Kan SKAT foretage lønindeholdelse over for børn?

G.A.3.1.2.7 Umyndige

Indhold

Dette afsnit beskriver bl.a., om restanceinddrivelsesmyndigheden kan lønindeholde hos umyndige.

Afsnittet indeholder:

• Regelgrundlag
• Hvornår er det relevant for restanceinddrivelsesmyndigheden at inddrive hos umyndige?
• Umyndiges gældsforpligtelser
• Inddrivelsesmidler
• Hæfter forældrene for et barns erstatningsansvar?
• Restanceinddrivelsesmyndighedens kommunikation med mindreårige
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regelgrundlag

Reglerne findes i værgemålslovens kapitel 6 om umyndiges selvstændige rådighed og næring.

Hvis ikke andet er bestemt, er det værgen, der handler på den mindreåriges vegne i økonomiske anliggender. Se værgemålslovens § 1, stk. 3.

Værgen for en mindreårig er indehaveren af forældremyndigheden, og er der fælles forældremyndighed, er begge indehaverne værger. Se værgemålslovens § 2. 

Er der to værger for en mindreårig, handler de i forening på den mindreåriges vegne, medmindre den ene værge handler på fuldmagt fra den anden værge. Se værgemålslovens § 3.

Umyndige - dvs. unge under 18 år, der ikke har indgået ægteskab, samt voksne, der er frataget den retlige handleevne - råder dog selv over:

• hvad de har erhvervet ved eget arbejde, efter at de er fyldt 15 år, eller efter at de er frataget den retlige handleevne,
• hvad de har fået til fri rådighed som gave eller som friarv ved testamente og
• hvad værgen har overladt dem efter værgemålslovens § 25, stk. 3.

Se værgemålslovens § 42.

Rådigheden omfatter også indtægter af det erhvervede, og hvad der træder i stedet herfor, men rådigheden medfører ikke adgang til at påtage sig gældsforpligtelser. Se værgemålslovens § 42, stk. 2.

Værgen kan med Familieretshusets godkendelse fratage den umyndige rådigheden, hvis det er nødvendigt af hensyn til dennes velfærd. Se værgemålslovens § 42, stk.3

Hvornår er det relevant for restanceinddrivelsesmyndigheden at inddrive hos umyndige?

Spørgsmålet om inddrivelse hos mindreårige kan fx være relevant ved inddrivelse af kontrolafgifter eller inddrivelse hos mindreårige, der har modtaget en bøde for en strafferetlig forseelse, fx overtrædelse af færdselsloven.

Umyndiges gældsforpligtigelser

Erstatningskrav

Umyndige kan ikke påtage sig gældsforpligtelser, fx i form af lån eller kreditkøb. Men som umyndig er man dog underlagt et almindeligt erstatningsansvar for sine skadegørende handlinger eller undladelser. Umyndige kan derfor hæfte for et eventuelt erstatningskrav og dermed pådrage sig gældsforpligtelser.

Bødestraf

Umyndige over den kriminelle lavalder (15 år) kan endvidere pådrage sig strafansvar, der kan udmøntes i en bødestraf, som den umyndige hæfter for.

Kontrolafgifter

I retspraksis er det endvidere fastslået, at unge under 18 år hæfter for bl.a. kontrolafgifter i S-tog og busser. Se UfR 1984.998 VLR. I dommen blev en 17-årig forpligtet til at betale kontrolafgift.

Det bemærkes, at barnets forældre ikke hæfter for denne type af krav efter § 1 i lovbekendtgørelse nr. 178 af 5. marts 2018 om hæftelse for børns erstatningsansvar, idet loven retter sig mod den almindelige erstatningsregel for skadegørende handlinger eller undladelser. En kontrolafgifter er ikke et udtryk for et erstatningsansvar for en skadegørende handling eller undladelse.

Inddrivelsesmidler

Lønindeholdelse

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan lønindeholde hos umyndige personer, som har en lønindtægt.

Den umyndige råder over, hvad han har erhvervet ved eget arbejde, se værgemålslovens § 42, stk. 1, nr. 1. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan derfor lønindeholde i den umyndiges selverhvervede midler.

Modregning

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan også modregne i den umyndiges midler. De midler, som Skatteforvaltningen tilbagebetaler den umyndige i form af overskydende skat, må stamme fra den umyndiges selverhverv, som den umyndige mindreårige selv har råderet over.

Den mindreåriges selvstændige råderet bevirker endvidere, at lønindeholdelse og modregning i disse selverhvervede midler ikke kræver underretning af værgen. Se afsnit A.D.13.6 Modregning hos umyndige.

Udlæg

Reglerne i retsplejelovens § 257-258 om proceshabilitet finder også anvendelse i fogedretten. Møder en mindreårig skyldner, skal udlægsforretningen derfor udsættes med henblik på, at værgen kan underrettes eller tilsiges.

Se også

Se også UfR 2015.153 ØLR, hvor Østre Landsretten udtalte, at der hverken i retsplejelovens § 494, stk. 1, eller værgemålslovens § 24 er hjemmel til at pålægge værgen at møde personligt.

Se også SKM2007.495.SKAT om inddrivelse af gæld hos umyndige.

Bemærk

Som det er nævnt ovenfor, er det værgen, hvis ikke andet er bestemt, der handler på den mindreåriges vegne i økonomiske anliggender. Dette betyder også, at en mindreårig ikke alene kan underskrive en gældserkendelse, der afbryder forældelsen på en fordring.

Hæfter forældrene for et barns erstatningsansvar?

Enhver med forældremyndighed over et hjemmeboende barn, hæfter solidarisk med barnet for skader, som barnet, efter den almindelige culparegel, har pådraget sig et erstatningsansvar for. Hæftelsen gælder alene erstatningsansvar pådraget efter 1. juli 2009 og er beløbsmæssigt begrænset til 7.500 kr. pr. skadegørende handling eller undladelse.

Se § 1 i Lovbekendtgørelse nr. 178 af 5. marts 2018 om hæftelse for børns erstatningsansvar.

Efter retspraksis kan erstatningsansvar ikke pålægges børn på under ca. 4 år.

Barnets erstatningsansvar kan, som følge af erstatningsansvarslovens § 19, stk. 1, bortfalde, hvis den forvoldte skade er dækket af en tingsforsikring eller driftstabsforsikring, og der ikke foreligger forsæt eller grov uagtsomhed hos barnet. I så fald bortfalder også hæftelsen for forældremyndighedsindehaveren.

Loven berører ikke forældremyndighedsindehaverens eventuelle selvstændige erstatningsansvar efter anden lovgivning eller culpareglen. Eksempelvis kan forældre pådrage sig et selvstændigt erstatningsansvar, hvis deres tilsynssvigt ligger bag en skade forvoldt af deres barn.

Restanceinddrivelsesmyndighedens kommunikation med mindreårige

Restanceinddrivelsesmyndighedens kommunikation med mindreårige - det vil sige personer under 18 år - må foregå på en måde, som er i overensstemmelse med princippet god forvaltningsskik.

Restanceinddrivelsesmyndighedens kommunikation med mindreårige fra 0 år til og med 14 år

Udgangspunktet er, at et barn under 15 år ikke er partshabil, og derfor kommunikerer restanceinddrivelsesmyndigheden som udgangspunkt ikke direkte med den mindreårige. Den mindreårige kan være part på samme måde som myndige, men en mindreåriges partsbeføjelser udøves som udgangspunkt af den eller dem, som har forældremyndigheden.

Kommunikationen sker derfor til forældremyndighedsindehavere, der er legale repræsentanter for den mindreårige. Forældremyndighedsindehaveren har efter forældreansvarsloven adgang til at varetage barnets interesser og behov som legal partsrepræsentant.

I tilfælde hvor forældremyndighedsindehaverne ikke bor sammen, sker kommunikationen med begge forældremyndighedsindehavere. Det gælder også, selvom der modtages en henvendelse fra den ene forældremyndighedsindehaver. Dette kunne f.eks. være i forbindelse med en høring.

I tilfælde hvor den mindreårige selv henvender sig til restanceinddrivelsesmyndigheden, sker efterfølgende kommunikation både til den mindreårige og til begge forældremyndighedsindehavere. Det vurderes i denne situation, at den mindreårige har en fornøden modenhed til selv at varetage sine interesser. Dette gælder både ved skriftlig og ved mundtlig kommunikation. Kommunikation med den mindreårige sker på en måde, så den mindreårige forstår, hvad sagen handler om.

I andre tilfælde bør det konkret vurderes, om den mindreårige er partshabil. Det vil sige, at det vurderes, om den mindreårige har den fornødne modenhed og forståelse til at varetage sine egne interesser.

Restanceinddrivelsesmyndighedens kommunikation med mindreårige fra 15 år til 18 år

Udgangspunktet er, at personer mellem 15 år og 18 år er partshabile, men dette ændrer ikke ved forældremyndighedsindehaveres status som legale repræsentanter for den mindreårige.

I tilfælde hvor den mindreårige selv henvender sig til restanceinddrivelsesmyndigheden, sker efterfølgende kommunikation både til den mindreårige og til forældremyndighedsindehaverne. Kommunikation med den mindreårige sker på en måde, så den mindreårige forstår, hvad sagen handler om.

I tilfælde hvor en af forældremyndighedsindehaverne henvender sig til Skatteforvaltningen på vegne af den mindreårige, sker efterfølgende kommunikation både til den mindreårige og til begge forældremyndighedsindehavere.

Bor forældremyndighedsindehaverne ikke sammen, sker kommunikationen også med begge forældremyndighedsindehavere.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: