Hvordan kan en lønindeholdelse blive sat ned?

G.A.3.1.2.4.4 Ændring af en lønindeholdelse

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvornår restanceinddrivelsesmyndigheden kan ændre en lønindeholdelse.

Afsnittet indeholder:

• Afdragsordning i stedet for lønindeholdelse
• Ændring af lønindeholdelsesprocenten ved ændring i skyldners økonomiske forhold
• Forhøjelse af lønindeholdelsesprocenten
• Tilbagekaldelse af en lønindeholdelse
• Retningslinjer for restanceinddrivelsesmyndighedens tilbagekaldelse af lønindeholdelsen
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se afsnit G.A.3.1.2.10 om særskilt lønindeholdelse, der beskriver regelsættet ved særskilt lønindeholdelse.

Afdragsordning i stedet for lønindeholdelse

Hvis skyldner beder om en afdragsordning i stedet for lønindeholdelse, kan dette ske efter en konkret vurdering. Ved vurderingen lægger restanceinddrivelsesmyndigheden blandt andet vægt på, om skyldner tidligere har misligholdt en afdragsordning.

Skyldners indsendelse af budgetskema blev af Landsskatteretten opfattet som et ønske fra skyldneren om at indgå en afdragsordning. Landsskatteretten fandt, at (daværende) SKAT derfor skulle have pålagt skyldneren en afdragsordning i stedet for at iværksætte lønindeholdelse. Se SKM2010.642.LSR

Se også SKM2011.221.LSR, hvor Landsskatteretten ophævede den af (daværende) SKAT varslede og iværksatte lønindeholdelse, idet Landsskatteretten ikke fandt, at (daværende) SKAT behørigt havde forsøgt at iværksætte en afdragsordning med klageren.

Ændring af indeholdelsesprocenten ved ændring i skyldners økonomiske forhold

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan træffe afgørelse om en ændret indeholdelsesprocent, hvis skyldners økonomiske forhold ændrer sig, se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 9. Ved en forhøjelse af indeholdelsesprocenten skal restanceinddrivelsesmyndigheden iagttage reglerne om varsel. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 4.

Skyldner anmoder om betalingsevnevurdering 

Restanceinddrivelsesmyndigheden skal gennemføre en betalingsevnevurdering efter reglerne i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 7, hvis skyldneren som følge af væsentligt ændrede økonomiske forhold, anmoder herom. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 10.

Har restanceinddrivelsesmyndigheden truffet en afgørelse om lønindeholdelse, og viser en ny betalingsevnevurdering, at lønindeholdelsesprocenten skal nedsættes, sker der ikke udbetaling af en difference på de lønindeholdte beløb. Se SKM2013.473.LSR hvor Landsskatteretten udtalte, at der ikke ses at være grundlag for tilbagebetaling af en del af et lønindeholdt beløb, idet den første afgørelse var truffet i overensstemmelse med gældende regler og gyldig, indtil restanceinddrivelsesmyndigheden traf den nye afgørelse.

Forhøjelse af lønindeholdelsesprocenten

Landsskatteretten har afgjort, at restanceinddrivelsesmyndigheden på baggrund af en betalingsevnevurdering kan fastsætte en højere lønindeholdelsesprocent end den indeholdelsesprocent, anvendelsen af gældsinddrivelsesbekendtgørelsen § 10, stk. 1 ville føre til. Se SKM2007.627.LSR

I den pågældende sag havde et skattecenter iværksat lønindeholdelse hos en skyldner med en lønindeholdelsesprocent på 11 %. Lønindeholdelsesprocenten var fastsat på baggrund af en konkret betalingsevneberegning i henhold til gældsinddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 7.

Landsskatteretten lægger i sagen til grund, at

• hvis skyldners lønindeholdelsesprocent var blevet fastsat efter tabeltrækket i inddrivelsesbekendtgørelsen, ville den være på 9 %, se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1, og SKM2006.756.SKAT.
• hvis lønindeholdelsesprocenten var blevet fastsat efter en betalingsevnevurdering, ville den være på 30 %, se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 7 og § 18, stk. 1.

Den lønindeholdelsesprocent, som skattecentret fastsatte på 11 %, er således højere end lønindeholdelsesprocenten i henhold til tabeltrækket, men mindre end den lønindeholdelsesprocent, som skattecentret kunne have pålagt skyldner ifølge betalingsevnevurderingen.

Landsskatteretten udtaler herefter, at der ikke i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 7 (nu § 13, stk. 7), eller andet steds er tilstrækkeligt grundlag for at antage, at der skal foreligge særlige omstændigheder for, at restanceinddrivelsesmyndigheden på baggrund af en betalingsevnevurdering kan fastsætte lønindeholdelsesprocenten højere end den indeholdelsesprocent, anvendelsen af tabeltrækket i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1, ville føre til. Selv om lønindeholdelsesprocenten efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1, således i sagen ville være lavere end indeholdelsesprocenten opgjort på grundlag af en betalingsvurdering, er der derfor ikke grundlag for at ændre skattecentrets afgørelse.

Det er Gældsstyrelsens opfattelse, at det kan lægges til grund, at hvis skattecentret i den foreliggende sag havde fastsat lønindeholdelsesprocenten til 30 %, ville Landsskatteretten være kommet til det samme resultat. 30 % er den lønindeholdelsesprocent, som Landsskatteretten har beregnet efter en konkret betalingsevnevurdering. Se SKM2007.647.SKAT.

Det er Gældsstyrelsens opfattelse, at det på baggrund af Landsskatterettens afgørelse i SKM2007.627.LSR kan lægges til grund, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan foretage lønindeholdelse hos en skyldner med den lønindeholdelsesprocent, som kan fastsættes på baggrund af en konkret betalingsevnevurdering, selvom restanceinddrivelsesmyndigheden har varslet en lønindeholdelse med en lavere lønindeholdelsesprocent efter tabeltrækket. Se SKM2007.647.SKAT

Resulterer betalingsevnevurderingen i, at den maksimale lønindeholdelsesprocent er højere end den lønindeholdelsesprocent, der er varslet overfor skyldneren, kan restanceinddrivelsesmyndigheden, efter fornyet varsel, træffe afgørelse om, at der foretages lønindeholdelse hos skyldneren med den højere lønindeholdelsesprocent, som er beregnet efter betalingsevnevurderingen. Restanceinddrivelsesmyndigheden er således i denne situation, uanset varslingen i henhold til gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 4, ikke bundet af den varslede lønindeholdelsesprocent.

Korrektioner

Efter gældsinddrivelseslovens § 10 b, kan restanceinddrivelsesmyndigheden kræve, at fordringshavere tilbagebetaler for meget modtagne beløb, fordi der sker en nedsættelse af det samlede beløb, der er indeholdt i A-skat, og lønindeholdt efter § 10 eller § 10 a, som følge af en indeholdelsespligtig korrektion af et indberettet beløb til indkomstregistret, efter at restanceinddrivelsesmyndigheden har anvendt en del af det indberettede beløb til dækning af fordringer i overensstemmelse med gældsinddrivelseslovens § 4.

Bestemmelsen sikrer således, at fordringer, som ikke blev dækket ved lønindeholdelse, som følge af nedsættelse af en tidligere indberetning, genopstår helt eller delvist, så gældsbilledet afspejler situationen, som den ville have været, hvis der havde været foretaget en korrekt indberetning af det lønindeholdte beløb fra starten.

Herved genopstår de berørte fordringer helt eller delvist, og fordringshaverne skal således tilbagebetale tidligere modtagne beløb. Kravet til fordringshaverne om at tilbagebetale allerede modtagne beløb modsvares således af skyldnerens genopståede fordringer. 

Overordnet medfører bestemmelsen opsummeret følgende:

• For fordringshaverne betyder det, at deres fordring eller fordringer på skyldneren helt eller delvist genopstår.
• For skyldnerne betyder en nedsættelse af indberetningen, at den eller de fordringer, der blev dækket med den indberettede lønindeholdelse, helt eller delvist genopstår, så det samlede gældsbillede fremstår, som det ville have set ud, hvis den oprindelige indberetning havde været korrekt fra starten. Dette betyder, at fordringen pålægges renter, som hvis fordringen ikke var blevet dækket ved lønindeholdelsen.

Tilbagekaldelse af en lønindeholdelse

Det er ikke nærmere reguleret i gældsinddrivelsesbekendtgørelsen, hvornår restanceinddrivelsesmyndigheden skal tilbagekalde en lønindeholdelse hos skyldner. Det fremgik blandt andet af SKM2008.495.SKAT, at en lønindeholdelse, der ikke havde modtaget betalinger i 90 dage, skulle tilbagekaldes, dette blev sat op til 365 dage i SKM2010.376.SKAT. Gældsstyrelsens praksis i dag er, at en lønindeholdelse, der ikke har modtaget betalinger i 6 måneder, bør tilbagekaldes ved afgørelse om ophør af lønindeholdelse. Det er Gældsstyrelsens opfattelse, at der ikke fremadrettet skal være afgørelser om lønindeholdelse, der ligger i flere år uden at modtage betalinger.

Landsskatteretten har truffet afgørelse om, at en skyldner var berettiget til at få de beløb tilbagebetalt, der efter 1. november 2005 var indeholdt med urette i vedkommendes førtidspension. Restanceinddrivelsesmyndigheden havde i henhold til SKM2008.329.SKAT tilbagekaldt disse lønindeholdelser med fremadrettet virkning.

Se SKM2008.1009.LSR Afgørelsen er senere ændret, se nedenfor.

Skatteministeriet har indbragt Landsskatterettens afgørelse for Østre Landsret, der har afsagt dom i sagen den 12. oktober 2010. Afgørelsen er offentliggjort under SKM2010.866.ØLR og anfører, at restanceinddrivelsesmyndigheden ikke var forpligtet til at genoptage ældre afgørelser med henblik på tilbagekaldelse eller ændringer i lønindeholdelserne som følge af ændringerne i lovgrundlaget, og der var heller ikke handlet i strid med en lighedsgrundsætning. Samme begrundelse kom Vestre Landsrets kom frem til i en lignende sag. Vestre Landsrets afgørelse af 31. maj 2010, er offentliggjort i SKM2010.569.VLR.

Vestre Landsret har i afgørelse af 31. maj 2010 anført: "Ved lov nr. 429 - 431/2005 trådte nye, ændrede regler for inddrivelse af gæld til det offentlige i kraft med virkning fra 1. november 2005. Landsretten fandt, at der også efter de nye reglers ikrafttræden kunne ske lønindeholdelse i henhold til afgørelser truffet før 1. november 2005 i henhold til de dagældende regler.

Restanceinddrivelsesmyndigheden er ikke forpligtet til at genoptage ældre afgørelser med henblik på tilbagekaldelse eller ændringer i lønindeholdelserne som følge af ændringerne i lovgrundlaget, og der består heller ikke en forpligtelse for restanceinddrivelsesmyndigheden til generelt eller konkret at orientere skyldnere om lovændringer."

Se SKM2010.569.VLR og SKM2010.866.ØLR.

Restancen er indfriet

Når restancen er indfriet, skal der naturligvis ske tilbagekaldelse af lønindeholdelsen.

Tilbagekaldelse af lønindeholdelsen vil ske automatisk, idet indberetninger om indfrielse af gælden overføres dagligt fra eIndkomst til Det Fælles Lønindeholdelsessystem. Når gælden er indfriet, stopper lønindeholdelsen 10 kalenderdage efter registreringen i Det Fælles Lønindeholdelsessystem.

Der vil dog som hovedregel altid blive lønindeholdt for meget i den måned, hvor restancen bliver indfriet. Se nærmere om modregningsmuligheder i afsnit G.A.3.1.2.4.6 Modregning i overskydende lønindeholdte beløb.

Retningslinjer for restanceinddrivelsesmyndighedens tilbagekaldelse af lønindeholdelsen

Det er hovedreglen, at restanceinddrivelsesmyndigheden ikke tilbagekalder en lønindeholdelse, før gælden omfattet af lønindeholdelsen er indfriet. Hovedreglen kan illustreres ved følgende eksempler:

Eksempel 1

Skyldner har betalingsevne efter reglerne om tabeltræk og modtager A-indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i samt har et eSkattekort.

Restanceinddrivelsesmyndigheden træffer afgørelse om lønindeholdelse, og lønindeholdelsesprocenten indregnes i trækprocenten i eSkattekortet.

Skyldner mister derefter sin betalingsevne. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1.

Restanceinddrivelsesmyndighedens praksis vil være, at der som udgangspunkt træffes afgørelse om ophør af lønindeholdelsen, når der er forløbet 6 måneder siden sidste træk via lønindeholdelsen.

Eksempel 2

Skyldner har betalingsevne efter reglerne om tabeltræk og modtager A-indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i samt har et eSkattekort.

Restanceinddrivelsesmyndigheden træffer afgørelse om lønindeholdelse, og lønindeholdelsesprocenten indregnes i trækprocenten i eSkattekortet.

Skyldner overgår nu fra almindelig lønindkomst til udelukkende at have A-indkomst omfattet af gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 17.

Restanceinddrivelsesmyndighedens praksis vil være, at der som udgangspunkt træffes afgørelse om ophør af lønindeholdelsen, når der er forløbet 6 måneder siden sidste træk via lønindeholdelsen.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: