A.B.1.2.9.2 Overblik over regelsættet
Indhold
Dette afsnit indeholder
- Indberetningspligt
- Indberetningsfrist
- Skattemyndighedernes reaktion
Indberetningspligt
Fra og med den 1. juli 2020 skal mellemmænd og relevante skatteydere - både fysiske og juridiske personer - indberette oplysninger om grænseoverskridende ordninger til told- og skatteforvaltningen. Se SIL § 46 a og BEK nr. 1634 af 27/12/2019 § 32, stk. 1. Se nærmere om de indberetningspligtige personer m.v. i afsnit A.B.1.2.9.5 Hvem skal indberette?.
De indberetningspligtige ordninger er grænseoverskridende ordninger, som opfylder et eller flere konkrete kendetegn, som er oplistet i bilag IV til Rådets direktiv (EU) 2018/822 af 25. maj 2018 samt i kapitel 3 i BEK nr. 1634 af 27/12/2019. Se nærmere om de indberetningspligtige ordninger i afsnit A.B.1.2.9.4 Hvilke ordninger skal indberettes?.
Der skal kun indberettes oplysninger, som mellemmanden eller den relevante skatteyder er bekendt med, i besiddelse af eller kontrollerer. Se nærmere om indberetningen i afsnit A.B.1.2.9.8 Hvilke oplysninger skal indberettes og udveksles?.
Før indberetning kan ske, skal indberetteren registreres som indberetningspligtig. Se herom afsnit A.B.1.2.9.9 Registrering af indberetningspligtige.
Indberetningsfrist
Indberetning skal foretages senest 30 dage efter den dag, hvor den begivenhed, der udløser indberetningsforpligtelsen, er indtruffet. Se herom afsnit A.B.1.2.9.7 Indberetningsfrist.
Den begivenhed, der udløser indberetningsforpligtelsen, kan være,
- at der er ydet rådgivning, støtte eller assistance vedrørende en indberetningspligtig, grænseoverskridende ordning,
- at en indberetningspligtig, grænseoverskridende ordning er stillet til rådighed,
- at en indberetningspligtig, grænseoverskridende ordning er klar til gennemførelse, eller
- at det første skridt i gennemførelsen af en indberetningspligtig, grænseoverskridende ordning er taget
For ordninger, hvor indberetningsforpligtelsen er udløst i perioden 1. juli 2020 til og med den 31. december 2020, skal indberetning ske senest 31. januar 2021. Se BEK nr. 1634 af 27/12/2019 § 32, stk. 3-5 som indført ved BEK nr. 1049 af 29/06/2020 § 1, nr. 5. 30 dages-fristen gælder således først for ordninger, hvor indberetningsforpligtelsen udløses fra og med 1. januar 2021.
For ordninger, hvor det første skridt er blevet gennemført i perioden fra og med den 25. juni 2018 til og med den 30. juni 2020, skal indberetning ske senest 28. februar 2021. Se BEK nr. 1634 af 27/12/2019 § 32, stk. 2 som ændret ved BEK nr. 1049 af 29. juni 2020 § 1, nr. 4. Dette indebærer også, at hvis rådgivning er ydet før den 1. juli 2020 om en ordning, hvor det første skridt ikke er blevet gennemført før 1. juli 2020, så skal den pågældende mellemmand ikke indberette ordningen. Ordningen skal i stedet for eventuelt indberettes af den relevante skatteyder, hvis betingelserne herfor er opfyldt den 1. juli 2020 eller senere. Hvis en mellemmand har ydet rådgivning i perioden fra og med den 25. juni 2018 til og med den 30. juni 2020 vedrørende en indberetningspligtig ordning, hvor første skridt er blevet gennemført i samme periode, så er mellemmanden derimod indberetningspligtig på sædvanlig vis.
De forskellige tidsfrister afhængig af, hvornår den begivenhed, der udløser indberetningspligten, er indtruffet, er illustreret i nedenstående skema:
Begivenhed | Før 25. juni 2018 | 25. juni 2018 - 30. juni 2020 | 1. juli 2020 - 31. december 2020 | Fra og med 1. januar 2021 |
Der er ydet rådgivning, støtte eller assistance vedrørende en indberetningspligtig, grænseoverskridende ordning | Ordningen indberettes ikke | Ordningen indberettes ikke | Ordningen indberettes senest 31. januar 2021 | Ordningen indberettes senest 30 dage efter begivenheden |
En indberetningspligtig, grænseoverskridende ordning er stillet til rådighed | Ordningen indberettes ikke | Ordningen indberettes ikke | ||
En indberetningspligtig, grænseoverskridende ordning er klar til gennemførelse | Ordningen indberettes ikke | Ordningen indberettes ikke | ||
Det første skridt i gennemførelsen af en indberetningspligtig, grænseoverskridende ordning er taget | Ordningen indberettes ikke | Ordningen indberettes senest 28. februar 2021 |
For de såkaldte "markedsegnede ordninger" skal der derudover indberettes opdaterede oplysninger hver tredje måned herefter. Markedsegnede ordninger er grænseoverskridende ordninger, som udformes, markedsføres, er klar til gennemførelse eller stilles til rådighed for gennemførelse uden behov for væsentlig tilpasning til den enkelte skatteyder. Se BEK nr. 1634 af 27/12/2019 § 25.
Skattemyndighedernes reaktion
I SIL § 46 b er det fastslået, at hvis told- og skatteforvaltningen ikke reagerer på oplysninger om en grænseoverskridende ordning, der er indberettet efter SIL § 46 a eller modtaget fra en udenlandsk myndighed, så indebærer dette hverken en accept af gyldigheden eller den skattemæssige behandling af denne ordning.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil