Hvem sidder i skatteankenævnet? Hvilken kompetence har et skatteankenævn?

A.A.1.6.1.1 Sammensætning

Indhold

Dette afsnit handler om reglerne for skatteankenævnenes sammensætning.

Afsnittet indeholder:

• Antal nævn og medlemmer
• Stedlig kompetence
• Udnævnelse af medlemmer
• Personer, der ikke kan være medlem
• Udtræden og fritagelse for medlemskab
• Besluttende led

Antal nævn og medlemmer

Skatteministeren bestemmer landets inddeling i skatteankenævnskredse og antallet af medlemmer af det enkelte skatteankenævn. Skatteministeren kan endvidere fastsætte regler om oprettelse af en kreds i ét ankenævn, der både skal varetage skatte- og vurderingsankenævnets funktioner. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 8, stk. 1.

Landet er opdelt i 22 skatteankenævnskredse og 15 skatte- og vurderingsankenævnskredse. Se BEK nr. 1361 af 04/12/2019.

Stedlig kompetence

Den stedlige kompetence for det enkelte skatteankenævn er som hovedregel fastsat således, at klage skal indgives til det nævn, i hvis kreds klageren havde bopæl

• ved udløbet af det behandlede indkomstår,
• på dødstidspunktet i sager vedrørende dødsboer eller
• på fraflytningstidspunktet i sager om skattepligt.

I øvrigt gælder at klage over

• En forskudsregistrering behandles af det ankenævn, i hvis kreds klageren havde bopæl på det tidspunkt, hvor den påklagede forskudsregistrering blev foretaget
• En ansættelse om begrænset skattepligt behandles af det ankenævn, i hvis kreds indkomstkilden var beliggende ved udløbet af det behandlede indkomstår, henholdsvis ved skattepligtens ophør
• Et bindende svar behandles af det ankenævn, i hvis kreds klageren havde bopæl på tidspunktet for indgivelse af anmodning om bindende svar
• En ansættelse, der udspringer af overdragelse af et aktiv, og hvor aftalen er bindende for både køber og sælger, behandles af det ankenævn, i hvis kreds sælger havde bopæl på tidspunktet for overdragelsen. Hvis sælger ikke er klageberettiget til ankenævnet, eller hvis der er flere sælgere, behandles klagen af det ankenævn, i hvis kreds køber havde bopæl på tidspunktet for overdragelsen
• Et bindende svar, der udspringer af overdragelse af et aktiv, og hvor aftalen er bindende for både køber og sælger, behandles af det ankenævn, i hvis kreds sælger havde bopæl på tidspunktet for indgivelse af anmodningen om bindende svar. Hvis sælger ikke er klageberettiget til ankenævnet, eller hvis der er flere sælgere, behandles klagen af det ankenævn, i hvis kreds køber havde bopæl på tidspunktet for indgivelse af anmodningen om bindende svar
• En ansættelse vedrørende gaveafgift behandles af det ankenævn, i hvis kreds gavegiver havde bopæl på tidspunktet for gaveoverdragelsen. Hvis gavegiver ikke er bosiddende her i landet, eller hvis der er flere gavegivere, behandles klagen af det ankenævn, i hvis kreds gavemodtager havde bopæl på tidspunktet for gaveoverdragelsen
• Et bindende svar vedrørende gaveafgift behandles af det ankenævn, i hvis kreds gavegiver havde bopæl på tidspunktet for indgivelse af anmodningen om bindende svar. Hvis gavegiver ikke er bosiddende her i landet, eller hvis der er flere gavegivere, behandles klagen af det ankenævn, i hvis kreds gavemodtager havde bopæl på tidspunktet for indgivelse af anmodningen om bindende svar.

Se BEK nr. 769 af 28/05/2020 § 3, stk. 1.

Udnævnelse af medlemmer

Skatteankenævn er kollegiale organer, hvis medlemmer er udnævnt af ministeren eller den, som ministeren bemyndiger hertil. Udnævnelseskompetencen omfatter også, at der vælges en suppleant for hvert af medlemmerne. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 8, stk. 3 og SFL (skatteforvaltningsloven) § 9, stk. 3.

Ministeren har bemyndiget direktøren for Skatteankestyrelsen til at 

• foretage udnævnelse af medlemmer og suppleanter til skatte-, vurderings- og motorankenævn
• meddele udtræden af ankenævn
• imødekomme anmodninger om udtræden af ankenævn
• meddele orlov fra nævnsarbejde.

Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 8, stk. 3 og SFL § 9.

Baggrunden for bemyndigelsen til at foretage udnævnelser er, at det ikke længere findes nødvendigt, at det er ministeren personligt, der meddeler de indstillede personer beslutningen om udnævnelse, idet kommunalbestyrelsens indstilling normalt vil være afgørende for, hvem der udnævnes.

Om udnævnelser for den ordinære funktionsperiode blev det i bemærkningerne til bestemmelsen anført, at der påtænktes anvendt en procedure, hvorefter skatteministeren godkender en navneliste over medlemmer og suppleanter i de enkelte nævn udarbejdet af Skatteforvaltningens Ankecenter, hvorefter chefen for Ankecentret bemyndiges til at tilskrive nævnsmedlemmerne og suppleanterne om udnævnelsen, jf. afsnit 3.1.3.1. i bemærkningerne til lovforslaget.

Direktøren for Skatteankestyrelsen er ikke bemyndiget til at tilbagekalde udnævnelse af nævnsmedlemmer og suppleanter. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 9, stk. 4.

Nævnets medlemmer udnævnes efter indstilling fra kommunalbestyrelserne i de kommuner, som skatteankenævnet omfatter. Alene personer, der er valgbare til kommunalbestyrelsen, kan indstilles. Indstillingen foretages efter forholdstalsvalg. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 8, stk. 3 og kommunestyrelseslovens § 25.

Under særlige omstændigheder kan direktøren for Skatteankestyrelsen undlade at udnævne en indstillet person. Årsagerne til at undlade at udnævne kan være manglende indgivelse af selvangivelse eller manglende overholdelse af afdragsordning om restancer.

Funktionsperioden for skatteankenævnet begynder den 1. juli i det år, hvor den kommunale valgperiode begynder. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 8, stk. 2.

Et skatteankenævn vælger selv en formand og en eller to næstformand. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 10, stk. 1.

Personer, der ikke kan være medlem

Personer, der er ansat i Skatteforvaltningen eller i Skatteankestyrelsen, kan ikke være medlem af skatteankenævnet. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 15, stk. 1.

Personer, der er medlem af eller stedfortræder i Skatterådet, Landsskatteretten, vurderingsankenævnet eller motorankenævnet kan ikke samtidig være medlem af skatteankenævnet. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 15, stk. 2.

Udtræden og fritagelse for medlemskab

Det at være skatteankenævnsmedlem er et borgerligt ombud, hvorfor der er pligt til at modtage valg.

En person kan dog kræve sig fritaget for valg, hvis vedkommende

• på tiltrædelsestidspunktet er fyldt 60 år
• har været medlem af et skatte-, vurderings- eller motorankenævn i to hele sammenhængende funktionsperioder
• ikke har dansk indfødsret
• af helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget.

Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 8, stk. 4.

Et medlem skal udtræde, hvis det mister sin valgbarhed. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 9, stk. 1.

Endvidere kan et medlem udtræde af nævnet, hvis den pågældende på grund af helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget. Et medlem kan meddeles orlov i en periode på op til 12 måneder. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 9, stk. 2.

Ministeren har bemyndiget direktøren for Skatteankestyrelsen til at meddele udtræden af ankenævn og til at imødekomme anmodninger om udtræden af ankenævn. Se SFL § 9, stk. 1 og stk. 2.

Når et medlem udtræder af nævnet eller meddeles orlov indtræder suppleanten i nævnet. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 9, stk. 3.

Skatteministeren kan under særlige omstændigheder tilbagekalde udnævnelsen af et medlem. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 9, stk. 4. Denne bemyndigelse er ikke delegeret til direktøren for Skatteankestyrelsen.

Besluttende led

Skatteankenævnet kan på ethvert tidspunkt i funktionsperioden træffe beslutning om at opdele sig i besluttende led. Beslutningen om opdeling i besluttende led, samt antal og størrelse af de besluttende led træffes af nævnet ved almindelig stemmeflerhed.

Formanden eller en næstformand skal være medlem af alle besluttende led, og leddet skal herudover have mindst to medlemmer.

Ved opdelingen i besluttende led skal der henses til, at disse får en alsidig sammensætning. Der er ikke i lovgivningen angivet en nærmere definition af begrebet "alsidig sammensætning".

Det er endvidere et krav, at ethvert medlem skal have sæde i mindst et besluttende led. Der er intet til hinder for, at et medlem kan sidde i flere besluttende led.

Selv om et skatteankenævnsmedlem ikke har sæde i et besluttende led, kan vedkommende

• kræve at få tilsendt mødeindkaldelse
• deltage i møder i besluttende led, hvor vedkommende ikke har sæde.

Nævnsmedlemmer, der ikke er medlem af det besluttende led, har ikke stemmeret, men har ret til at udtale sig, samt til at forlange sager forelagt til afgørelse for det samlede ankenævn. En sag kan forlanges forelagt det samlede skatteankenævn såvel før som efter, at det besluttende led har truffet afgørelse i sagen.

Kravet om, at en sag ønskes behandlet i det samlede nævn, skal være fremsat inden afslutningen af det møde, hvor sagen er behandlet. Mødet anses for afsluttet ved protokollens underskrift.

Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 10, stk. 3 og BEK nr. 769 af 28/05/2020 § 8.