Hvordan beregnes det forhøjede befordringsfradrag?

C.A.4.3.3.2.3 Forhøjet befordringsfradrag for personer med lav indkomst

Indhold

Dette afsnit behandler reglerne for det forhøjede fradrag for befordring mellem bopæl og arbejdsplads for skatteydere med lav indkomst.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Baggrund
• Personkreds
• Fradragets beregning.

Regel

Personer med lavere indkomst får forhøjet fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads. Se LL (ligningsloven) § 9 C, stk. 4.

Baggrund

Det forhøjede fradrag skal ses i sammenhæng med, at den skattemæssige værdi af de ligningsmæssige fradrag reduceres. Hensigten er at fastholde incitamentet til arbejdskraftens mobilitet også i forhold til lavtlønnet beskæftigelse. Se bemærkningerne til lov nr. 519 af 12. juni 2009. 

Det forhøjede fradrag beregnes af Skattestyrelsen og fremgår af årsopgørelsen.

Personkreds

Bestemmelsen omfatter alle skattepligtige, der kan foretage det almindelige fradrag for befordringsudgifter mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads efter LL (ligningsloven) § 9 C, stk. 1-3.

Bestemmelsen omfatter lønmodtagere, selvstændigt erhvervsdrivende og honorarmodtagere m.fl.

Bestemmelsen omfatter også lønmodtagere, som har udgifter til erhvervsmæssig befordring efter LL (ligningsloven) § 9 B, og som efter reglerne skal foretage fradrag herfor efter LL (ligningsloven) § 9 C.

Justeringen af befordringsfradraget beregnes på grundlag af den befordring, som kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst efter LL (ligningsloven) § 9 C, stk. 1-3. Den indkomst, der danner grundlag for, hvem der er berettigede til det forhøjede fradrag, omfatter:

• Indkomst efter lov om arbejdsmarkedsbidrag § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, § 4 og § 5
• Ydelser, der udbetales af en arbejdsløshedskasse efter lov om arbejdsløshedsforsikring mv.
• Dagpengegodtgørelser for første, anden og tredje ledighedsdag, der udbetales af arbejdsgivere efter § 84 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv.
• Sygedagpenge efter lov om sygedagpenge
• Barselsdagpenge efter barselsloven bortset fra dagpenge, der erstatter B-indkomst eller ydes som frivillig sikring efter § 45 i lov om sygedagpenge.

Den indkomst, der danner grundlag for beregning af justering af befordringsfradraget, opgøres derfor med udgangspunkt i de samme regler, som gælder for beregning af arbejdsmarkedsbidraget. Den indkomst, der anvendes ved beregning af justering af befordringsfradraget, er den skattepligtiges helårsindkomst.

Efter bestemmelsen gives de skattepligtige med en indkomst► i 2022 på under 294.300 kr. et yderligere fradrag på 64 pct. af det normale befordringsfradrag, dog højst 15.400 kr.◄

For skattepligtige med en indkomst over ►294.300 kr.◄. aftrappes procentsatsen og maksimumbeløbet for hver 1.000 kr., som indkomsten overstiger dette beløb.

Indkomstbeløbet i LL (ligningsloven) § 9 C, stk. 4, reguleres efter PSL (personskatteloven) § 20.

Fradragets beregning

Det særlige tillæg til befordringsfradraget forhøjes gradvist fra 25 pct. til 64 pct. af skatteyderens normale befordringsfradrag frem til 2019, hvor fradraget får sin endelige størrelse.

Udviklingen i beregningen fremgår af nedenstående skema.

Samtidig med forhøjelsen af tillægsprocenten forhøjes det beløb, fradraget maksimalt årligt kan udgøre. Tillægsprocenten aftrappes med den særlige aftrapningsprocent for hver 1.000 kr., indkomsten overstiger ►294.300 kr.◄ (248.700 kr. i 2010 niveau). Videre nedsættes maksimumbeløbet med 2,0 pct. pr. 1.000 kr., den skattepligtige indkomst overstiger ►294.300 kr.◄ (248.700 kr. i 2010-niveau). Dette betyder, at maksimumbeløbet bliver nedsat med 100 pct. ved en stigning i indkomsten på 50.000 kr. Med udgangspunkt i de ►294.300 kr◄. bortfalder det forhøjede befordringsfradrag derfor ved en indkomst på ►344.300 kr.◄ (298.700 kr. i 2010-niveau).

Grundbeløbet reguleres efter PSL (personskatteloven) § 20.