E.A.7.8.4 Virksomheder omfattet af reglerne
Indhold
Dette afsnit beskriver de virksomheder, der er omfattet af reglerne om afgift af visse klorerede opløsningsmidler. Afsnittet indeholder en beskrivelse af reglerne om fjernsalg.
Afsnittet indeholder:
- Oplagshaver
- Registreret varemodtager
- Fjernsalg
- Anmeldelse til registrering.
Se også
- Afsnit E.A.1.4.1 Former for registrering om former for registrering
- Afsnit E.A.1.4.2 Anmeldelse til registrering om anmeldelse til registrering
- Blanket nr. 24.023, der anvendes til anmeldelse af registrering.
Oplagshaver
Virksomheder, der fremstiller eller med henblik på salg genindvinder tetraklorætylen, triklorætylen eller diklormetan, skal registrere sig som oplagshaver. Se KLORAL § 2, stk. 1.
Virksomheder, der med henblik på salg modtager afgiftspligtige opløsningsmidler fra udlandet, kan registrere sig som oplagshaver. Se KLORAL § 2, stk. 2.
Oplagshavere har ret til at modtage ubeskattede opløsningsmidler fra andre oplagshavere og fra udlandet, hvis varerne er bestemt til videresalg. Se KLORAL § 3.
Virksomheder kan dog undlade at lade sig registrere som oplagshaver og indbetale afgift, hvis mængden af udleverede eller forbrugte afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger en bagatelgrænse på 10.000 kr. årligt. Den årlige bagatelgrænse følger virksomhedens regnskabsår. >En nystiftet virksomhed med en regnskabsperiode på over 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, skal påbegynde den årlige periode ved stiftelse af virksomheden. De resterende måneder i en nystiftet virksomheds første regnskabsår skal ikke indgå i opgørelsen af afgiftsberegningen. Dette gør sig også gældende, såfremt mængden af afgiftspligtige varer overstiger bagatelgrænsen i de resterende måneder. Efter stiftelsesåret vil den årlige periode følge virksomhedens regnskabsår.< Se KLORAL § 2, stk. 3, >som ændret ved § 17 i lov 1240 af 11. juni 2021<.
Bagatelgrænsen er ikke et bundfradrag. Virksomheder, der ikke opfylder betingelserne for at undlade at lade sig registrere som oplagshaver, skal derfor afregne den fulde afgift.
Virksomheder, der ikke er registreret for afgift, skal lade sig registrere på det tidspunkt, hvor der er kendskab til, at bagatelgrænsen vil blive overskredet i løbet af regnskabsåret. Virksomheden omfattes herefter af lovens pligt til løbende at angive og afregne afgift fra registreringstidspunktet. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke skal angives og betales afgift af varer, som er udleveret forud for registreringstidspunktet.
Virksomheder, der er omfattet af bagatelgrænsen på 10.000 kr., skal løbende føre et regnskab, der dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger bagatelgrænsen på 10.000 kr. årligt. Se KLORAL § 10, stk. 4.
En oplagshaver kan lade sig afmelde fra registrering, hvis mængden af udleverede afgiftspligtige varer i et regnskabsår ikke har oversteget en afgift på 10.000 kr. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der i den forbindelse er tale om virksomhedens senest afsluttede regnskabsår. Virksomheden skal angive og afregne afgift, indtil virksomheden er blevet afmeldt.
Registreret varemodtager
Virksomheder, der modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, herunder fra andre EU-lande, har pligt til at anmelde sig som registreret varemodtager inden afsendelsen af varerne fra udlandet. Anmeldelsen er gældende for 5 år. Se KLORAL § 17.
Virksomheder, der indfører eller modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, kan undlade at lade sig anmelde som registreret varemodtager og indbetale afgift, hvis mængden af indførte og modtagne afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger en bagatelgrænse på 10.000 kr. årligt. Se KLORAL § 17, stk. 4, >som ændret ved § 17 i lov 1240 af 11. juni 2021<. Virksomheder, der er omfattet af bagatelgrænsen, skal løbende føre et regnskab, der dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger bagatelgrænsen. Se KLORAL § 10, stk. 4, >som ændret ved § 17 i lov 1240 af 11. juni 2021<.
Betingelserne for at kunne undlade at lade sig anmelde som registreret varemodtager svarer til dem, der gælder for en oplagshaver, idet den registrerede varemodtager dog skal opgøre afgiften på grundlag af den mængde afgiftspligtige varer, der er indført og modtaget fra udlandet. Der henvises derfor til afsnittet "oplagshaver" ovenfor.
Fjernsalg
Virksomheder, som ved fjernsalg sælger afgiftspligtige eller dækningsafgiftspligtige varer her i landet og som er registreret efter ML (momsloven) § 47, stk. 1, er omfattet af reglerne >(levering af varer fra et EU-land til en ikke erhvervsmæssig aftager i et andet EU-land)< og skal registrere sig som varemodtager. Se KLORAL § 22.
Eksempler er virksomheder, der handler via postordre eller internet.
>Bemærk<
>Ved lov nr. 810 af 9. juni 2020 blev momsreglerne ved salg til private i EU ændret. De nye regler trådte i kraft den 1. juli 2021. Der er bl.a. indført en ny fælles EU-beløbsgrænse, som medfører, at virksomheder der er etableret i EU skal betale moms i forbrugslandet, når virksomhedens samlede fjernsalg af varer og salg af elektroniske ydelser, herunder teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester, til ikke erhvervsmæssige aftagere i andre EU-lande overstiger 10.000 euro pr. år. For virksomheder, der er etableret i mere end et EU-land, eller i et land uden for EU finder beløbsgrænsen ikke anvendelse og pligten til at afregne moms i forbrugslandet gælder for alle fjernsalgsleverancer uanset virksomhedens omsætning af varer og ydelser til andre EU-lande.<
>Moms One Stop Shop<
>Virksomheder, som fjernsælger varer pålagt nationale punktafgifter til Danmark og som er tilsluttet Moms One Stop Shop, som ændret med virkning fra 1. juli 2021, anses ikke for at være registreret efter ML (momsloven) § 47, stk. 1. Disse udenlandske virksomheder skal og kan dermed ikke være registreret for fjernsalg af varer pålagt nationale punktafgifter. Forpligtigelsen til at afregne nationale punktafgifter, vedrørende leverancer foretaget af disse virksomheder, påhviler i denne situation den ikke-erhvervsmæssige aftager efter reglerne i OPKL § 9. Se også "Nye regler for moms ved salg til private i EU".<
>Virksomheder, som er etableret i udlandet og som fjernsælger varer til Danmark fra et andet EU-land, og som ikke er tilsluttet Moms One Stop Shop vil pr. 1. juli 2021 fortsat være forpligtet til at være registreret for nationale punktafgifter. Registreringsgrænsen afhænger af virksomhedens etablering og omsætning i EU-lande.<
- >Virksomheder etableret i ét EU-land, skal registreres og afregne nationale punktafgifter, hvis den samlede omsætning af varer og ydelser til ikke-erhvervsmæssige aftagere i andre EU-lande overstiger 10.000 euro (ca. 75.000 kr.).<
- >Virksomheder etableret i mere end ét EU-land, skal registreres for og afregne nationale punktafgifter uanset virksomhedens omsætning af varer og ydelser til andre EU-lande.<
- >Virksomheder etableret i et land uden for EU, skal registreres for og afregne nationale punktafgifter, uanset virksomhedens omsætning af varer og ydelser til andre EU-lande.<
>For en mere detaljeret beskrivelse af, hvornår virksomheder etableret i udlandet er forpligtet til at lade sig registre her i landet efter ML (momsloven) § 47, stk. 1, henvises til afsnit D.A.14.1.2 Anmeldelse til registrering ML § 47, stk. 1. Det er alene virksomheder, der er registreringspligtige efter denne bestemmelse, som skal og kan registreres for nationale punktafgifter for fjernsalg fra andre EU-lande.<
>Virksomheder, som er etableret og momsregistreret i Danmark berøres ikke af ændringerne.<
>Hvis den udenlandske virksomhed ikke er registreret for fjernsalg af punktafgiftspligtige varer i Danmark, påhviler forpligtigelsen til at afregne nationale punktafgifter, vedrørende leverancer foretaget af disse virksomheder den ikke-erhvervsmæssige aftager efter reglerne i OPKL § 9. Skatteforvaltningen kan tilbageholde sådanne varer, indtil afgiften er betalt. Se afsnit A.C.2.5 om Skatteforvaltningens kontrolbeføjelser.<
Anmeldelse til registrering
Anmeldelse til registrering sker hos Erhvervsstyrelsen.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil