Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2021-2
<< >>

Hvordan beskattes en erstatning efter ejendomsavancebeskatningsloven

C.H.2.1.6.5 Erstatnings- og forsikringssummer

Der er udsendt genoptagelsesstyresignal SKM2019.629.SKTST på baggrund af afgørelsen

(Afsnittet er uddybet)

Indhold

Dette afsnit handler om den skattemæssige behandling af erstatnings- og forsikringssummer efter ejendomsavancebeskatningsloven.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Undtagelse
  • Pålæg af varige middelbare rådighedsindskrænkninger over fast ejendom
  • Erstatning for ulempe, værdiforringelse eller tab i tilknytning til varige middelbare rådighedsindskrænkninger over fast ejendom
  • Erstatning for ulempe, værdiforringelse eller tab uden direkte tilknytning til afståelse af fast ejendom
  • Genoptagelse som følge af praksisændring vedrørende den skattemæssige behandling af erstatninger udbetalt i forbindelse med ekspropriation for strukturskade
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

En modtagen erstatning behandles skattemæssigt som det tab, erstatningen ydes for.

Når en ejer modtager erstatnings- og forsikringssummer i forbindelse med skader på fast ejendom, sidestilles det med salgssummer i ejendomsavancebeskatningsloven, og fortjenesten beskattes efter lovens regler. Se EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 2, stk. 1.

Undtagelse

Erstatnings- eller forsikringssummen vedrørende den faste ejendom skal ikke beskattes, hvis den har karakter af en ekspropriationserstatning, der er fritaget for beskatning efter EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 11, eller hvis der er tale om, at en skaderamt bygning bliver genopført, og betingelserne i EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 10 om skattefritagelse er opfyldt.

Bemærk

Det fremgår ikke af ordlyden af EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 2, stk. 1, at det er en forudsætning for at anvende bestemmelsen, at hele eller dele af ejendommen er afstået.

Pålæg af varige middelbare rådighedsindskrænkninger over fast ejendom

Det fremgår af retspraksis, at fortjeneste ved modtagelse af vederlag for pålæg af varige middelbare rettigheder over fast ejendom skattemæssigt anses for vederlag for delafståelse af den faste ejendom. Fortjeneste ved modtagelse af sådanne vederlag er derfor omfattet af reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.

Se afsnit C.H.2.1.5.2.2 Afståelse af en middelbar varig rettighed over fast ejendom om afståelse af en middelbar varig rettighed over fast ejendom.

Da erstatninger sidestilles med salgssummer ved anvendelse af reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven, skal fortjeneste ved modtagelse af sådanne erstatninger beskattes efter lovens regler. Se EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 2, stk. 1.

Den der udbetaler erstatning for varige middelbare rettigheder over fast ejendom, som for lodsejeren behandles som afståelse af fast ejendom, behandles skattemæssigt, som der er foretaget et køb af fast ejendom. Se SKM2016.623.LSR og SKM2015.335.SR.

Erstatning for ulempe, værdiforringelse eller tab i tilknytning til varige middelbare rådighedsindskrænkninger over fast ejendom

Efter retspraksis kan fortjeneste ved modtagelse af en erstatning for ulempe og lign., der udbetales som supplerende erstatning i forbindelse med en erstatning for rådighedsindskrænkning over den faste ejendom, være omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven, selv om den supplerende erstatning i sig selv ikke forudsætter afståelse af den faste ejendom.

I SKM2005.500.HR fandt Højesteret, at det måtte lægges til grund, at opstillingen og driften af en vindmølle reelt ikke havde påført ejeren af den omliggende ejendom gener - bortset fra færdselsretten - og at der ikke var påført sælgeren andre rådighedsindskrænkninger end dem, der fulgte af, at jordarealet var overdraget. Hele beløbet, hvoraf 5.000 kr. vedrørte jorden og 120.000 kr. var betaling for indskrænkninger og ulemper ved brugsretten, måtte derfor for køberen anses som vederlag for det erhvervede jordareal. Der var derfor ikke grundlag for, at køberen kunne afskrive de 120.000 kr. efter § 16 F, stk. 2, i den dagældende ligningslov (afskrivning på visse rettigheder). Højesteret fandt videre, da det ikke kunne fastslås, om og i givet fald med hvilket beløb, køberen ville lide tab i forbindelse med en senere tilbageskødning af jordarealet, at der ikke var grundlag for afskrivning af beløbet efter SL (statsskatteloven) § 6, litra a, jf. nu AL (afskrivningsloven) § 25, stk.3, sammenholdt med stk. 7, sidste pkt.

I SKM2009.623.SR fandt Skatterådet, at en ulempeerstatning fra Skov- og Naturstyrelsen på 50.000 kr. ikke kunne modtages skattefrit, da ulempeerstatningen blev givet for den varige værdiforringelse, som påførtes ejendommen i forbindelse med et naturgenoprettelsesprojekt. Erstatningen skal derfor behandles som en salgssum efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven

I SKM2010.313.SR fandt Skatterådet, at beløb benævnt "erstatning for rettighederne i henhold til nærværende aftale", lydende på 475.000 kr., som et vindmølleselskab udbetalte til lodsejerne i forbindelse med erhvervelse af jordlodder, var omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven. Der var tale om et standardiseret beløb, som var blevet til ved forhandling med lodsejerne, og beløbet var i øvrigt på niveau med, hvad der betales i forbindelse med sædvanlige brugsrets-aftaler. Beløbet skulle bl.a. dække den ulempe for lodsejerne, der bestod i, at møllerne stod midt på en mark, idet landmanden skulle pløje uden om og ikke kunne dyrke jorden. Når henses til det oplyste, fandt Skatterådet ikke, at der var grundlag for at henføre erstatningsbeløbet til andre forhold end afståelsen af selve parcellen.

I SKM2013.382.SR fandt Skatterådet, at erstatninger for det varige værditab, der påførtes ejendommen ved sløjfning af dræn i forbindelse med pålæg af vådområdedeklarationer, er omfattet af reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.

Erstatning for ulempe, værdiforringelse eller tab uden direkte tilknytning til afståelse af fast ejendom

Praksis har videre fastslået, at erstatninger, der ydes som følge af en værdiforringelse af ejendommen eller et forudset tab på ejendommen, uden at værdiforringelsen eller tabet har direkte tilknytning til en handling, der kan sidestilles med afståelse af den faste ejendom, kan være omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven.

Begrundelsen er, at den generelle bestemmelse i EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 2, stk. 1, om beskatning af erstatninger i forbindelse med fast ejendom finder anvendelse, uanset om ejendommen er afstået eller ej. Det er dog en forudsætning, at det tab, som erstatningen skal kompensere, har relation til ejendommen som sådan og ikke til driften af ejendommen.

I SKM2009.446.SR udtalte Skatterådet således i forbindelse med en erstatning for en hævet handel, at det ikke fremgår af bestemmelsens ordlyd (§ 2 i EBL (ejendomsavancebeskatningsloven)), at det er en forudsætning, at ejendommen er afstået, og bestemmelsen kan anvendes, uanset om ejendommen er afstået eller ej, når det tab, som erstatningen skal kompensere, har relation til den pågældende faste ejendom som sådan og ikke til driften af virksomheden i ejendommen. I sagen blev erstatningen givet, fordi sælgeren ikke kunne afstå ejendommen til anden side til samme pris, som der var aftalt i handlen, der blev hævet.

I SKM2010.229.SR tog Skatterådet stilling til den skattemæssige behandling af ulempeerstatninger, der efter § 6 i lov om fremme af vedvarende energi til ejere af naboejendomme til vindmøller for en konstateret længerevarende værdinedgang af de pågældende ejendomme. Skatterådet tiltrådte SKATS indstilling om, at engangs-erstatninger, der blev udløst ved opstilling af en vindmølle, skulle beskattes hos modtagerne efter de regler, der gælder for afståelse af fast ejendom. Herudover fastslog Skatterådet, at beløb, der i forbindelse med opførelse af en vindmølle udbetales til naboer som erstatning for værditab på fast ejendom, jf. lov nr. 1392 af 27/12 2008 om fremme af vedvarende energi, efter Skatterådets opfattelse, har en sådan tilknytning til den løbende indkomsterhvervelse, at udgiften kan afskrives efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a. Længden af afskrivningsperioden fandtes passende at kunne fastsættes til 10 år.

Genoptagelse som følge af praksisændring vedrørende den skattemæssige behandling af erstatning udbetalt i forbindelse ekspropriation for strukturskader - SKM2019.629.SKTST

I SKM2019.39.LSR og SKM2019.46.LSR godkendte Landsskatteretten, at den erstatning, der blev udbetalt for strukturskade i forbindelse med ekspropriation af en del af ejendommen skulle anses for en varig værdiforringelse af ejendommen og som følge heraf skulle anses for omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 11. Se afsnit C.H.2.1.18.3 Erstatninger i ekspropriationssituationer (frivillige salg) om erstatning i ekspropriationssituationer (frivillige salg).

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme
SKM2017.506.HR

Sagen vedrørte om udbetalingen af en erstatning var skattepligtig efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven og/eller statsskatteloven, eller om erstatningen er skattefri, jf. SL § 5.

Højesteret fandt som landsretten, at erstatningen for de danske ejendomme skattemæssigt skulle sidestilles med fortjeneste ved afståelse og dermed skulle beskattes.

I forhold til den del af erstatningen der vedrørte de norske ejendomme, fastslog Højesteret, at SEL (selskabsskatteloven) § 8, stk. 2, 3. pkt. ud fra ordlyden, formålet og sammenhængen må forstås således, at bestemmelsen omfatter alle situationer, hvor kildelandet har frafaldet den beskatningsret, som landet har i medfør af eksempelvis en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Da Norge samtidig ikke har hjemmel i sin lovgivning til at beskatte, fandt Højesteret, at Norge på grund af sin lovgivning ikke medtager indkomsten ved beskatningen. På denne baggrund har Danmark en subsidiær beskatningsret efter Den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst artikel 26, stk. 2. Derfor skulle hele erstatningen beskattes. 

Tidligere instans SKM2017.87.ØLR
SKM2005.500.HR Højesteret udtalte, at det måtte lægges til grund, at opstillingen og driften af en vindmølle reelt ikke havde påført ejeren af den omliggende ejendom gener - bortset fra færdselsretten - og at der ikke var påført sælgeren andre rådighedsindskrænkninger end dem, der fulgte af, at jordarealet var overdraget. Hele beløbet, hvoraf 5.000 kr. vedrørte jorden og 120.000 kr. var betaling for indskrænkninger og ulemper ved brugsretten, måtte derfor for køberen anses som vederlag for det erhvervede jordareal. Der var derfor ikke grundlag for, at køberen kunne afskrive de 120.000 kr. efter § 16 F, stk. 2, i den dagældende ligningslov (afskrivning på visse rettigheder). Højesteret fandt videre, da det ikke kunne fastslås, om og i givet fald med hvilket beløb, køberen ville lide tab i forbindelse med en senere tilbageskødning af jordarealet, at der ikke var grundlag for afskrivning af beløbet efter SL (statsskatteloven) § 6, litra a, jf. nu AL (afskrivningsloven) § 25, stk.3, sammenholdt med stk. 7, sidste pkt.

Landsskatteretten

SKM2019.46.LSR

Et erstatningsbeløb for strukturskade i forbindelse med nedlæggelse af elkabel m.v. ansås for at kompensere et værditab på den faste ejendom, og fortjenesten, der kunne henføres til beløbet, ansås for omfattet af EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 11, stk. 1, 2. pkt.

Der er udsendt genoptagelsesstyresignal SKM2019.629.SKTST på baggrund af afgørelsen

SKM2019.39.LSR

Et erstatningsbeløb for strukturskade i forbindelse med nedlæggelse af elkabel m.v. ansås for at kompensere et værditab på den faste ejendom, og fortjenesten, der kunne henføres til beløbet, ansås for omfattet af EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 11, stk. 1, 2. pkt.

Der er udsendt genoptagelsesstyresignal SKM2019.629.SKTST på baggrund af afgørelsen

SKM2016.623.LSR

Landsskatteretten fandt, at udgifter til visse typer af erstatninger i forbindelse med udskiftning af forsyningsnet kunne afskrives efter statsskatteloven. Længden af afskrivningsperioden fandtes at kunne fastsættes til 10 år. Landsskatteretten ændrede derfor besvarelsen i et bindende svar fra Skatterådet. Landsskatteretten stadfæstede endvidere besvarelsen fra Skatterådet, hvor der blev svaret benægtende på spørgsmål om der kunne ske fradrag som driftsomkostninger eller tillæg til anskaffelsessummen for infrastruktur.

Tidligere SKM2015.27.SR

SKM2015.22.LSR

Landsskatteretten fandt, at et vederlag for deponering af forurenet jord i det konkrete tilfælde var en kompensation for en varig værdiforringelse af klagerens ejendom, og vederlaget skulle derfor skattemæssigt behandles som en erstatning for værditab på ejendommen og var hermed omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens regler.

Tidligere SKM2013.778.SR

Skatterådet

SKM2016.421.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at spørgers ejendom kunne afstås på ekspropriationslignende vilkår i forbindelse med anlæg af en ny jernbane over Vestfyn uden skattemæssige konsekvenser efter skattefritagelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 11.

 

SKM2015.336.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at en udbetalt kompensation for nedlæggelse af spørgers bolig var skattefri, da ejendommen var omfattet af EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 8.

 

SKM2015.335.SR

Skatterådet fandt, at udgifter til erstatninger, der blev betalte til lodsejere i forbindelse med nedlæggelse af usikrede jernbaneoverkørsler, skulle behandles som udgifter til anskaffelse af en del af en fast ejendom og udgifter til frigørelse fra varige middelbare rettigheder over fast ejendom. Skatterådet fandt endvidere, at udgifter til kommissarius og landinspektør skulle behandles på samme måde som de erstatninger, der blev udbetalt til lodsejerne.

 

SKM2013.382.SR

Skatterådet fandt, at erstatninger for det varige værditab, der påførtes ejendommen ved sløjfning af dræn i forbindelse med pålæg af vådområdedeklarationer, var omfattet af reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.

 

SKM2010.574.SR

En naboerstatning efter § 6 i lov om fremme af vedvarende energi, skulle beskattes efter reglerne i forbindelse med afståelse af fast ejendom i ejendomsavancebeskatningsloven. Omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven.

 

SKM2010.313.SR

Det kunne ikke bekræftes, at et vindmølleselskabs betaling af et beløb benævnt "erstatning af rettighederne i henhold til nærværende aftale" i forbindelse med en aftale om overdragelse og udstykning af en jordlod samt efterfølgende opstilling af en vindmølle, skulle beskattes hos lodsejeren efter reglerne om forudbetalt leje. Erstatningen skulle i stedet beskattes efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven. Da dispositionen ikke var tilstrækkeligt "bestemt" beskrevet, blev spørgsmålet om, hvorvidt lodsejeren kunne genanbringe den opnåede fortjeneste afvist. Omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven.

 

SKM2010.229.SR

Erstatningsbeløb, som efter § 6 i lov om fremme af vedvarende energi udbetaltes af vindmølleejeren for værdiforringelse på naboejendommen, kunne ikke anses for et tillæg til vindmøllens anskaffelsessum, en løbende lejeudgift eller at vedrøre erhvervelse af fast ejendom. Det var opfattelsen, at udgiften dog kunne afskrives efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a. Erstatningsbeløbet ville for modtageren vedrøre afståelse af fast ejendom. Erstatningsbetalingen ville ofte kunne henføres til boligen og dermed være skattefri. Skattefritagelse.

 

SKM2009.623.SR

En ulempeerstatning fra Skov- og Naturstyrelsen på 50.000 kr. kunne ikke modtages skattefrit, da  ulempeerstatningen blev givet for den varige værdiforringelse, som påførtes ejendommen i forbindelse med et naturgenoprettelsesprojekt. Erstatningen skulle derfor behandles som en salgssum efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven. Omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven.

 

SKM2009.446.SR

Det blev bekræftet, at erstatning for en hævet ejendomshandel var omfattet af EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 2 og skulle beskattes efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven. Erstatningen kunne derfor genanbringes. Omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven.

 

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.