Hvordan beskattes børnedagplejere?

C.A.4.3.2.3 Børnedagplejere

Indhold

Dette afsnit handler om dagplejeres fradrag for udgifter ved pasning af børn. I afsnittet er kun medtaget fradrag, hvor der gør sig særlige forhold gældende for børnedagplejere. For øvrige fradrag henvises til de generelle afsnit om fradrag for den pågældende udgift.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Hvad dækker standardfradraget
• Betingelserne for standardfradrag
• Selvstændigt erhvervsdrivende
• Grundlaget for beregning af standardfradrag
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

Se også afsnit C.A.3.4.2 Pasning af børn om beskatning af indtægter ved pasning af børn.

Regel

Dagplejere kan vælge mellem:

• at fratrække de dokumenterede, faktiske udgifter, der er forbundet med erhvervelsen af indkomsten, eller
• foretage et procentfradrag i den skattepligtige del af det modtagne vederlag for dagplejen.

Se LL (ligningsloven) § 9 H.

Valget skal foretages for et helt indkomstår ad gangen. Se SKM2021.212.SR.

Fradraget ►◄ er på 60 pct. af den skattepligtige del af det vederlag, der modtages for dagplejen. Se LL (ligningsloven) § 9 H, stk. 3.

Bemærk

Dagplejernes standardfradrag er blevet forhøjet i årene op til og med 2019.

Procenterne udgør:

Fradrag efter LL (ligningsloven) § 9 H er ikke omfattet af begrænsningen i LL (ligningsloven) § 9, stk. 1. Se LL § 9 H, stk. 1. Vedrørende døgnplejevederlag, se afsnit C.A.3.4.3 Døgnplejere.

Hvad dækker standardfradraget?

Standardfradraget skal dække de udokumenterede udgifter som en dagplejer normalt har i form af:

• børnenes kost
• sanitær service
• slitage på dagplejerens hjem.

Reglerne om standardfradrag er indført som en praktisk foranstaltning, fordi der har været et ønske om at spare både dagplejere og skattemyndighederne for en del administration til dokumentation og regnskab, samt kontrol heraf.     

Dagplejere, der passer børnene i andre lokaler end eget hjem, kan også benytte standardfradraget, hvis dagplejeren har sådanne udgifter. Hvis en dagplejer fx lejer lokaler til brug for børnepasningen, kan dagplejeren benytte standardfradraget, hvis dagplejeren betaler en leje, der svarer til markedslejen.

Hvis to private dagplejere, der begge er godkendt af kommunen, sammen passer op til 10 børn i den ene dagplejers hjem, kan begge dagplejere ud fra en formålsfortolkning af bestemmelsen tage fradrag med standardfradraget, hvis de deles om udgifterne, herunder udgifterne til slitage på hjemmet.

Standardfradraget er uafhængigt af, om arbejdsgiveren stiller legetøj, høje stole mv. til rådighed for den kommunale dagplejer. Fradraget beskæres heller ikke, hvis forældrene stiller lignende ting til rådighed for den private dagplejer. Se Skatteministerens svar til Folketingets skatteudvalg 2000-2001 alm. del bilag 190 og 374.

Standardfradraget kompenserer generelt for de udgifter, en dagplejer normalt har. En dagplejer, der tager standardfradrag, er dog ikke udelukket fra samtidig at fradrage andre dokumenterede fradragsberettigede udgifter, der ikke er omfattet af standardfradraget.      

Følgende dokumenterede udgifter kan fradrags ved siden af standardfradraget efter LL (ligningsloven) § 9 H:

• fagforeningskontingent,
• befordring, og
• løn til medhjælp

Hvorvidt en bestemt udgift må anses som omfattet af standardfradraget, er en konkret vurdering. Se SKM2008.564.SR og SKM2021.212.SR. I førstnævnte sag, konstaterede Skatterådet, at en dagplejer via standardfradraget var kompenseret for særlige udgifter til bortskaffelse af renovation. Renovationsudgifterne kunne derfor ikke fradrages ved siden af standardfradraget. Dagplejeren fik et kommunalt tilskud på 300 kr. til renovation. Det forøgede dermed den indkomst, som standardfradraget beregnedes ud fra.

Se afsnit C.A.4.3.1.3 Fagforeningskontingent og arbejdsløshedsforsikring om fradrag for fagforeningskontingent og arbejdsløshedsforsikring og afsnit C.A.4.3.3 Befordringsfradrag og -godtgørelse om befordringsgodtgørelse og -fradrag.

Dokumenterede udgifter til personer, som hjælper med plejen, og eventuelle andre driftsudgifter, der ikke kan anses som omfattet af standardfradraget, kan fradrages som almindelige lønmodtagerudgifter efter LL (ligningsloven) § 9. Det er et ligningsmæssigt fradrag, der er omfattet bundgrænsen på ►6.600 kr. i 2022, (6.500 kr. i 2021).◄ Se LL (ligningsloven) § 9, stk. 1.

En dagplejer har også mulighed for at afskrive eventuelle anlægsudgifter, hvis betingelserne for afskrivning efter afskrivningslovens regler er opfyldt. Fradrag for en skattemæssig afskrivning kunne således i afgørelsen SKM2021.212.SR fradrages ved siden af standardfradraget. Brugen af standardfradraget bevirker, som ved driftsudgifter, at skattemæssige afskrivning giver et ligningsmæssigt fradrag, der er begrænset til beløb over bundgrænsen på ►6.600 kr. i 2022, (6.500 kr. i 2021).◄ Se LL (ligningsloven) § 9, stk. 1.

Se også

• Se afsnit C.A.4.3.1.1 Om fradrag for lønmodtagere om fradrag for lønmodtagere generelt.
• Se afsnit C.A.4.3.1.3 Fagforeningskontingent og arbejdsløshedsforsikring om fradrag for fagforeningskontingent og arbejdsløshedsforsikring.
• Se afsnit C.A.4.3.3 Befordringsfradrag og -godtgørelse om befordringsgodtgørelse og -fradrag.
• Se afsnit C.C.2.4 om afskrivning.

Betingelserne for standardfradrag

Standardfradraget efter LL (ligningsloven) § 9 H kan benyttes af dagplejere, der udfører

• kommunal eller privat dagpleje efter § 21, stk. 2 eller 3, i lov om dag-, fritids- og klubtilbud mv. til børn og unge, eller
• privat pasning i eget hjem efter kapitel 14, i lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge.

En dagplejer er berettiget til at foretage standardfradrag af hele indkomsten ved privat dagpleje, uanset der gives tilskud til forældrene.

Bestemmelsen i LL (ligningsloven) § 9 H om standardfradrag gælder for dagplejere med op til 5 børn, når der er tale om én person, og op til 10 børn, når dagplejen varetages af flere personer. Se lov om dag-, fritids- og klubtilbud mv. til børn og unge (Dagtilbudsloven) § 21, stk. 2 eller 3, eller kapitel 14.

Derimod antages bestemmelsen ikke at gælde for gårdpleje for adfærdsvanskelige børn, som ikke anses for dagpleje.

Eksempel på en dagplejer og tilskud til forældrene

I en konkret sag statuerede Landsskatteretten, at en dagplejer var berettiget til at foretage standardfradrag af hele indkomsten ved privat dagpleje, uanset der var ydet tilskud til forældrene. Se SKM2004.506.LSR.

Eksempel på at gårdpleje ikke er omfattet

I en konkret sag havde et ægtepar børn i gårdpleje 5-6 timer på hverdage samt i visse weekender for at aflaste børnenes familier. Der var tale om børn med psykiske vanskeligheder. Vestre landsret fandt, at standardfradraget omfattede småbørn i dagpleje, men ikke større børn i gårdpleje, da dagplejen og gårdplejen ikke har samme formål, aldersgruppen er forskellig, aflønningen ikke er den samme, samt at udgifterne ikke er af samme art. Ægteparret havde derfor ikke ret til standardfradraget. Se TfS 1994, 551.

Selvstændigt erhvervsdrivende

LL (ligningsloven) § 9 H gælder som udgangspunkt ikke for dagplejere, der varetager dagplejen som selvstændigt erhvervsdrivende. Selvstændige dagplejere kan fratrække udgifterne i den personlige indkomst og har mulighed for at bruge virksomhedsskattelovens regler. Denne begrænsning af reglerne fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, som danner grundlag for lovfæstelsen af reglen.

Efter praksis accepteres det dog, at selvstændige dagplejere, der selvangiver deres indkomst som lønmodtagere, kan anvende standardfradraget som ligningsmæssigt fradrag, på samme måde som almindelige lønmodtagere kan.

Når en selvstændig dagplejer vælger at selvangive som lønmodtagere og anvende standardfradraget (LL (ligningsloven) § 9 H) bliver vedkommende således skattemæssigt sidestillet med en lønmodtager i relation til eventuelt andre fradrag. Det indebærer, at selvom dagplejeren er selvstændig erhvervsdrivende, bliver øvrige fradrag i relation til dagplejevirksomheden ligningsmæssige, og fradragsbegrænsningen i LL (ligningsloven) § 9 finder anvendelse. Se SKM2021.212.SR.

Det betyder, at dokumenterede udgifter til fx personer, som hjælper med plejen, kun kan fradrages som almindelige lønmodtagerudgifter efter LL § 9. Det er et ligningsmæssigt fradrag, der er begrænset til beløb over bundgrænsen på 6.500 kr. i 2021. Se LL § 9, stk. 1.Se afsnit C.A.4.3.1.1 om fradrag for lønmodtagere.

Endvidere indebærer det, at den selvstændige dagplejers befordringsfradrag skal opgøres efter reglerne i LL (ligningsloven) § 9 C. Se afsnit C.A.4.3.3.2.1 om normalfradraget og afsnit C.A.4.3.3.3.1 om erhvervsmæssig befordring.

Grundlaget for beregning af standardfradrag

►◄Fradraget er 60 pct. af den skattepligtige del af det vederlag, der modtages for dagplejen. Se LL (ligningsloven) § 9 H, stk. 3.

Arbejdsgivers og arbejdstagers bidrag til pensionsordninger medregnes i beregningsgrundlaget. Er der tale om en arbejdsgiverordning, hvor der er bortseelsesret for præmierne til pensionen, medregnes præmien ikke i beregningsgrundlaget.

Se afsnit C.A.10.2.1.3.1 Arbejdsgiveradministrerede ordninger om arbejdsgiveradministrerede ordninger.

Eksempel på, at en arbejdsgiveradministreret ordning ikke indgår

I en konkret sag havde en dagplejer ansat af kommunen en pensionsordning, der var tegnet i ansættelsesforholdet. Efter den indgåede aftale forpligtede arbejdsgiveren sig til at indbetale 3 pct. af klagerens samlede årlige indtægt til den kontoførende bank. Landsskatteretten fandt, at dagplejeres standardfradrag skal opgøres på basis af lønnen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag samt bidrag til pensionsordning, der er tegnet i ansættelsesforholdet. Se SKM2001.305.LSR.

Dagpenge og løn under barsel

Dagpenge eller løn under barsel anses heller ikke for omfattet af beregningsgrundlaget.

Eksempel på, at løn under barsel og feriegodtgørelse optjent af løn under barsel ikke indgår i beregningsgrundlaget

I en konkret sag om en dagplejemor, som efter endt barselsorlov i 1997 fratrådte som dagplejer, fandt Landsskatteretten, at der hverken kunne beregnes dagplejefradrag af den optjente feriegodtgørelse, der tilfaldt den pågældende dagplejemor ved ansættelsens ophør, eller af det vederlag, som hun havde modtaget i forbindelse med barselsorloven, hvorimod der kunne beregnes dagplejefradrag af aften- og nattillæg vedrørende december 1996, der blev udbetalt i januar 1997. Se SKM2001.206.LSR.

Det er dog Skattestyrelsens opfattelse, at en dagplejer, som er selvstændigt erhvervsdrivende, fortsat kan vælge at benytte standardfradraget under barselsorlov, hvis vedkommende selvangiver sin indkomst som lønmodtager, når vedkommende har ansat en vikar, vedkommende fortsat modtager vederlag for pasningen fra forældrene, og fortsat har de udgifter, som er omfattet af fradraget, herunder fordi pasningen fortsætter i hjemmet. Det skyldes, at vedkommende i den situation fortsat udfører dagpleje, idet virksomheden kører videre under barslen.

Jubilæumsgratiale og fratrædelsesgodtgørelse

Jubilæumsgratiale og fratrædelsesgodtgørelse anses ligeledes ikke for modtaget for dagplejen, og der kan derfor ikke beregnes dagplejefradrag heraf. 

Ved sygeperioder på mere end 3 måneder

Ved sammenhængende sygeperioder på mere end tre måneder inden for et indkomstår, beregnes der kun standardfradrag af vederlag, der er modtaget i de første 90 dage af sygeperioden. Det vil sige, at der kun skal ses på det år, der lignes, når sygeperioden opgøres.

Omvendt gives fradraget i sammenhængende sygdomsperioder på under tre måneder inden for det enkelte indkomstår. De enkelte sygdomsperioder lægges ikke sammen, og der ses kun på det enkelte indkomstår.

Ved flere sygdomsperioder er det en forudsætning for at opnå fradrag, at arbejdet er genoptaget mellem sygdomsperioderne.

Fradrag under orlov til efteruddannelse

Løn under kursus indgår ikke i beregningsgrundlaget for standardfradrag, da der ikke er udført arbejde som dagplejer i en sådan periode.

Eksempel på, at løn under orlov til efteruddannelse ikke indgår i beregningsgrundlaget

I en konkret sag statuerede Landsskatteretten, at der ikke kunne indrømmes fradrag for dagpleje efter LL (ligningsloven) § 9 H for en periode, hvor en kommunal dagplejer var på orlov/kursus (varighed 8 uger), og hvor der udbetaltes løn under kurset. Se SKM2004.381.LSR.

Tilgodehavende feriemidler (indefrosne feriemidler) og dagplejefradrag

Den 1. september 2020 blev den tidligere ferieordning erstattet af en ny ferieordning med samtidighedsferie, hvor lønmodtagerne i Danmark kan afholde ferie, når ferien er optjent.

Ved overgangen til samtidighedsferie havde lønmodtagerne optjent ferie, som endnu ikke var afholdt. Overgangen kunne dermed medføre, at lønmodtagere havde op til 10 ugers ferie til gode det første år med samtidighedsferie. Af hensyn til bl.a. arbejdsgivernes likviditet og samfundsøkonomien, blev der indført en overgangsordning, som indebar, at lønmodtagernes optjente feriemidler for perioden fra 1. september 2019 til 31. august 2020 blev hensat i Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler.

Oprindeligt skulle beløbene først komme til udbetaling, når lønmodtageren nåede folkepensionsalderen eller af andre grunde varigt forlod det danske arbejdsmarked. Efterfølgende blev der imidlertid af to omgange åbnet op for førtidig udbetaling af de tilgodehavende feriemidler. Se mere om ordningen i C.A.3.2 Feriegodtgørelse.

Ved førtidig udbetaling af indkomstskattepligtige tilgodehavende feriemidler jf. lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler § 17 a, stk. 5, 1. og 3. pkt. vil udbetalingen kunne indgå i grundlaget for beregning af standardfradrag for dagpleje efter LL (ligningsloven) § 9 H, stk. 2 og 3. Det er dog en betingelse at de tilgodehavende indkomstskattepligtige feriemidler er optjent ved udførelse af dagpleje, jf. LL (ligningsloven) § 9 H, stk. 1.  Det er endvidere en betingelse, at dagplejeren udfører arbejde som dagplejer efter LL (ligningsloven) § 9 H, stk. 1, i det indkomstår, hvor udbetalingen finder sted. Se pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger i LFF nr. 164 af 10. februar 2021, der blev til lov nr. 465 af 20. marts 2021.

Det samme gælder i forhold til indkomstskattepligtige tilgodehavende feriemidler, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 14 B, stk. 1, 1. pkt., der bliver udbetalt når den pågældende varigt forlader arbejdsmarkedet mv. 

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: