D.A.11.1.3.2.3 Selskabsandele

Indhold

Afsnittet handler om selskabsandele og generalomkostninger.

Afsnittet indeholder:

• Led i økonomisk virksomhed eller ej
• Ikke led i økonomisk virksomhed
• Økonomisk virksomhed ved indgriben og iværksættelse af transaktioner
• Fradragsret som følge af økonomisk virksomhed
• Fællesregistrering
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Led i økonomisk virksomhed eller ej?

Erhvervelse, besiddelse eller afhændelse af selskabsandele udgør ikke i sig selv økonomisk virksomhed. Det forhold, at der erhverves kapitalinteresser i en virksomhed, er ikke i sig selv en udnyttelse af et gode med henblik på at opnå varige indtægter, fordi et eventuelt udbytte, som kapitalandelen afkaster, kun er en følge af ejendomsretten til godet. Når erhvervelse af andele ikke i sig selv udgør en økonomisk virksomhed i momssystemdirektivets forstand, gælder det samme for en virksomhed, der består i at afhænde sådanne andele.

Erhvervelse, besiddelse og afståelse af kapitalandele anses alligevel for økonomisk virksomhed, såfremt dette foretages

• inden for rammerne af en kommerciel fondshandelsvirksomhed
• med henblik på at gennemføre et direkte eller indirekte indgreb i administrationen i de selskaber, hvori der besiddes en kapitalinteresse
• i direkte, permanent og nødvendig forlængelse af den momspligtige virksomhed, som den pågældende i øvrigt udøver.

Se herved bl.a. præmis 33 i EU-domstolens dom i sagen C-502/17, C&D Foods.

Se iøvrigt afsnit D.A.3.1.4.2.4 Finansiel virksomhed Finansiel virksomhed.

Ikke led i økonomisk virksomhed

I tilfælde, hvor erhvervelse, besiddelse og salg af selskabsandele ikke udgør økonomisk virksomhed, er erhvervelsen, besiddelsen og afhændelsen ikke transaktioner omfattet af Momssystemdirektivets og momslovens anvendelsesområde og berettiger efter EU-domstolens praksis derfor ikke til fradrag. Tilsvarende gælder for andre værdipapirer.

Udgifter i forbindelse med erhvervelse, besiddelse og salg af selskabsandele i datterselskaber, som ikke udgør økonomisk virksomhed, kan ikke anses som generalomkostninger i den økonomiske virksomhed, som selskabet evt. udøver. Der er derfor ikke fradragsret for udgifter, der har en direkte og umiddelbar tilknytning til erhvervelse, besiddelse og salg af selskabsandele i datterselskaber, i tilfælde, hvor erhvervelsen, besiddelsen og salget af selskabsandelene ikke udgør økonomisk virksomhed. Tilsvarende gælder for andre værdipapirer. Se EU-domstolens domme i sag C-435/05, Investrand BV, og i sag C-437/06, Securenta.

Eneårsagen ikke den økonomisk virksomhed

Uanset et holdingselskab foretager indgriben i administrationen e.lign. er erhvervelsen eller afhændelsen af kapitalandele ikke økonomisk virksomhed, såfremt eneårsagen til erhvervelsen eller afhændelsen ikke skal findes i den økonomiske virksomhed.

EU-domstolen har således i sagen C-502/17, C&D Foods slået fast, at et holdingselskab ikke havde ret til momsfradragsret ved forsøg på afhændelse af kapitalandele, idet eneårsagen til afhændelsen var et ønske om at indfri gæld til selskabets ejer.

EU-domstolen anfører i præmis 39, at et sådant salg hverken anses for at være en transaktion, hvis direkte eneårsag er knyttet til C&D Foods’ momspligtige økonomiske virksomhed, eller som udgør en direkte, permanent og nødvendig forlængelse af dette selskabs momspligtige økonomiske virksomhed. Under disse omstændigheder udgør salget ikke en transaktion, der sker med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter, som går videre end blot salg af aktier, og det henhører derfor ikke under momsens anvendelsesområde. Heraf følger, at momsen af de omtvistede tjenesteydelser ikke kan fradrages.

Denne konklusion drages ikke i tvivl af den omstændighed alene, at et eventuelt salg af aktierne i Arovit Petfood ville have medført et ophør af de administrations- og it-ydelser, som C&D Foods leverede til det førstnævnte selskab. Det fremgår nemlig af de sagsakter, som Domstolen råder over, at Kaupthing Bank under alle omstændigheder påtænkte at sælge aktierne i Arovit Petfood. Det fremgår således, at udgifterne til de omtvistede tjenesteydelser alligevel skulle have været afholdt, selv hvis C&D Foods ikke havde leveret nogen administrations- og it-ydelser til Arovit Petfood. Et eventuelt ophør af de i hovedsagen omhandlede tjenesteydelser ville dermed ikke have haft sin direkte eneårsag i C&D Foods’ økonomiske virksomhed.

Økonomisk virksomhed ved indgriben og iværksættelse af transaktioner

Som anført i bl.a. de forenede sager C-108/14, Larentia + Minerva, og C-109/14, Marenave, er der tale om økonomisk virksomhed, såfremt et selskab samtidig med besiddelsen af kapitalandele direkte eller indirekte griber ind i administrationen af de selskaber, hvori kapitalandelene besiddes. Dette for så vidt som denne indgriben indebærer iværksættelse af transaktioner, der er momspligtige, såsom et holdingselskabs levering af administrative, finansielle, kommercielle og tekniske tjenesteydelser til dets datterselskaber.

Det kan på denne baggrund udledes, at følgende to betingelser skal være opfyldt for, at besiddelsen af kapitalandele kan anses for økonomisk virksomhed:

• der skal foreligge en indgriben i administrationen,
• der skal iværksættes transaktioner, der er undergivet moms.

De to betingelser er meget nært forbundne, idet iværksættelsen af transaktionerne skal være en konsekvens af den indgriben, som gennemføres i kraft af besiddelsen af kapitalandelene.

Det er derfor ikke - for at anse besiddelsen af kapitalandelene for økonomisk virksomhed - tilstrækkeligt i sig selv at foretage momspligtige leverancer til et selskab, hvori man besidder kapitalandele.

At der er tale om to særskilte betingelser, som begge skal være opfyldt, fremgår af præmis 34 i EU-domstolens kendelse i sag C-28/16, MVM Magyar, som netop slår fast, at der ikke foreligger økonomisk virksomhed ved indgriben, uden at der også iværksættes transaktioner, der er pålagt moms.

Indgriben i administrationen

EU-domstolen anfører følgende i relation til begrebet "indgriben" i præmis 20 i de forenede sager C-108/14, Larentia + Minerva, og C-109/14, Marenave:

"Dette gælder ikke, når selskabet samtidig med besiddelsen af kapitalinteresserne direkte eller indirekte griber ind i administrationen af de selskaber, hvori kapitalinteresserne besiddes, bortset fra, hvad der følger af de rettigheder, indehaveren af kapitalinteressen har i sin egenskab af aktionær eller selskabsdeltager".

Betingelsen om indgriben opfyldes således, når ejeren i kraft af besiddelsen af kapitalandelene opnår bestemmende indflydelse i datterselskabet, og ejeren gør denne bestemmende indflydelse gældende ved direkte eller indirekte at påvirke beslutninger i relation til administrationen af det selskab, hvori kapitalandelene besiddes.

Betingelsen om bestemmende indflydelse i relation til vurderingen af økonomisk virksomhed i momslovens forstand anses i hvert fald for opfyldt, når der med baggrund i besiddelsen af kapitalandelene opnås bestemmende indflydelse efter selskabsskattelovens § 31 c, stk. 2-6.

Indgriben kan eksempelvis foreligge i følgende tilfælde:

• Derved, at ejeren direkte gennem sit ejerskab bliver i stand til at udpege flertallet af bestyrelsesmedlemmer i selskabet, hvorefter bestyrelsen udpeger en direktør, som træffer de overordnede administrationsmæssige beslutninger i overensstemmelse med ejerens ønsker.

Påvirkningen af beslutningerne i selskaber, hvori der besiddes kapitalandele, kan som anført af EU-domstolen tillige ske indirekte, hvilket eksempelvis kan ske i følgende tilfælde:

• Derved, at ejeren agter at gøre brug af sine beføjelser til at foretage udskiftningerne i bestyrelsen eller direktionen af selskabet, medmindre administrationsmæssige beslutninger tages i overensstemmelse med ejerens ønsker.
• Derved, at ejeren af kapitalandelene gør sin indflydelse gældende gennem sit ejerskab af yderligere kapitalandele i selskabet via andre datterselskaber, eller såfremt ejeren indgår eksempelvis en aktionæraftale med andre aktionærer om gennemførelse af administrationsmæssige beslutninger.

Det er i denne forbindelse ikke afgørende, hvor stor en del af kapitalen holdingselskabet ejer i selskabet, men det afgørende er, at den pågældende kapitalandel i praksis sætter holdingselskabet i stand til at udøve indgriben i selskabet.

Under hensyn til, at det er tilstrækkeligt, at indgriben kan ske indirekte, kan der i praksis ikke opstilles egentlige nærmere dokumentationskrav for gennemførelsen af denne indgriben i administrationen, men det skal kunne godtgøres, at ejeren af kapitalandelene har en reel mulighed for at påvirke de administrationsmæssige beslutninger i selskabet, jf. eksempelvis principperne i selskabsskattelovens § 31 c, stk. 2-6.

Iværksættelse af transaktioner

Af EU-domstolens faste praksis i relation til betingelsen om iværksættelse af transaktioner fremgår det, at et holdingselskabs indgriben i administrationen af selskaber, som det har erhvervet kapitalandele i, er økonomisk virksomhed for så vidt som denne indgriben indebærer iværksættelse af transaktioner, der er momspligtige, såsom et holdingselskabs levering af administrative, finansielle, regnskabsmæssige, kommercielle, IT-mæssige og tekniske tjenesteydelser til dets datterselskab, jf. bl.a. præmis 30 i C-320/17, Marle Participations SARL.

Domstolen understreger i denne forbindelse, at de eksempler på virksomhed, der kan anses for at udgøre et holdingselskabs indgriben i administrationen af sine datterselskaber, som findes i domstolens praksis, ikke udgør en udtømmende liste.

Betingelsen skal derfor fortolkes således, at det omfatter alle transaktioner, som udgør økonomisk virksomhed som omhandlet i momsloven, som holdingselskabet gennemfører til fordel for datterselskabet, jf. præmis 32 i C-320/17, Marle Participations SARL.

Med baggrund i EU-domstolens dom i C-320/17, Marle Participations SARL, kan transaktionerne ikke udeholdes med baggrund i deres art. Afgørende er alene, om transaktionerne udgør økonomisk virksomhed i henhold til momsloven og dermed er momspligtige.

EU-domstolen bemærker videre i C-320/17, Marle Participations SARL, at kun besiddelsen af kapitalandele i selskaber til hvem, der iværksættes transaktioner omfattet af momsloven, kan udgøre økonomisk virksomhed i momslovens forstand. Betingelsen opfyldes derfor ikke i det tilfælde, hvor de pågældende transaktioner alene foretages til et datterselskab af det selskab, hvori kapitalandelene besiddes.

Økonomisk virksomhed ved iværksættelse af transaktionerne

Ligger de momspligtige transaktioner inden for de naturlige rammer- eller i naturlig forlængelse af den eksisterende virksomhed, som erhververen af kapitalandelene driver, vil der ikke være tvivl om, at transaktionerne er udtryk for en økonomisk virksomhed i momslovens forstand.

EU-domstolen bemærker i præmis 45 i C-320/17, Marle Participations SARL, at transaktionerne skal have en permanent karakter, at de skal foretages mod vederlag, ligesom der skal bestå en direkte sammenhæng mellem den iværksatte transaktion og den modværdi, der modtages fra den begunstigede.

Som anført af EU-domstolen i bl.a. sag C-520/14, Gemeente Borsele, skal der med henblik på at fastslå, om en tjenesteydelse er udført mod vederlag på en sådan måde, at denne virksomhed skal kvalificeres som økonomisk virksomhed, foretages en vurdering af samtlige de omstændigheder, hvorunder ydelsen blev leveret.

Det bemærkes i denne forbindelse, at det som anført af EU-domstolen i præmis 41 i C-320/17, Marle Participations SARL, følger af fast retspraksis, at retten til fradrag - og dermed anerkendelse af, at der foreligger økonomisk virksomhed - kan nægtes, hvis det på grundlag af objektive forhold er godtgjort, at påberåbelsen af fradragsretten er udtryk for svig eller misbrug.

Endelig bemærkes det endvidere, at manglende fakturering af de iværksatte transaktioner til selskabet, hvori kapitalandelene besiddes, i situationer sammenlignelige med EU-domstolens kendelse i sag C-28/16, MVM Magyar, vil kunne medføre, at der ikke er ret til momsfradrag.

Eksempler

Eksempel 1:

Et dansk produktionsselskab sælger sine varer på marked X via et eksternt distributionsselskab. Distributøren sælger for lidt, og produktionsselskabet køber derfor majoriteten af aktierne i distributionsselskabet. Efter overtagelsen udskiftes hele bestyrelsen og direktionen. Der bliver ikke iværksat yderligere momspligtige transaktioner end det varesalg, der hele tiden har været fra produktionsselskabet til distributøren.

Det er i dette eksempel Skattestyrelsens vurdering, at uanset der ikke realiseres et yderligere varesalg til det erhvervede distributionsselskab, så er kapitalandelene erhvervet med det formål at foretage indgriben i selskabet, samt foretage (yderligere) momspligtige leverancer til selskabet.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at erhvervelsen og besiddelsen af distributionsselskabet er udtryk for økonomisk virksomhed.

Eksempel 2:

Et dansk moderselskab i en koncern agerer administrationsselskab og såkaldt principal ved koncernens salg af varer. Koncernens varer bliver produceret af datterselskab x, og distribueres af datterselskab y. Skatte- og momsmæssigt køber moderselskabet koncernens varer af produktionsselskabet, og sælger dem videre til distributionsselskabet til en pris, der inkluderer den foretagne administration (regnskabsudarbejdelse, markedsføring mv.) og en avance.

På marked X distribueres varerne dog af en ekstern distributør, der sælger virkelig godt. Moderselskabet køber derfor majoriteten af aktierne i det eksterne distributørselskab for at få en større del af indtjeningen på dette marked. Flertallet af deltagerne i den hidtidige bestyrelse og direktion beholder deres poster. Prisen for varerne fra moderselskabet bliver forhøjet, da moderselskabet nu overtager regnskabsudarbejdelsen, markedsføringen mv. Det nye selskab accepterer dette, da både bestyrelsen og direktion godt ved, at de bliver udskiftet, hvis de modsætter sig dette. Som nævnt opkræves der ikke særskilt vederlag for disse administrative funktioner, men prisen for varerne bliver sat op, så moderselskabet kan opnå dækning for disse funktioner.

Det er i dette eksempel Skattestyrelsens vurdering, at uanset der ikke realiseres et yderligere varesalg til det erhvervede distributørselskab, så er kapitalandelene erhvervet med det formål at foretage indgriben i selskabet, samt foretage (fastholde) momspligtige leverancer til selskabet.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at erhvervelsen og besiddelsen af distributørselskabet er udtryk for økonomisk virksomhed.

Eksempel 3:

Et dansk moderselskab i en koncern, der sælger ydelser, har udviklet en ny forretningsidé og opretter en ny division bestående af et datterselskab med 4 underdatterselskaber. Moderselskabet hyrer nogle forretningsudviklere, som ansættes i datterselskabet, og flytter to ansatte fra moderselskabet til datterselskabet. Datterselskabet sender fakturaer til underdatterselskaberne for forretningsudvikling. Moderselskabet opkræver en royalty fra underdatterselskaberne for at benytte de immaterielle aktiver, som moderselskabet er ejer af. Moderselskabet opkræver således ikke et beløb fra datterselskabet, men fra underdatterselskaberne.

Det er i dette eksempel Skattestyrelsens vurdering, at der ikke foretages momspligtige leverancer direkte til datterselskabet, og betingelserne for at anse besiddelsen af kapitalandelene i datterselskabet for økonomisk virksomhed er ikke opfyldt.

Eksempel 4:

Et holdingselskab ejer et datterselskab, som holdingselskabet leverer varer til. Datterselskabet foretager herefter forarbejdning af de indkøbte varer og sælger disse videre. Holdingselskabet erhverver et nyt datterselskab, og det besluttes på koncernniveau, at dette nyerhvervede datterselskab skal købe de forarbejdede varer hos det eksisterende datterselskab, fremfor hos en konkurrerende koncern, som man hidtil har gjort.

Det er i dette eksempel Skattestyrelsens vurdering, at der ikke foretages momspligtige leverancer direkte til det erhvervede datterselskab - men alene til det allerede ejede datterselskab, og betingelserne for at anse besiddelsen af kapitalandelene i det erhvervede datterselskab for økonomisk virksomhed er ikke opfyldt.

Fradragsret som følge af økonomisk virksomhed

Et moderselskab eller et holdingselskab har fradragsret efter momslovens almindelige regler for købsmomsen på udgifter i forbindelse med erhvervelse, besiddelse og afhændelse af selskabsandele i datterselskaber, hvis erhvervelsen, besiddelsen og afhændelsen udgør økonomisk virksomhed i momssystemdirektivets forstand. Fradraget beregnes efter momslovens almindelige bestemmelser.

Se afsnit D.A.11.4.3.1 om delvis fradragsret for momsregistrerede holdingselskaber m.fl.

Fradragsretten for moms af de pågældende omkostninger skal derfor opgøres på følgende måde: 

• Fuld fradragsret, jf. momslovens § 37, stk. 1, når holdingselskabet udelukkende vil levere momspligtige ydelser til de datterselskaber, som omkostningen vedrører.

• Delvis fradragsret, jf. momslovens § 38, stk. 1, når holdingselskabet både vil levere momspligtige ydelser og momsfrie ydelser omfattet af momslovens § 13 til de datterselskaber, som omkostningen vedrører.

• Delvis fradragsret, jf. momslovens § 38, stk. 2, når omkostningen både vedrører datterselskaber, som holdingselskabet vil levere momspligtige ydelser til, og datterselskaber, som holdingselskabet ikke vil levere momspligtige ydelser til.

• Delvis fradragsret, jf. momslovens § 38, stk. 1 og 2, når omkostningen vedrører datterselskaber, hvortil holdingselskabet vil levere både momspligtige ydelser og momsfrie ydelser omfattet af momslovens § 13, samt datterselskaber, som holdingselskabet ikke vil levere momspligtige ydelser til.

Det er en betingelse for fradrag, at hensigten om at foretage indgriben i administrationen af datterselskabet er til stede på dét tidspunkt, hvor udgifterne afholdes. Se afsnit D.A.11.1.2.1 om forberedende handlinger samt D.A.11.2 om tidspunktet for fradragsrettens indtræden. 

Det skal i denne forbindelse understreges, at det er en afgørende betingelse for momsfradragsret, at den erklærede hensigt om iværksættelse af momspligtige transaktioner bestyrkes af objektive forhold, jf. EU-Domstolens faste praksis. Se eksempelvis præmis 34 i sag C-400/98, Brigitte Breitsohl. Den erklærede hensigt er således ikke i sig selv tilstrækkelig  til at opnå momsfradragsret.

Det er i denne situation uden betydning, hvorvidt de påtænkte transaktioner rent faktisk ender med at blive gennemført, jf. EU-domstolens dom i sagen C-249/17, Ryanair.

I relation til afhændelse af kapitalandele bemærkes dog, at overdragelse af aktier, der er fritaget for moms, ikke giver ret til fradrag. Det står ikke desto mindre fast, at denne fortolkning kun finder anvendelse, hvis det fastslås, at der er en direkte og umiddelbar tilknytning mellem de indgående ydelser, der erhverves, og den fritagne udgående overdragelse af aktier. Hvis der derimod ikke foreligger en sådan tilknytning, og omkostningerne for de indgående transaktioner medregnes i prisen på holdingselskabets produkter, må der gives fradrag for den moms, der er erlagt af indgående tjenesteydelser, jf. EU-domstolen i sagen C-29/08, AB SKF.

For nærmere retningslinjer i relation til udøvelsen af fradragsretten ved afståelse henvises til Skatteministeriets kommentar SKM2011.717.SKAT.

Udstedelse af aktier og andre sammenlignelige selskabsandele i det udstedende selskab selv udgør som udgangspunkt ikke en transaktion, der anses som levering mod vederlag, som omhandlet i ML (momsloven) § 4, stk. 1. Dette gælder uanset, om der er tale om et aktieselskab, et anpartsselskab, interessentskab, eller en anden form for selskab, der kan sidestilles hermed. Se afsnit D.A.3.1.4.2.4 Finansiel virksomhed Finansiel virksomhed.

Udgifter til ydelser, der anvendes i forbindelse med udstedelse af aktier og andre sammenlignelige selskabsandele i det udstedende selskab, er generalomkostninger i selskabet. Hvis selskabet udover økonomisk virksomhed også udøver ikke-økonomisk virksomhed, fx holdingaktiviteter, har selskabet kun fradragsret i det omfang, disse udgifter kan henføres til den afgiftspligtige persons økonomiske virksomhed. Se EU-domstolens domme i sagerne C-465/03, Kretztechnik AG, og C-437/06, Securenta.

Fællesregistrering

Som det fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit D.A.14.1.7 Fællesregistrering ML § 47, stk. 4, indebærer en fællesregistrering, at der ikke skal betales moms af intern omsætning mellem de fællesregistrerede virksomheder. Intern omsætning skal heller ikke indgå i beregningen af hel eller delvis fradragsret. 

Det følger af momslovens § 38, stk. 2, at for varer og ydelser, som en registreret virksomhed benytter både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, kan der udelukkende foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at den omstændighed, at holdingselskabet er fællesregistreret med datterselskaberne ikke medfører nogen ændring i holdingselskabets - og dermed fællesregistreringens - aktivitet med "virksomheden uvedkommende formål". Aktiviteten med "virksomheden uvedkommende formål" er således uafhængig af fællesregistreringen, og fællesregistreringen har ikke betydning for størrelsen af momsfradraget.

Det betyder således, at når omkostningerne både vedrører datterselskaber som holdingselskabet leverer ydelser til, som objektivt set er momspligtige, og datterselskaber, som holdingselskabet ikke leverer ydelser til, som objektivt set er momspligtige, har fællesregistreringen delvis fradragsret, jf. momslovens § 38, stk. 2.

Kun i de tilfælde, hvor holdingselskabet ikke ejer selskabsandele i andre selskaber, end i de datterselskaber som holdingselskabet leverer ydelser til, som objektivt set er momspligtige, vil fællesregistreringen ikke have aktiviteter med "virksomheden uvedkommende formål".

Se også

Se også afsnit D.A.11.4.3.1 Indkøb der vedrører momspligtig virksomhed og virksomheden uvedkommende formål om delvis fradragsret for momsregistrerede holdingselskaber m.fl.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: