G.A.3.6.2.4 Inddrivelse af danske underholdsbidrag i udlandet

Indhold

Dette afsnit handler om inddrivelse af danske fordringer på underholdsbidrag i udlandet.

Afsnittet indeholder:

• Regelgrundlag
• Danske bidrag og bidragstyper
• Valg af inddrivelsesinstrument
• Den nordiske inddrivelseskonvention
• Underholdspligtforordningen
• Haagerkonventionerne
• FN-konventionen
• Inddrivelse i udlandet på grundlag af en udenlandsk afgørelse om underholdsbidrag
• Fremgangsmåden ved fremsendelse af bistandsanmodning til International Inddrivelse.
• Sikkerhedsstillelse hvis bidragsbetaler vil tage ophold i udlandet

Regelgrundlag

Følgende lov er især relevant for behandlingen af sager om inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet:

• Lovbekendtgørelse nr. 769 af 7. august 2019 om opkrævning af underholdsbidrag (bidragsopkrævningsloven)

Grundlaget for, om et dansk bidragskrav kan inddrives i udlandet, er at kravet inddrives i en stat, som Danmark har indgået samarbejde med.

Danmark har tiltrådt følgende internationale aftaler (konventioner) om inddrivelse af børnebidrag og ægtefællebidrag:

• Konvention af 23. marts 1962 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om inddrivelse af underholdsbidrag (den nordiske inddrivelseskonvention). Se bekendtgørelse nr. 13 af 4. april 2002.
• Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelse af underholdsbidrag og samarbejde vedrørende underholdspligt (Underholdspligtforordningen). Se bilag 4 til lovbekendtgørelse nr. 1282 af 14. november 2018 om anerkendelse og fuldbyrdelse af visse udenlandske retsafgørelser m.v. på det civil- og handelsretlige område for en konsolideret (sammenskrevet) udgave af underholdspligtsforordningen.
• Konventionen af 2. oktober 1973 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om underholdspligt (Haagerkonventionen af 1973). Se bekendtgørelse nr. 15 af 22. februar 1988.
• Konventionen af 15. april 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser vedrørende underholdspligt over for børn (Haagerkonventionen af 1958) Se bekendtgørelse nr. 26 af 1. april 1966.
• Den af De forenede Nationer vedtagne konvention af 20. juni 1956 om inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet (FN-konventionen af 1956). Se bekendtgørelse nr. 49 af 24. august 1962.

Inddrivelse af underholdsbidrag i Norden sker som udgangspunkt efter den nordiske inddrivelseskonvention. Færøerne og Grønland er dog ikke omfattet heraf. 

Inddrivelse i det øvrige udland kan ske i henhold til underholdspligtforordningen, Haagerkonventionerne eller FN-konventionen, hvis tilflytningslandet har underskrevet en af disse konventioner.  

Det bemærkes, at konventionerne mv. er gældende uanset parternes statsborgerskab.

Den nordiske inddrivelseskonvention, underholdspligtforordningen og Haagerkonventionerne er fuldbyrdelsesaftaler. Det betyder at de stater der er indgået i samarbejdsaftalen er forpligtede til, at inddrive krav på underholdsbidrag på baggrund af en afgørelse fra en af de andre stater der har tiltrådt aftalen.

Yderligere oplysning om konventionerne mv. og hvilke lande de gælder for, findes på www.familieretshuset.dk.

Se også

Se også vejledning nr. 9275 af 20. marts 2019 om inddrivelse i udlandet af danske krav på børne- og ægtefællebidrag.

Danske bidrag og bidragstyper

Det er Udbetaling Danmark, der efter anmodning fra Familieretshuset opkræver børnebidrag og ægtefællebidrag, når bidraget er fastsat ved en dansk bidragsafgørelse. Se bidragsopkrævningsloven § 2. Dette betyder i praksis, at Udbetaling Danmark står for opkrævningen af følgende bidragskrav baseret på danske og nordiske afgørelser:

• Forskudsvis udlagte børnebidrag
• Børne- og ægtefællebidrag, som det offentlige er indtrådt i
• Private krav på ægtefællebidrag samt på børnebidrag, der ikke er udlagt forskudsvis af det offentlige, typisk aftalte bidrag, uddannelsesbidrag og procenttillæg til normalbidraget.

Et bidragsdokument, der er udstedt i et andet nordisk land, sidestilles med et dansk bidragsdokument ved forskudsvis udbetaling af bidrag. Der er ikke indgået overenskomster med andre lande om, at bidragsdokumenter kan sidestilles med et dansk bidragsdokument.

Hvor andet ikke fremgår, gælder følgende betegnelser for de forskellige bidragstyper:

• 01-bidrag: Bidrag der ikke er forskudsvis udlagt (ægtefællebidrag, børnebidrag: procenttillæg udover normalbidrag samt bidrag baseret på et udenlandsk dokument (gælder dog ikke nordiske bidragsdokumenter))
• 02-bidrag: Bidrag, hvor det offentlige er indtrådt i retten til bidraget (sædvanligvis børnebidragets normalbidrag samt i visse tilfælde efter aktivloven: ægtefællebidrag)
• 03-bidrag: Forskudsvis udlagt børnebidrag

Valg af inddrivelsesinstrument

Den nordiske inddrivelseskonvention, underholdspligtforordningen og Haagerkonventionerne er fuldbyrdelseskonventioner. Dette betyder, at konventionsstaterne er forpligtede til at inddrive krav på underholdsbidrag på baggrund af en udenlandsk bidragsafgørelse, eksempelvis en dansk afgørelse, hvis betingelserne i konventionen m.v. er opfyldte. Det er således det udenlandske bidragsdokument, der danner grundlag for inddrivelsen.

I forholdet mellem Danmark og de øvrige EU-medlemsstater erstatter underholdspligtforordningen Haagerkonventionerne af 1973 og 1958. Det betyder, at sager om inddrivelse af bidrag i en EU-medlemsstat skal behandles efter forordningen. Inddrivelse af bidrag i Finland og Sverige kan dog behandles efter den nordiske inddrivelseskonvention, jf. artikel 69, stk. 3, i underholdspligtforordningen.

Hvis hverken underholdspligtforordningen eller den nordiske inddrivelseskonvention finder anvendelse, søges inddrivelsen som udgangspunkt gennemført efter Haagerkonventionen af 1973.

FN-konventionen er alene en retshjælpskonvention. FN-konventionen indeholder ikke en pligt til at anerkende og fuldbyrde bidragsafgørelser fra andre konventionsstater. FN-konventionen har alene til formål at lette inddrivelsen af bidrag ved hjælp af inddrivelseslandets eget bidrags- og inddrivelsessystem. Da inddrivelseskonventionerne m.v. i forhold til Danmark ikke indeholder bestemmelser om administrativt samarbejde, kan FN-konventionen udgøre det formelle grundlag for fremsendelse af inddrivelsesanmodninger til andre lande. I praksis drejer det sig om anmodninger om inddrivelse efter underholdspligtforordningen og Haagerkonventionen af 1973.

Se afsnit 2.5 i vejledning nr. 9275 af 20. marts 2019 om inddrivelse i udlandet af danske krav på børne- og ægtefællebidrag.

Den nordiske inddrivelseskonvention

Den nordiske inddrivelseskonvention omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige og handler om inddrivelse af underholdsbidrag på grundlag af dokumenter, der er udfærdiget i et af de nordiske lande.

Den nordiske inddrivelseskonvention omfatter efter fordringens karakter kun krav mod fysiske personer.

Den nordiske inddrivelseskonvention gælder uanset parternes statsborgerforhold. Det afgørende er alene, at der er truffet afgørelse om underholdsbidrag i et af de andre nordiske lande, og at bidragsbetaleren bor i et af de nordiske lande.

Den nordiske inddrivelseskonvention omfatter bidrag til:

• Nuværende ægtefælle
• Tidligere ægtefælle
• Ægtebarn
• Stedbarn
• Adoptivbarn
• Barn født uden for ægteskab og et sådant barns moder

Se artikel 1, stk. 1 i den nordiske inddrivelseskonvention.

Desuden omfatter den nordiske inddrivelseskonvention bidrag til

• fødsel
• barsel
• uddannelse
• dåb
• konfirmation
• sygdom
• begravelse
• anden særlig anledning

Det er en betingelse for inddrivelse efter den nordiske inddrivelseskonvention, at det pågældende bidrag ville kunne inddrives i oprindelseslandet.

Den nordiske inddrivelseskonvention indeholder ingen beløbsgrænser.

Den nordiske inddrivelseskonvention er en fuldbyrdelseskonvention, og myndighederne i inddrivelsesstaten er forpligtigede til umiddelbart at foretage inddrivelse på grundlag af danske bidragsafgørelser.  

Da der er tale om en fuldbyrdelseskonvention, afgøres spørgsmål om forældelse efter reglerne i det land, der har truffet afgørelsen.

Inddrivelsen skal ske efter de samme regler, som gælder for inddrivelse efter en dansk afgørelse. På visse punkter gælder der dog særlige regler:

• Når bidragsbetaleren bor i et af de andre nordiske lande, er det ikke nødvendigt at fremsætte en ny anmodning, hver gang et nyt, periodevist bidrag forfalder. Inddrivelsesmyndigheden er - efter anmodning - forpligtet til at fortsætte inddrivelsen så længe, der er hjemmel til det i bidragsdokumentet. Inddrivelsesmyndigheden skal dog med jævne mellemrum sikre sig, at betingelserne for inddrivelsen stadig er opfyldt. Dog skal der fremsendes en opskrivning til Grønland, når restancen er betalt.
• Erstatning for sagsomkostninger, som er pålagt bidragsbetaleren i forbindelse med afgørelsen om bidragspligt, kan - i modsætning til hvad der gælder efter lov om inddrivelse af gæld til det offentlige - inddrives efter samme regler som gælder for selve bidragskravet.
• Gebyrer, der har relation til selve inddrivelsen, fx rykkergebyr, gebyr vedrørende udlæg m.fl., kan ikke fremsendes til inddrivelse.

Underholdspligtforordningen

EU har vedtaget underholdspligtforordningen. Underholdspligtsforordningen er egentlig omfattet af Danmarks retsforbehold og gælder derfor ikke direkte for Danmark. Danmark har dog tilsluttet sig dele af underholdspligtforordningen gennem parallelaftale med EU. Se lovbekendtgørelse nr. 1282 af 14. november 2018. Underholdspligtsforordningens bestemmelser om international kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser samt adgang til domstolsprøvelse gælder i Danmark. Derimod gælder underholdspligtforordningen kapitel III om lovvalg og kapitel VII om samarbejde mellem centralmyndigheder ikke her i landet.

Underholdspligtsforordningen gælder for EU-medlemsstaterne, dog således at enkelte dele af forordningen ikke vedrører de medlemsstater der ikke er bundet af Haagerprotokollen af 23. november 2007 om, hvilken lov der finder anvendelse på underholdspligt (Haagerprotokollen af 2007). Se artikel 15 i underholdspligtforordningen.

Danmark er ikke bundet af Haagerprotokollen af 2007, og derfor skal anmodninger om inddrivelse af danske bidragskrav efter underholdspligtforordningen fremsendes efter kapitel IV, afdeling 2, artikel 23 til og med 38 i underholdspligtforordningen.

Se også

Se mere om anvendelsesområdet for underholdsbidragsforordningen i afsnit 7.3.1 af vejledning nr. 9275 af 20. marts 2019 om inddrivelse i udlandet af danske krav på børne- og ægtefællebidrag.

Haagerkonventionerne

Haagerkonventionen af 1958

Danmark har tiltrådt Haagerkonventionen af 1958 med senere ændringer om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser vedrørende underholdspligt over for børn. Konventionen omfatter kun børnebidrag vedrørende tiden, indtil barnet er fyldt 21 år.

Haagerkonventionen af 1973 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om underholdspligt omfatter både børne- og ægtefællebidrag, men ikke konfirmations- og dåbsbidrag samt moderens underhold i forbindelse med barsel og uddannelsesbidrag. Danmark ratificerede først denne konvention den 1. januar 1988, hvorfor børnebidrag før denne dato skal inddrives efter Haagerkonventionen af 1958.

Haagerkonventionen af 1958 bortfalder mellem stater, der begge har ratificeret Haagerkonventionen af 1973, og gælder herefter kun i forhold til:

• Liechtenstein
• Surinam
•   

Lande der har ratificeret 1973-konventionen

Følgende lande har foruden Danmark ratificeret Haagerkonventionen af 1973:

• Albanien
• Andorra
• Australien
• Belgien
• Estland
• Frankrig
• Grækenland
• Italien
• Litauen
• Luxembourg
• Nederlandene
• Nordirland
• Polen
• Portugal
• Schweiz
• Slovakiet
• Spanien
• Storbritannien
• Tjekkiske Republik, Den
• Tyrkiet
• Tyskland
• Ukraine.

Herudover har Sverige, Norge og Finland ratificeret konventionen, men her anvendes den nordiske inddrivelseskonvention.

Følgende parter har ratificeret Haagerprotokollen af 2007 til Haagerkonventionen af 1973:

• Belgien
• Cypern
• Estland
• EU
• Finland
• Frankrig
• Grækenland
• Irland
• Italien
• Kazakhstan
• Letland
• Litauen
• Luxembourg
• Malta
• Nederlandene
• Nordirland
• Nordmakedonien
• Polen
• Portugal
• Rumænien
• Schweiz
• Slovenien
• Slovakiet
• Spanien
• Storbritannien
• Sverige
• Tjekkiske Republik, Den
• Tyrkiet
• Tyskland
• Ungarn
• Ukraine
• Østrig

Danmark har ikke ratificeret Haagerprotokollen af 2007.

Haagerkonventionerne indeholder ingen beløbsgrænser.

Inddrivelse efter haagerkonventionerne

Haagerkonventionerne er fuldbyrdelseskonventioner, og myndighederne i inddrivelsesstaten er derfor forpligtigede til umiddelbart at foretage inddrivelse på grundlag af danske bidragsafgørelser.

En offentlig myndighed, der har udbetalt bidrag til bidragsmodtageren, kan efter artikel 19 i Haagerkonventionen af 1973, søge disse bidrag inddrevet efter Haagerkonventionen af 1973. Det er en betingelse, at der er truffet en afgørelse om bidraget i en sag mellem bidragsmodtageren og bidragsbetaleren, og at myndigheden efter lovgivningen i sit hjemland er berettiget til at kræve bidraget betalt af og inddrevet hos bidragsbetaleren.

Er afgørelsen om bidrag kun truffet efter anmodning fra en myndighed, der kræver refusion af bidrag, som myndigheden har udlagt til bidragsmodtageren, er retten til inddrivelse også betinget af, at underholdspligten mellem bidragsbetaleren og bidragsmodtageren er fastsat i den nationale lov, der er anvendelig efter de regler om international kompetence, der gælder i Danmark.

Da der er tale om fuldbyrdelseskonventioner afgøres spørgsmål om forældelse efter reglerne i det land, der har anmodet om hjælp til inddrivelse.

Inddrivelsen sker efter den lovgivning, som gælder i det land, hvor inddrivelsen skal finde sted.

Haagerkonventionen af 1973 omfatter efter artikel 1 i forhold til Danmark bidrag til:

• Nuværende ægtefælle.
• Tidligere ægtefælle, også selvom denne har indgået nyt ægteskab.
• Ugifte børn under 21 år

Se også

Se mere herom i afsnit 9.2 af vejledning nr. 9275 af 20. marts 2019 om inddrivelse i udlandet af danske krav på børne- og ægtefællebidrag.

FN-konventionen

FN-konventionen er i modsætning til de øvrige konventioner mv. ikke en fuldbyrdelseskonvention, men kun en retshjælpskonvention. FN-konventionen indeholder derfor ikke en pligt til at anerkende og fuldbyrde andre landes bidragsafgørelser, men indebærer kun en forpligtelse til ved hjælp af inddrivelseslandenes egne regler at lette inddrivelsen af underholdsbidrag.

Da inddrivelseskonventionerne m.v. i forhold til Danmark ikke indeholder bestemmelser om administrativt samarbejde, kan FN-konventionen udgøre det formelle grundlag for fremsendelse af inddrivelsesanmodninger til andre lande. I praksis drejer det sig om anmodninger om inddrivelse efter underholdspligtforordningen og Haagerkonventionen af 1973.

Se også

Se mere herom i afsnit 11 af vejledning nr. 9275 af 20. marts 2019 om inddrivelse i udlandet af danske krav på børne- og ægtefællebidrag.

Foruden Danmark har følgende lande tiltrådt FN-konventionen:

• Algeriet
• Argentina
• Australien
• Barbados
• Belgien
• Bolivia
• Bosnien og Hercegovina
• Brasilien
• Burkina Faso
• Cambodia
• Centralafrikanske Republik
• Chile
• Colombia
• Cuba
• Cypern
• Dominikanske Republik
• Ecuador
• El Salvador
• Estland
• Filippinerne
• Finland
• Frankrig
• Grækenland
• Guatemala
• Haiti
• Hviderusland
• Irland
• Israel
• Italien
• Kap Verde
• Kasakhstan
• Kirgisistan
• Kroatien
• Liberia
• Luxemburg
• Makedonien
• Marokko
• Mexico
• Moldova
• Monaco
• Montenegro
• Nederlandene
• New Zealand
• Nigeria
• Norge
• Pakistan
• Polen
• Portugal
• Rumænien
• Schweiz
• Serbien
• Seychellerne
• Slovakiet
• Slovenien
• Spanien
• Sri Lanka
• Surinam
• Sverige
• Storbritannien og Nordirland
• Tjekkiet
• Tunesien
• Tyrkiet
• Tyskland
• Ungarn
• Ukraine
• Uruguay
• Vatikanet
• Østrig

FN-konventionen omfatter kun bidragstyper, som findes i inddrivelseslandet.

FN-konventionen anvendes også, hvis bidrag er baseret på et udenlandsk dokument, bortset fra nordiske bidragsdokumenter, der behandles efter den nordiske konvention. Inden der iværksættes konventionssag, skal betaling som led i opkrævningsproceduren være afkrævet eller en betalingsordning være søgt indgået. Giver dette ikke resultat, skal begæring om inddrivelse fremsendes til International Inddrivelse.

Da der er tale om en retshjælpskonvention, er inddrivelsesstaten kun forpligtet til at yde bistand, hvis statens egne regler hjemler adgang hertil. Dette betyder, at forældelsesspørgsmålet skal bedømmes efter inddrivelsesstatens regler.

Inddrivelse i udlandet på grundlag af en udenlandsk afgørelse om underholdsbidrag

Denne situation kan opstå, når der foreligger en afgørelse om underholdsbidrag, som er truffet i et land, der har tiltrådt en af konventionerne, og bidragsmodtageren bor i Danmark, mens bidragsbetaleren enten bor i det land, hvor afgørelsen er truffet, eller i et andet land, der har tiltrådt en af konventionerne.

Anmodning om bistand til inddrivelse skal i disse tilfælde rettes til restanceinddrivelsesmyndigheden.

Fremgangsmåden ved fremsendelse af bistandsanmodning til restanceinddrivelsesmyndigheden

Når bidragsmodtageren ønsker krav om børne- og ægtefællebidrag inddrevet i udlandet, skal anmodningen sendes til International Inddrivelse. Anmodningen om inddrivelse skal vedlægges:

• Afgørelsen eller forliget om underholdsbidrag - enten den originale afgørelse eller en genpart af afgørelsen, der er bekræftet af den myndighed, der har truffet den
• Opgørelse af bidragsrestancens størrelse, og hvilket tidsrum den vedrører, samt oplysning om størrelsen af eventuelle løbende bidrag, herunder evt. oplysninger om indeksering
• Oplysninger til identificering af bidragsbetaleren

Den udenlandske myndighed kan anmode om supplerende oplysninger.

Den praktiske fremgangsmåde afhænger herefter af, om anmodningen skal sendes til inddrivelse i et andet EU-land eller et land uden for EU.

Sikkerhedsstillelse hvis bidragsbetaler vil tage ophold i udlandet

Hvis en bidragsbetaler vil flytte til udlandet, inden den bidragspligtige har opfyldt hele sin bidragspligt, kan Udbetaling Danmark bestemme, at den bidragspligtige skal opfylde sin bidragspligt eller stille sikkerhed herfor. Se bidragsopkrævningsloven § 19, stk. 1. Det gælder dog ikke, hvis bidragsbetaler tager bopæl eller fast ophold i Finland, Island, Norge og Sverige. Se bidragsopkrævningsloven § 19, stk. 4.

Består den stillede sikkerhed i kaution, kan fordringen inddrives hos kautionisterne. Bestemmelserne i gældsinddrivelsesloven finder anvendelse ved inddrivelse af bidraget hos kautionisten.

Når Familieretshuset eller familieretten har fastsat bidraget, kan restanceinddrivelsesmyndigheden foretage udlæg for det samlede bidrag i bidragsbetalers formue her i landet, hvis bidragsbetaler

• har forladt landet for længere eller ubestemt tid eller
• forgæves er eftersøgt

uden at have opfyldt sin bidragspligt eller stillet sikkerhed herfor.