har heller ikke mulighed for at lade sig registrere ved en fiskal repræsentant. Hvis der skal ske registrering ved fjernsalg, vil det være sælgeren, som skal registreres ved egen adresse i udlandet.

Moms One Stop Shop

Virksomheder, som fjernsælger varer pålagt nationale punktafgifter til Danmark og som er tilsluttet Moms One Stop Shop, som ændret med virkning fra 1. juli 2021, anses ikke for at være registreret efter ML (momsloven) § 47, stk. 1. Disse udenlandske virksomheder skal og kan dermed ikke være registreret for fjernsalg af varer pålagt nationale punktafgifter. Forpligtigelsen til at afregne nationale punktafgifter vedrørende leverancer foretaget af disse virksomheder, påhviler i denne situation den ikke-erhvervsmæssige aftager efter reglerne i OPKL § 9.

Virksomheder, som er etableret i udlandet og som fjernsælger varer til Danmark fra et andet EU-land, og som ikke er tilsluttet Moms One Stop Shop vil pr. 1. juli 2021 fortsat være forpligtet til at være registreret for nationale punktafgifter. Registreringsgrænsen afhænger af virksomhedens etablering og omsætning i EU-lande.

• Virksomheder etableret i ét EU-land, skal registreres og afregne nationale punktafgifter, hvis den samlede omsætning af varer og ydelser til ikke-erhvervsmæssige aftagere i andre EU-lande overstiger 10.000 euro (ca. 75.000 kr.)
• Virksomheder etableret i mere end ét EU-land, skal registreres for og afregne nationale punktafgifter uanset virksomhedens omsætning af varer og ydelser til andre EU-lande.
• Virksomheder etableret i et land uden for EU, skal registreres for og afregne nationale punktafgifter, uanset virksomhedens omsætning af varer og ydelser til andre EU-lande.

For en mere detaljeret beskrivelse af, hvornår virksomheder etableret i udlandet er forpligtet til at lade sig registre her i landet efter ML (momsloven) § 47, stk. 1, henvises til afsnit D.A.14.1.2 Anmeldelse til registrering ML § 47, stk. 1. Det er alene virksomheder, der er registreringspligtige efter denne bestemmelse, som skal og kan registreres for nationale punktafgifter for fjernslag fra andre EU-lande.

Virksomheder, som er etableret og momsregistreret i Danmark berøres ikke af ændringerne.

Hvis den udenlandske virksomhed ikke er registreret for fjernsalg af punktafgiftspligtige varer i Danmark, påhviler forpligtigelsen til at afregne nationale punktafgifter vedrørende leverancer foretaget af disse virksomheder den ikke-erhvervsmæssige aftager efter reglerne i OPKL § 9. Skatteforvaltningen kan tilbageholde sådanne varer, indtil afgiften er betalt. Se afsnit A.C.2.5 om Skatteforvaltningens kontrolbeføjelser.

►Regler fra 1. februar 2022

Med virkning fra 1. februar 2022 ændres fjernsalgsbestemmelsen, se lov nr. 2616 af 28. december 2021.

Af den nye lovgivning fremgår, at virksomheder, der fra et andet EU-land sælger eller formidler salg af varer ved fjernsalg her til landet, hvoraf virksomheden er betalingspligtig for dansk moms, og hvor der af varen skal betales afgift eller dækningsafgift efter bestemmelse i en national afgiftslov, skal anmeldes til registrering hos told- og skatteforvaltningen.

Følgende virksomheder, som fjernsælger varer pålagt nationale punktafgifter til Danmark er forpligtet til at lade sig registrere for fjernsalg og afregne nationale punktafgifter:

• Virksomheder etableret i ét EU-land, som har et salg til andre EU-lande for over 10.000 euro om året (kalenderåret).
• Virksomheder etableret i ét EU-land, som har salg til andre EU-lande som ikke overstiger 10.000 euro om året (kalenderåret), men som har valgt at være tilsluttet Moms One Stop Shop.
• Virksomheder etableret i mere end ét EU-land - uanset virksomhedens omsætning af varer og ydelser til andre EU-lande.
• Virksomheder etableret i et land uden for EU - uanset virksomhedens omsætning af varer og ydelser til andre EU-lande.

Virksomheder etableret alene i ét andet EU-land med fjernsalg til andre EU-lande, som ikke overstiger 10.000 euro om året (kalenderår), og som ikke er tilmeldt Moms One Stop Shop, skal og kan således ikke registreres for fjernsalg af nationale punktafgiftspligtige varer til ikke-erhvervsmæssige aftagere her i landet. Forpligtigelsen til at afregne nationale punktafgifter vedrørende leverancer foretaget af disse virksomheder, påhviler i stedet den ikke-erhvervsmæssige aftager efter reglerne i OPKL § 9.◄

Se også

Se også afsnit E.A.1.4.3 Afgift af varer der medbringes eller modtages fra udlandet af privatpersoner om afgift af varer der medbringes eller modtages fra udlandet af privatpersoner og køb af varer fra andre EU-lande.

Fjernsalg til andre EU-lande

Danske virksomheder, der har fjernsalg af varer, som er omfattet af EU-harmoniserede punktafgifter, til private forbrugere i andre EU-lande, skal lade sig registrere og stille sikkerhed for betaling af punktafgiften hos de kompetente myndigheder i bestemmelseslandet. Dokumentation for sikkerhedsstillelsen skal forevises Skatteforvaltningen, inden varerne afsendes.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: