Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2006.398.HR

Sagen drejede sig om, hvorvidt en virksomhed havde momsfradrag for udgifter til fodboldbilletter, som virksomheden havde købt i forbindelse med sponsorater indgået med forskellige fodboldklubber.

Afgørelsen af, i hvilket omfang der kunne foretages fradrag for moms af det beløb, som sponsorvirksomheden havde betalt for billetter mv. i forbindelse med sponsorkontrakter, måtte træffes på grundlag af den brug, sponsor har gjort af billetterne.

Højesteret tiltrådte, at billetter givet til egne ansatte må anses for naturalaflønning, jf. ML (momsloven) § 42, stk., 1, nr. 3.

Tre dommere (flertallet) udtalte:

De billetter, herunder til landskampe, VIP-arrangementer og rejser til udlandet, som blev udloddet i forbindelse med salgskampagner eller blev anvendt som præmier ved konkurrencer, kan ikke, uanset deres værdi, sidestilles med reklameartikler, men har karakter af gaveydelser, jf. ML (momsloven) § 42, stk. 1, nr. 5.

Tidligere SKM2003.401.ØLR

UfR1976, 115H

En virksomhed solgte varer til forbrugere ved postordresalg, og foranstaltede reklamelotterier med varer som præmier. Virksomhedens formål med reklamelotterierne var - foruden at opnå bestillinger på selskabets varer - at skaffe sig navne og adresser til opbygning af et kartotek over kundeemner. Hovedpræmierne afveg ikke fra præmierne i sædvanlige lotterier og kunne bestå af en bil, et farve-TV, et stereoanlæg, eller 25.000,- kr. skattefrit. En stor del af smågevinsterne var varer, der blev forhandlet af virksomheden. Det blev tiltrådt, at de omhandlede gevinster, der tilfaldt modtagerne uden nogen vederlagsforpligtelse, måtte betragtes som gaver. Idet det ligeledes blev tiltrådt, at gevinsterne ikke efter deres art og fremtræden kunne anses som sådanne vareprøver eller almindelige reklameartikler, der efter lovens forarbejder og den administrative praksis undtages fra bestemmelsen om at der ikke kan fradrages moms af repræsentation og gave.

Stadfæstelse af MNA1973, 362.

Landsskatteretsafgørelser

SKM2021.370.LSR

►Et selskab, der drev en restaurationskæde, havde en medlemsklub, som enhver kunne blive gratis medlem af. Medlemskab indebar tre fordele i form af at optjene 10 % i rabat på mad fra menukortet, gratis is til et barn, hvis en voksen købte en hovedret og fri dessert til middagsselskabet i forbindelse med fødselsdag, hvis der blev købt en hovedret. SKAT havde forhøjet selskabets momstilsvar, idet SKAT anså ydelserne i forbindelse med medlemsfordelene for udtaget som gaver, jf. momslovens § 5, stk. 2, jf. § 42, stk. 1, nr. 5. Landsskatteretten fandt, at forretningsmodellen med medlemsfordele var en salgsfremmeforanstaltning med henblik på at øge salget. Det fulgte heraf, at der ikke var tale om levering af ydelser til uvedkommende formål, og da der heller ikke var tale om udtagning til privat brug til selskabets indehaver eller personale, forelå der ikke udtagning efter momslovens § 5, stk. 3. Da Landsskatteretten endvidere fandt, at ydelserne ikke var udtryk for gaver, jf. momslovens § 5, stk. 2, jf. § 42, stk. 1, nr. 5, men leveret som led i salgsfremmeordning med henblik på mersalg, ændrede Landsskatteretten SKATs afgørelse, således at den foretagne forhøjelse bortfaldt.◄

SKM2007.790.LSR

Et markedsanalyseinstituts udlevering af respondentgaver var betinget af, at de pågældende respondenter leverede en modydelse i form af data til selskabet. Respondenterne blev allerede i forbindelse med rekrutteringsprocessen orienteret om, at de ved besvarelse mv. ville modtage en respondentgave. Som udgangspunkt fik alle respondenter en gave, men i ganske få tilfælde anvendtes lodtrækninger. Levering af respondentgaver mod at de pågældende respondenter leverede data, var dermed levering af varer og ydelser mod vederlag, der er momspligtige i henhold til ML (momsloven) § 4. Markedsanalyseinstituttet kunne altsåfradrage moms af udgifter til indkøb af respondentgaver. Der skulle endvidere afregnes moms ved udlevering af de indkøbte respondentgaver til modtagerne. Når der er tale om levering af varer, som ikke normalt sælges af selskabet mod et vederlag i penge, er momsgrundlaget indkøbsprisen med tillæg af eventuelle forsendelsesomkostninger.

Se også omtalen i i afsnit D.A.4.3.2 Formål og afsnit D.A.8.1.1.10.2 Momsgrundlaget ved byttehandel.

TfS1998, 363MNA

Der var for nævnet rejst spørgsmål, om et markedsanalysefirma havde fradrag for indgående moms på indkøb af respondentgaver, der blev givet til personer, der deltog i virksomhedens markedsundersøgelser. Virksomhedens hovedaktivitet var markedsanalyser med indsamling af oplysninger ved hjælp af spørgeskemaundersøgelser mv. Besvarelserne blev samlet og analyseret i markedsundersøgelser, der herefter blev solgt af virksomheden. Respondentgaverne blev uddelt efter faste kriterier, dels når der var forbundet et vist arbejde med besvarelsen, dels når der var tale om en smal målgruppe. Gaverne var ikke påført virksomhedens logo eller lignende. Nævnet fandt, at virksomheden efter ML (momsloven) § 37, stk. 1, havde fradragsret for moms af indkøb af de pågældende respondentgaver. Nævnet fandt ikke, at disse gaver var omfattet af ML (momsloven) § 42, stk. 1, nr. 5, der undtager "underholdning, restaurationsydelser, repræsentation og gaver..." fra fradragsretten. Nævnet lagde herved til grund, at de pågældende respondentgaver ikke var gaver i momslovens forstand, men måtte anses som betaling for et stykke arbejde udført for virksomheden.

TfS1997, 568MNA

Et selskab kunne ikke fratrække momsen af personalegaver. Gaverne kunne ikke anses som en fradragsberettiget personaleudgift. Nævnet traf afgørelse om, at selskabet ikke havde fradragsret for momsen af indkøbet af de omhandlede personalegaver, jf. ML (momsloven) § 42, stk. 1, nr. 5. Nævnet lagde herved til grund, at den særlige skattemæssige behandling af gaver under grænseværdien ikke kunne tillægges betydning for afgørelsen af det momsmæssige fradragsspørgsmål. Dette spørgsmål måtte alene afgøres på grundlag af reglerne i ML (momsloven) § 42. Nævnet fandt, at personalegaver måtte henføres til bestemmelsens nr. 5, da denne bestemmelse udtrykkeligt omhandler gaver. Der er altså ikke i bestemmelsen indlagt nogen begrænsning af anvendelsesområdet med hensyn til kredsen af gavemodtagere. Personalegaver ville dog efter nævnets opfattelse også kunne henføres til bestemmelsen i nr. 3 om naturalaflønning, ifølge klagers bemærkninger om hensigten med disse gaver. Den momsmæssige behandling er imidlertid den samme. Selv om personalegaver - som andre gaver - kan være givet med blandede motiver, er der ikke desto mindre tale om gaver. Der var altså ikke grundlag for at anse personalegaver som en fradragsberettiget personaleudgift.

MNA1987, 983

En forening kunne ikke fradrage moms af mad og drikkevarer, som blev uddelt gratis ved afholdelse af arrangementer. Om uddelingen var oplyst, at de varer, som foreningen uddelte/udskænkede som et led i foreningens arrangementer, ikke var påført foreningens mærke eller navn. Foreningen anså uddelingen som reklameudgifter for foreningen, for hvilke der er fradragsret for momsen. Nævnet traf afgørelse om, at uddelingen måtte anses som repræsentation/gaveydelser, for hvilke der ikke er fradragsret for momsen.

MNA1972, 347

Præmier ved markedsanalyse er gave.

MNA1968, 190

Momsen på indkøb af præmier til læsere for løsning af opgaver i blade samt præmier til forhandlere i salgskonkurrencer kan ikke medregnes ved opgørelse af den indgående moms. Momsen på underholdningsarrangementer, fx cirkusforestillinger, hvortil bladets sælgere får gratis adgang, kan heller ikke medregnes til den indgående moms.

MNA1968, 189

Præmier i sælgerkonkurrencer er gave

Skatterådet

SKM2009.350.SR

Skatterådet har bekræftet, at en forhandler af parfume-, pleje- og kosmetikprodukter via Multi-Level marketing (homeparties), kan fradrage moms af udgifter til indkøb af demonstrationsvarer og værtindegaver. Ved udlevering af værtindegaverne skal der beregnes udtagningsmoms.