Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-2
<< >>

D.A.16.3 Regler fra 2021

Indhold

Dette afsnit beskriver One-Stop-Moms særordningerne, der fra 2021 finder anvendelse på virksomheder, der leverer ydelser til ikkeafgiftspligtige personer i EU-lande, hvor virksomhederne ikke selv er etableret, og på fjernsalg mv. af varer.

Afsnittet indeholder:

Bemærk:

I december 2017 vedtog Rådet e-handelspakken for moms. Indførslen af e-handelspakken er todelt. Den første del af reglerne trådte i kraft den 1. januar 2019. Med virkning fra 1. juli 2021 træder den anden del af EU’s nye regler for e-handel i kraft. Ændringerne medfører, at der vil gælde ens regler for begrænset salg i forbindelse med fjernsalg af varer og TBE-ydelser i alle EU-lande.

I hovedtræk medfører de nye regler, at den nuværende mini-one-stop-shop (MOSS) for TBE-ydelser udvides til en one-stop-shop (OSS), der omfatter alle B2C ydelser og fjernsalg af EU-varer.  Reglerne medfører ligeledes, at import af varer fra 3. lande til en værdi af max 150 euro bliver omfattet af OSS-reglerne. Der indføres momsfritagelse for import af varer i tilfælde, hvor OSS-reglerne anvendes. Samtidig afskaffes den tidligere momsfritagelse for småforsendelser.

Som led i E-handelspakken er fjernsalgsreglerne præciseret og ændret.

Se reglerne i:

Rådets direktiv (EU) 2017/2455

Rådets forordning (EU) 2017/2454

Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2017/2459

Rådets direktiv (EU) 2019/1995

Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2019/2026

De nye regler om e-handel er implementeret i momsloven ved lov nr. 810 af 9. juni 2020. Reglerne har virkning fra 1. juli 2021. Se Rådets afgørelse 2020/1109 (EU), gennemførelsesforordning 2020/1112 (EU) og bekendtgørelse nr. 1502 af 19. oktober 2020.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.