Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-1
<< >>

C.F.9.2.18.17.2 Storbritannien - Gennemgang af DBO'en

Indhold

Dette afsnit indeholder en gennemgang af DBO'ens artikler, artikel 1 - 30.

Afsnittet indeholder:

  • DBO'ens 30 artikler
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Bemærk

Ved gennemgangen er det som udgangspunkt anført, om artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst fra 2017. Se DBO'en om den præcise ordlyd.

Se også OECD's modeloverenskomst afsnit C.F.8.2.2.1.32, som indeholder en nærmere gennemgang af de enkelte artikler i modeloverenskomsten.

DBO'ens 30 artikler

Artikel 1: De af overenskomsten omfattede personer

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst. 

Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 1, stk. 2 og artikel 1, stk. 3.

Se afsnit C.F.8.2.2.1 Artikel 1: Personer omfattet af overenskomsten om OECD's modeloverenskomst artikel 1.

Artikel 2: De af overenskomsten omfattede skatter

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

DBO'en omfatter ikke formueskat.

Bemærk

Skattedepartementet har udtalt, at den britiske Poll tax (Community Charge) ikke er omfattet af DBO'en. Se Skat 1990.9.680.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.2 Artikel 2: Skatter omfattet af modeloverenskomsten om OECD's modeloverenskomst artikel 2.

Artikel 3: Almindelige definitioner

Artiklen er ændret ved protokol af 1. juli 1991, artikel I og ved protokol af 15. oktober 1996, artikel I.

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

"Danmark" betyder Kongeriget Danmark og dækker også ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som efter folkeretten og dansk lovgivning er eller måtte blive betegnet som et område, hvor Danmark kan udøve sine suverænitetsrettigheder med hensyn til udforskningen og udnyttelsen af naturforekomster på havbunden og i dens undergrund.

DBO'en omfatter ikke Færøerne og Grønland.

DBO'en omfatter Storbritannien og Nordirland.

DBO'en gælder ikke for Jersey, Guernsey, Isle of Man og Gibraltar.

"Person" omfatter ikke interessentskaber eller kommanditselskaber.

Definitionen af "international trafik" afviger fra modeloverenskomsten.

International trafik betyder i denne overenskomst enhver transport med skib eller luftfartøj, der anvendes af et foretagende i en kontraherende stat, bortset fra tilfælde, hvor skibet eller luftfartøjet udelukkende anvendes mellem pladser i den anden kontraherende stat. Se protokol af 15. oktober 1996.

Artiklen indeholder ikke en definition af "anerkendt pensionsinstitut".

Artiklen nævner ikke, at de kompetente myndigheder kan enes om en anden fortolkning.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.3 Artikel 3: Almindelige definitioner om OECD's modeloverenskomst artikel 3.

Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Artikel 4, stk. 1 nævner ikke anerkendte pensionsinstitutter. Artikel 4, stk. 3 nævner ikke kravet om indgåelse af en aftale mellem de to landes kompetente myndigheder.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.4 Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted om OECD's modeloverenskomst artikel 4.

Artikel 5: Fast driftssted

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Artiklen er ændret ved protokol af 1. juli 1991 artikel II.

Projekt til anlæg eller montering af en rørledning til transport af olie eller gas, eller et bygningsarbejde udgør et fast driftssted. Se artikel 5, stk. 3 A.

Ved boring og bygning af en olie- eller gasbrønd foreligger der fast driftssted. Se artikel 5, stk. 3 B.

I artiklens stk. 4, litra a)-d), er det ikke en forudsætning for ikke at statuere fast driftssted, at den aktivitet, der udøves, er af forberedende eller hjælpende karakter.

Artiklen har ikke en bestemmelse svarende til OECD’s modeloverenskomst, stk. 4.1., om aktiviteter på forretningsstedet eller forretningsstederne, der udgør komplementære funktioner, som er en del af et sammenhængende forretningsområde, og som ikke er omfattet af stk. 4 i OECD's modeloverenskomst.

Af artiklens stk. 5 fremgår, at en afhængig agent, som handler på foretagendets vegne og har og sædvanligvis i en stat udøver en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn, anses for at have et fast driftssted i denne stat med hensyn til hele den virksomhed, som denne person påtager sig for foretagendet, medmindre denne persons virksomhed er begrænset til sådanne forhold, som er nævnt i stykke 4 i denne artikel, og som, hvis de var udøvet gennem et fast forretningssted, ikke ville gøre dette faste forretningssted til et fast driftssted efter bestemmelserne i nævnte stykke.

Artiklens stk. 6 om uafhængige agenter indeholder ikke modeloverenskomstens bestemmelse om, at en personen ikke anses for at være en uafhængig agent, hvis personen udelukkende - eller næsten udelukkende - arbejder for et eller flere nært forbundne foretagender.

Artiklen har ikke en bestemmelse svarende til OECD's modeloverenskomst, stk. 8, som definerer, hvornår en person eller et foretagende er nært forbundet.

Se også

  • Afsnit C.F.8.2.2.5 Artikel 5: Fast driftssted om OECD's modeloverenskomst artikel 5.
  • Kommentaren til OECD's modeloverenskomst pkt. 45.5 vedrørende Storbritanniens fortolkning af kommentarens pkt. 42.1 - 42.10.

Artikel 6: Indkomst af fast ejendom

Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.6 Artikel 6: Indkomst af fast ejendom om OECD's modeloverenskomst artikel 6.

Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Artiklen indeholder en bestemmelse om fradrag for omkostninger, som foretagendet har afholdt for det faste driftssted. Det gælder også for generalomkostninger til ledelse og administration. Se artikel 7, stk. 3.

Fortjeneste skal ikke henføres til et fast driftssted, hvis det faste driftssted kun har foretaget vareindkøb for foretagendet. Se artikel 7, stk. 4.

Eksempel

Et selskab, der havde fast driftssted på den danske kontinentalsokkel efter artikel 28A, kunne i forbindelse med drift af et udenlandsk ejet skib, der foretog seismiske undersøgelser, fradrage omkostninger i den skattepligtige indkomst, som var påløbet i en periode, hvor skibet ikke opererede på dansk kontinentalsokkel, i det omfang, udgifterne kunne anses for direkte knyttet til udførelsen af den danske kontrakt. Se TfS 1999, 128.

Bemærk

Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 7, stk. 3, om korresponderende justering.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.7 Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed om OECD's modeloverenskomst artikel 7.

Artikel 8: Skibs- og luftfart

Der er indsat ny artikel ved protokol af 15. oktober 1996, artikel II.

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Artiklen omfatter udleje på bareboat-basis (uden besætning) og anvendelse, rådighedsstillelse eller udleje af containere (herunder anhængere og lignende udstyr til transport af containere), der bruges til transport af varer. Se artikel 8, stk. 2.

Danmark kan kun beskatte den del af fortjenesten i SAS, som erhverves af den danske partner i SAS. Se artikel 8, stk. 4.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.8 Artikel 8: Fortjeneste ved skibs- og luftfart om OECD's modeloverenskomst artikel 8.

Artikel 9: Indbyrdes forbundne foretagender

Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.9 Artikel 9: Forbundne foretagender om OECD's modeloverenskomst artikel 9.

Artikel 10: Udbytter

Der er indsat ny artikel ved protokol af 15. oktober 1996, artikel III.

Artiklen afviger fra OECD’s modeloverenskomst, se nærmere om OECD’s modeloverenskomst artikel 10, C.F.8.2.2.10 Artikel 10: Udbytte.

Kildelandet kan beskatte udbytter med 15 pct., såfremt den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat.

Ejerandelskrav

Hvis det modtagende selskab direkte ejer mindst 25 pct. af den samlede aktiekapital i det udbetalende selskab, som anses for hjemmehørende i kildelandet, og det modtagende selskab (dog ikke interessentskab) anses for at være den retmæssige ejer af udbyttet, kan kildelandet dog ikke beskatte udbytter. Der er ikke noget krav om, at kapitalandelen skal have været ejet i en bestemt periode inden udbetalingen af udbyttet. Se artikel 10, stk. 2, litra b).

Artikel 10 finder ikke anvendelse i de situationer, hvor den retmæssige ejer driver erhverv i den stat, hvor det udbetalende selskab er hjemmehørende, gennem et fast driftssted eller udøver frit erhverv. Se nærmere om den situation i artikel 10, stk. 4.

Artiklen indeholder en antimisbrugsbestemmelse. Hvis denne anvendes, skal det andet land underrettes. Se artikel 10, stk. 6.

Det vil herefter afhænge af kildelandets interne regler, om beskatningsretten udnyttes. Se om Danmarks interne regler for beskatning af udbytte i selskabskonstruktioner samt om begrebet retmæssig ejer samt LL (ligningsloven) § 3 i afsnit C.D.8.10.5 Udbytteindtægter Udbytteindtægter (begrænset skattepligt - selskaber).

Bemærk

Danmark er som kildeland ikke forpligtet til at nedsætte skat på indkomst, som ikke er overført til Storbritannien og ikke er beskattet der. Se artikel 28: " I tilfælde hvor indkomst i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst er fritaget for dansk skat, og hvor en fysisk person i henhold til den gældende lovgivning i Det Forenede Kongerige er skattepligtig af den nævnte indkomst for så vidt angår det beløb, som er overført til eller modtaget i Det Forenede Kongerige, og ikke for så vidt angår hele beløbet, skal den fritagelse, der skal gives i Danmark efter denne overenskomst, kun omfatte den del af indkomsten, som er beskattet i Det Forenede Kongerige."

Bemærk

De særlige regler om skattegodtgørelse i den tidligere DBO er ophævet ved ændringen af artikel 10. Danske aktionærer i selskaber i UK beskattes herefter af det udbetalte (netto)udbytte, uden adgang til tax credit. Se bemærkninger til lov nr. 438 af 10. juni 1997.

Se også

Se afsnit A.B.4.1.4.2 om tilbagebetaling af dansk udbytteskat.

Artikel 11: Renter

Artiklen er ændret ved protokol af 1. juli 1991, artikel III og ved protokol af 15. oktober 1996, artikel IV.

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Renter kan kun beskattes i bopælslandet. Se artikel 11, stk. 1.

Bemærk

Artiklen indeholder modeloverenskomstens artikel 11, stk. 4, om kildelandsbeskatning af renter i forbindelse med udøvelse af erhvervsvirksomhed med fast driftssted.

DBO'en indeholder en bestemmelse om subsidiær beskatning. Se artikel 28.

Artiklen indeholder en antimisbrugsbestemmelse. Se artikel 11, stk. 5.

Bemærk

Danmark og Storbritannien har ved gensidig forhandling aftalt beskatningsret til beløb, der i Danmark blev anset for renter og i Storbritannien som udbytte. Se TfS 1994, 536.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.11 Artikel 11: Renter om OECD's modeloverenskomst artikel 11.

Artikel 12: Royalties

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst, se nærmere om OECD’s modeloverenskomst artikel 12 i afsnit C.F.8.2.2.12 Artikel 12: Royalties.

Artiklen omfatter også film eller bånd til radio- eller fjernsynsudsendelser. Se artikel 12, stk. 2.

Royalties skal anses for at stamme fra det land, hvor den person, som betaler royalties, er hjemmehørende. Hvis royalties betales fra et fast driftssted i et land, anses de for at stamme derfra.  

Bestemmelsen indeholder en antimisbrugsbestemmelse. Se artikel 12, stk. 5.

Se nærmere om Danmarks interne regler for beskatning af royalty i afsnit C.F.3.1.9 Royalty og om begrebet retmæssig ejer i afsnit C.F.8.2.2.10.1.3 Modtager af udbytte.

Se også afsnit C.F.8.2.2.12.3 om tilbagebetaling af dansk royaltyskat.

Artikel 13: Kapitalgevinster

Artiklen er ændret ved protokol af 1. juli 1991, artikel V og ved protokol af 15. oktober 1996, artikel VI.

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Danmark kan kun beskatte den del af fortjenesten i SAS, som erhverves af den danske partner i SAS. Se artikel 13, stk. 3.

Bestemmelsen indeholder en regel om salg af rettigheder til efterforskning eller udnyttelse, aktiver i forbindelse med virksomhed uden for kysten og aktier der stammer fra rettigheder. Se artikel 13, stk. 4 og 5.

Bemærk

Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 13, stk. 4, om kildelandsbeskatning af fortjeneste ved salg af aktier i ejendomsaktieselskaber. Denne fortjeneste er derfor omfattet af artikel 13, stk. 6 (opsamlingsbestemmelse).

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.13 Artikel 13: Kapitalgevinster om OECD's modeloverenskomst artikel 13.

Artikel 14: Frit erhverv

Artiklen er ændret ved protokol af 1. juli 1991, artikel VI.

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst fra før 2000. Artikel 14 om frit erhverv udgik af modeloverenskomsten i 2000.

Kildelandet kan også beskatte indkomst fra personer, der driver frit erhverv uden fast sted, hvis personen opholder sig i kildelandet i en eller flere perioder, der tilsammen overstiger 183 dage i nogen 12-måneders-periode.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.14 Artikel 14: Frit erhverv om OECD's modeloverenskomst artikel 14 fra før 2000.

Artikel 15: Personligt arbejde i tjenesteforhold

Artiklen er ændret ved protokol af 1. juli 1991, artikel VII og ved protokol af 15. oktober 1996, artikel VII.

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

183-dages-reglen anvendes, når modtageren opholder sig i det andet land i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage i nogen 12-måneders-periode. Se protokol af 1. juli 1991, artikel VII, artikel 15, stk. 2, litra a.

183-dages-reglen anvendes, når vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der er hjemmehørende i den stat, i hvilken modtageren er hjemmehørende, artikel 15, stk. 2, litra b.

Kildelandet har beskatningsretten fra 1. dag når der er tale om arbejdsudleje. Se artikel 15, stk. 3.

Indtægt fra skibs- og luftfart i international trafik, kan kun beskattes i det land, hvor foretagendet der driver skibet eller luftfartøjet, er hjemmehørende under forudsætning af, at indtægten er skattepligtig der. Se artikel 15, stk. 4.  Indtægt fra skibs- og luftfart i international trafik, der ikke er skattepligtig i Storbritannien efter interne regler, kan således ikke beskattes i Storbritannien efter artikel 15, stk. 4, men er skattepligtig i bopælsstaten efter artikel 15, stk. 1.

Lønindkomst, som en person, der er hjemmehørende i Danmark, har tjent ved arbejde ombord på et af SAS' luftfartøjer i international trafik, kan kun beskattes i Danmark. Se artikel 15, stk. 4.

DIS-indkomst anses for skattepligtigt i Danmark med virkning fra 1. januar 1989. Se artikel 15, stk. 5.

Eksempel på betydningen af fast driftssted efter artikel 15, stk. 2, litra c

Danmark havde efter aftale med Storbritannien beskatningsretten til løn for arbejde udført om bord på 2 borerigge. Boreriggen blev anset for at have fast driftssted efter artikel 5, stk. 3 (bygge- og anlægsarbejde i 12 måneder). Se TfS 1994, 655.

Se også

Se også

Artikel 16: Bestyrelseshonorar

Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.16 Artikel 16: Bestyrelseshonorar om OECD's modeloverenskomst artikel 16.

Artikel 17: Kunstnere og sportsfolk

Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.17 Artikel 17: Entertainere og sportsudøvere om OECD's modeloverenskomst artikel 17.

Bemærk

Artikel 17 anvendes ikke på optrædende kunstnere og sportsfolk, der er offentligt ansat. De er enten omfattet af artikel 19, stk. 1, eller 15 eller 16, hvis der er tale om offentlig erhvervsvirksomhed. Se artikel 19, stk. 3.

Artikel 18: Pensioner og livrenter

Der er indsat ny artikel ved protokol af 15. oktober 1996, artikel VIII.

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Regel

Private pensioner, livrenter og andre lignende vederlag kan kun beskattes i bopælslandet. Se artikel 18, stk. 1.

Undtagelse - kildelandsbeskatning

Kildelandet kan beskatte en person, som var hjemmehørende i dette land og som er blevet hjemmehørende i bopælslandet, af private pensioner og andre ydelser, der stammer fra en pensionsordning, der er oprettet i kildelandet. Se artikel 18, stk. 2.

Overgangsregel

Den skattepligtige indkomst og den personlige indkomst nedsættes for en person, som senest den 12. marts 1997 blev hjemmehørende i Storbritannien, og som på denne dato modtog pension, der er omfattet af overenskomstens artikel 18, stk. 2. Nedsættelsen udgør 200.000 kr., dog højst det beløb, som personen modtager i privat pension. Nedsættelsen kan ikke medføre, at den skattepligtige indkomst og den personlige indkomst bliver negativ. Se lov nr. 438 af 10. juni 1997 § 2.

Skattefritagelsen gælder kun så længe personen er hjemmehørende i Storbritannien. Hvis en person, der er omfattet af fritagelsen, flytter fra Storbritannien i en periode, gælder fritagelsen ikke, hvis vedkommende senere flytter tilbage. Se bemærkningerne til § 2 i L 192 af 12. marts 1997.

Sociale ydelser

Ydelser efter sociallovgivningen kan kun beskattes i kildelandet. Se artikel 18, stk. 3.

Fradrag for pensionsbidrag til ordninger i det andet land

Bidrag til pensionsordninger i det ene land, som betales af eller på vegne af en person, der yder personligt arbejde i det andet land, skal skattemæssigt behandles på samme måde og undergives samme betingelser og begrænsninger som bidrag til en pensionsordning i arbejdslandet. Se artikel 28, stk. 3. Bestemmelsen er indsat ved protokol af 15. oktober 1996, artikel X.

Se også

Se også afsnit

  • C.A.10.3.3 om fradrag for bidrag til britiske pensionsordninger.
  • C.F.8.2.2.18 om OECD's modeloverenskomst artikel 18.

Artikel 19: Offentlige hverv

Artiklen er ændret ved protokol af 1. juli 1991, artikel VIII.

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Vederlag, som betales til ansatte ved Storbritanniens ambassade eller ved British Council i København, som ikke er danske statsborgere, kan kun beskattes i Storbritannien. Dette gælder også for lokalt ansat personale. Se protokol af 1. juli 1991, artikel VIII, der indsætter ny artikel 19, stk. 1, litra c.

Vederlag, som betales til ansatte ved den danske ambassade i London, som ikke er statsborgere i Storbritannien, kan kun beskattes i Danmark. Dette gælder også for lokalt ansat personale. Se protokol af 1. juli 1991, artikel VIII, der indsætter ny artikel 19, stk. 1, litra c.

Vederlag til optrædende kunstnere og sportsfolk, der er offentligt ansat, er omfattet af artikel 19 og ikke artikel 17.

En universitetsansat forsker med bopæl i Danmark blev udstationeret i Storbritannien, hvortil han og familien flyttede. Han var aflønnet af universitetet i Danmark og boligen blev udlejet midlertidigt. Han blev fortsat anset for fuldt skattepligtig efter KSL (kildeskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 1. Spørgsmålet i sagen var, om han var skattepligtig til Danmark af sin indtægt fra universitetet efter artikel 19 i DBO'en mellem Danmark og Storbritannien, eller om Storbritannien havde beskatningsretten efter DBO'ens artikel 15. Afgørende for sagens udfald var, om den løn, som det danske universitet udbetalte til forskeren, var udbetalt af "staten". Efter en gennemgang af lovgrundlaget for universiteterne, af KSL (kildeskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 4, og SKM2014.160.ØLR fandt Vestre Landsret efter en samlet vurdering, at der ved vedtagelsen af universitetsloven i 2003 ikke skete en ændring af, at universiteterne skal anses som en statsinstitution i DBO'ens forstand. Forskerens løn var derfor skattepligtig til Danmark i henhold til artikel 19. Se SKM2017.471.VLR. 

Se SKM2019.363.SR om en situation, hvor en person, der var pensioneret fra den britiske hær ønskede at opnå dobbelt statsborgerskab. Skatterådet bekræftede, at pensionen kunne beskattes i Storbritannien, og at denne beskatningsret kunne fortsætte, selvom spørger opnår dansk statsborgerskab samtidig med, at det engelske statsborgerskab opretholdes. Danmark kunne under alle omstændigheder beskatte indkomsten baseret på personens skattemæssige hjemsted i Danmark, men der skulle gives lempelse efter metoden eksemption med progressionsforbehold.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.19 Artikel 19: Offentligt hverv om OECD's modeloverenskomst artikel 19.

Artikel 20: Studerende

Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.20 Artikel 20: Studerende om OECD's modeloverenskomst artikel 20.

Eksempler

En forsker, der var bosiddende i England, var ikke omfattet af artikel 20 under et ophold som postdoc i Danmark. Se Skd.medd. nr. 72, side 62.

En dansker flyttede til England sammen med sin ægtefælle for at søge arbejde der. Hun var fuldt skattepligtig i begge lande. Hun påbegyndte nogle måneder senere en uddannelse i England, som hun modtog dansk studiestøtte til. Landsskatteretten udtalte, at artikel 20 i den dansk-britiske DBO ikke kunne anvendes, allerede fordi opholdet skyldtes, at ægtefællen havde fået arbejde i England. I stedet var studiestøtten omfattet af artikel 21 om anden indkomst. Da modtageren efter artikel 4, stk. 2, i DBO'en var hjemmehørende i Storbritannien, havde Storbritannien beskatningsretten til studiestøtten. Danmark havde ikke en subsidiær beskatningsret efter DBO'ens artikel 28. Se SKM2002.243.LSR

Artikel 21: Andre indkomster

Artiklen er ændret ved protokol af 1. juli 1991, artikel IX.

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Kildelandet har beskatningsret til indkomst udbetalt af båndlagte midler eller fra dødsboer, som er under behandling.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.21 Artikel 21: Andre indkomster om OECD's modeloverenskomst artikel 21.

Artikel 22: Ophævelse af dobbeltbeskatning

Artiklen er ændret ved protokol af 15. oktober 1996, artikel IX.

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Danmark giver almindelig creditlempelse på skat af indkomst, som efter DBO'en kan beskattes i Storbritannien. Se artikel 22, stk. 2, litra a og b.

Artikel 22, stk. 2, litra c-e, omfatter regler for lempelse af dansk skat på udbytte, som udbetales til et dansk moderselskab fra et datterselskab i Storbritannien.

Hvis det danske moderselskab ejer mere end 25 pct. af det britiske datterselskab, fritages udbyttet for beskatning i Danmark. Se artikel 22, stk. 2, litra c. Fritagelsen gælder dog kun,

  • hvis overskuddet i datterselskabet er omfattet af beskatning i Storbritannien eller et andet land, som er sammenlignelig med dansk selskabsbeskatning, eller
  • udbyttet dækker over udbytte fra aktier eller andre rettigheder i et selskab, der er hjemmehørende i et tredjeland, og disse udbytter ville være fritaget for dansk beskatning, hvis aktierne var direkte ejet af det danske selskab. Se artikel 22, stk. 2, litra d.

Hvis et dansk moderselskab ikke kan blive fritaget efter artikel 22, stk. 2, litra d, skal der ved nedsættelsen af den danske skat af udbyttet tages hensyn til den underliggende selskabsskat af den indkomst, hvoraf udbyttet er udloddet. Se artikel 22, stk. 2, litra e.

Hvis indkomsten efter DBO'en kun kan beskattes i Storbritannien, lempes skatten efter metoden exemption med progression. Indkomsten medregnes i beskatningsgrundlaget, og skatten nedsættes med den del af skatten, som svarer til den indkomst, der stammer fra Storbritannien. Se artikel 22, stk. 2, litra f.

Subsidiær beskatningsret

Efter artikel 28 har Danmark en subsidiær beskatningsret til indkomst, der ikke er overført til og beskattet i Storbritannien. Se artikel 28.

Storbritannien giver almindelig creditlempelse på skat af indkomst, som efter DBO'en kan beskattes i Danmark. Se artikel 2, stk. 1, litra a. Ved nedsættelse af skat på udbytte fra et dansk selskab til et britisk moderselskab, der ejer mere end 10 pct. af datterselskabet, skal der tages hensyn til den underliggende selskabsskat af den indkomst, hvoraf udbyttet er betalt. Se artikel 22, stk. 1, litra b.

Bemærk

Vedrørende betalt ydelse til engelsk sygeforsikring (National Health Insurance) har Skattedepartementet udtalt, at ydelsen ikke kan betragtes som betalt skat, og den kan derfor hverken medtages ved beregningen af nedslag efter DBO'ens regler eller ved nedslag efter LL (ligningsloven) § 33.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.23 Artikel 23 A og 23 B: Metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning om OECD's modeloverenskomst artikel 23.

Artikel 23: Ikke-diskriminering

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Artiklen indeholder ikke modeloverenskomsten artikel 24, stk. 2, om statsløse personer.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.24 Artikel 24: Ikke-diskriminering om OECD's modeloverenskomst artikel 24.

Artikel 24: Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Artiklen indeholder ikke nogen frist for indgivelse af anmodning om indledning af den gensidige aftaleprocedure.

Anmodning om indledning af den gensidige aftaleprocedure kan kun indgives til den kompetente myndighed i bopælslandet.

Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 25, stk. 5, om voldgift.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.25 Artikel 25: Gensidig aftaleprocedure (Mutual Agreement Procedure) om OECD's modeloverenskomst artikel 25.

Artikel 25: Udveksling af oplysninger

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 26, stk. 4, om anmodning om oplysninger og artikel 26, stk. 5, om at nægte at afgive oplysninger.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.26 Artikel 26: Udveksling af oplysninger om OECD's modeloverenskomst artikel 26.

Artikel 26: Personer ansat ved diplomatiske og konsulære repræsentationer

Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.28 Artikel 28: Medlemmer af diplomatiske repræsentationer og konsulære embeder om OECD's modeloverenskomst artikel 28.

Artikel 27: Territorial udvidelse

Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.29 Artikel 29: Entitlement to benefits om OECD's modeloverenskomst artikel 29 om territorial udvidelse.

Artikel 28: Forskellige bestemmelser

Artiklen er ændret ved protokol af 15. oktober 1996, artikel X.

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst. Denne bestemmelse findes ikke i modeloverenskomsten.

Subsidiær beskatningsret

Artiklen indeholder en regel om subsidiær beskatningsret til Danmark som kildeland for fysiske personer, der er hjemmehørende i Storbritannien. Se artikel 28, stk. 1.

Danmark er som kildeland ikke forpligtet til at nedsætte skat på indkomst, som er skattefritaget i Storbritannien, fordi indkomsten ikke er overført til Storbritannien. Danmark skal fx ikke nedsætte skat på indkomst fra kilder her i landet, der er omfattet af artikel 10-12, hvis den retmæssige ejer, som er hjemmehørende i Storbritannien, ikke bliver beskattet i Storbritannien af indkomsten, fordi den ikke overføres til Storbritannien.

Den nedsættelse eller fritagelse, som Danmark er forpligtet til at indrømme efter DBO'en, gælder kun for den del af indkomsten, som er beskattet i Storbritannien. Se bemærkningerne til artikel X i L 192 af 12. marts 1997.

Eksempel

Landsskatteretten bemærkede, at det relevante for Danmarks subsidiære beskatningsret således ikke længere er, om indkomsten er overført til Det Forenede Kongerige, men om indkomsten er beskattet i Det Forenede Kongerige. Da det efter de foreliggende oplysninger måtte lægges til grund, at den manglende beskatning kun skyldtes, at beløbet ikke oversteg den skattefri bundgrænse, fandt Landsskatteretten ikke, at Danmark havde en subsidiær beskatningsret til indkomsten. Se SKM2002.243.LSR.

Om beskatning af ikke overførte renter og livrenter, se ToldSkat Nyt 1993.7.333f. (TfS 1993, 180 og 181).

Fradrag for pensionsbidrag til ordninger i det andet land

Bidrag til pensionsordninger i det ene land, som betales af eller på vegne af en person, der yder personligt arbejde i det andet land, skal skattemæssigt behandles på samme måde og undergives samme betingelser og begrænsninger som bidrag til en pensionsordning i arbejdslandet. Se artikel 28, stk. 3. Bestemmelsen er indsat ved protokol af 15. oktober 1996, artikel X.

Se også

Se også afsnit C.A.10.3.3 Ordninger med fradragsret efter dobbeltbeskatningsoverenskomster og lignende om fradrag for bidrag til britiske pensionsordninger.

En engelsk pensionsordning kunne ikke skattemæssigt anerkendes i Danmark, fordi der ikke var oplyst særlige forhold, der kunne begrunde den valgte pensionsalder på 50 år. Se TfS 1998, 221 LSR.

Se også

Se også DBO'en om indholdet af bestemmelsen.

Artikel 28A: Forskellige bestemmelser, der finder anvendelse på visse former for virksomhed uden for kysten

Der er indsat en ny artikel ved protokol af 1. juli 1991, artikel X.

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst. Denne bestemmelse findes ikke i modeloverenskomsten.

Ved kulbrintevirksomhed uden for kysten foreligger der fast driftssted/fast sted fra den første dag. Se artikel 28A, stk. 2.

En person, der driver virksomhed uden for kysten ved frit erhverv eller andet arbejde af selvstændig karakter anses for at udøve sin virksomhed fra et fast sted. Se artikel 28A, stk. 3.

Forsyningsvirksomhed (transport af forsyninger eller personel med skib eller luftfartøj) i forbindelse med kulbrintevirksomhed ud for kysten kan kun beskattes i det land, hvor foretagendets virkelige ledelse har sit sæde medmindre skibet eller flyet anvendes hovedsagelig til andre formål. Tilsvarende gælder for drift af bugserbåde og?ankerhåndteringsfartøjer. Se artikel 28A, stk. 4.

Løn i forbindelse med kulbrintevirksomhed kan kun beskattes der hvor arbejdet udføres. Løn i forbindelse med forsyningsvirksomhed kan kun beskattes i det land, hvor forsyningsvirksomhedens ledelse har sit virkelige sæde. Se artikel 28A, stk. 5.

Den kompetente myndighed i det land, der har beskatningsretten til løn efter artikel 28 A, stk. 5, skal dokumentere, at der betales skat i dette land. Uden sådan dokumentation kan lønnen også beskattes i det andet land. Se artikel 28 A, stk. 5, litra c.

Eksempel

En britisk sømand, som i 1992 arbejdede på et skib, der var indregistreret i Storbritannien, var beskæftiget med dykkeropgaver i forbindelse med efterforskning af kulbrinter på dansk kontinentalsokkelområde. Landsskatteretten fandt, at han var skattepligtig til Danmark i efter KULBRL § 3 (30-pct.s-beskatning) efter den dansk-britiske DBO artikel 28 A, stk. 5, litra a. Se TfS 1993, 589.

Se også

Se også

  • ►LBK nr. 1820 af 16/09/2021 om kulbrinteskatteloven◄
  • DBO'en artikel 28A om indholdet af bestemmelsen.

Artikel 29: Ikrafttræden

DBO'en trådte i kraft den 17. december 1980 og har virkning fra 1. januar 1981.

Protokol af 1. juli 1991 trådte i kraft den 19. december 1991 og har virkning fra 1. januar 1992.

Protokol af 15. oktober 1996 trådte i kraft den 20. juni 1997 og har virkning fra 1. januar 1998.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.30 Artikel 30: Territorial udvidelse om OECD's modeloverenskomst artikel 30 om ikrafttræden.

Artikel 30: Opsigelse

Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.31 Artikel 31: Ikrafttræden om OECD's modeloverenskomst artikel 31 om opsigelse.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2006.547.HR

Artikel 15. En dansker, der var bosiddende i England, blev anset for skattepligtig af beløb udbetalt af et engelsk selskab i forbindelse med, at han havde udført arbejde for et dansk søsterselskab. Det danske søsterselskab var hans reelle arbejdsgiver og der forelå ikke en skriftlig ansættelsesaftale mellem danskeren og det engelske selskab. Det engelske selskab havde alene udbetalt løn til danskeren i den periode, som han havde udført arbejde for det danske selskab, og det danske selskab havde fuldt ud godtgjort det engelske selskab den udbetalte løn. Betingelsen i den dansk-britiske DBO artikel 15 for at lade beskatningsretten tilkomme England var ikke opfyldt. En del af det samlede vederlag blev anset for at vedrører et tysk forbundet selskab og skulle ikke beskattes i Danmark.

Landsretsdomme

SKM2017.471.VLR

Artikel 19. En universitetsansat forsker med bopæl i Danmark blev udstationeret i Storbritannien, hvortil han og familien flyttede. Han var aflønnet af universitetet i Danmark og boligen blev udlejet midlertidigt. Han blev fortsat anset for fuldt skattepligtig efter KSL (kildeskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 1. Spørgsmålet i sagen var, om han var skattepligtig til Danmark af sin indtægt fra universitetet efter artikel 19 i DBO'en mellem Danmark og Storbritannien, eller om Storbritannien havde beskatningsretten efter DBO'ens artikel 15. Afgørende for sagens udfald var, om den løn, som det danske universitet udbetalte til forskeren, var udbetalt af "staten". Efter en gennemgang af lovgrundlaget for universiteterne, af KSL (kildeskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 4, og SKM2014.160.ØLR fandt Vestre Landsret efter en samlet vurdering, at der ved vedtagelsen af universitetsloven i 2003 ikke skete en ændring af, at universiteterne skal anses som en statsinstitution i DBO'ens forstand. Forskerens løn var derfor skattepligtig til Danmark i henhold til artikel 19.

Tidligere instans:

SKM2015.704.LSR

Landsskatteretten

►SKM2021.504.LSR◄ Artikel 18. Klagen vedrørte spørgsmålet, om klageren var skattepligtig til Danmark af en ydelse tilkendt efter arbejdsskadesforsikringsloven. Klageren, der var bosiddende i Storbritannien, var som følge af ægtefællens død blevet tilkendt forsørgertabserstatning og var herefter berettiget til en månedlig ydelse og en efterbetaling. Landsskatteretten fandt, at klagerens erstatning måtte betragtes som en social ydelse omfattet af artikel 18, stk. 3, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien af 11. november 1980 som ændret ved protokol af 15. oktober 1996, artikel VIII, og at kun Danmark havde beskatningsretten hertil. Retten lagde vægt på, at ydelsens karakter og formål var socialt, at lov om arbejdsskadesikring er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 883/04 af 29. april 2004 som anført i TfS 2011, 466, og at erstatningen efter en samlet vurdering måtte betragtes som en del af den danske sociale lovgivning. Landsskatteretten stadfæstede herefter Skattestyrelsens afgørelse.◄  
SKM2020.369.LSR Artikel 10. Landsskatteretten fandt, at en pensionsplan ikke havde været berettiget til refusion af udbytteskat. Pensionsplanen havde således ikke dokumenteret, at den havde ejet aktier, og at den havde modtaget udbytte af disse aktier, hvor der i forbindelse med udbetalingen af udbyttet var indeholdt udbytteskat. Betingelserne for refusion af udbytteskat var således ikke opfyldt, og SKAT havde været berettiget til at annullere den tidligere afgørelse. Det forhold, at SKAT havde anvendt ordet tilbagekaldelse, kunne ikke føre til et andet resultat. Landsskatteretten udtalte, at pensionsplanen havde bevisbyrden for, om pensionsplanen var berettiget til refusion af udbytteskat, og at retten kunne efterprøve, om betingelserne for refusionen havde været til stede. Landsskatteretten stadfæstede herefter SKATs afgørelse.
SKM2017.702.LSR Artikel 15 og 22. En pilot, der var hjemmehørende i Danmark, og som arbejdede med luftfart i international trafik for et luftfartsselskab, der havde hovedsæde i Storbritannien, kunne få exemptionlempelse efter DBO'ens artikel 15, jf. artikel 22, , men kun for den del af indtægten, der vedrørte arbejde udført i Storbritannien som "non-resident".

SKM2017.701.LSR

Artikel 15 og 22. En fuldt skattepligtig pilot arbejdede med luftfart i international trafik for et luftfartsselskab, der havde hovedsæde i Storbritannien. Piloten måtte anses for "resident" i Storbritannien. Piloten kunne få exemptionlempelse for hele den i Storbritannien optjente løn i henhold til DBO'ens artikel 15, jf. artikel 22.

SKM2002.243.LSR

Artikel 20 og 28. En dansker flyttede til England sammen med sin ægtefælle for at søge arbejde der. Hun var fuldt skattepligtig i begge lande. Hun påbegyndte nogle måneder senere en uddannelse i England, som hun modtog dansk studiestøtte til. Landsskatteretten udtalte, at artikel 20 i den dansk-britiske DBO ikke kunne anvendes, allerede fordi opholdet skyldtes, at ægtefællen havde fået arbejde i England. I stedet var studiestøtten omfattet af artikel 21 om anden indkomst. Da modtageren efter artikel 4, stk. 2, i DBO'en var hjemmehørende i Storbritannien, havde Storbritannien beskatningsretten til studiestøtten. Danmark havde ikke en subsidiær beskatningsret efter DBO'ens artikel 28.

TfS 1998, 221 LSR

Artikel 28. En engelsk pensionsordning kunne ikke skattemæssigt anerkendes i Danmark, fordi der ikke var oplyst særlige forhold, der kunne begrunde den valgte pensionsalder på 50 år.

TfS 1993, 589

Artikel 28A. En britisk sømand, der i 1992 arbejdede på et skib, som var indregistreret i Storbritannien, var beskæftiget med dykkeropgaver i forbindelse med efterforskning af kulbrinter på dansk kontinentalsokkelområde. Landsskatteretten fandt, at han var skattepligtig til Danmark efter KULBRL § 3 (30-pct.s-beskatning) efter den dansk-britiske DBO artikel 28A, stk. 5, litra a.

Skatteankestyrelsen

SKM2021.254.SANST

Artikel 25. Retten til aktindsigt i korrespondance mellem Danmark og Storbritannien vedrørende en Mutual Agreement Procedure anses for at være begrænset iht. forvaltningslovens § 15 a, stk. 1, og artikel 25, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten på grund af en folkeretlig forpligtigelse om begrænsning af aktindsigt.

 

Skatterådet og Ligningsrådet

SKM2021.277.SR

Artikel 5. Skatterådet bekræftede, at medarbejderen A ikke statuerede fast driftssted i Danmark for spørger.

I 20XX fik spørger et bindende svar fra Skatterådet på, at medarbejderens aktiviteter i Danmark ikke medførte fast driftssted.

I denne sag blev der taget stilling til, at medarbejderens nye arbejdsopgaver heller ikke skabte fast driftssted efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a. Der blev herudover taget stilling til, at medarbejderens nuværende arbejdssituation under coronasituationen ikke skabte fast driftssted efter styresignalet, SKM2020.298.SKTST, der præciserer, hvordan den aktuelle situation som følge af det globale udbrud af coronavirus (COVID-19) påvirker Danmarks fortolkning af dobbeltbeskatningsoverenskomster i forhold til vurderingen af blandt andet fast driftssted.

SKM2021.213.SR

Artikel 5. Skatterådet bekræftede i overensstemmelse med Spørgers ønske, at Spørger ikke fik fast driftssted i Danmark.

Spørger påtænkte at lade en medarbejder, der arbejdede fra kontoret i Storbritannien, arbejde i Danmark fra medarbejderens hjemmekontor. Medarbejderen ønskede at vende tilbage til Danmark på permanent basis af personlige årsager, herunder for at bo med sin familie i Danmark.

Skatterådet fandt i lighed med SKM2020.432.SR, at medarbejderens bolig i den foreliggende sag ikke kunne anses for at være til rådighed for selskabet i Storbritannien. Arbejdet skulle udføres fra Danmark på grund af medarbejderens private forhold, arbejdsgiveren havde ingen interesse i eller fordel af at arbejdet udføres fra Danmark og hjemmekontoret udgjorde ikke et surrogat for Spørgers etablering af kontor i Danmark.

Skatterådet lagde ved vurderingen særlig vægt på medarbejderens jobfunktion sammenholdt med, at Spørger ikke havde en forretningsmæssig interesse i, at medarbejderen skulle udføre sit arbejde for Spørger fra Danmark. Der skulle udføres ikke noget arbejde rettet mod kunder. Baggrunden for, at medarbejderen ville udføre sit arbejde fra Danmark, skyldtes alene private forhold.

 

SKM2021.124.SR

Artikel 18 og 22. Spørger og hendes afdøde mand stiftede i sin tid en såkaldt Pension Scheme i Storbritannien. Spørger overvejede nu at flytte tilbage til Danmark. Det ønskedes for det første bekræftet, at trusten The Pension Scheme i skattemæssig henseende ansås som en transparent enhed. Det kunne bekræftes, at trusten i skattemæssig henseende i udgangspunktet ansås for transparent i forhold til Spørger. Henset til, at Spørger var trustee, og at det var trustee, som traf alle beslutninger i trusten, ville trusten med flytningen få ledelsens sæde i Danmark, jf. fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4. Spørgsmålet kunne derfor ikke bekræftes.

For det andet ønskedes det bekræftet, at værditilvæksten efter tilflytningstidspunktet på de underliggende aktiver skulle beskattes som renter/udbytter og kapitalgevinster. I henhold til selskabsskattelovens § 4 A anses aktiver og passiver, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, for at være anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet. Da trusten ved Spørgers eventuelle tilflytning til Danmark blev skattepligtig efter fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4, var det ikke Spørger, som fra tilflytningstidspunktet skulle beskattes af værditilvækst m.v. i trusten, og derfor kunne spørgsmålet ikke besvares bekræftende.

For det tredje ønskedes det bekræftet, at udbetalinger fra trusten The Pension Scheme ikke skulle beskattes hos Spørger. I henhold til ligningslovens § 7 V, stk. 2, 1. pkt. skal modtagere af uddelinger fra fonde og foreninger m.v. omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4 medregne 80 pct. af uddelingsbeløbet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når uddelingen sker til fyldestgørelse af formål, der ikke er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige. Spørgsmålet kunne derfor ikke bekræftes.

For det fjerde ønskedes det bekræftet, at der ikke kunne gives nedslag i den danske skat for eventuel engelsk skat, som opstod i forbindelse med udbetalingerne fra The Pension Scheme. Under hensyn til at The Pension Scheme (trusten) var en privat skattebegunstiget pensionsordning i Storbritannien, og under hensyn til den aftalte ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien (Protokollen af 15. oktober 1996) og formålet med ændringen samt de i øvrigt foreliggende oplysninger i den konkrete sag, var Storbritannien berettiget til at beskatte udbetalinger fra ordningen. Der blev således lagt afgørende vægt på, at ordningen var godkendt som pensionsordning i Storbritanniens, og at pensionsordningen havde været skattebegunstiget i Storbritannien i form af bortseelsesret i indbetalingsperioden. Som følge heraf skulle Danmark give lempelse for skat i Storbritannien, som pålægges udbetalingerne fra ordningen til Spørger efter reglen om lempelse i dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 22, stk. 2, litra a, dog forholdsmæssigt i forhold til den del der beskattes i Danmark. Spørgsmål blev derfor besvaret med "Nej, se dog begrundelse".

Hvis der blev svaret nej til spørgsmål 1, ønskede det desuden bekræftet, at værditilvæksten i The Pension Scheme blev lagerbeskattet i Danmark. Da trusten ved Spørgers eventuelle tilflytning til Danmark blev skattepligtig efter fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4, var det ikke Spørger, som fra tilflytningstidspunktet skulle beskattes af værditilvækst m.v. i trusten, og derfor kunne spørgsmålet ikke besvares bekræftende.

Hvis Skatterådet svarede nej til spørgsmål 5, ønskedes det afslutningsvist bekræftet, at The Pension Scheme blev omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 B. Det kunne ikke bekræftes.

 

SKM2020.471.SR

Artikel 19 og 22. Spørgeren er engelsk statsborger og har arbejdet i Danmark i en årrække. Han bor med sin familie i Danmark, og han er fuldt skattepligtig til Danmark og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark. Spørgeren har en engelsk pensionsordning. Han har optjent pensionen gennem mange års ansættelse på et hospital, mens han boede og arbejdede i England. Han har ikke haft denne type ansættelse siden han flyttede til Danmark.

Spørgeren ønsker nu at få pensionen udbetalt, og han ønsker i den forbindelse en bekræftelse af, at pensionsordningen kan anses for en offentlig pensionsordning ifølge artikel 19 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien, da dette er afgørende for den lempelse Danmark skal give spørgeren ved dansk beskatning af udbetalinger fra pensionsordningen.

Skatterådet bekræfter på grundlag af oplysningerne om pensionsordningen, at udbetalinger fra ordningen til spørgeren må anses for omfattet af artikel 19 om offentlige pensioner. Dermed skal Danmark som spørgerens bopælsland give eksemptionslempelse ved beskatning af disse pensionsudbetalinger ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 22.

SKM2020.432.SR

Artikel 5. Spørger var et selskab hjemmehørende i Storbritannien. En medarbejder hos Spørger med dansk oprindelse ønskede at flytte tilbage til Danmark. Spørger havde accepteret, at medarbejderen kunne have en ugentlig hjemmearbejdsdag i Danmark. Medarbejderen ville stadig udføre det meste af sit arbejde fra kontoret i London.

Skatterådet bekræftede, at Spørger ikke kunne anses for at udøve erhverv gennem et fast driftssted i Danmark ved medarbejderens arbejde fra sit hjem i Danmark.

 

SKM2020.247.SR

Artikel 4. Spørger var fuldt skattepligtig i Storbritannien, hvor han havde bolig og sin familie. Spørger tiltrådte en stilling i Danmark den 4. november 2019.

Skatterådet fandt, at spørger ville blive fuldt skattepligtig her til landet, hvis han eller hans arbejdsgiver lejede en lejlighed til ham.

Efter det oplyste ville spørger have en helårsbolig til rådighed i begge stater. Derfor skulle han anses for værende hjemmehørende i den stat, hvor han har midtpunkt for sine livsinteresser, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten ("DBO") mellem Danmark og Storbritannien artikel 4, stk. 2, litra a).

Da spørgeren havde sine væsentligste personlige forbindelser til Storbritannien og sine væsentligste økonomiske forbindelser til Danmark, fandt Skatterådet, at det ikke kunne afgøres, i hvilken stat spørgeren havde midtpunkt for sine livsinteresser.

Der skulle herefter tages stilling til, om det skattemæssige hjemsted kunne afgøres efter kriteriet, hvor spørgeren sædvanligvis opholdt sig, jf. DBO’en mellem Danmark og Storbritannien artikel 4, stk. 2, litra b).

Der var ikke nogen signifikant forskel på antallet af opholdsdage i henholdsvis Storbritannien og Danmark. Baseret på det oplyste om spørgerens opholdsmønster ville anvendelsen af reglen i DBO’en mellem Danmark og Storbritannien, artikel 4, stk. 2, litra b, derfor ikke føre til, at det med sikkerhed kunne fastslås, at spørgeren sædvanligvis dvs. i overvejende grad opholdt sig i det ene land frem for det andet.

Spørgers skattemæssige hjemsted måtte derfor vurderes ud fra reglen i DBO’en mellem Danmark og Storbritannien artikel 4, stk. 2, litra c om statsborgerskab. Det var oplyst, at spørger er britisk statsborger. Skatterådet fandt derfor, at spørgeren måtte anses for skattemæssigt hjemmehørende i Storbritannien.

SKM2019.363.SR

Artikel 19. Spørger er engelsk statsborger og bosat i Danmark. Spørgers ægtefælle og børn er danske statsborgere. Spørger modtager livsvarig pension fra det engelske forsvar, som er optjent, mens spørger gjorde tjeneste i den engelske hær, inden spørger blev skattepligtig i Danmark. Spørger overvejer på grund af Brexit at søge om dansk statsborgerskab samtidig med opretholdelse af sit engelske statsborgerskab. Skatterådet bekræfter, at pensionen kan beskattes i Storbritannien, og at denne beskatningsret kan fortsætte, selvom spørger opnår dansk statsborgerskab samtidig med, at det engelske statsborgerskab opretholdes. Dansk beskatning baseret på skattemæssigt hjemsted opretholdes dvs. progressionsvirkning.

SKM2019.252.SR

Artikel 5. Skatterådet bekræftede, at Spørger ikke havde ledelsens sæde i Danmark. Den daglige ledelse og beslutninger vedrørende selskabets daglige drift foretages ikke i Danmark. Spørger er indregistreret i England med hovedsæde, kontorfaciliteter og driftssted i London. Bestyrelsen (på nær et enkelt medlem) og CEO for Spørger er bosiddende i England og arbejder ud af London. Administrative funktioner, daglig drift og en større del af det tekniske arbejde udføres fra kontoret i London. Spørgers general manager i Danmark har ikke beslutningskompetence på vidtrækkende eller strategiske beslutninger, idet disse tages af CEO eller bestyrelsen fra London.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Spørger ikke kunne anses for at have fast driftssted i Danmark og herved ikke skal oprette sig som et skattepligtigt selskab i Danmark. På baggrund af en konkret og samlet vurdering af alle sagens fakta bekræftede Skatterådet, at SB’s rolle hos Spørger var så væsentlig og overordnet i forhold til Spørgers kernevirksomhed, at SB’s virke for Spørger ikke kunne anses for at være hverken af udelukkende forberedende eller hjælpende karakter.

SKM2019.47.SR

Der blev spurgt, om en pilot, der boede i Danmark, men fløj fra Storbritannien, i forskellige situationer kunne få lempelse i den danske skat i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien, herunder om lempelsen skulle foretages efter exemption-princippet eller credit-princippet.

SKM2018.564.SR

Spørger bor i Storbritannien, men arbejder i Danmark som direktør. Han vil leje en lejlighed i Danmark og bliver fuldt skattepligtig her til landet. Skatterådet finder, at det ikke kan afgøres, i hvilken af staterne spørger har midtpunkt for sine livsinteresser.

Skatterådet kan således ikke bekræfte, at spørger under de beskrevne vilkår fortsat vil blive anset for at være hjemmehørende i Storbritannien på grund af midtpunktet for sine livsinteresser. Spørger skal derfor anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold, hvilket er Storbritannien.

SKM2018.156.SR

Artikel 4. Skatterådet kunne bekræfte, at spørgers fulde danske skattepligt var ophørt i forbindelse med fraflytning efterfulgt af salg af boligen i Danmark. Skatterådet kunne også bekræfte, at spørgers fulde danske skattepligt ville genindtræde i forbindelse med erhvervelse af et sommerhus eller et kolonihavehus i Danmark, idet dette skulle anvendes i forbindelse med arbejdsophold i Danmark. Endelig kunne Skatterådet bekræfte, at spørgers skattemæssige hjemsted ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien kunne anses for flyttet til Storbritannien, og at dette også ville være tilfældet, selvom spørgers kæreste eventuelt valgte ikke at flytte fra X-land til Storbritannien.

SKM2013.762.SR

Artikel 5. Skatterådet fandt, at X Limited ikke fik fast driftssted, jf. artikel 5 i den dansk-britiske DBO. X Limited havde ansat en dansk bosiddende medarbejder. Ud fra kommentarerne i Modeloverenskomsten om forståelsen af "fast driftssted" sammenholdt med samtlige momenter i sagen, var betingelserne i henhold til artikel 5, stk. 1 og 2, i modeloverenskomsten og de lignende bestemmelser i DBO'en ikke opfyldte. Der blev henset til det oplyste om ansættelsesforholdet, den ansattes funktion, aktivitet og ophold i Danmark mv., sammenholdt med det oplyste om spørgerens virksomhed, organisering, forretningsområder og udøvelse generelt i forhold til Danmark. Ikke fast driftssted.

SKM2006.588.SR

Artikel 10. Skatterådet blev anmodet om at besvare en række spørgsmål om et engelsk selskabs mulighed for at modtage udbytte skattefrit fra danske selskaber. Skatterådet fandt, at selskabet ikke kunne anses som en udloddende investeringsforening og derfor ikke var berettiget til at modtage udbytte uden indeholdelse af udbytteskat. Skatterådet fandt endvidere, at de danske regler om udbytteskat ikke diskriminerede selskabet. De danske regler om udbytteskat var således ikke i strid med artikel 56 i EF-traktaten.

TfS 1999, 929 LR

Artikel 4. En skatteyder blev, efter udrejse til Storbritannien, anset for hjemmehørende i Danmark efter artikel 4, idet han havde en bolig til rådighed i begge lande, og idet Ligningsrådet vurderede, at han havde de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser til Danmark.

TfS 1999, 128 LR

Artikel 7. Et selskab, der havde fast driftssted på den danske kontinentalsokkel, jf. art. 28A, kunne i forbindelse med drift af et udenlandsk ejet skib, der foretog seismiske undersøgelser, fradrage omkostninger i den skattepligtige indkomst, som var påløbet i en periode, hvor skibet ikke opererede på dansk kontinentalsokkel, i det omfang, udgifterne kunne anses for direkte knyttet til udførelsen af den danske kontrakt.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.