D.A.8.3.1 Lovgrundlag
Regel
ML § 32, stk. 1, har følgende ordlyd:
"Ved indførsel af varer fra steder uden for EU er afgiftsgrundlaget toldværdien tillagt eventuel told og andre afgifter, der er foranlediget af indførslen, bortset fra afgiften efter denne lov. Til afgiftsgrundlaget medregnes endvidere de forsendelses- og forsikringsomkostninger mv., der påløber indtil varernes bestemmelsessted i EU, når dette sted er kendt på det tidspunkt, hvor afgiftspligten indtræder."
Momssystemdirektivets artikel 85 har følgende ordlyd:
"Ved indførsel af varer er afgiftsgrundlaget toldværdien fastsat i overensstemmelse med gældende fællesskabsbestemmelser."
Momssystemdirektivets artikel 86 har følgende ordlyd:
"Stk. 1. I afgiftsgrundlaget medregnes følgende elementer, såfremt de ikke allerede indgår heri:
a) skatter, told, importafgifter og andre afgifter, som skal svares uden for indførselsmedlemsstaten, samt sådanne, som er foranlediget af indførslen, med undtagelse af den moms, der skal opkræves
b) biomkostninger såsom provisions-, emballage-, transport- og forsikringsomkostninger, som påløber indtil varernes første bestemmelsessted på indførselsmedlemsstatens område, samt omkostninger, som hidrører fra transporten til et andet bestemmelsessted inden for Fællesskabet, hvis dette sted er kendt på det tidspunkt, hvor afgiftspligten indtræder.
Stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1, litra b), forstås som »første bestemmelsessted« det sted, der er angivet i fragtbrevet eller i ethvert andet transportdokument, i henhold til hvilket varerne bringes ind i indførselsmedlemsstaten. I mangel af en sådan angivelse anses det første bestemmelsessted for at være det sted, hvor varen første gang omlades i indførselsmedlemsstaten."
Momssystemdirektivets artikel 87 har følgende ordlyd:
"Følgende elementer medregnes ikke i afgiftsgrundlaget:
a) prisnedsættelser i form af kasserabat for forudbetaling
b) rabatter og nedslag, der ydes kunden, og som opnås på det tidspunkt, hvor indførslen finder sted."
►Momsdirektivet artikel 89 har følgende ordlyd:
De medlemsstater, der pr. 1. januar 1993 ikke gjorde brug af muligheden for at anvende en nedsat sats i henhold til artikel 98, kan fastsætte, at afgiftsgrundlaget ved indførsel af kunstgenstande, samlerobjekter eller antikviteter som defineret i artikel 311, stk. 1, nr. 2), 3)
og 4), er lig med en brøkdel af det beløb, der er fastlagt efter artikel 85,
86 og 87.
Den i stk. 1 omhandlede brøkdel fastlægges på en sådan måde, at den
moms, der skal betales ved indførslen, udgør mindst 5 % af det beløb,
der er fastlagt efter artikel 85, 86 og 87.
Momsdirektivet artikel 98 har følgende ordlyd:
1. Medlemsstaterne kan anvende en eller to nedsatte satser.
2. De nedsatte satser må kun anvendes på levering af de kategorier af
varer og ydelser, som er anført i bilag III. De nedsatte satser finder ikke anvendelse på elektronisk leverede tjenesteydelser.
3. Ved anvendelse af de nedsatte satser i henhold til stk. 1 kan
medlemsstaterne, hvor det drejer sig om varekategorier, anvende den
kombinerede nomenklatur til at fastsætte, hvad den pågældende kategori
præcist dækker.
Momsdirektivet artikel 103 har følgende ordlyd:
1. Medlemsstaterne kan bestemme, at den nedsatte sats eller en af de
nedsatte satser, som de anvender i overensstemmelse med artikel 98 og
99, ligeledes finder anvendelse på indførsel af kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter som defineret i artikel 311, stk. 1, nr. 2), 3) og 4).
2. Når de gør brug af den i stk. 1 omhandlede mulighed, kan
medlemsstaterne ligeledes anvende den nedsatte sats på følgende leveringer:
a) leveringer af kunstgenstande, der foretages af kunstneren eller
dennes retssuccessorer
b) leveringer af kunstgenstande, der foretages lejlighedsvis af en afgiftspligtig person, der ikke er en afgiftspligtig videreforhandler, når
kunstgenstandene er blevet indført af den afgiftspligtige person
selv eller er blevet leveret til ham af kunstneren eller dennes retssuccessorer, eller når de har givet ham ret til at fradrage det fulde
momsbeløb.
Momsdirektivets artikel 311, stk. 1, nr. 3 har følgende ordlyd:
1. I dette kapitel og med forbehold af andre fællesskabsbestemmelser forstås ved:
3) »samlerobjekter«: de varer, der er nævnt i bilag IX, del B
BILAG IX KUNSTGENSTANDE, SAMLEROBJEKTER OG ANTIKVITETER OMHANDLET I ARTIKEL 311, STK. 1, NR. 2), 3) OG 4)
DEL B Samlerobjekter
1) Frimærker, stempelmærker, førstedagskuverter, helsager o. lign., makulerede eller umakulerede, forudsat at de ikke er eller ikke bliver gangbare (KN-kode 9704 00 00)
2) Zoologiske, botaniske, mineralogiske, anatomiske, historiske, arkæologiske, palæontologiske, etnografiske eller numismatiske samlinger og samlerobjekter (KN-kode 9705 00 00)
◄
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil