Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-1
<< >>

D.A.17.4.2 Flere selvstændige hovedydelser udgør enkeltydelsen

Indhold

Dette afsnit handler om, at den flerhed af selvstændige ydelser, som rejsebureauet for en samlet pris sælger til den rejsende, skal anses for en enkeltydelse.   

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

Regel

For at være omfattet af særordningen for rejsebureauer er det en betingelse, at der til rejsens gennemførelse anvendes leveringer af varer og ydelser, der foretages af andre afgiftspligtige personer. Se ML (momsloven) § 67, stk. 1.

Dette betyder, at særordningen for rejsebureauer som udgangspunkt kun gælder i tilfælde, hvor rejsebureauet leverer mindst to selvstændige hovedydelser til den rejsende. Disse to eller flere selvstændige hovedydelser behandles så (som følge af ML (momsloven) § 67 a) som en enkelt ydelse.

Hvis en virksomhed kun tilbyder én selvstændig hovedydelse til kunden, er denne som udgangspunkt derimod ikke omfattet af særordningen.

Det er derfor nødvendigt at tage stilling til, om rejsebureauet tilbyder flere selvstændige hovedydelser til den rejsende, eller kun én hovedydelse med evt. biydelser. Se EU-domstolens dom i de forenede sager C-308/96 og C-94/97, Madgett og Baldwin (Howden Court Hotel).

Kun én blandt flere hovedydelser, der tilbydes af rejsebureauet

Hvis en kunde - blandt den flerhed af hovedydelser, som et rejsebureau eller en rejsearrangør, omfattet af særordningen, udbyder - kun vælger at modtage én hovedydelse (fx indkvartering i forbindelse med "kør selv-ferie"), så er denne ene ydelse også omfattet af særordningen. Se EU-domstolens dom i sag C-163/91, Van Ginkel, og Landsskatterettens kendelse i TfS 2000, 155.

Andre ydelser kun omfattet i forbindelse med samtidig salg af rejseydelser

Særordningen for rejsebureauer gælder kun andre ydelser end rejseydelser, hvis de leveres i forbindelse med rejseydelser, især transport og indkvartering. Se i denne forbindelse EU-domstolens dom i sag C-31/10, Minerva Kulturreisen Gmbh

Det betyder, at hvis en kunde blandt den flerhed af hovedydelser, som et rejsebureau eller en rejsearrangør udbyder, kun vælger at modtage én ydelse, og denne ene ydelse ikke er en rejseydelse, så er ydelsen ikke omfattet af særordningen.

Eksempelvis vil et rejsebureaus salg af operabilletter uden samtidig levering af en rejseydelse, ikke være omfattet af særordningen for rejsebureauer.

Flere hovedydelser, men inden for traditionelt erhvervsområde

Som nævnt i afsnit D.A.17.3 Virksomheder, der skal anvende særordningen for rejsebureauer ML § 67 finder særordningen for rejsebureauer også anvendelse for en virksomhed, der ikke er et rejsebureau eller en person, der organiserer turistrejser i disse udtryks sædvanlige betydning. Ordningen gælder derfor også en virksomhed, som udfører de samme transaktioner i forbindelse med anden virksomhed, eller som udfører transaktioner, der er sammenlignelige med dem, som et rejsebureau eller en person, der organiserer turistrejser, udfører.

Det forhold, at en virksomhed, der ikke er et rejsebureau eller en person, der organiserer turistrejser i disse udtryks sædvanlige betydning, leverer flere selvstændige hovedydelser til den rejsende, gør ikke i sig selv, at virksomheden skal anses for et rejsebureau eller en rejsearrangør. Se SKM2018.114.SR.

I sagen i SKM2018.114.SR indkøbte selskabet hotelophold og ophold på hotellignende vilkår fra sine leverandører og videresolgte opholdene. Skatterådet lagde vægt på, at såvel selskabet som selskabets leverandører alene kan anses for at levere hotelophold og ophold på hotellignende vilkår. De tillægger ikke ydelser, som går udover de opgaver, som traditionelt udføres af hotelejere og feriecentre. Selvom måltider og drikkevarer ydet af opholdsstedet måtte anses for selvstændige hovedydelser, så bekræftede Skatterådet, at selskabet ikke var omfattet af særordningen for rejsebureauer.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

Sag C-31/10, Minerva Kuturreisen Gmbh

Et rejsebureaus salg af operabilletter uden samtidig levering af en rejseydelse var ikke omfattet af særordningen for rejsebureauer.

EU-domstolen fastslog dermed, at det ikke kan udledes af Van Ginkel-dommen (sag C-163/91), at enhver enkeltstående ydelse, som leveres af et rejsebureau, er omfattet af særordningen for rejsebureauer, jf. dommens præmis 23, men blot at indkvartering leveret af et rejsebureau er omfattet af særordningen, selv om ydelsen kun omfatter indkvartering, og ikke transport.

Det følger også af præmis 24 i Van Ginkel-dommen, at en ydelse, når den ikke leveres i forbindelse med rejseydelser, især transport og indkvartering, ikke henhører under anvendelses-
området for sjette direktivs artikel 26.

De forenede sager C-308/96 og C-94/97, Madgett og Baldwin (Howden Court Hotel)

Særordningen for rejsebureauer gælder for erhvervsdrivende, som organiserer turistrejser i eget navn, og som lader afgiftspligtige tredjemænd levere de ydelser, der sædvanligvis er forbundet med denne form for virksomhed. Også selv om de erhvervsdrivende ikke formelt har status som rejsebureauer eller personer, der organiserer turistrejser.

EF-domstolen tilføjede herefter, at det imidlertid (som generaladvokaten har anført i punkt 36 i sit forslag til afgørelse) er almindeligt, at erhvervsdrivende, som fx hotelejere, der leverer ydelser, som sædvanligvis er forbundet med rejser, anvender ydelser købt hos tredjemand, og at disse ydelser dels i forhold til indkvarteringen udgør en mindre del af pakkerejsens pris, dels henhører under de opgaver, som traditionelt udføres af sådanne erhvervsdrivende.

Disse ydelser, som er købt hos tredjemand, er derfor ikke for gæsterne et mål i sig selv, men et middel til at udnytte den erhvervsdrivendes hovedydelse på de bedst mulige betingelser.

Domstolen fastslog, at de ydelser, der er købt hos tredjemand, under disse omstændigheder er rene biydelser i forhold til den erhvervsdrivendes egne ydelser, og at den erhvervsdrivende ikke skal betale moms efter særordningen for rejsebureauer.

Ydelser, der ligger uden for hotelejernes traditionelle opgaver - som fx transporten til hotellet fra fjerntliggende opsamlings-
steder - og hvis udførelse ikke kan undgå at have mærkbare følger for den anvendte enhedspris, kan ikke betragtes som biydelser.

Sag C-163/91, Van Ginkel

Den omstændighed, at et rejsebureau eller en virksomhed, der organiserer turistrejser, ikke sørger for transporten af den rejsende, og at disse virksomheder blot stiller en feriebolig til rådighed for denne, kan ikke bevirke, at de ydelser, der leveres af virksomhederne, udelukkes fra særordningens anvendelsesområde.

 

Landsskatteretten

TfS 2000, 155

I sagen om en virksomhed, der arrangerede "kør-selv-ferier", bemærkede Landsskatteretten, at det forhold, at virksomhedens kunder i de fleste tilfælde af den flerhed af tilbud, som virksomheden tilbyder i kataloget, kun tager imod tilbuddet om leje af feriebolig, ikke i sig selv kunne være til hinder for at anse virksomheden for et rejsebureau.

Rejsebureaudefinitionen kan ikke begrænses til udelukkende at omfatte salg af pakkerejser mv. Afgørende er karakteren af ydelserne, samt den måde og form under hvilken ydelserne tilbydes.

 

Skatterådet

SKM2018.114.SR

Skatterådet bekræftede, at spørger ikke er omfattet af momslovens særordning for rejsebureauer. Spørger indkøber hotelophold og ophold på hotellignende vilkår fra sine leverandører og videresælger opholdene. Skatterådet lagde vægt på, at såvel spørger som spørgers leverandører alene kan anses for at levere hotelophold og ophold på hotellignende vilkår. De tillægger ikke ydelser, som går udover de opgaver, som traditionelt udføres af hotelejere og feriecentre.

SKM2016.336.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at salg af flybilletter i eget navn og for egen regning ville være momsfrit, når man i samme virksomhed også har aktiviteter i form af momspligtige rejsebureauydelser.

SKM2012.191.SR

Skatterådet fandt, at spørgers formidling af udlejning i eget navn af sommerhuse med tilknyttede aktivitetsmuligheder er omfattet af særordningen for rejsebureauer, idet hver enkelt af de omhandlede ydelser ansås for selvstændige hovedydelser.

 

SKM2012.55.SR

Spørgers formidling i eget navn af ferieboliger her i landet og i udlandet var ikke omfattet af særordningen for rejsebureauer, når spørger alene leverer én selvstændig hovedydelse til den rejsende, dog således at formidling af udlejning af feriebolig og samtidige tilbud til den rejsende om andre serviceydelser vedrørende formidling af adgang til swimmingpool/badeland og 1/1, 1/2 eller 1/4 pension ansås for levering af flere selvstændige hovedydelser, omfattet af særordningen, jf. ML (momsloven) § 67 a og § 67 d. 

 
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.