Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-2
<< >>

G.A.3.1.7.10.5 Genoptagelse af gældssaneringssagen i konkurs eller rekonstruktion

Indhold

Afsnittet handler om mulighederne for at få genoptaget en allerede stadfæstet gældssanering efter reglerne i xkonkurslovens kapitel 29.x

Afsnittet indeholder:

  • Gældssaneringssagens genoptagelse
  • Underretningspligt for skyldneren.

Gældssaneringssagens genoptagelse

Ligesom tilfældet er ved almindelige gældssaneringssager, kan gældssaneringssager efter xkonkurslovens kapitel 29x genoptages. Se konkurslovens § 236 a, stk. 1, der henviser til konkurslovens § 228. Se også G.A.3.1.7.7.3 Genoptagelse af gældssaneringssagen.

Skifteretten kan dog også, på en fordringshavers begæring, forhøje den procent, hvortil fordringerne er nedskrevet til, hvis der indtræder en væsentlig forbedring af skyldners økonomiske situation, såfremt skyldneren på det tidspunkt, hvor kendelsen om gældssanering afsiges, har uafklarede økonomiske forhold. Se konkurslovens § 236 a, stk. 2.

Denne mulighed for at genoptage gældssaneringssagen, er begrundet i, at betingelserne for at få gældssanering efter xkonkurslovens kapitel 29x, er lempeligere, end det er tilfældet ved almindelige gældssaneringssager. F.eks. er det ikke et krav, at skyldner har afklarede økonomiske forhold. Skyldner kan dermed forbedre sin økonomiske situation og mulighed for at afdrage til fordringshaverne betydeligt i gældssaneringsperioden, f.eks. ved at få et fast arbejde.

Dette indebærer, at kendelsen om gældssanering kan ændres, så skyldneren skal betale mere til fordringshaverne. xDette kan ske ved, at den periode, hvor der skal afdrages på gældenx, forlænges, xog xved at de månedlige afdrag forhøjes. En kendelse om gældssanering kan xx  ændres flere gange efter denne bestemmelse.

Gældssaneringssagen kan genoptages i hele henstandsperioden, dvs. normalt 3 år fra det tidspunkt, hvor kendelsen om gældssanering er afsagt. Er skyldnerens gæld helt bortsaneret ved kendelsen om gældssanering, kan gældssaneringssagen, på en fordringshavers begæring, også genoptages med henblik på at fastsætte en dividende. 

I de sager, hvor skyldnerens økonomiske forhold er tilstrækkeligt afklarede på det tidspunkt, hvor kendelsen om gældssanering afsiges, kan kendelsen derimod ikke genoptages med henblik på, at skyldneren skal betale yderligere dividende til fordringshaverne.

For at skabe klarhed over, om en gældssanering efter xkonkurslovens kapitel 29x kan genoptages, og der derfor påhviler skyldneren en særlig oplysningsforpligtelse, skal skifteretten, i kendelsen om gældssanering, anføre, om skyldneren har uafklarede økonomiske forhold på kendelsestidspunktet.

Budgetforbedringer

Det er kun væsentlige budgetforbedringer, som udspringer af skyldnerens arbejde, enten som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende, der kan medføre krav om yderligere betaling til fordringshaverne. En væsentlig og mere permanent forøgelse af erhvervsindkomsten for den gældssaneredes ægtefælle eller samlever kan tillægges samme virkning.

Mere tilfældighedsprægede budgetforbedringer kan derimod ikke føre til, at det pålægges skyldneren at betale et yderligere beløb til fordringshaverne. Tilfældighedsprægede budgetforbedringer kan fx være en friværdi opstået i et formueaktiv eller en gevinst forbundet med et sådan aktiv, som ikke er knyttet til skyldnerens eventuelle erhvervsvirksomhed. xI afdragsperioden kan der desuden tilfalde skyldner arv, lotterigevinster eller lignendex, som skyldneren ikke på gældssaneringstidspunktet havde nogen nær udsigt til at modtage.

Hvis den erhvervsdrivende foretager en "opsparing" i sin virksomhed i stedet for at få udbetalt større lønudbetalinger, så en egentlig indtægtsfremgang ikke giver sig udtryk i en højere løn til skyldneren, men derimod i en konsolidering af erhvervsvirksomheden, er der mulighed for at ændre og eventuelt ophæve gældssaneringskendelsen. xDette vil kunne skex, hvis en nærmere gennemgang af den nye virksomheds regnskaber mv. efter gældssaneringskendelsen viser, at skyldnerens lønudbetalinger står i misforhold til virksomhedens overskud. Dette gælder både i tilfælde, hvor virksomheden ejes af skyldneren, og hvor det er skyldnerens ægtefælle eller samlever, som ejer virksomheden.

Underretningspligt for skyldneren

Skyldneren har underretningspligt i tilfælde af en væsentlig forbedring af dennes økonomiske forhold. Se konkurslovens § 236 a, stk. 3. Skyldneren skal, efter skifterettens nærmere bestemmelse, sende dokumentation for sine økonomiske forhold til skifteretten og fordringshaverne. Opfylder skyldneren ikke disse pligter, kan kendelsen om gældssanering ophæves. Se konkurslovens § 236 b, stk. 2.

Skifteretten skal normalt pålægge skyldneren at sende årsopgørelser, lønsedler mv. til skifteretten og xfordringshavernex i den periode, hvor den pågældende skal afdrage på den resterende del af gælden (afdragsperioden). I de tilfælde, hvor skyldnerens gæld bortsaneres, dvs. at den procent, hvortil fordringerne nedsættes, fastsættes til 0, består pligten i en periode, der svarer til den normale afdragsperiode i sager om gældssanering efter xkonkurslovens kapitel 29x. Det vil sige typisk tre år fra det tidspunkt, hvor kendelsen om gældssanering er afsagt.

Har skyldneren stiftet et nyt selskab, kan det desuden være relevant for skifteretten og xfordringshavernex at modtage virksomhedens regnskab til gennemsyn. Økonomiske forhold kan også omfatte regnskaber fra en virksomhed, som indirekte er ejet af skyldneren, og hvor den pågældende arbejder. I denne situation anmodes skyldneren om at xfremkommex med oplysninger for at forhindre, at skyldneren i afdragsperioden arbejder i en virksomhed, der er ejet af skyldneren selv eller skyldnerens ægtefælle eller samlever.

Det er fordringshaverne, der må påse, om skyldneren opfylder sin pligt til at oplyse om væsentlige budgetforbedringer, og skifteretten har derfor ikke pligt til af egen drift at gennemgå det fremsendte materiale.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.